(Mis)tillid

Tillid er det nye

I sidste uge skrev jeg om, hvad mit navneskift sidste år har betydet for min bevægelse fra følelsen af afmagt til følelsen af styrke, ansvar og indflydelse på mit eget liv.

I øjeblikket er det som om, at livet forsøger at betrygge mig i, at jeg godt kan have tillid til verden og til andre mennesker – at livet vil mig det godt og at jeg ikke behøver at bekymre mig så meget.

Skiftet er meget tydeligt for mig, og det skyldes nok, at mistillid tidligere har været en fast del af mit mindset. Ikke så meget mistillid til andre mennesker, men nærmere mistillid til, at resultatet kunne blive godt.

Jeg kunne fx sagtens have tillid og hyre en håndværker til at lave noget arbejde, men udkommet var sjældent lige i øjet, som jeg havde drømt om.

Tidligere har jeg også haft en indgroet mistillid til fx offentlige myndigheder eller lærere, for slet ikke at nævne læger og alt, hvad de står for. Den slags generaliseringer er selvfølgelig slet, slet ikke i orden, men jeg har simpelthen for mange dårlige erfaringer, som gennem tiden har udsultet den rest af tillid, der måtte være tilbage.

Men tillid er det nye!

I denne uge har jeg været hos lægen (uh- én af dem!) – men lad mig straks tilføje, at jeg faktisk, efter at have ledt efter den rigtige i mange år, er utrolig glad for min læge.
Arghh, så var han på ferie, og der var vikar. Alligevel blev jeg ikke strejfet af min sædvanlige mistillid. Og jeg fulgte endda vikarens råd om at søge en specialist og idag har denne specialist helt ubesværet forklaret mig mit problem – og anvist løsningen.

Jeg fandt frem til specialisten uden GPS, som ellers har været én af mine vigtigste livliner siden den blev opfundet.
På vej derhen løb en kat ud foran min bil og reddede sig med nød og næppe over vejen uden en skramme. Jeg var helt rolig over det; ikke engang rystet eller på anden måde mærket af, hvad der ellers ville have været verdens ende for mig; at køre et dyr ihjel.

Dette er bare ganske få eksempler på, at min vibration har ændret sig fra tidligere.
Jeg har tillid, og forventer ikke længere det værste. Det føles naturligt og selvfølgeligt, at tingene ordner sig til glæde og gavn for mig.

Det føles også magisk, og umiddelbart lidt uforståeligt for min akademiske hjerne, at mit navn virkelig har været/er en afspejling af min vibration.

Men jeg er ved at vænne mig til det – det virker!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *