De sociale forretningsprincipper

Jeg har gennemgået en lang række virksomheder som på den ene eller anden måde tilbyder kunden en uhåndgribelig social værdi. Målet har været at finde de forretningsprincipper som virksomhederne bruger når de skal konverterer sociale værdier til omsætning. Der er tale om en bred og uensartet og sikkert ufuldstændig oversigt over måder at gøre det på. Mange af principperne overlapper, og et gennemgående træk ved mange af virksomhedernes forretningsmodeller er at de bruger flere af principperne samtidigt.

Arbejdskraft med særlige behov

Der er mange sociale virksomhedsideer som bygger på integration og aktivering af arbejdskraft med særlige behov. Så som: blinde klaverstemmere og kur-vemagere, Hi-end catering som ramme for døve (Allehånde), IT som ramme for autister (Specialisterne), is lavet af socialt udsatte og / eller tidligere straffede (Ben&Jerry;´s) m.fl. Princippet er altså at man med udgangspunkt i mennesker med særlige behov kan opnå en arbejdskraft som har andre fordele end almindelig arbejdskraft, og at man på den måde kan skabe rum for social ansvarlighed og et salgbart produkt. To fluer med et smæk.

Gratis resurser

Hvis man tager udgangspunkt i en gratis eller næsten gratis resurse, er der meget stor sandsynlighed for at man kan lave et social-entreprenant set-up omkring det. Så som: Fødevarebanken (overskudsfødevarer fra supermarkeder), besøgsven (tid), pendlernet.dk (kør-sel), genbrugsbutikkerne (tøj og ting) osv.

Organisering af information

Rigtig mange koncepter inddrager udveksling og sortering af information. Det sker selvfølgelig hovedsageligt på internettet, der med sin udbredelse og billighed åbner mange muligheder. Face book, De Gule Sider, datingsider og mange mange andre har vist at der på mange måder kan laves forretningsmodeller rundt om udveksling af information.

Godgørenhed

Personer og virksomheder giver hvert år rigtig mange penge til gode formål: Derfor har mange firmaer da også knyttet nogle af deres produkter sammen med velgørenhed. (OK-benzin, Rynkeby, Ecco m.fl.) Fairtrade-mærket Max Havelaar er et eksempel på hvordan dette princip ikke bare er tilknyttet produktet, men er blevet selve produktet.

Reklamefinansieret

Erhvervslivet har ofte lyst til at få deres navn koblet til socialt ansvarlige virksomheder og deres koncepter. Nogle gange kan dette være en stor del af forretningsmodellen. Fx bycykler, gratis legepladser (Indu), DBU´s fodboldskole osv. Det er helt oplagt også relevant for hjemmesider med mange besøgende.

Nogle gange kan små (samfundsnyttige) leverandører med fordel knyttes sammen i en fælles standard og brand. Jeg har kaldt det et OpenLogo. Man kan fornemme princippet brugt i det røde Ø-mærke, hos Just-eat, Hus Forbi og i en mere ren form hos Mand&bil; (se egne koncepter). OpenLogo er i sig selv en blanding af andre principper, og pga. af kompleksiteten er en mere detaljeret beskrivelse tilføjet under menuen Openlogo.

Værdimarkedsføring

Stærke værdier kan give en effektiv markedsføring og dermed kunder. Dette ser man i meget rene former hos fx Merkurbank og plejehjemmet Lotte.

Tag problemerne på dig

For at fremme salget af sit produkt kan man påtage sig tilstødende opgaver der ikke som sådan har noget med produktet at gøre, men som gør livet nemmere for kunden. Årstiderne sælger fx økologisk frugt og grønt, men har gjort leveringen til kundens dør (og opskrifter der passer til indholdet i deres grøntsagskasser) til en fremtrædende del af deres produkt. Et andet effektivt eksempel er L´easy som låner elektronik ud til (åger)renter mod at påtage sig problemerne.

Almindelig adfærd sat i system

Den blå avis og konceptet ”besøgsven” er begge ek-sempler på hvordan almindelig samfundsnyttig adfærd kan sættes i system og dermed danne udgangspunkt for et socialt produkt.

PR-potentiale

Nogle social-entreprenante koncepter er fascinerende, sjove, underfundige eller smarte fordi de leger med den måde vi normalt tænker vores samvær og kulturelle normer på. Det kan indeholde så meget PR-potentiale i sig at det giver mening at tænke det som en del af det grundlæggende forretningskoncept. Tommelfingerreglen er at kan man få sit koncept i Aftenshowet eller Go’ aften Danmark, så har konceptet et stort og umiddelbart PR-potentiale.

Kreativ involvering

Sociale værdier kan tilføres et produkt ved at give kunden mulighed for kreativ involvering. Kunden får altså lov til at påvirke produktet i forbindelse med et køb. Princippet optræder i rigtig mange udgaver. Fx når man ”graver guld” i Legoland og få en medalje eller når man hjælper med drueplukning i Frankrig og ”laver” sin egen vin. Indenfor butikskoncepter er Build A Bear måske det bedste eksempel, men også smykkefirmaet Pandora bruger dette princip, når kunder får mulighed for at skabe deres eget ”unikke” smykkedesign. I en lidt mere uren form kan måske nævnes ejendomsmæglerkonceptet hvor man selv fremviser sin bolig – fx Robinhus og Boligtilbolig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *