ET LILLE PIP OG DE FØRSTE BILLEDER FRA DEN NYE LEJLIGHED

Wow, så gik der lige tre uger uden blogging. Jeg fik den sødeste kommentar fra en læser hertil morgen og tænkte jeg lige måtte komme med en forklaring. Jeg har simpelthen ikke haft overskuddet til at blogge, hvilket egentligt er lidt ironisk, eftersom jeg kun tager to fag på uni. Egentligt har jeg nok bare mistet motivationen. På den ene side har jeg lyst til krænge hele mit hjerte ud til jer, men det går bare ikke at have hele ens følelsesliv liggende på internettet. Og da slet ikke hvis følelserne hælder i negativ retning.

http://linkfar.blogspot.dk

https://www.behance.net/forkynderkeld

https://www.alightfotografi.dk/bryllupsfotograf/

Og grunden til jeg nok ikke har blogget er, at jeg ikke kan finde ud af at skrive om gode og overfladiske ting. Jeg elsker at læse om det hos andre, men jeg gider ikke at skrive om, hvor godt og fantastisk livet er, når det ikke er sådan, jeg har det. Og jeg kan ikke finde ud af mellemtingen, for det føles som om, folk kun gider læse om enten det overlykkelige eller det bundforfærdelige. Et helt normalt liv er ikke så interessant. Måske handler det bare om, at jeg skal tage mig sammen og sætte mig ned og skrive, og så kommer det helt af sig selv, ligesom nu.

Jeg håber, at overskuddet, motivationen og ideerne kommer væltende tilbage med syndflods styrke lige om lidt, men indtil da kan I kigge lidt på min nye lejlighed – helt tom og uistandsat. På mandag bliver gulvene slebet og lakeret, så det bliver spændende at se resultatet. Stay tuned!

P.s. Vi overtog også en del løsøre, vi gerne vil sælge, bl.a. et helt nyt vinkøleskab og en vaskemaskine, så hvis nogen er interesseret i at købe en af sådanne ret billigt, så send mig en mail.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *