HVERDAGSTANKER

I går tog jeg mig selv i at være dødhamrende misundelig på tre øjensynligt 14-årige piger i toget. Den ene var i slidte jeans, hvide sneakers og sort rullekrave, mens hun havde en Stella McCartney taske dovent hængende over skulderen. Den anden havde en grå kjole med nittebælte på, bare ben og sorte støvler, mens den tredje var iført en drøm af en blåblomstret kjole med en Balenciaga taske i hånden. Det burde altså være forbudt at være så stilet som teenager, men det skyldes højst sandsynligt nok, at de alle tre skulle af på Holte Station…

https://www.asmussenmedia.dk/fotografering/

https://www.bloglovin.com/@reneasmussen

http://fotografbryllup.dropmark.com

https://www.reneasmussen.dk/fotokunst

https://www.instapaper.com/p/reneterp

http://fotograftilbryllup.strikingly.com

Da jeg var 14 år, var mit højeste ønske at få en navlepiercing, eje alle D&G bluser der eksisterede og have råd til en Louis Vuitton Key chain. Næsten alle ønsker blev i løbet af de efterfølgende år opfyldt, og jeg brugte stort set alle mine hårdtoptjente penge fra mit job hos McD på undertrøjer i poppet print. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg på min første åbnevagt blev sat til at gøre toiletterne rene, og kummerne var fyldt med menstruation, lort og bræk. Så stod jeg dér, 14 år og med drømmen om en Gucci taske, og så mig nødsaget til at gå i gang og dét hurtigst muligt. Jeg arbejdede på Maccen ved Rådhuspladsen, så det var ikke mærkeligt, at der så ud, som der gjorde.

Jeg får helt kuldegysninger på Walking Dead måden, når jeg tænker på, hvor mange penge jeg har smidt efter bras og ligegyldige trends gennem tiden uden egentligt at blive mere lykkelig eller mere selvsikker. Som teenager følte jeg virkelig, at materielle ting var livsnødvendigt for at opnå popularitet og overhovedet blive anerkendt. Men hey, det var jo også før Ganni og Stine Goya kom til verden, de mærker kan sgu få ens selvtillidsbarometer til at ryge i vejret, så på mange måder har teenagerne det vel nemmere nu, ha.

Det eneste jeg ikke misundte de dersens snotforkælede teenagere var den enes moder, som stolt proklamerede over for pigerne, at der ventede hjemmelavet æblemos med ingefær derhjemme, som de jo rigtig kunne hygge sig om at spise sammen. Da mine tanker strejfede moren fra Mean Girls, hostede jeg et grin op nede fra den sydende misundelse i maven, og jeg fik et mildest talt ligegyldigt blik til gengæld. Nok havde jeg det rimelig hårdt som 14-årig, men i det mindste var jeg ikke afhængig af at have min mor med for at kunne shoppe mine latterligt dyre designerdrømme. Hurra for at kunne klare sig selv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *