OPDRAGET TIL FORBRUG

”Hvorfor stopper du ikke bare med at købe tøj?”, spurgte E mig i går, mens vi lå og vendte verdenssituationen, inden vi skulle sove. Selvom han også spørger mig om ting som ”hvorfor har du klædt dig ud som en leopard i dag?”, og måske ikke har så vanvittigt godt styr på det der med mode, blev jeg alligevel lidt paf. Dette skrækkelige tankeeksperiment gjorde mig faktisk ked af det, og jeg fik det helt dårligt ved tanken om at skulle gå i det SAMME tøj i 2015 som i 2014. Stakkels E måtte have set skrækken malet i mine øjne, for han skiftede i hvert fald hurtigt emne igen.

https://www.bryllupsfotografodense.dk

https://www.bryllupsfotografjylland.dk

https://www.bryllupsfotografaalborg.dk

http://bryllupsfotografaarhus.dk

Min kærlighed til tøj er så stor, at jeg det som en interesse, der kommer indefra, og jeg identificerer mig utroligt meget med at gå op i tøj og nye køb. Og jeg vil også vædde med, at min familie og venner forbinder tøj og mig med hinanden, specielt i forhold til hvor meget jeg ævler om Ganni og Stine Goya. I kan garanteret genkende sætningen: ”Den er bare så meget dig, den der bluse”. Men det har altså ikke noget med mig at gøre – forbrug er en vane, jeg er blevet opdraget til, både hos min familie og på utallige institutioner, hvor det som barn altid gjaldt om at have det nyeste og det smarteste. Og i dag er der ingen teenager med respekt for sig selv, som ikke ejer den nyeste iphone. Uhyggeligt.

Jeg er derfor blevet opdraget til at være en fuldblodig forbruger. Jeg er blevet lært, at nye skinnende ting er det bedste, der findes, og at det er vejen til lykken. Og ikke nok med det, er jeg blevet lært, at nyt skinnende tøj og flot make-up er med til at definere mig som kvinde. For hvem andre end kvindfolket kan bruge så mange timer, penge og kræfter på at overveje, planlægge og shoppe nyt tøj? På en måde underminerer vi os selv som køn ved at gå så meget op i, hvordan vi ser ud, i stedet for at bruge tiden og kræfterne på at vifte mændene væk fra direktørposterne. Hallo, hvor er de oprørske feminister under Fashion Week?

Jeg følger en del såkaldte ”mommybloggere”, og jeg synes, at trangen til nyt og mere virkelig afspejler sig i mange mødres opdragelse af deres børn. Bloggerbørn svømmer i nyt designertøj, fordi deres mødre får det gratis, og når mor hele tiden også får nyt flot tøj, vil lille Sofie så ikke være ligesom mor? Forbrugergenet kommer ind med modermælken, og jeg synes faktisk, at det er direkte ulækkert. For mig at se er det etisk uforsvarlige ved at have en babyblog ikke, at barnet bliver konfronteret med 100.000 billeder af sig selv senere i livet, men at bloggere OG deres læseres børn bliver født og opdraget i en forbrugsbobbel, der har intet at gøre med virkeligheden i resten af verden.

Og når man så er blevet opdraget til at være forbruger, bliver denne trang til forbrug hele bekræftet, når man ser smukke lykkelige kvinder og gerne vil være ligesom dem. Man kan ikke helt gennemskue nøglen til deres lykke, men man kan i hvert fald se, at de køber meget nyt tøj, så hvis nu man gjorde det samme, kunne det være, at noget af al glamouren smittede af på én selv. Det værste er, at jeg gør det selv hele tiden. Lige nu sidder jeg f.eks. i en Ganni-nederdel, som jeg blev forelsket i på Emily Salomons blog. Jeg er lykkelig for den, for den er nemlig lige ”mig”. Det sker altså igen og igen, og jeg kommer med garanti til at give forbrugsgenet videre til mine egne børn engang, fordi jeg føler, at jeg virkelig elsker tøj.

Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om materialisme, og om hvordan forbrug på en måde er en flugt fra virkeligheden og en måde at undgå at se alverdens problemer i øjnene på (tænk bare på ”små ting” og ”lykken er” indlæg, for NEJ, lykken er ikke en ny neglelak, lykken er at være ved godt helbred, ikke at have en psykisk sygdom, ikke at være sulten). Men jeg vil slutte her og i stedet høre, om I har en holdning til alt det her? Identificerer I jer med at købe tøj? Og hvad synes I om, at børn bliver opdraget til forbrug (hvis I altså ikke synes, jeg skal holde min kæft og blande mig udenom, ha ha)?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *