DEN KULTURBETINGEDE DEPRESSION

Vi taler helst ikke om den mest udbredte folkesygdom – depressionen – uanset at 500.000 danskere oplever den på egen krop. Ingen taler åbent om det, og ingen gør for alvor noget ved det, uanset at vi alle udsættes for pres hele tiden. 

Vi lever trods alt i et samfund, hvor den enkelte hele tiden skal forholde sig til store forandringer i både arbejdslivet, familiemønsteret og i den økonomiske struktur. Det betyder, at mange føler sig presset, stresset og oplever, at der er for meget, som er for ustabilt, for uoverskueligt. Konsekvensen af den lukkede holdning til det, som presset gør ved os, bliver uvægerligt stress, som kan ende med det, jeg kalder en “kultur-betinget depression”.

Efter min mening burde vi for lang tid siden være nået til en almindelig accepteret holdning, hvor det er legitimt, at betragte forløbet i en “kultur-betinget depression” på samme naturlige måde som vi betragter en influenza. Begge dele opstår på basis af ikke særligt håndfaste og synlige årsager. Kun den enkelte kan føle på egen krop, om der er noget der begynder at gå i u-du, hvor alvorligt det er, og om det er nok med egen pleje eller om der er brug for professionel hjælp. Problemet med den “kultur-betingede depression”, er at den er omgærdet med en gammeldags “myte-holdning”, fra den gang, hvor en depression var lig med den “blå vogn”.

Som jeg ser det er der brug for en flerstrenget indsats m.h.t. holdningsbearbejdning og m.h.t. indsats. Den enkelte bør blive mere bevidst om  hvor “almindeligt og udbredt” det er at havne i en “kultur-betinget depression”, hvad årsagerne kan være, og hvad der kan gøres for at forebygge alternativt helbrede. Alene bevidstheden om, hvor “normal egen situation” rent faktisk er, fjerner en stor del af presset. Arbejdsgiverne (private eller offentlige) bør fokusere på deres største aktiv, nemlig medarbejderkapitalen, og sørge for at den trives bedst muligt og at der på arbejdspladsen indføres “trivsels-rutiner” som forebygger stress. Politikerne burde gå foran alle andre ved åbent at erkende, at vi i samfundet har en ny type “folke-sygdom”.  Det kræver åben oplysning og bevidst politisk og økonomisk støtte til diverse forebyggende sundhedstilbud. Bl.a. burde det anerkendte behandlersystem, som er uddannede til at helbrede, få mulighed for at samarbejde med en lang række af de alternative behandlingssystemer, som er uddannede i at forebygge. Dermed ville den enkelte frit kunne vælge, en flerstrenget, forebyggende og holistisk indsats for egen sundhed.

Efter min mening ville alle vinde på lidt længere sigt. Den enkelte kan lære noget om, hvad man selv kan gøre når presset vokser og bliver til stress. Arbejdsgivernes gevinst ville blive mere energifyldte og aktive medarbejdere, som ikke belaster i fraværsstatistikken. Og det offentlige ville uden tvivl tjene mere ind på karrusellerne end de sætter til på gyngerne.

Hvad er en “kultur-betinget depression”?

En “kultur-betinget depression” er et forløb, der starten med et oplevet pres. Det kan være et pres gennem et enkeltstående chok eller en lang serie af mindre pressede situationer over en lang periode. Når presset bliver stort nok opstår det vi kalder en stress-tilstand. Hvis der ikke gøres noget effektivt for at aflaste årsagerne til den stress man har, kan det resultere i en depression.

De fleste tror at en depression ikke rammer dem selv. Det er første fejltagelse, alene af den grund, at fænomenet depression er opstået, når du sammenhængende i 2-3 uger har følt dig nedtrykt, mangler glæde, lyst eller interesse samt oplever træthed og mangel på energi… og hvor mange af os har ikke jævnligt oplevet at føle os “grå og triste”?  

Det der forårsager dit pres, kan være en eller flere enkeltstående faktorer, hvoraf flere skaber en ændring, der kolliderer med ens egen overbevisning om status eller identitet, samtidig med at der ofte sker en lang række af andre – ofte uforudsete – følgevirkninger. Der kan være tale om skilsmisse, en afskedigelse, større jobforandringer, større økonomiske forandringer, større ændringer i boligforhold, ny skole. Det kan være ændringer i sove- eller spisevaner, dårligt ægteskab, seksuelle problemer, graviditet, problemer med fx. chef, familie og venner. Der kan også være tale om opvækstbetingelser, tilskadekomst eller at en nærtstående dør….Effekten af disse og sikkert mange flere årsager, berører vores grundliggende livsholdninger, vores overbevisninger og værdier. Dermed påvirkes vores selvværd og selvtillid. Vi føler at “det vokser os over hovedet”….

Som foredragsholder og terapeut har jeg mødt en del overraskelse over, både årsagerne og selve definitionen af en depression. Som mange impulsivt udbryder “så har jeg ski tit været i en depression”.  Problemet er ikke nødvendigvis at være langt nede, problemet er at rigtig mange ikke erkender, hvor alvorlig deres situation rent faktisk er, førend de lige pludselig “går i sort”. En depression har det nemlig med at snige sig langsom ind bag huden, indtil den pludselig opleves som noget uhåndterligt. Som en af mine klienter udtalte det “som virksomhedsleder, har jeg været vant til at planlægge og at klare lidt af hvert. Bl.a. plejer jeg altid at ordne min bil hver weekend. Denne lørdag stod jeg igen -udstyret med spand, klude og støvsuger- og vidste lige pludselig ikke, hvordan jeg i bogstaveligste forstand skulle gribe opgaven an. Først da blev jeg klar over, at der var noget helt galt!”….Denne beskrivelse af hvor svært det er at erkende egen depression, er bestemt ikke usædvanlig.

Kan stress og depression føre til fysisk sygdom?

Årsagen til en depression handler først og fremmest om, hvordan du takler de pressede eller stressende situationer du havner i. Hvor meget du ignorerer dine følelser. Det er nemlig sådan, at der ikke eksisterer en tanke i os, uden at der opstår en følelse. Og alle følelser påvirker vores krop. Samtidig kan du stresse din krop gennem mangel på søvn, dårlig vejrtrækning, mangel på daglige faste spisevaner, mangel på bevægelse, mangel på hvile og stille stunder og ikke mindst gennem dine medfødte evner til at forestille dig noget. Vi kender alle til udsagn, som  “tænk positivt”, “spis sundt”, “dyrk motion” osv. Grunden til at vi ikke efterlever det, er at vi efterhånden tror, at vi skal “overdyrke” hvert enkelt område, i stedet for stille og roligt, at bibeholde almindelige sunde leveregler.

Psyken – dette underlige usynlige fænomen – gøres samtidig til genstand for noget “mærkeligt”, fordi vi ikke kan “se” hvad der foregår. Vi underkender, at 80% af samtlige diagnosticerede sygdomme er af psykosomatisk art. Det vil sige, at sygdommen eksisterer af psykiske årsager. Det er sådan, at både noget psykisk og noget fysisk udløser et pres, som udløser spændinger, som forårsager de fleste sygdomme. Med andre ord, kan siges, at psyken stort set altid har en afgørende finger med i langt de fleste sygdomme. Derfor burde det være indlysende, at både forebyggelse og behandling kræver en flerstrenget indsats. En såkaldt holistisk indstilling, som bl.a. inkluderer viden om både de kognitive (psykosociale) menneskelige vilkår, samt viden om kropslig sundhed i bred forstand. Vi består trods alt af både krop, psyke og energier.

Gør noget ved din stress

Hvordan opleves en depression – og hvorfor tager den overhånd?

Den sværeste erkendelse er som nævnt, at erkende egen tilstand. Jeg skal forsøge, at beskrive egen oplevelse fordi den, glimrende falder sammen med, hvad jeg siden har erfaret, at andre oplever:

Selv om du føler dig meget presset, fungerer du nogen lunde som du plejer, på de fleste områder. Hver gang du registrerer “dit sorte humør”, bider du tænderne sammen og kæmper dig videre i dagligdagens forskellige pligter og gøremål. Som regel kan du sagtens forstå, hvorfor du af og til er i dit sorte humør. Der er jo sket den eller den forandring, eller du har knoglet meget længe, der er ikke noget at sige til at du føler dig træt og grå….. Efter et stykke tid på denne vis, hvor du forsøger at genoprette dit liv, kan det være, at du registrerer, at “det, du sætter i gang, ikke rigtig lykkes”. Muligvis registrerer du, at du udover bekymring, begynder at sove dårligt.

Du føler dig stresset og tror stadig på, at du blot skal bide tænderne sammen og kæmpe dig frem imod dine løsninger….. Efterhånden oplever du, at tanker og følelser kværner rundt uden mål og med, Du føler angst fordi overblikket kun kommer i glimt. Hvis du taler med familie og venner om din situation, kan du ofte opleve, at deres “gode råd” føles som et yderligere pres, dels fordi du er flov over det du byder dem og dels fordi du er flov over at du er så forvirret. Oftest skjuler du, hvor dårligt du rent faktisk har det. Du mister gnisten, lysten, glæden og interessen. Føler dig træt og uden energi… Du er nu i en depressiv tilstand….

Du begynder at tage dig selv i koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt. Du har svært ved at udtrykke din egen forvirrethed. Du trækker dig ind i dig selv, isolerer dig fra omgivelserne. Du kan ikke rigtig udtrykke, hvad du egentlig oplever. Ofte har du forskellige ideer om, hvad du eventuelt
bør gøre, men du kan af ukendte grunde, ikke finde ud af at handle det ud. Du oplever nu en forvirret vekslen mellem uro, sløvhed, søvnproblemer, appetitmangel, sultfornemmelse, skyldfølelse, selvbebrejdelse. Din angst og utryghed vokser yderligere. Du foretrækker sofaen eller at blive under dynen, du får dødstanker….Du er nu det der kaldes udbrændt!

Fornemmelsen er som at være i et akvarium, hvorfra du observerer, at det meste af dette passerer, uden at du evner, at gøre noget ved det.

Går det rigtig slemt ryger jobbet. Økonomien bliver smal. Partner, børn og andre er bekymrede, forstår ikke hvad der sker, eller hvad de kan gøre. Måske ryger ægteskabet, huset osv. Samtidig får kroppen ikke nok næring, musklerne ikke nok bevægelse, søvnen udebliver og alle lyde bliver overdimensionerede. Det gør bogstaveligt ondt i både krop og sjæl. I yderste konsekvens opleves det som om, at kun vejrtrækningen fungerer… Livet bliver bogstaveligt uden håb!

Vær selv aktiv – forebyg gennem synlighed!

Både som terapeut, foredragsholder og en der selv har prøvet hele turen, har jeg stiftet bekendtskab med systemets og omgivelsernes måde at håndtere den “usynlige” tilstand, som stress og depression er. Også fra mine foredrag ved jeg, at stort set alle, som har en “usynlig sygdom” oplever at, det sværeste ikke altid er selve sygdommen, men derimod manglende forståelse, imødekommenhed og brugbare tilbud fra omgivelserne. Selv om der langsomt er ved at ske en holdningsændring, oplever jeg, at der stadig mangler et offentligt, flerstrenget forebyggende og behandlingsmæssigt sundhedstilbud. Hvis den enkelte ønsker forebyggelse i stedet for behandling, er det desværre stadig op til egen viden om, hvilke gode muligheder, der eksisterer.

Det må være på tide, at samfundet erkender behovet for en helhedsorienteret løsning. At vi accepterer at vi alle er i risikozonen for at erhverve en “kultur-betinget depression”. En usynlig sygdom, der som en influenza kan plejes og gå i sig selv, eller udvikle sig og få endog store konsekvenser. 

Samtaleterapi er vejen ud af stress og depression

One Reply to “DEN KULTURBETINGEDE DEPRESSION”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *