At tænke socialt

Som nævnt under ”social entreprenør” arbejder den sociale entreprenør i et felt som kun eksisterer som ”tilbehør”. Men selvom ”sovsen” ikke kan stå alene så kan den dog være en meget vigtig del af et måltid. Uanset om man arbejder med mennesker med specielle behov eller med mere ligefrem forretning er det en social entreprenørs opgave at forstå, udnytte og ændre sociale spilleregler/ normer og kulturer. Derfor er det vigtigt at forstå følgende:

Kulturelle og sociale normer er virkelighed og foranderlige

Der ligger en sofistikeret erkendelse i at normer på en gang er meget virkelige og på samme tid også meget foranderlige.

Normer er virkelige på den måde at brygmesteren sætter tempoet op pga. de unges alkoholkultur, de erhvervsdrivende går til politiet når de bliver ”tilbudt” at betale beskyttelsespenge og hospitalet skal have flere læger fordi de fødende oftere vælger kejsersnit. Kulturelle og sociale normer er helt indiskutabelt retningsgivende for en enorm strøm af penge, tid, tanker, fysiske ting, mad – kort sagt et væld af resurser. Men normer kan ændres og det er i dette felt hvor de sociale spilleregler møder virkelige resurser at den sociale entreprenør har sin berettigelse. – Fra udvikling af selvstændige sociale virksomhedsideer til udvikling og implementering af praktiske løsninger på sociale problemer i allerede eksisterende organisationer.

Teknik og bureaukrati som løsning

Man kan undre sig over hvorfor, men tekniske og bureaukratiske løsninger er ofte de første løsninger man tænker på når man møder et problem. Flere stregkoder, sensorer, skærme, programmer, tællere, kontrol, konsulenter osv. Jeg er selvklart ikke imod hæve/ sænkebordet og en vis orden i sagerne men løsninger på sociale problemer kan tit med fordel være sociale. Det ligger ligefor at få den tanke at teknik og bureaukrati gør det muligt ikke at forholde os til hinanden og skubbe ansvaret fra os. Teknik og kontrol er herligt ensartet og forståeligt mens mennesker er besværlige og påståelige. Under alle omstændigheder er det vigtigt at forstå problemets natur og kerne før man vælger hvordan man vil gribe en løsning an. – Og med fordel lede efter en social løsning når man har socialt problem. Vores mand I Bogotá kan tjene som et eksempel.

Løsninger i Bogotá

Selvom vi har andelsbevægelsen og velfærdsstaten som væsentlige eksempler på hvad gode sociale spilleregler kan medføre så kan man få kæbetabende inspiration fra den Colombianske by Bogotá.

Bogotá er en by på 6,5 millioner indbyggere og er plaget af fattigdom og kriminalitet. I 1993 valgte indbyggerne en tidligere matematikprofessor – Antanas Mockus som borgmester. Han har mange gode og ikke mindst effektive eksempler på hvordan man arbejder med sociale normer og kultur. Man kan læse mere her men lad mig kort give et par smagsprøver.

Trafikken i Bogotá var elendig og farlig. Der var et meget stort og gennem korrupt korps af trafikbetjente som på må og få tog imod bestikkelse for at se igennem finger med trafikforseelser. Antanas Mockus fik fyret trafikbetjentene og ansat 400 mimere. Mimernes opgave var at udstille (eftermime)de trafikanter som ikke opførte sig ordentligt. Resultat: enormt fokus på opførsel i trafikken, mindre korruption og bedre trafik.

Kvinder følte sig generelt usikre om natten i Bogotá. Antanas Mockus afholdt tre kvindenætter hvor alle politibetjente var kvinder og hvor mænd blev opfordret til at blive hjemme og passe børnene. 700.000 kvinder menes at have deltaget i den første af de tre kvindenætter. Resultat: enormt fokus på kvindes situation om natten (og om dagen) og mindre vold mod kvinder. Plus selvfølgelig en del meget sure mænd der mente at det var for galt og nogle formodentligt sjove nætter i Bogotá for kvinderne.

Antanas Mockus stillede i 2010 op til det Colombianske præsidentvalget og kom videre til anden valgrunde hvor han fik ca. 26% af stemmerne. Ikke tæt på de 50 % men hvor mange stemmer ville en dansk politiker der foreslog social-intelligente løsningsforslag få……? – sikkert ikke så mange.

Jeg tænker nogle gange på det gamle Dalgas ordsprog fra dengang man opdyrkede heden: ”Hvad udaf tabes skal indad vindes.” Kunne det tab af identitet som globaliseringen medfører genskabes af en langt mere aktiv og kreativ brug af social interaktion? Under alle omstændigheder er sociale normer som sagt virkelighed og foranderlige og i det skisma er der muligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *