ENSOMHED VED STUDIESTART

Der er sikkert mange, som lige nu sidder med gigantiske tømmermænd efter en rusuge med mange nye mennesker og obligatorisk ølbowling på tid. Så sidder der måske nogle, som slet ikke har mødt deres nye studiekammerater endnu, og så er der dem, der bare begynder i vante omgivelser igen. Uanset hvem man er, så bliver det nok ikke lutter glade dage, men særligt hårdt bliver det for dem, som begynder helt på ny.

Da jeg startede på psykologi for to år siden, synes jeg ikke, at rusturen var det fedeste, jeg fik ikke nye venner på et splitsekund, og jeg var ret ensom. Og når man er ensom, så føles det lidt som en ond cirkel, hvor jo mere ensom man føler sig, jo sværere har man ved at få venner. Ensomhed kan føles som sådan en slags sygdom, der er synlig for alle, og som man for alt i verden gerne vil undgå at blive smittet med. Som virussen i zombieapokalypse hvor en gruppe holder sammen mod alle de andre, der helst skal udryddes, eller i hvert fald holdes på så lang afstand som muligt. Ensomhed tærer indefra og kan æde én op, og følelsen, som nærmere er en tilstand, er uendeligt svær at slippe af med igen.

Nogle mennesker får venner hurtigt og naturligt ved nye begyndelser, og for disse er studiestart selv sagt en eventyrlig rejse. Jeg har aldrig haft decideret svært ved at få venner, og derfor var det også overraskende for mig, at jeg ikke kunne finde nogle på mit studie. Det tog mig ca. et halvt år at få en rigtig god ven, og det tog et år at få en lille gruppe piger, som jeg ses med i en madklub en gang om måneden, og som jeg følges med til forelæsninger osv. Og jeg er glad nu, for jeg har accepteret, at jeg ikke er den type, som alle vil dø for at hænge ud sammen med, og at det faktum faktisk er helt okay, når man har mange andre glæder i sit liv. Selvom jeg kan tælle mine veninder på én hånd, og jeg ofte tager mig selv i at være misundelig på mine gamle gymnasieveninders store nye vennekredse, så er jeg godt tilfreds med mit liv. Jeg føler mig taknemmelig over at læse et latterligt spændende fag, jeg har nogle gode jobs, jeg har en kæreste, og jeg har lige været på en mega fed ferie.

http://bryllupsfotograf.tumblr.com

https://voresstoredag.blogspot.com/

http://bryllupsfotografer.zohosites.com

http://bryllupsphoto.mono.net

Det er ikke engang, fordi jeg så kan blære mig med, at jeg hellere vil have få, men rigtig gode veninder, for de fleste veninder jeg har, ser jeg ikke særlig ofte. Men det gør det jo ikke til dårlige venskaber, det gør bare, at man har mere at snakke om, når man så ses, og at man ikke bliver trætte af hinanden. Jeg synes virkelig, at det meste af vores samfund er åndssvagt, for man bliver hele tiden slået i hovedet med uopnåelige idealer, og et af disse er, at man helst skal være så populær som muligt, og at venner er det bedste, der kan ske for én. Det gør mig så sur, når reklamer iscenesætter, hvordan ideelle venskaber skal se ud, for det er utopi for rigtig mange mennesker, unge som gamle. Der skal ikke meget til for, at ensomheden langsomt kryber ind på én, og helt ærligt er jeg ikke bleg for at indrømme, at jeg på trods af fast kæreste har følt mig ensom stort set hele det første år af mit studie. Og jeg føler mig ovenikøbet heldig, at det kun varede et år og var betinget af studiestart, for mange er ensomme gennem hele livet.

Men som med alt andet, så bliver det meste bedre over tid, så hvis man i morgen ikke med det samme har kemi med hele sin nye klasse, så skal det nok gå, og du er helt sikkert ikke ene om at føle dig alene. Og hvis du på ingen måde kan nikke genkendende til noget af ovenstående, så skal det helt sikkert nok gå, for så er du én af dem, der bare kommer nemt til tingene. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *