BLOGGERVERDENEN SET FRA SIDELINJEN

For tre uger siden var jeg inviteret til et event, der handlede om økologi. Det var mit første (og faktisk eneste, ha) rigtige blogevent, så selvfølgelig skulle jeg da med, for invitationen lovede både smagsprøver og en goodiebag fyldt med alt, der behøvedes til enurban picnic. Billederne fra eventet er så fine, og jeg har tænkt og tænkt på, hvordan jeg skulle bruge dem, for jeg hader selv indlæg, der handler om events. Så nu laver jeg sgu et kritisk indlæg, ikke om selve eventet, men om de gæster, der var inviteret. Den korte version er, at jeg kom, jeg så, og så fik jeg ellers lov at tage derfra med en kæmpe køletaske fyldt med alle mulige produkter, jeg normalt aldrig har råd til købe.

Den lange version er, at bloggere ligesom stort set resten af den danske befolkning er nogle røvhuller. På det tidspunkt havde jeg lige skrevet indlægget om ensomhed, og det var egentligt utrolig passende, for gennem det to timer lange event, var det kun arrangørerne og en lidt underlig oplægsholder, som ænsede min tilstedeværelse. Folk sad i grupper og snakkede, og jeg sad helt alene. Som i en sækkestol helt alene og uden iphone til at få mig til at se vigtig ud. Den eneste anden deltager jeg snakkede en lille smule med i begyndelsen, var grundlæggeren af VisseVasse, som var så sød, men som jeg nu selvfølgelig ikke kan huske, hvad hedder. Al kærlighed til hende seriøst.

http://weddingsdenmark.yooco.org/

https://weddingsdenmark.webnode.dk

http://weddingsdenmark.ampedpages.com

https://danish-weddings.blogspot.com

https://weddings-copenhagen.blogspot.com

https://marketing-i-denmark.blogspot.com

Og de der bloggere, sjældent har jeg oplevet mere umodne kvinder. Der var én, som konstant snakkede om en bog, hun skulle udgive. Og om én hun allerede havde udgivet, og jeg kunne ikke lade være med tænke, at hun da var det mest uinspirerende menneske, jeg længe havde stødt på, når hun sådan blev ved med at snakke om sig selv og den skide bog og et eller andet event, der knyttede sig til det. Og events blev diskuteret i lange baner: Hvem der havde været inviteret til hvad, hvor godt det var, hvor mange gratis ting man fik, og hvordan man kunne komme til flere events i fremtiden ved selv at skrive til pr-bureauerne. Og da maden blev serveret, og jeg i køen kom med den joke, at det da ville være helt forfærdeligt, hvis man tog et billede fra siden og ikke fra oven, så var der ingen, der grinede…

Og I må tænke på, at mange af de kvinder, hvoraf de fleste var madbloggere, havde fået manden derhjemme til at tage sig af ungen, så de kunne diskutere events og likes på instagram og komme med kommentarer til hinanden såsom: “Oh my god, jeg er dit first like!” og “se hvor flotte de her dehydrerede gulerødder ser ud på IG!”. Som psykologistuderende med fødderne solidt plantet i jorden blev det altså for meget for mig, og så var det alligevel okay, at ingen ænsede mig, og jeg sad for mig selv.

Eventet i sig selv var rigtig fint, slet ikke noget der, og vi diskuterede økologi vs. økonomi, og jeg blev da klogere, selvom jeg ikke er begyndt at købe økologisk. Det må altså vente til, jeg får fuldtidsjob. Og mit køleskab blev fyldt med yoghurt, ost og skyr, og selvom det var en ret så dårlig timeløn, så er gratis altså godt, selvom der står gorgonzola på, og den stadig ligger i køleren. Men de bloggere dér, måske har jeg været uheldig, men for mig at se, gør blogging i hvert fald ikke folk mere venlige og mindre arrogante i sociale sammenhænge. I virkeligheden gør det nok bare folk mere usikre, så de føler, at de i højere grad skal leve op til uskrevne normer, men det er en helt anden historie.

Jeg var altså en kende skuffet over min debut som blogger, der går til events, men hey, billederne blev pæne, og vi ved jo alle, at det er det, der tæller, ik’?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *