Is? Ja tak

Is har en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg er nemlig gammel ispige fra Langelinie. Fire somre i træk fra 9. klasse til 3.g solgte jeg is, pølser og bøfsandwich til krævende børnefamilier, livsglade unge mennesker, politifolk og garvede motorcyklister. Der var gang i den om sommeren for enden af Langeliniekaj ved det gamle, røde fyrtårn. Mågerne skreg, solen bagte, og tempoet var højt inde i den lille is- og burgerbiks.

På en 12 timers vagt kunne fem teenagepiger sælge tusindvis af is. Jeg var en af de trænede. Jeg kunne (og kan stadig!) holde fem vafler i min venstre hånd, mens jeg kommer kugler i med den højre. Dét er skills, ha ha! Køerne var kilometerlange, og når kunden endelig kom frem til vinduet, var det en fantastisk følelse at lave en stor is med kuglerne perfekt placeret ved siden hinanden og med smukt dekoreret flødeskum og syltetøj. Det var et helt lille kunstværk!

Og os unge piger fik så mange sjofle kommentarer om kugler, pindis (penis), ekstra smørrelse på pølsen, store medisterpølser, og jeg ved ikke hvad, men det var et virkelig skægt sommerferiejob og helt sikkert et af de bedste jobs, jeg nogensinde har haft. Børneøjne der lyser ved synet af en kæmpeisvaffel, som kun er til ham, er helt sikkert, hvad jeg forstår ved meningsfyldt arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *