OM AT FÅ TAGET BILLEDER PROFESSIONELT

For noget tid siden fik alle bloggerne mulighed for at få taget nogle professionelle billeder enten til kommercielt brug eller bare for personligt fjolleri (den sidste er klart mig). Jeg mødte nervøst op ude på Mediehøjskolen og blev mødt af søde fotograf, der viste mig ind i et lille studie. Udstyret var über professionelt, og jeg var über nervøs. Fotografen havde på forhånd bedt mig sende nogle billeder af, hvad jeg godt kunne tænke mig, og det havde jeg selvfølgelig ikke fantasi til at forestille mig. Så vi tog den på gefühl.

OM AT FÅ TAGET BILLEDER PROFESSIONELT

Jeg blev bedt om at lave ekstreme poses

Jeg blev bedt om at lave ekstreme poses, for jo mere karikeret i virkeligheden, jo bedre billeder. Og jeg følte mig som verdens største hvalros, der stod der og prøvede at lege model. Det sidste billede er et resultat af en ekstrem stilling, og helt ærligt synes jeg det ser vældig fjollet ud, men jeg er da meget pæn i face, ha! Fotografen fik mig dog hurtigt til at slappe af, men jeg nåede aldrig 100 % at føle mig tilpas, hvilket var super ærgerligt, da sådan en mulighed ikke lige opstår igen.

Men på en måde er jeg også bare rigtig glad for ikke at være typen, der marcherer lige ind i sådan en situation med løftet pande og en selvtillid til skyerne. Usikkerhed i sådan en situation er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men kan være en styrke, da man kan nå frem til en sårbarhed, som virkelig viser, hvem man er som menneske. Jeg elsker virkelig, når mennesker viser sårbarhed. Både på billeder og i den virkelige verden.

De færdige billeder viser ikke nødvendigvis ikke dét, da jeg havde det utrolig ambivalent med f.eks. at stå og vælte med vilje for at få at skabe dynamik i billedet. Set i bakspejlet kunne vi have fokuseret på usikkerheden i situationen og måske have opnået nogle helt andre billeder. Måske eller måske ikke, hvad fanden ved jeg, haha.

Hvordan har I det med at blive fotograferet?

YOGAEVENTYR

Jeg har altid hadet at løbe og egentligt altid hadet motion. Jeg mener, det er jo så åndssvagt hårdt?! Jeg har aldrig forstået, hvorfor så mange mennesker synes, det er så fedt at have det så nedern, og det er tydeligvis mig, der er noget galt med at bedømme efter antallet af tilmeldte til halvmarathon. Og nej, det er ikke det typiske indlæg om, at jeg er blevet omvendt og nu elsker at løbe en morgentur i bidenende kulde, fordi jeg har betalt pengesummer på størrelse med von And’s til en personlig træner. Nej, indlægget handler om, at jeg endelig har fundet noget “motion”, der virker for mig.

Og det er yoga. Jeg har nu gået i et yogastudie i en måned, og jeg kan allerede mærke forskellen i min krop. Jeg har tidligere haft utrolig ondt i højre side og skulder, specielt når jeg har siddet ved en computer, og det er blevet meget bedre. Jeg er begyndt at få muller i både arme, ben og mave. Numsen er der desværre ikke sket noget med, den er lige så slasket som altid, men mon ikke det går 😉

https://wedoweddings.dk

https://www.bryllupsbilleder.info

https://www.bryllupsfoto.info

Jeg har gået ca. fire gange om ugen, hvoraf to af gangene er yogastilen hatha, som er krævende for både balance, styrke og smidighed. De to andre gange er hhv. blid hatha og yin/restorativ, hvoraf den første er mildere version af hatha, og i yinyoga bliver man i strækkene 4-5 min. ad gangen. I yinyoga sveder man ikke, men det kræver udholdenhed at blive i et stræk så lang tid.

Fokus i yoga er at løsrive energien i kroppen og åbne op for de spændinger, der sidder rundt omkring. Der er fokus på at åbne hjertet op og gøre sig selv så lang og bred som muligt, så der er masser af plads til ny og frisk luft i lungerne. Der er også fokus på åndedrættet, for det er et stabilt åndedræt, der gør, at man kan komme endnu længere ind i stillingerne. F.eks. kan man ved en indånding rykke sig en smule ud af stillingen, og ved udåndingen komme lidt dybere ind i strækket. Og jeg elsker det så latterligt meget.

Det jeg specielt elsker ved yoga er, at det ikke føles, som om jeg dyrker motion. Gennem halvanden time er der en instruktør, der guider holdet (personlig træner go home!), og som hele tiden sørger for, at man gør det rigtigt, og at man får hvilet mellem stillingerne. Derfor kan man også dyrke yoga hver dag. Jeg skal derfor hverken bekymre mig om at få skader eller følge et stramt træningsprogram, da alt er klaret for mig. Til gengæld er yogastudier dyrere end fitnesscentre, det koster 450 kr. næsten alle steder, men det er det hele værd, synes jeg. Stemningen er fantastisk, og underviserne er skøre og entusiastiske på den der “jeg-rejser-til-Indien-årligt” måde.

OPDRAGET TIL FORBRUG

”Hvorfor stopper du ikke bare med at købe tøj?”, spurgte E mig i går, mens vi lå og vendte verdenssituationen, inden vi skulle sove. Selvom han også spørger mig om ting som ”hvorfor har du klædt dig ud som en leopard i dag?”, og måske ikke har så vanvittigt godt styr på det der med mode, blev jeg alligevel lidt paf. Dette skrækkelige tankeeksperiment gjorde mig faktisk ked af det, og jeg fik det helt dårligt ved tanken om at skulle gå i det SAMME tøj i 2015 som i 2014. Stakkels E måtte have set skrækken malet i mine øjne, for han skiftede i hvert fald hurtigt emne igen.

https://www.bryllupsfotografodense.dk

https://www.bryllupsfotografjylland.dk

https://www.bryllupsfotografaalborg.dk

http://bryllupsfotografaarhus.dk

Min kærlighed til tøj er så stor, at jeg det som en interesse, der kommer indefra, og jeg identificerer mig utroligt meget med at gå op i tøj og nye køb. Og jeg vil også vædde med, at min familie og venner forbinder tøj og mig med hinanden, specielt i forhold til hvor meget jeg ævler om Ganni og Stine Goya. I kan garanteret genkende sætningen: ”Den er bare så meget dig, den der bluse”. Men det har altså ikke noget med mig at gøre – forbrug er en vane, jeg er blevet opdraget til, både hos min familie og på utallige institutioner, hvor det som barn altid gjaldt om at have det nyeste og det smarteste. Og i dag er der ingen teenager med respekt for sig selv, som ikke ejer den nyeste iphone. Uhyggeligt.

Jeg er derfor blevet opdraget til at være en fuldblodig forbruger. Jeg er blevet lært, at nye skinnende ting er det bedste, der findes, og at det er vejen til lykken. Og ikke nok med det, er jeg blevet lært, at nyt skinnende tøj og flot make-up er med til at definere mig som kvinde. For hvem andre end kvindfolket kan bruge så mange timer, penge og kræfter på at overveje, planlægge og shoppe nyt tøj? På en måde underminerer vi os selv som køn ved at gå så meget op i, hvordan vi ser ud, i stedet for at bruge tiden og kræfterne på at vifte mændene væk fra direktørposterne. Hallo, hvor er de oprørske feminister under Fashion Week?

Jeg følger en del såkaldte ”mommybloggere”, og jeg synes, at trangen til nyt og mere virkelig afspejler sig i mange mødres opdragelse af deres børn. Bloggerbørn svømmer i nyt designertøj, fordi deres mødre får det gratis, og når mor hele tiden også får nyt flot tøj, vil lille Sofie så ikke være ligesom mor? Forbrugergenet kommer ind med modermælken, og jeg synes faktisk, at det er direkte ulækkert. For mig at se er det etisk uforsvarlige ved at have en babyblog ikke, at barnet bliver konfronteret med 100.000 billeder af sig selv senere i livet, men at bloggere OG deres læseres børn bliver født og opdraget i en forbrugsbobbel, der har intet at gøre med virkeligheden i resten af verden.

Og når man så er blevet opdraget til at være forbruger, bliver denne trang til forbrug hele bekræftet, når man ser smukke lykkelige kvinder og gerne vil være ligesom dem. Man kan ikke helt gennemskue nøglen til deres lykke, men man kan i hvert fald se, at de køber meget nyt tøj, så hvis nu man gjorde det samme, kunne det være, at noget af al glamouren smittede af på én selv. Det værste er, at jeg gør det selv hele tiden. Lige nu sidder jeg f.eks. i en Ganni-nederdel, som jeg blev forelsket i på Emily Salomons blog. Jeg er lykkelig for den, for den er nemlig lige ”mig”. Det sker altså igen og igen, og jeg kommer med garanti til at give forbrugsgenet videre til mine egne børn engang, fordi jeg føler, at jeg virkelig elsker tøj.

Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om materialisme, og om hvordan forbrug på en måde er en flugt fra virkeligheden og en måde at undgå at se alverdens problemer i øjnene på (tænk bare på ”små ting” og ”lykken er” indlæg, for NEJ, lykken er ikke en ny neglelak, lykken er at være ved godt helbred, ikke at have en psykisk sygdom, ikke at være sulten). Men jeg vil slutte her og i stedet høre, om I har en holdning til alt det her? Identificerer I jer med at købe tøj? Og hvad synes I om, at børn bliver opdraget til forbrug (hvis I altså ikke synes, jeg skal holde min kæft og blande mig udenom, ha ha)?

KLOGE LÆSERE

Ej, hvor er mange af jer kommet med nogle seje og kloge kommentarer til mit indlæg i går. For fanden hvor er det fedt at kunne skrive om nogle mere seriøse ting og stadigvæk have et publikum. Så er det fuldstændig lige meget, at følgertallet ikke er enormt, for jeg sætter så meget pris på at kunne skrive om det samfund, vi lever i, og så tilmed få noget konstruktiv feedback tilbage. Kvalitet fremfor kvantitet, ja tak!

Og så til en lille fredagsbetragtning. Hold kæft jeg er glad for, at jeg ikke går i gymnasiet længere og skal deltage i alt muligt socialt fis. I går på Hillerød station betragtede jeg en stor flok, hvor alle piger var klædt i pels og chunky støvler med en cigaret i hånden – er det stadig moderne? Jeg troede, cigaretter var blevet yt for lang tid siden! Jeg stod ved siden af en gruppe af både piger og drenge, som ivrigt diskuterede svamp på kønsdelene, yum… Jeg husker selv ret tydeligt hele det sociale spil med at få drengenes opmærksomhed. Drenge i gymnasiet får alt for meget opmærksomhed… Nå, men da toget trillede ind på perronen gik jeg resolut mod enden af toget i hælene på en noget ældre dame end mig selv. Da vi gik ind og satte os, fik vi først øjenkontakt og gav derpå hinanden et anerkendende blik for at have taget sådan en pragtfuld beslutning om at flygte ind i det allerhelligste i s-toget: Stillekupeen.

https://www.bryllupsfotograf.pro

https://www.bryllup-fotograf.dk

https://www.bryllup-fotograf.net

Så hvis jeg opfører mig som en på 40 nu, må jeg være 80 om blot to år. Der er altså ikke så lang tid tilbage at leve i, så jeg må hellere se få noget ud af det! Heldigvis står denne fredag på venindehygge og en sushi-date alt sammen iført høje sko og pailletjakke, huja!

sjovt

Det er sjovt, hvordan mange har så ufatteligt travlt op til jul. Mig? Jeg slapper den og chiller max. I går havde min far fødselsdag, hvor den stod på kaffe, waleskringle og flag, og hvert år er det dejligt med et lille afbræk fra julestemningen, som praktisk talt bliver stoppet ned i halsen på én, hvor end man vender og drejer hovedet.

Men julen, den kan man ikke helt slippe fra. Jeg har to poser med gaver stående klar til at tage med til mine forældre i morgen, og det på trods af vi kun er os tre juleaften, og jeg har netop spist min næstsidste lakridspibe fra min pibekalender. Kalenderlyset brænder flittigt, og så har jeg ovenikøbet pakket min egen gave fra E ind i dag – uden helt at gætte hvad det er, haha, men jeg har det fornemmelsen 😉

I dag vil jeg dog flygte lidt fra julestemningen og se resten af True Detective, som Cathrine anbefalede forleden – jeg ved ikke, om Matthew McConaughey er skabt til serien, eller om serien er skabt til ham. Han formår i hvert fald altid at ligne lort i alle sine roller, og det må man sgu give manden, talent for grimhed, dét er imponerende.

Med ønsket om en dejlig lillejuleaften vil jeg nu smide mig i sofaen med sweatpants på og få myrekryb over noget så frygtindgydende som sataniske mord og Matthew McConaugheys ansigt, når han er på stoffer.

Back

Glædelig bagjul! Har I haft det godt? Overlevet overspisningen og den trykkede familiestemning i de så nydeligt indrettede julestuer? Jeg har i hvert fald og er kommet ud på den anden side med et par gode julegaver og en lettelse over, at der er et helt år til materialismens højborg, julen, igen viser sin grådige skikkelse. I gave har jeg bl.a. har jeg fået den fine vase på billedet, som så fint matcher (lorte)sneen, der ligger udenfor vores vindue. Og hvis I følger med på Instagram, har I også set, hvad jeg har fået af E! (hint: Det starter med S og slutter på Goya). Jeg hedder ohmygown derinde.

I dag har jeg været på udsalgsshopping! Eller snarere udsalgskiggeri for jeg kom kun hjem med et par guldøreringe fra Pieces, som ikke engang var på tilbud. Flotte er de dog og så kostede de kun 60 kr. – scoop! Hvis I gerne vil gøre nogle gode Ganni-kup, så er der virkelig meget fint sat ned med 40 % i både Magasin og Invasion. Personligt synes jeg, at tøj har tendens til at være grimt, når det sådan ligger hulter til bulter med gule mærker på sig. Og så bliver jeg nærig, og jeg nægter simpelthen at købe noget, der kun er sat ned med 30 %! Jeg havde ellers glædet mig til udsalget, men hva’ faen’! 😉

https://spark.adobe.com/page/r1BaqYrJ8mQlj/

https://www.fotograf-fotograf.dk/bryllupsfotograf/

http://www.fotografodense.net/fotografering/

https://www.alightfotografi.dk/bryllupsfotograf/

I aften står den på sidste omgang julemiddag med mine søde forældre, i morgen skal jeg på bytte-julegave-tur med E, tirsdag har min veninde fødselsdag, og onsdag er det nytårsaften. Det var det år! 2014 har budt på lidt forskelligt, og egentligt har det bare været endnu et år i rækken, ikke noget fantastisk og storslået, men bare et helt almindeligt år. Mine forventninger til 2015 er derfor på sit laveste og gudskelov for det.

MINE 9 YNDLINGSSERIER

Jeg ELSKER serier. Og jeg elsker, at serier er blevet en ny form for filmkunst, hvor der kan eksperimenteres med genrer, virkemidler og personligheder. Før var kunsten forbeholdt filmverdenen, og der var kun serier som Beverly Hills og Venner, som jo var sjove nok, men som ikke ligefrem kan kaldes kunst. Nedenstående er mine 9 favoritter i uprioriteret rækkefølge, og der er både sjov og spas, uhygge og mord. Hvilke serier er jeres favoritter? 

1. Fargo

Lester Nygaard er en usikker midalderende forsikringsmand, som er træt af sit liv og hader sin kone. Da han møder sin barndomsmobber og bliver slået i ansigtet, ender han op på hospitalet, hvor han møder lejemorderen Lorne Malvo. Her fortæller Lester om omstændighederne, og kort tid efter findes Lesters mobber myrdet. Dette kommer til at være blot ét i rækken af mange mord, som sker i den lille flække Bemidji i Minnesota, USA. I serien dækker sneen alt og alle, der bliver leget med farver, musik og kontraster, og det uhyggelige og morderiske bliver næsten smukt. Serien er baseret på Coen-brødrenes film Fargo fra 1996, som også er værd at se. Serien har en rating på 9,1 på imdb.

2. True Detective

Ligesom Fargo er True Detective en miniserie, hvor man får slutningen serveret i sidste afsnit. I denne serie følger man to betjentes, Rust og Martys, fortælling om et mord begået i Louisiana tilbage i 1995. Nutiden hedder 2012, og som serien skrider frem, bliver det klart, at sagen måske ikke blev helt opklaret dengang. Sydstatsuhyggen er i top, og der bliver givet fuld gas for gamle uhyggelige religioner, som præger Louisiana, og som jeg også selv oplevede, da vi var der i sommers. Både skuespil, effekter og billeder er helt i top, selvom man kan undres over, hvorfor Matthew McConaughey altid skal spille roller, hvor han ligner lort, haha. Serien har en rating på 9,3 på imdb.

https://www.forevigt.dk/bryllupsbilleder/

https://weddingcompany.dk/wedding-photographers-copenhagen/

https://weddingcompany.dk/bryllupsfoto-ved-bryllupsfotograf/

https://familiefotografering.dk/bryllupsfotograf/

https://familiefotografering.dk/

3. The Walking Dead

Endnu en spændingsserie, men ikke lige så smuk og interessant som Fargo og True Detective. The Walking Dead er ikke et mesterværk, og hvis man går i gang, skal man holde sæson 2 ud, som man hurtigt kan gå død i. Det bliver nemlig MEGET bedre i sæson 3 og 4, for slet ikke at tale om sæsonpremieren på sæson 5. Jeg får helt kuldegysninger ved tanken. Helt generelt handler serien om den klassiske zombieapokalypse, som man har set mange gange før, men denne gang er der fokus på overlevelse og ikke på at redde verden. Serien følger en gruppe mennesker overleve både de døde og de levende, som faktisk oftest er de værste. Skuespillet er godt, omend zombierne engang imellem ser lidt falske ud, ha ha. Og så elsker jeg, at serien foregår i Georgia. Serien har en rating på 8,7 på imdb.

4. Game of Thrones

Denne er nok ikke en ny én for de fleste. Serien foregår i en Middelalder lignende tidsperiode, hvor en række konger kæmper om retten til tronen. Kontrasten mellem sneen og kulden i nord og varmen og velstanden i syd giver serien liv og kontraster. Bland så lige en powerkvinde med tre drager, magtliderlige mænd, lidt incest, lidt tortur og lidt hævn med i spillet, så har du Game of Thrones. Serien har en rating på 9,5 på imdb.

5. Breaking Bad

Serien som de fleste nok også kender. En high-school lærer får konstateret kræft, og da han nægter at modtage hjælp fra sine rige venner, beslutter han sig for selv at tjene penge til sine behandlinger. Han er nemlig kemilærer og kan koge en fandens god meth. Til distribuering får han hjælp af high-school-droput Jesse, og sammen møder de den ene vanvittige meth-galning efter den anden. Serien har en rating på 9,5 på imdb.

6. The Office

Og så går vi over til det sjove. The Office er så fucking sjov, at jeg har grint til jeg fik ondt i maven flere gange i hver episode i specielt de første par sæsoner. Serien tager udgangspunkt i en kontorafdeling i papirfirmaet Dunder Mifflin, som Michael er leder for. Og han er skideskør og en elendig chef, og man hader ham faktisk lidt i starten, men som serien skrider frem, lærer man at holde af det kære, skøre væsen. På kontoret er der også Jim, som ustandseligt bruger al sin arbejdstid på at drille Dwight, og det ender ud i hylende morsomme scenarier. Serien er filmet sådan, at man følger et filmhold, som optager en dokumentar om afdelingen, så man ser altid personerne snakke til sig kameraet og fortælle om sig selv og livet på kontoret. SE DEN, du vil ikke fortryde det! Serien har en rating på 8,8 på imdb.

7. Parks and Recreation

Denne serie er filmet på samme måde som The Office, hvor den følger parkkontoret på det lokale rådhus i byen Pawnee, USA. Hovedpersonen er Leslie Knope, som er fuldstændig fantastisk engageret i sit arbejde med at få byens parker til at fungere. Da der kommer en klage om en mand i et hul, møder man både den søde sygeplejerske Ann og hendes åndssvage kæreste Andy, som man dog lærer at holde af senere i serien. Derudover arbejder også Ron Swanson på kontoret, og han er en rigtig mand, som kun spiser kød. Og så er der Tom Haverford, som introducerede os for ‘Treat Yo Self’-dagen. Årh, se den, se den, den er så pissesjov! Serien har en rating på 8,6 på imdb.

8. Community

Den er sjov, men underlig. Serien handler om et community college i USA, hvor man følger en lille gruppe studerende, som er meget forskellige. De tager underlige fag, møder underligere undervisere, og der sker generelt mange skøre ting. Serien tager pis på sig selv og specielt på det amerikanske samfund. Og så har den sådan nogle temaafsnit, hvor gruppen af studerende pludselig er med i et af Law and Order, hvor de skal opklare, hvem der ødelagde deres biologiprojekt. Se den hvis du vil have nogle gode grin og elsker selvironi og kritik af USA. Serien har en rating på 8,6 på imdb.

9. Suits

Igen ikke nogen kunstserie, men den er spændende, og personerne er bare nice. Serien handler om Mike, der mod alle odds, bliver ansat i et stort advokatfirma på Manhattan. Hans mentor og vejleder bliver Mr. Harvey, og sammen løser de alskens forskellige sager. Der er interne konflikter, kærlighed og spændning, og man keder sig ikke et sekund. Serien har en rating på 8,8 på imdb.

Jeg har også set Girls, House of Cards, Modern Family, Gossip Girl og Pretty Little Liars, hvoraf jeg gik død i de tre første, og de to sidste er ikke just gode serier, men dejligt tidsfordriv.

Hvilke serier er jeres favoritter? 

ET LILLE PIP OG DE FØRSTE BILLEDER FRA DEN NYE LEJLIGHED

Wow, så gik der lige tre uger uden blogging. Jeg fik den sødeste kommentar fra en læser hertil morgen og tænkte jeg lige måtte komme med en forklaring. Jeg har simpelthen ikke haft overskuddet til at blogge, hvilket egentligt er lidt ironisk, eftersom jeg kun tager to fag på uni. Egentligt har jeg nok bare mistet motivationen. På den ene side har jeg lyst til krænge hele mit hjerte ud til jer, men det går bare ikke at have hele ens følelsesliv liggende på internettet. Og da slet ikke hvis følelserne hælder i negativ retning.

http://linkfar.blogspot.dk

https://www.behance.net/forkynderkeld

https://www.alightfotografi.dk/bryllupsfotograf/

Og grunden til jeg nok ikke har blogget er, at jeg ikke kan finde ud af at skrive om gode og overfladiske ting. Jeg elsker at læse om det hos andre, men jeg gider ikke at skrive om, hvor godt og fantastisk livet er, når det ikke er sådan, jeg har det. Og jeg kan ikke finde ud af mellemtingen, for det føles som om, folk kun gider læse om enten det overlykkelige eller det bundforfærdelige. Et helt normalt liv er ikke så interessant. Måske handler det bare om, at jeg skal tage mig sammen og sætte mig ned og skrive, og så kommer det helt af sig selv, ligesom nu.

Jeg håber, at overskuddet, motivationen og ideerne kommer væltende tilbage med syndflods styrke lige om lidt, men indtil da kan I kigge lidt på min nye lejlighed – helt tom og uistandsat. På mandag bliver gulvene slebet og lakeret, så det bliver spændende at se resultatet. Stay tuned!

P.s. Vi overtog også en del løsøre, vi gerne vil sælge, bl.a. et helt nyt vinkøleskab og en vaskemaskine, så hvis nogen er interesseret i at købe en af sådanne ret billigt, så send mig en mail.

FJERDEDAGS HVIDLØGSÅNDE

I søndags tog E(skild) og jeg ud i lejligheden med kælderrummet som mere præcis destination. Målet var at rive de indbyggede skabe og reoler ned (læs: smadre), så Eskild kunne få plads til at have værksted dernede. Jeg tror, det er lidt en mandedrøm det der med at have et helle, hvor der hverken befinder sig nips, billeder eller generelt de ting, som sindssyge kvindemennesker finder på at placere i deres hjem (jeg har f.eks. for nyligt erhvervet mig en gammel slidt kikkert, som jeg tænker vil være rigtig rustik at se på (nu mangler jeg bare en glasklokke til at indhylle den)).

Hvorom alting er, brugte vi i hvert fald dagen på det, og både urmand- og kvinde kom frem i os, da vi havde gang i økser og koben og med brutal vilje hev flere hundrede søm ud af pilråddent træ. At hive sådan et langt rustent søm ud af væggen giver altså lidt samme følelse som at presse en rigtig stor gul bums.. Så I kan jo regne ud, at det var en rigtig god dag!

Derudover havde vi ikke sådan rigtig fået fejret, at vi nu har overtaget lejligheden, så vi tog på Tapashuset og bestilte alt, hvad de havde med hvidløg i. Utrolig lækker mad men betjeningen var virkelig dårlig, og så skulle man absolut betale for vand (39 kr.), selvom vi havde købt vin, og det var ikke engang Pellegrino eller noget, men kom blot fra deres vandhane… Sådan noget kan virkelig ødelægge ens humør, men vi var dygtige til at abstrahere fra det og nyde maden og hinandens selskab. Så hvis I har tip til god tapas i København, må I råbe højt i kommentarfeltet!

https://www.heise.de/foto/galerie/benutzer/reneasmussen-884534/

https://www.scoop.it/t/photography-by-rene-asmussen

https://bryllupsfotograf.cgsociety.org/profile

https://ello.co/reneterp

https://www.sortfolio.com/listings/18553-bryllupsfotograf

Lige nu spiser jeg mit tyggegummi nummer ethundrede på fire dage, eftersom min hvidløgsånde fra i søndags bare ikke vil forsvinde – prøv også lige at tjekke det lag af aioli, der er på de brød! På den ene side er det jo ret lækkert for mig, at tapasoplevelsen sådan varer ved, men jeg kan til gengæld ikke forestille mig, at folk omkring mig formår at sætte pris på det. Nå, men hvidløgsduftende luftkys fra mig til jer!

NIPS

Jeg har en helt ustyrlig købetrang for tiden. Det hænger klart sammen med, at jeg nu har mulighed for at indrette en lejlighed helt på ny. Desværre har det haft den konsekvens, at jeg nu har erhvervet mig en helt masse mærkeligt nips, som slet ikke passer sammen.

Man (mig?) har jo den der forestilling om, at det er fedt med helt vildt unikke køb, som ingen andre har, men som alligevel er moderne. Alle (eller kun mig?) har en drøm om, at folk træder ind i ens hjem og ih’er og åh’er over alle ens fine ting, og når spørgsmålet om oprindelse falder prompte, svarer man selvfølgelig, at det er et kup, man har gjort sig i det romantiske Paris: “Og helt tilfældigt snublede jeg over sådan en fin lille butik i en skjult sidegade med en ældre kvindelig pariserinde som bestyrer. Hun var så sød og ivrig, og faktisk endte hun med at sælge mig de her mega antikke lysestager for en slik!”. Nej vel?

https://www.behance.net/bryllupsfotograf

http://www.folkd.com/user/Fedthovedet

https://en.gravatar.com/bryllupsloggen

https://creativemarket.com/bryllupsfoto

http://sundheds-portalen.dk

https://bryllupsfotograf.newgrounds.com

https://www.krop.com/bryllupsfotografer/

Jeg prøver dog at imødekomme fantasien ved jævnligt at lægge vej forbi de københavnske genbrugsforretninger med tom pengepung til følge. For når jeg står der og ser på en slidt rustik kikkert, tænker jeg, at det her kunne være et af de der køb, som andre folk misunder. Høj på kommende ih’er og åh’er fra venner og familie, køber jeg kikkerten! Først da jeg kommer hjem og viser den til Eskild, går det op for mig, at det i virkeligheden bare er noget gammelt ragelse, som en snu pensionist har sat frem i vinduet for at tiltrække indretningsidioter som mig selv.