JOBTRÆNING – EN FED FORRETNING

Jobtræning er jo i al almindelighed noget, man ser ned på, og måske endda betegner som spild af tid eller det, der er værre… For mit eget vedkommende har jeg nu haft nogle rigtigt gode erfaringer i de to omgange, jeg har været i jobtræning.

Da jeg var blevet afskediget fra det job, jeg havde haft i 19 år, henvendte jeg mig på AF for at få et 10-ugers kursus i at bruge programmerne i Microsofts Office-pakke, som jeg på daværende tidspunkt ikke havde noget kendskab til. Men det fik jeg at vide, at det kunne slet ikke lade sig gøre. Det var jeg slet ikke arbejdsløs nok til! Til gengæld kunne jeg komme i jobtræning, og AF havde en tyk mappe med steder, hvor man kunne komme i jobtræning. I denne mappe valgte jeg et undervisningssted for voksne ledige, som jeg kendte lidt til i forvejen.

Det var da også et rigtigt dejligt sted at være i jobtræning. Jeg skulle udarbejde og korrigere undervisningsmidler samt også undervise i EDB, som er min store interesse. Alt i alt havde jeg en dejlig tid som edb-underviser. Når man ser bort fra lønnen, som var temmelig beskeden (ca. 66 % af den løn, jeg havde fået i det almindelige arbejde som lærer i folkeskolen).- Jeg var rigtigt glad for at være der og lærte selv mange af de ting, som jeg ikke kunne få bevilget kursus i. 

Normalt er man i jobtræning i 6 måneder ad gangen, men det lykkedes mig at få det forlænget til et år. Så var det imidlertid også slut. Selv om jeg havde fungeret udmærket og fik en god udtalelse af projektlederen, var der ikke noget at gøre: Jeg måtte holde op, så en anden kunne komme i jobtræning i den samme stilling. – Det undrede mig imidlertid, at det amt, der havde ansat mig i jobtræningen, ikke kunne finde et tilsvarende job et andet sted. Fra amtets side (og enhver anden arbejdsgivers side) er det jo en rigtigt god forretning: At man kan få en person til at udføre et ganske almindeligt job, men kun betale 2/3-dele af lønnen! Hvorfor skulle man så ansætte nogen på almindelige vilkår?

Jeg kom et år senere i jobtræning i en privat nystartet firma som edb-konsulent. Igen det samme billede: Et godt job, som jeg var glad for. – Efter tre måneder, hvor virksomheden fik 40 kr. i tilskud pr. time, ville virksomheden afskedige mig. Ikke fordi de var utilfredse, men fordi de ikke havde råd til mig. Denne jobtræning blev forlænget med en måned, så jeg i alt var i jobtræning i 4 måneder. Derefter var det slut.

Jeg har spekuleret en del over, hvorfor det er sådan. 

  • Hvordan kan det være, at jobtræning er så ringeagtet? 
  • Hvorfor fører jobtræning ikke til en almindelig ansættelse? 
  • Er det sådan, at virksomhederne er blevet vænnet til, at de kun skal ansætte folk, hvis der følger en pose penge med personen?

Der vil jo som regel være en indkøringsperiode, hvor den nyansatte person ikke yder en fuld arbejdsindsats. Men derefter er det jo et helt almindeligt stykke arbejde, som personen yder, bare til en væsentlig lavere løn. – Det er jo ikke bare mig, der har det sådan. Det er en historie, jeg har hørt mange gange: Jobtræningen fører ikke til en varig ansættelse. Ja, selv om det går godt, bringes jobtræningen til ophør uden videre. 

Med statsministerens ord: “Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” Kan det ikke lade sig gøre, at ansætte en person i jobtræning med en efterfølgende regulær ansættelse? Eller i det mindste med en forpligtelse til at ansætte vedkommende x antal måneder/år efter jobtræningen?

Læs også:

One Reply to “JOBTRÆNING – EN FED FORRETNING”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *