Når du lukker ned

Når du lukker ned

Måske tænker du: lukket ned, mig – det tror jeg da ikke.

Men alle mennesker er sarte og skrøbelige væsener, der forsøger at beskytte sig selv mod ubehagelige følelser såvel som oplevelser. Følelser og oplevelser, der er uundgåelige, men som illoyalt afslører os som sårbare og – i vores verden måske også svage.

Gennem opvæksten bliver vi trimmet til at være stærke, selvstændige og ansvarlige. En naturlig udvikling mod at blive voksen, men også et pres, der lægger en gevaldig dæmper på vores lyst, vilje og dermed også evne til at udtrykke alle de følelser, der IKKE signalerer succes og styrke.

Jeg taler også om mig selv her. Jeg kender om nogen til at have en stærk, glat overflade. Og jeg har troet så meget på den, at jeg helt glemte at mærke efter, om den bare var der for et syns skyld, eller om den virkelig repræsenterede mig.

Som barn havde jeg svært ved at rumme alle de triste følelser, som verden ind imellem desværre også kalder frem. Jeg husker følelsesmæssig smerte, som kunne være helt fysisk. Som du måske også kender til, hvis du ser en sørgelig film og får en klump i halsen.
Min klump fyldte bare hele kroppen og lammede mig. Ikke særligt smart, når man gerne vil være stor, fornuftig og stærk.

Så jeg lukkede ned. Skærmede mig mod alt muligt, der kunne tænkes at fremkalde de følelser, der var så svære at give plads. Tænkte på noget andet. Vendte mig hele tiden mod noget, der kunne opløfte mig istedet for at afsløre mig som det følsomme, sårbare menneske, som både du, jeg og alle andre i virkeligheden er.

Jeg har også forsøgt at dæmpe mine følelser med alt fra mad til TV-kiggeri og shopping. Ikke bevidst, men sådan automatisk, når mit humør trængte til et boost eller jeg trængte til ikke at tænke på noget.

Udfordringen er, at undertrykte følelser ikke går væk. Vi holder dem nede som en badebold under vand, der hele tiden søger mod overfladen. Det kræver flere og flere kræfter at holde dem nede, dvs flere og flere afledningsmanøvrer, eller mere og mere afhængighed af mad, sukker, tv, arbejde, træning, lykkepiller og hvad vi ellers kan finde på.

Det magiske er, at hvis vi beslutter os for at mærke vores følelser igen (hvilket kræver høj bevidsthed om de mønstre, der holder dem nede), så er det som at lægge farver på et sort-hvid billede.

Livet bliver mere nuanceret, og dine følelser – de gode såvel som de såkaldt dårlige – er det mest avancerede og personlige værktøj, du overhovedet kan bruge, for at finde den vej, der fører til det liv, der giver mening for dig.

Den vej kan du kun finde, hvis du giver alle dine følelser lov til at stige op til overfladen.
Du er simpelthen nødt til at kunne mærke dig selv, hvis du skal kunne mærke, hvad der er rigtigt og forkert for dig. Det er en personlig sag og du kan ikke bruge andres valg her.

Må vi så aldrig dulme vores følelser mere? Jo, hvis vi gør det med bevidsthed og sørger for, at det ikke bare er en vane. Det tærer på kræfterne at mase med at holde den badebold under vand.

Jeg ved det, fordi jeg selv har prøvet det.

PS. husk, at mine blogs også handler om dine børn. Hjælp dem med at rumme alle følelserne. Og husk på, at du er deres rollemodel.

Læs mere:

Kunsten at give slip på din teenager

Kunsten at give slip på din teenager

Sådan giver du konkret slip på din teenager

Hver eneste teenager har deres helt unikke måde at transformere fra barn til voksen.
Alle forældre har også deres helt personlige facon at tackle deres teenagers løsrivelse på.
Løsrivelsen er også en enestående bevidstgørelsesproces for dig som forælder, hvis du vil tillade den at lande.

Når du læser mine råd til dig om din teenager, så husk altid at dosere i forhold til din teenagers alder og modenhed.
Der er forskel på at være en teenager på 13 eller 16, men også for to teenagere på 14 kan der være ret stor forskel på deres modenhed.

Mine tips nedenfor kan hjælpe både dig og din teenager helskindede gennem en udfordrende periode, som kan være lidt af en rutschebanetur i mange familier.

Hvis du vil styrke jeres indbyrdes forhold fremfor at nedbryde det, så læs med her:

1. Slip din teenager fri

  • Anerkend, at din teenager er ved at blive voksen. Det er lige præcis som det skal være.
  • Vær taknemmelig for hvert eneste skridt, din teenager tager i retning mod mere selvstændighed.
    Mange forældre holder deres teenager tilbage, simpelthen fordi de (ubevidst) er bange for at miste dem.
  • Overvej løbende de regler, du måtte have, og husk at løsne grebet i små skridt.
  • Begynd så småt at udskifte opdragelse med vejledning, støtte og sparring.
  • Undgå at holde din teenager afhængig af dig.
    Når din teenager viser frigørelsestrang, er et sikkert tegn på modenhed.
    Sæt pris på den, for den er også et bevis på dine gode evner som forælder.
  • Vis din teenager tillid og tro på, at han kan dét, han sætter sig for, så vokser han garanteret med opgaven.
    Ingen er fejlfri, hverken du eller din teenager.
  • Lad din teenager gøre sine egne erfaringer. De virker altid bedre end dine.
  • Hvis du har svært ved at give slip, så tal med en mentor, der kan støtte dig i en udvikling, der godt kan være svær.
    Læs evt. min bog, Kvinder i Zenit – Inspiration til mødre med store børn. Den er skrevet til dig.

2. Respektér din teenagers valg

  • Din teenager er ved at frigøre sig og øver sig bedst ved selv at træffe en masse valg. Nogle vigtigere end andre. Lad ham så vidt muligt træffe sine egne valg og støt ham selvfølgelig, når – men kun når – der er brug for det.
    Han har nemlig brug for at tro på, at han faktisk er i stand til at træffe de rigtige valg.
  • Hvis du kan se, at din teenager er ved at træffe et mindre smart valg i en mindre vigtig sammenhæng (fx at købe sommersko om vinteren), så lad ham “gå planken ud”.
    Lad ham selv lære konsekvensen af sine mindre gode valg fremfor at du hele tiden gør dig klog på hans vegne.
  • Hvis du kan se, at din teenager er ved at træffe et rigtigt dårligt valg (fx i forhold til skolen eller de kammerater, han omgås), kan du overveje at få en mentor på banen.
    Mange teenagere har stor gavn af at tale med en voksen, der ikke er hans far eller mor, når tingene er ved at løbe af sporet.
    Ofte kan en teenager simpelthen ikke høre, hvad forældrene siger.
  • Deltag i din teenagers liv og tal med ham om de forskellige valg, men øv dig i at give slip på dine ideer om, hvad du synes er rigtigt for ham. Han skal leve sit eget liv, ikke dit.
  • Respektér ham som det selvstændige individ, han er. Det betyder alverden for hans selvfølelse, at han fx har lov til at være uenig med dig og resten af familien for den sags skyld – uden at I behøver at være uvenner af den grund.
  • Tilstræb ligeværd i diskussioner, samtaler og meningsudvekslinger.
    Del ud af din visdom men undlad at belære.
    Tal som du ville tale med din bedste ven.
  • Væn dig til tanken om, at din teenager er ved at tegne sin egen profil og giv ham plads til at forfølge sine egne drømme.

3. Forbered dig på, at det gør ondt

  • Mange forældre har svært ved at give slip på deres teenager, fordi de inderst inde (ubevidst) ved, at det kære barn har fyldt så meget i mange år, at han snart – når han for alvor er flyveklar – vil efterlade et tomrum af dimensioner.
  • For mange forældre er det at få børn det største og vigtigste i hele deres liv.
    Det er også det besværligste og har givet masser af bekymringer, afbrudt nattesøvn. Forældre giver ofte alt hvad de har og endda lidt mere, for at gøre deres unger glade og ”fit for fight”.
    Med andre ord – de fylder meget, de unger.
    Derfor bliver tomrummet også næsten ubærligt, når de løsriver sig; det mærkes selvom de stadig bor hjemme, men måske bare aldrig er hjemme.
  • Det er faktisk ok at føle sorg. Og nødvendigt at give den plads.
  • De fleste anerkender den kæmpekrise, en skilsmisse kan udløse. Også tiden inden, hvor parterne vokser sig fra hinanden.
    Når vores teenagere bliver store, er det også en form for skilsmisse, når de vokser sig ud af vores velmenende omsorg.
  • Giv dine triste følelser plads, når de melder sig. Del dem med andre ligesindede, for tro mig, alle forældre kender den.
    Når du giver den triste følelse plads, blir den lettere at håndtere.
  • Mange forældre (ikke mindst mødre, som typisk er mest følelsesmæssigt knyttede til børnene), får et eller flere “tomhedssymptomer”, når børnene bliver til teenagere.
    Der findes en bunke dårlige vaner, som man helt ubevidst putter i det følelsesmæssige tomrum, som opstår, når børn bliver til teenagere.
    Du kan også læse om tomhedssymptomer og hvad du gør ved dem i min bog Kvinder i Zenit – Inspiration til mødre med store børn

4. Få dig et liv

  • Det bedste middel mod tomhedsfornemmelsen er, at du begynder at spekulere over, hvad du skal putte i det tomrum, din teenager efterlader.
  • Fokuser på de mange fordele, der er ved at få mere tid til dig selv og det, du har lyst til.
  • Jo mere meningsfuldt indhold, du kan fylde dit liv med nu, jo bedre vil denne overgang forløbe.
  • Mange forældre bliver desværre overfokuserede på deres teenager i denne tid, hvor han netop har brug for ro til at finde sig selv.
    Undgå at give efter for disse “sidste krampetrækninger”.
  • Som forælder bør du også finde dig selv i din nye rolle; hvem er du egentlig, når du ikke lige er forælder med stor F?
  • Byg din nye identitet, trin for trin: hvad kan du lide, hvad kunne du tænke dig, hvad drømmer du om – helt personligt?
    Mange føler faktisk, at det – sideløbende med tristheden – er som at få sin anden ungdom.
  • Du kan hente masser af inspiration til ny passion i dit liv i min bog Kvinder i Zenit – Inspiration til mødre med store børn
  • En dygtig mentor kan hurtigt hjælpe dig igang med ny inspiration, hvis du har svært ved at give slip på den rolle, der har været din i mange år.

5. Definér dit ønske om jeres fremtidige forhold

  • Hvordan vil du være et godt tilbud til din teenager fremover?
  • Hvordan vil du opretholde din status som en vigtig person i hans liv?
  • Spørg ham, hvad hans forventninger til jeres indbyrdes forhold er.
    Forventningsafstemning kan gøre underværker og iøvrigt være meget overraskende.
  • Husk at skelne mellem støtte og ansvarsfratagelse.
    Mange forældre glemmer at slippe ansvaret gradvist; din teenager tager ikke ansvar, sålænge du “er inde over”.
    Det gælder alt fra påklædning til lektielæsning, lån af penge, komme op om morgenen, deltagelse i familiens almindelige opgaver som opvask, oprydning, tøjvask, støvsugning osv.

Læs mere:

Spirituel mentoring: Din vej til essens og mening

Spirituel mentoring
  • Kører du rundt i et hamsterhjul og er du træt af at se de samme utilfredsstillende resultater igen og igen?
  • Er du ked af, at dit liv ikke afspejler de længsler, du har inderst inde?
  • Mærker du afmagt, irritation eller sorg over at havne i de sammen blindgyder i forhold til kærlighed, relationer, penge, krop eller trænger du simpelthen til at mærke mere liv i dit liv?
  • Vil du hellere, med simple og kraftfulde værktøjer, finde ind til din specielle essens og justere din kurs, så du bliver i stand til at skabe din egen helt personlige succes?

Så er Spirituel Mentoring sandsynligvis noget for dig.

I min optik har spiritualitet hverken noget med overtro eller religion at gøre, selvom spirituelle love og værktøjer ofte kan virke som den rene magi, når du for alvor bliver ekspert i dem.
De spirituelle love virker uanset om du tror på dem eller ej – ligesom tyngdekraften.

At være spirituel betyder dybest set at være åndelig.

Min overbevisning er, at vi alle er spirituelle væsner, dvs mennesker med sjæl og at vi får mest ud af vores liv, hvis vi lever i overensstemmelse med vores sjæl eller hjerte, om du vil.
I takt med at vi vokser op, bliver vi mere og mere ydrestyrede og mister mere og mere kontakten til vores egen kerne. Jeg er ekspert i at hjælpe dig med at genskabe den kontakt.

Som spirituel mentor vil jeg vise dig, hvordan du konkret skaber det liv, du ønsker dig inderst inde (i din sjæl) og hvordan du holder op med at sabotere dig selv på vej mod det, du længes efter.

Så er du moden til at prøve noget andet end du plejer og klar til at investere i dig selv, så lad os mødes til en spirituel mentor session.

For at få optimalt udbytte af en spirituel mentor session skal du være:

  • åben for nye måder at tænke på,
  • klar til at kigge på dig selv
  • klar til at tage ansvar for dit liv

Spiritualitet handler i høj grad om bevidsthed. Øget bevidsthed omkring dig selv, dine mønstre, dine ønsker og bevidsthed om de helt essentielle spørgsmål: Hvem er du og hvad længes du efter?

Som spirituel mentor har jeg særligt blik for din styrke og dit potentiale – og jeg holder skarpt øje med, hvor du saboterer dig selv.

Lad mig lede dig til afklaring af den allervigtigste relation, du har i dit liv – nemlig relationen til dig selv, som by the way, også afspejler din relation til andre.

Min passion er at styrke dig i din personlige vækst.

Teenager

Teenager

Mentor for din teenager

Mange teenagere har brug for at tale med en voksen, som ikke er deres mor eller far.
Ikke fordi der er noget galt med dig som forælder, men fordi det nogen gange bare er svært for din teenager at høre, hvad du siger.

Teenagere er i en periode, hvor de er ved at lære sig selv at kende og ofte er de i et stort dilemma i forhold til, om de skal tilpasse sig omgivelserne eller lære at holde af sig selv, som den person de nu engang er.

Det kan være en tid med mange udfordringer, ikke kun store, men også problemer, der udefra set er små og ubetydelige, men som kan være helt overvældende for teenageren selv.

Svingninger er altså helt normale, men hvis du alligevel er bekymret og synes, at din teenager har brug for en sparringspartner, kan en mentor til din teenager været en god ide.

Hvis din teenager kæmper med én eller flere af disse udfordringer:

  • Lavt selvværd
  • Vrede, irritation, agressiv eller opfarende adfærd
  • Eksamensangst
  • Anstrengt forhold til forældre
  • Perfektionisme
  • Generthed
  • Ved ikke, hvad de vil/er gået i stå
  • Stress
  • Ensomhed
  • Har svært ved at sige fra
  • Mobning
  • Mangler selvtillid
  • Er indadvendt eller indelukket
  • Har svært ved at acceptere sig selv
  • For mange konflikter med lærere, kammerater eller forældre
  • Præstationsangst
  • Valg af uddannelse
  • Lektielæsning

 Med en mentor kan din teenager lære:

  • At tro på sig selv, så det er lettere for ham at stå ved, hvem han er
  • At træffe de valg, der er de rigtige for ham
  • At tro på, at det er muligt at lære alt og nå de resultater, han ønsker sig
  • At forældre ikke er modspillere, men medspillere
  • At han selv skaber sit eget liv
  • At tage ansvar for sine valg og handlinger istedet for at vente på løsninger udefra
  • At gå til eksamen uden at være ødelagt af nervøsitet
  • Ærlighed og åbenhed i forhold til dig som forælder
  • At overdreven perfektionisme kan være en spændetrøje, der begrænser og stresser, fordi man aldrig føler sig god nok
  • At man lærer meget af sine fejl og at verden ikke går under, fordi man fejler
  • At være ok med at være den person, han er og være ok med at sige fra
  • At stifte venskaber og andre relationer, der er nærende
  • At det er muligt at løse konflikter, så begge parter går ud af dem på en god og ligeværdig måde
  • At vælge en uddannelse efter folkeskolen eller gymnasiet, som passer godt til ham, hans interesser og fortrin
  • Selvværd, tro på egne evner og livsglæde

Praktisk:

Mentor sessioner til teenagere sammensættes efter, hvilke specifikke udfordringer, der er tale om.
De fleste teenagere kommer ret langt med bare 5 sessioner, som kan fordeles over en kort eller længere periode – afhængig af udfordringens karakter.

Samarbejdet med din teenager fungerer bedst, når der samtidig er en dialog mellem mig og dig/jer som forældre.
Derfor er en indledende session med dig/jer som forældre en vigtig forudsætning for et godt resultat.

Læs mere:

Teenagere og deres forældre

OpenLogo

Mentor for forældre med teenagere

Hvis forholdet til dine teenagere fylder alt for meget på en bekymrende eller negativ måde i jeres daglige familieliv, er der hjælp at hente her.Teenagere og deres forældre

Genkender du noget fra det typiske familieliv med teenagere:

  • Du har én eller flere teenagere
  • Du vil gerne opbygge/bevare din teenagers tillid
  • Du vil gerne have din teenager til at lytte
  • Du vil gerne vide mere om at tackle konflikter med teenagere
  • Du forstår ikke altid (dine) teenagere
  • Du er i tvivl om, hvor og hvor mange grænser, man skal sætte for teenagere
  • Jeres kommunikation er ikke så kærlig, som du kunne ønske dig
  • Du er bekymret for, om din teenager klarer sig godt nok, fagligt og socialt
  • Du ønsker bare at støtte din teenager bedst muligt, så der kommer et selvstændigt, ansvarligt og lykkeligt menneske ud af det
  • Du trænger til at opdyrke dit personlige liv igen – alt det, der ikke handler om teenagere
  • Du kan være urolig for, hvordan dit parforhold eller dit personlige liv udvikler sig, når børnene ikke længere lægger lige så meget beslag på dig og din tid
  • Du er – måske – bekymret for, at din teenager vil efterlade et tomrum af dimensioner, når han/hun får sit eget liv
  • Du spekulerer en gang imellem over, hvordan dit liv bliver ligeså meningsfuldt, når der ikke længere er teenagere, der fylder
  • Du vil nyde livet og fylde det med ny mening – også når dine teenagere er blevet store

Hvis du genkender noget af dig selv i beskrivelsen, er du langt fra alene om det.

De fleste forældre oplever den overgang, hvor der er teenagere i familien, som ret udfordrende – og det kan være af mange forskellige årsager.

Men det behøver ikke at være sådan.

Èt af mine specialer er at hjælper familier med teenagere.
Som din mentor stiller jeg skarpt på, hvor jeres særlige udfordringer ligger og viser dig vejen frem mod den tilværelse, du ønsker dig.
Ofte kan ganske små justeringer og enkle værktøjer udrette mirakler.

Med mig som mentor vil du bla. lære:

  • Hvordan du skaber og bevarer gensidig tillid med din(e) teenager(e)
  • Hvordan du slipper dit ansvar i takt med, at din teenager påtager sig mere og mere
  • Hvordan du støtter din teenager på netop den måde, han/hun har behov for
  • Hvor og hvorfor du som forælder af og til spænder ben for sig selv, når det handler om din(e) teenager(e)
  • Hvem du egentlig er, når du ikke lige er Forælder med stort F
  • Hvordan du gradvist giver slip på din teenager og samtidig bevarer det tætteste forhold
  • Hvordan du fortsat er et forbillede, mentor og et ‘godt tilbud’ for din(e) teenager(e), også når de en dag flytter hjemmefra

Vil du mærke på din egen krop, hvad en mentor session kan gøre for dig?

Personlig Mentor session

Personlig Mentor session

En Personlig Mentor session er til dig, det har en specifik udfordring eller som ønsker forandring – måske endda uden af være helt klar over hvilken.

Udfordringer og forandringsønsker er der nok af:

  • Stress
  • Er i tvivl om, hvad du skal gøre  karrieremæssigt eller i andre sammenhænge
  • Har mål, du gerne vil nå
  • Føler dig presset til at leve op til andres – eller dine egne – forventninger
  • Lever for usundt
  • Har brug for mere ro
  • Partneren eller andre kritiserer hele tiden
  • Har altid tid til andre, men aldrig til dig selv
  • Er skuffet over karrieren eller dig selv
  • Er ramt eller truet af skilsmisse
  • Er bange for at spilde dit liv
  • Er i tvivl om forældrerollen
  • Har teenagere, der fylder på en problematisk måde
  • Arbejder for meget
  • Er blevet passiv tilskuer til dit eget liv
  • Føler dig ikke ok med at være den, du er
  • Har relationer, der dræner dig
  • Har lyst til at hvile mere i dig selv
  • Er i et parforhold, der gør dig ked af det
  • Vil gerne være en “rigtig” mand/kvinde, men er i tvivl om hvordan
  • Følelser af uoverskuelighed, magtesløshed, ensomhed, tristhed el.lign.
  • Lyst til at gå efter nye mål

…eller måske noget helt andet, der fylder så meget, at det er tid til at kigge nærmere på det og komme videre.

Jeg tror på, at vi skaber vores eget liv, og når resultaterne ikke er, som vi ønsker det, så er der noget, vi kan gøre ved det.
Vi har selv ansvar for at skabe den forandring, og hvis vi venter på løsninger udefra, kan vi vente i evighed.

Hver eneste dag skriver du din egen historie med de valg, du træffer.

Så hvad vil du egentlig? Hvorfor ikke træffe de valg, der nærer dig?

Det allerbedste, du kan give dig selv, dine børn, din partner, andre relationer og din arbejdsgiver er dig selv i balance med personligt overskud.

Mange af os er så pressede i hverdagen, at vi glemmer os selv og vores egne behov.
Når vi overhører de signaler, som krop og følelser giver, medfører det i sidste ende stress eller depression.
I teenagefamilier kan familiens behov og logistik være så krævende, at det kniber med at få sat tid af til os selv.
Mange finder det endda egoistisk at tænke på sig selv, når familien kalder.

Som din mentor er jeg en uvildig sparringspartner, der spotter dine uhensigtsmæssige mønstre og giver dig inspiration og støtte til at forandre din hverdag og dit liv i den retning, du ønsker dig.

Du lærer bl.a.:

  • Dig selv at kende
  • Hvordan du definerer og skaber dét, du ønsker i dit liv
  • At lytte efter dig selv og ryste andres forventninger eller formaninger af dig
  • At holde op med at sabotere dig selv
  • At være den person, du ønsker at være og som du selv respekterer
  • At finde dine personlige værdier og hvad de betyder for din identitet
  • At spotte, hvor i dit liv, der er ubalance og hvordan du ændrer det

Måske er en personlig mentor præcis den støtte, du har brug for lige nu.

Og måske er en personlig mentor den vigtigste investering, du kan gøre i dit liv – jeg er helt sikker på, at du er den investering værd.

Læs mere:

Hvad er en mentor?

Hvad er en mentor?

En mentor er en person, som på baggrund af sit erfaringsgrundlag og sine kompetencer yder dig sparring, rådgivning, coaching og feedback

En mentor er en person, som på baggrund af sit erfaringsgrundlag og sine kompetencer yder dig sparring, rådgivning, coaching og feedback, som hjælper dig videre til det sted og det niveau, som du længes efter.

En mentor er en person, der selv har gået vejen – den vej, som du også selv går på nu.
For eksempel som mor (eller far), som den ene del af et parforhold, som datter (eller søn), som medarbejder, chef eller selvstændig.

I det antikke Grækenland, hvor ordet stammer fra, var en mentor kort og godt en ældre person, der lærte en yngre op.

Udover mange personlige erfaringer, har en mentor også dygtiggjort sig og studeret grundigt og passioneret indenfor det område, hvor personen arbejder som mentor.

En mentor har altså en troværdig, værdifuld og afprøvet viden og vil gerne dele af sin indsigt og erfaring, så andre også får glæde af den. En mentor har også den gennemslagskraft og troværdighed, der gengiver dig troen på dig selv, dine muligheder og din styrke.

Det er ikke nødvendigvis en forudsætning at have en universitetsuddannelse for at tilbyde mentoring, men det er selvfølgelig ingen hindring heller.

Mentor begrebet bruges i mange forskellige sammenhænge, for eksempel indenfor ledelse i virksomheder og organisationer, i foreninger eller i forbindelse med uddannelse eller i samfundsmæssige sammenhænge som støtte til unge, iværksættere osv.

Hvad kan jeg som mentor hjælpe dig med?

Som din mentor kan jeg ved hjælp af afprøvede metoder for eksempel hjælpe dig med at:

  • nå et bestemt mål
  • få bedre selvværd og selvtillid
  • få indsigt i, hvilke ubevidste mekanismer, der styrer dit liv
  • få bedre fokus
  • lære at lukke det ind i dit liv, som du længes efter
  • gøre dig bevidst om, hvor og hvordan du forhindrer dig selv i at leve det liv, du ønsker
  • skabe mere ro og tid til dig selv
  • slippe dine bekymringer
  • gøre dit liv mere meningsfuldt
  • lære at sige fra
  • respektere dig selv og dine behov
  • lære at holde mere af dig selv og passe godt på dig selv
  • lære dig at nære dig selv
  • skabe et bedre forhold til din partner, børn, andre familiemedlemmer, venner, chef, kollger etc.
  • skabe passion i dit liv
  • overvinde alle de dårlige undskyldninger, du bruger for at holde sig selv nede
  • skabe det liv, du ønsker dig allermest

Du bliver overrasket over, hvor meget, en mentor kan gøre for dig

Nogle udfordringer stikker ikke så dybt og kan hurtigt justeres. Andre skal der arbejdes lidt mere i dybden med.

Under alle omstændigheder vil en mentor kunne gøre en afgørende forskel for dig.
Måske er det den vigtigste investering, du gør i dit liv?

Skal du have en konkret problemstilling for at få udbytte?

Du får med garanti et stort udbytte uanset om du går med store eller små problemer eller om du ‘bare’ går med en stille drøm om at gøre noget andet end det, du gør nu.

Mange kontakter først en coach, psykolog eller mentor, når det gør rigtigt slemt ondt i livet.
Men hvorfor vente? Jo før du tager fat, jo hurtigere og lettere kommer du videre.

Læs mere:

Teenager i huset?

Teenager i huset?

Teenager i huset?

Teenager – støj eller harmoni i familien?

Uanset om du er mor, far, bonusforælder, fraskilt eller eneforsørger har du sikkert oplevet, at det kan være udfordrende at have en teenager i huset.
Livet med en teenager er helt anderledes end livet med et mindre barn.

Måske genkender du bekymringer som:

  • Hvor meget og hvordan skal jeg følge op på min teenagers skolegang?
  • Klarer mit barn sig godt nok socialt?
  • Har min teenager gode, nære venner, er han i yderkanten af en gruppe eller måske ligefrem ensom?
  • Hvorfor har min teenager udviklet sig til en hustyran? Hvad kan jeg gøre?
  • Hvorfor er min teenager blevet så indelukket?
  • Hvor bekymret skal jeg egentlig være for min teenager?
  • Hvor og hvor mange grænser skal jeg sætte for min teenager?
  • Hvordan kan jeg bevare min teenagers tillid?
  • Er jeg en god nok forælder?
  • Hvordan kan jeg undgå at blive fyret som forælder?
  • Hvordan støtter jeg bedst min teenager, så der kommer et selvstændigt, ansvarligt og lykkeligt menneske ud af det?
  • Hvordan skaber/bevarer/udvikler jeg et kærligt og nærende forhold til min teenager?

…ja, hvor meget har du egentlig lyst til at eksperimentere, når du bare ønsker det bedste for din teenager, men samtidig er i tvivl om, hvad det bedste er?

Og hvordan har du det selv?

  • Hvordan er din teenager prioriteret i forhold til dine egne personlige behov?
  • Hvor meget fylder din teenager i dit liv lige nu?
  • Hvilke konsekvenser har det for din hverdag, at din teenager er ved at få sit eget liv?
  • Hvordan har du det med, at du (snart) ikke længere spiller hovedrollen i din teenagers liv?
  • Hvordan håndterer du den overrumplende udvikling, din teenager gennemgår?
  • Føler du dig alene med dine tanker, bekymringer og følelser eller har du en partner at dele med?

Få dig en personlig mentor

Hvis du (og din partner) trænger til at få værdifuld og personlig sparring, så er en erfaren, professionel mentor måske noget for dig.
Ganske få justeringer kan ændre bemærkelsesværdigt meget og måske skal du bare bekræftes i, at du ER en god nok forælder.

Giv dig selv lov til at prøve, hvor meget du kan ændre din livskvalitet med en personlig mentor.

Læs mere :

forskningsprojekt

forskningsprojekt

De forskningsansvarlige vil tage først skriftelig og herefter telefonisk kontakt til kvindelige patienter som har gennemgået en koronararteriografi, hvor der ikke er fundet nogle forsnævringer på kranspulsåren. Her informeres mundtligt om forsøgets formål, metode, fordele og ulemper samt anonymisering af data. Hvis patienten indvilliger i at deltage sendes skriftligt materiale om projektet samt information om ”Forsøgspersonens rettigheder i et biomedicinsk forskningsprojekt” senest dagen for inden undersøgelsesdagen.

Forsøgsdeltageren evt med pårørende vil blive inviteret til en undersøgelsesdag hvor den pågældende dag indledes med en informationssamtale. Under samtalen informeres om forsøgets formål, metode, fordele og ulemper samt anonymisering af data. Såfremt forsøgspersonen indvilger i at deltage, indhentes skriftligt samtykke før inklusion i forsøget.

Den primære undersøgelse i dette forskningsprojekt er en vurdering af de små kars funktion i hjertet. Dette foretages ved en ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi). Derudover vil der være en samtale om dine symptomer, supplering af blodprøver, urinprøve, samt et spørgeskema som besvares forinden undersøgelsesdagen.
Et fåtal af patienterne vil blive spurgt om de ønsker at gennemgå yderligere funktions- og billeddiagnostiske undersøgelser, herunder Hjerte-CT (Computed Tomography) og konditionstest med bestemmelse af maksimal iltoptagelse.

Nogle af patienterne vil også blive spurgt om de ønsker at deltage i interventionsstudier, hvor vi undersøger om forskellige typer af medicinske behandlinger har en effekt på små kars funktion.

På undersøgelsesdagen

Undersøgelsen foregår på Bispebjerg Hospital og består af interview, blodprøve tagning, aflæggelse af en urinprøve og ultralydsskanning af hjertet. Nogle af forsøgspersoner vil på denne dag også få foretaget kar funktionsundersøgelse i armen.

De møder fastende og vil få morgenmad eller frokost på hospitalet ca. halvejs igennem undersøgelserne. Undersøgelserne varer ca. 3 timer i alt.

Ekkokardiografi er en ultralydsskanning af hjertet som viser hjertes pumpefunktion og funktion af hjerteklapperne. Udover den normale skanning undersøges blodstrømninghastigheden i hjertets små blodkar (koronar flow reserve) og deres evne til at udvide sig. I den forbindelse gives der  medicin (Dipyridamol) i et drop i en blodåre i armen som udvider de små kar i hjertet. Medicinen gives i  6 minutter i alt. I løbet af de 6 minutter kan der der forekomme ubehag i form af hovedpine, trykken i kroppen, åndenød og hjertebanken.  Symptomerne er milde af karakter og forsvinder igen så snart man stopper med at give medicinen. Vi giver også medicin (Teophyllamin) som modvirker effekten af Dypiridamol. Ultralydsundersøgelsen tager ca. 45 min. Forsøgspersoner må ikke drikke kaffe /the / Cola eller spise bananer/chokolade 24 timer forinden undersøgelsen, da det kan påvirke kar funktionen og resultaterne.

Interview

Der vil blive foretaget kortfattet interview vedrørende patientens symptomer, risikofaktorer, tidligere gennemførte undersøgelser. Vi sikrer os at patienterne opfylder inklusion og eksklusions kriterier for deltagelse i projektet.

Endotelfunktion / karfunktion i armen

Denne undersøgelse tager ca. 30 minutter. Karfunktionen undersøges i din ene arm med et ultralydsapparat. Der måles først 5 minutter i hvile, hvorefter en blodtryksmanchet, placeret omkring den ene arm, vil blive pustet op i 5 minutter for at stoppe blodtilførslen til armen. Når blodtryksmanchetten løsnes og blodet igen kan løbe ud i armen, måles der i 3 minutter, hvor vi undersøger blodkarrets evne til at reetablere blodforsyningen. Efter en hvileperiode på 10 minutter får du et pust nitroglycerin under tungen. Nitroglycerin udvider blodkarret og der måles igen i 4 minutter.

Supplerende undersøgelser

Nogle af forsøgspersonerne vil blive inviteret til at deltage i supplerende undersøgelser. Det drejer sig om en billeddiagnostiske undersøgelse af hjerte (Hjerte-CT) og funktionsundersøgelse af hjertet og lunger (konditionstest). Begge undersøgelser er veletableret metoder og foregår på Hvidovre Hospital over 2 separate dage.

Nogle af forsøgspersoner vil også blive inviteret til at deltage i en af våres interventionsstudier, hvor vi undersøger om forskellige medicinske behandlinger har en effekt på små kars funktion.

Forsøgspersoner kan altid sige fra hvis de ikke længere ønsker at deltage.

iPowers spørgeskemaundersøgelse

Vi er aktuelt i gang med en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi undersøger alle tidligere iPower-deltageres kostvaner og spørger ind til bestemte sygdomme såsom migræne og gynækologiske problemer. Det undersøges om der er en sammenhæng mellem disse og kvindernes småkarsfunktion, som blev målt ved det indledende besøg.

Allerede nu har 300 besvaret spørgeskemaet, og vi så gerne at endnu flere deltager, for at kunne opnå det bedste resultat. Er du iPower deltager, og har ikke modtaget en mail med et link til spørgeskemaet, må du meget gerne henvende dig med en mailadresse, så vi kan sende dig et link til undersøgelsen.

Resultatet af undersøgelsen vil blive offentliggjort her på hjemmesiden.

Blodprøver

Ved forsøget tages blodprøver (i alt ca. 30 ml). Nogle af prøverne nedfryses og analyseres senere i forsøget. Blodet analyseres for markører, som kan relateres til tilstedeværelse af småkarssygdom. Der vil blive oprettet en forskningbiobank hvor blodproduktet vil blive opbevaret til evt. anvendelse i nye forskningsprojekter efter tilladelse fra Videnskabsetisk Komité. Forsøgspersoner kan til enhver tid få sit materiale destrueret.

Urinprøve

Der skal afleveres en urinprøve. Prøven bruges til at måle nyrernes udskillelse af protein i urinen. Prøver tages når du kommer på hospitalet.

Hjerte- CT

CT står for Computed Tomography, som er en veletableret røntgen- undersøgelse av hjertet med kontrast. Med denne undersøgelsen ønsker vi at udvikle en ikke- invasiv metode til at påvise sygdom i hjertets små blodkar. Skanningen varer ca. 35 min. hvor forsøgspersonen ligger stille på ryggen i en CT skanner. Kontrasten benyttes til at se forsnævringer i de store hjertekar (kranspulsårene) og til at måle blodgennemstrømningen af hjertemuskulaturen.

Der vil ved undersøgelsen blive givet medicin, Adenosin®, der virker ved at udvide de små kar i hjertet. Undersøgelsen kan bagefter bruges til at sammenligne blodgennemstrømningen af hjertemuskulaturen før og efter medicinen. Inden undersøgelsen vil du få anlagt en plastikkanyle i begge dine arme. Disse skal bruges til at give kontrastvæsken og medicinen. Hvis din hvilepuls overstiger 60 slag per minut, vil du inden undersøgelsen få en medicin, Selo-Zok®, der benyttes til at sænke pulsen, og på den måde sikre en optimal billedkvalitet.

Hjerte- CT er en veletableret undersøgelsesmetode og betragtes som ufarlig. Indgift af kontrastmidlet kan være forbundet med let varmefornemmelse i kroppen. En allergisk reaktion over for kontraststoffet kan ses i meget sjældne tilfælde. De hyppigste bivirkninger associeret med Adenosin® indgiften er varmefornemmelse, hovedpine, trykken i brystkassen eller åndenød. Medicinen gives direkte i blodet over 6 min og er meget hurtigt ude af kroppen. Det vil altid være en læge tilstedet under hele undersøgelsen.

Du vil som forsøgsperson ved en CT- skanning blive udsat for en effektiv stråledosis på ca 12 mSv. Generelt har alle en livstidsrisiko for at dø af kræft på 25%. Ved denne undersøgelsen øges risikoen til 25,06%. 

Samlet undersøgelsestid ca. 2,5 timer. Undersøgelsessted er Hvidovre Hospital. Kontakt læge: Daria Frestad

Konditionstest

En konditionstest er en metode til at evaluere en persons hjerte- og kredsløbskapacitet. Testen udføres på en  ergometercykel, hvor man gradvis øger belastningen. Målet er at opnå en maksimal fysisk udmattelse. Under cykeltesten vil der blive registreret flere faktorer – maksimal iltoptagelse (VO2max / kondital), udholdenhed, ændring af puls og blodtryk, ændring i hjertekardiogram og tilstedeværelse af brystsmerter eller andre subjektive klager.

Undersøgelsesresultaterne vil blive brugt til at se på sammenhængen mellem brystsmerter/åndenød, ændringer på hjertekardiogrammet og arbejdskapacitet (kondital).

Konditionstest er en veletableret undersøgelsesmetode og betragtes som ufarlig for dem uden forsnævringer i hjertets kranspulsårer, hjerterytmeforstyrrelser eller betydende lungelidelse. Det vil altid være en læge tilstede under hele undersøgelsen.

Samlet undersøgelsestid ca. 1 time. Undersøgelsessted er Hvidovre Hospital. Kontakt læge: Daria Frestad

Interventionsstudie “ACIM – forskning i behandling af kvinder med angina pectoris og småkarssygdom”

Baggrunden for forsøget er, at mange kvinder har brystsmerter uden at have forsnævringer af kranspulsårerne. Vi ved forholdsvis lidt om, hvorfor smerterne opstår, og hvordan de bedst behandles, og der findes endnu ikke nogen anerkendt behandling. Hos mange kvinder skyldes symptomerne sygdom i de små kar, også kaldet småkarssygdom. I projektet indgår 72 kvinder, hvis småkarsfunktion blev fundet nedsat ved undersøgelsen i iPower.

ACIM-projektet, som er et delprojekt til iPower, har til formål, at undersøge om der er en gavnlig effekt af ca. 6 måneders ACE-hæmmer behandling på de små kars funktion i hjertet undersøgt ved ekkokardiografi. Derudover undersøges det også om behandlingen har en effekt på generel karfunktion. Projektmedicinen er ACE-hæmmeren Ramipril, som allerede er kendt og bruges til at forebygge hjertesygdom.

Projektet er et såkaldt klinisk randomiseret placebo kontrolleret studie, og deltagerne vil tilfældigt blive tildelt enten Ramipril eller en placebo-pille, som er en snyde-pille uden indhold af aktivt stof. Hverken deltagere eller de projektansvarlige vil vide hvem der tildeles hvad.

I hovedtræk vil deltagelse i projektet indebære ca. 6 måneders behandling med ACE-hæmmeren Ramipril, eller placebo. Behandling med Ramipril tåles som regel godt, og giver få bivirkninger. Hyppigste bivirkninger er blodtryksfald samt vedvarende tør irritativ hoste, som ses hos omkring 10%.

Der vil være 3 til 4 Besøg på Bispebjerg Hospital (første og sidste tager ca. 3 timer, mens de andre tager ca. 20 min pr gang). Ved første og sidste besøg foretages en skanning med ultralyd af hjertet, hvor vi vil måle småkarsfunktionen. Det er samme slags skanning som ved første besøg i iPower, og her bruges medicinen Adenosin. Desuden måles karfunktion i armen med ultralyd. Her gives også et pust med Nitroglycerin under tungen (se mere om undersøgelserne under de særskilte punkter). De andre besøg vil indebære kontrol af blodtryk og nyrefunktion.

Undersøgelsessted er Bispebjerg Hospital. Projektansvarlige: Læge Marie Michelsen og forskningsårsstuderende Anna Rask.

Interventionsstudie “Effekt af Glucagon-like pepide-1 på småkarsygdom hos kvinder med brystsmerter uden betydelig forsnævring af hjertets kranspulsårer” – GAP

Vi har begrænset viden om mulige behandlingsmetoder til kvinder med småkarssygdom. Gængse midler mod hjertesmerter har vist sig ikke at være effektive i mange tilfælde. Derfor undersøger vi nye behandlingsmetoder, og der er studier der tyder på, at Liraglutid (Victoza®) kan have en gavnlig effekt på funktionen af de små kar i hjertet.

I dette studie, som vi kalder ”GAP”, inviterer vi kvinder til at deltage, som i forbindelse med undersøgelse i Ipower studiet har fået konstateret let nedsat funktion af de små kar i hjertet.

Formålet med studiet er, at undersøge den gavnlige effekt af 12 ugers behandling med liraglutid på de små kars funktion i hjertet samt den generelle karfunktion, begge dele undersøgt ved ultralyd af hhv. hjertet og armen. Liraglutid er en velkendt medicinsk behandling af type 2 sukkersyge med den unikke egenskab, at det normaliserer blodsukkeret udelukkende hvis det er for højt. Derudover virker medicinen vægtreducerende og er godkendt til dette formål i både USA og Europa. Medicinen gives ved daglige indsprøjtninger i underhuden på samme måde som insulin og i en dosis der gradvist øges op til 3 mg om dagen. Medicinen tåles som regel godt, den hyppigst rapporterede bivirkning er kvalme. Studiet kræver tæt samarbejde mellem studiedeltagere og de studieansvarlige. Derfor er en række besøg på Bispebjerg Hospital nødvendige, blandt andet i forbindelse med optrapning i medicindosis. Der indgår 33 kvinder i studiet med let nedsat funktion af de små kar samt overvægt (BMI≥25). Kvinderne undersøges både før og efter behandling, hvor der vil indgå måling af hjertets småkarsfunktion og generel karfunktion, blodprøvetagning, helkrops DEXA skanning (for at måle kropssammensætningen) og klinisk undersøgelse samt udfyldelse af spørgeskemaer.

Projektet varer i alt 18 uger inklusive fire ugers kontrolperiode hvor der ikke gives behandling inden opstart af Liraglutid, samt to ugers diætbehandling i slutningen af studiet, hvor kropsvægten vedligeholdes og der opnås en steady-state tilstand inden den sidste måling af småkarsfunktionen.

Koncepter

Koncepter

Disse koncepter er eksempler på sociale ideer som på den ene eller anden måde er eller kunne blive til virksomheder med helt eller delvis socialøkonomisk rygrad. De er mere eller mindre gennemarbejdede og nogle af dem på kanten af det gennemførlige men forhåbentlig kan de tjene som sjove og illustrative eksempler.

Mand&bil;

Fælles koncept, logo og netværk for arbejdsmænd. Vi er d. 3/9 2010 tolv Mand&bil-m;ænd som laver vores løn på denne måde.

Mand&bil; er fleksibel og selvkørende arbejdskraft som alle kan bruge. Vi er de moderne daglejere om man vil. Fru Mortensen bruger os når hun skal have samlet møbler eller ordnet have og den lille håndværksmester når han en dag eller to har brug for en ekstra mand. Mand&bils; målsætning er følgende:

– At tilbyde lokal, erfaren, fleksibel, tilgængelig og pålidelig arbejdskraft til glæde og gavn.
– At danne rammerne for et afvekslende, indholdsrigt og velbetalt arbejdsliv for Mand&bil-m;ænd.
– At skabe en åben standart, netværk, koncept og logo som gør det nemmere at starte og/ eller drive et enkeltmandsfirma der har arbejdskraft som kerneydelse.

Som social entreprenør er mit mål at skabe virksomheder som udover at tjene penge også gør individer og samfund mere socialt bæredygtige. I tilfældet Mand&bil; er problemstillingen at der hvert år åbner og lukker rigtig mange (sandsynligvis op imod 2500) enkeltmandsvirksomheder hvis kerne på den en eller anden måde er praktisk arbejdskraft (arme og ben) og måske en bil. Rigtig mange af disse virksomheder lukker igen fordi de ikke formår at skaffe nye kunder. De mangler selvklart viden om og resurser til markedsføring. Resultatet er at mange får en dårlig oplevelse og en dårlig økonomi ud af at starte egen virksomhed. Dette betragtes traditionelt set som et individuelt problem for den enkelte iværksætter men denne (lidt naive) liberale opfattelse fører til et unødig stort forbrug af resurser, – menneskeligt og økonomisk.

Disse enkeltmandsvirksomheder og deres fleksible arbejdskraft forsvinder ikke fordi der ikke er brug for den, men fordi de ikke kan gøre sig tilgængelige. Med Mand&bil; kan jeg pt i det små og på sigt måske i større omfang gøre noget ved problemet.

Se mere på mandogbil.dk eller læs denne artikel fra Fyns Stiftstidende – business

A human diamond

Du skal vælge mellem to diamanter. De adskiller sig ikke visuelt og har samme pris. Men den ene har afstedkommet et stort hul i jorden og den anden har finansieret taget på en sundhedsklinik. Hvilke en vælger du? ”A human diamond” (AHD) sælger en socialt ansvarlig menneskeskabt diamant. For at man skal føle sig eksklusiv og veltilpas når man har den på, er diamanten tilført en humanitær dimension. Læs mere om hvordan det dog hænger sammen på hjemmesiden: ahumandiamond.org

Danmarks haver

Konceptet flytter frugt til en ubrugt frugtplukker.

Hvert år går der store mængder af frugt til spilde i de danske haver fordi det bare ikke bliver plukket. Danmarks have er et koncept hvor indehavere af for meget frugt kan tilbyde at andre kan komme og plukke frugten mod at tilbagegive en mindre mængde tillavet frugt. Du tilbyder æbler og får æblegrød, (lige til at komme i fryserne og bruge til æblekage senere) du har jordbær og får syltetøj eller saft osv.

(Måske en ide for en kommune der mangler et grønt projekt eller for en økologisk fond. Måske kunne Årstiderne eller Claus Meier bruge ideen som folkelig markedsføring?)

Galleri@Gadelys

G@G handler om at få vedkommende folkeligt grafisk kunst og fotografi ud i det offentlige rum som modvægt til reklame og beton. Måske som en slags lovlig graffiti. Private får udstillingskasser som de har hængende på deres plankeværk o. lign. og hvor de udstiller plakater som er udvalgt af G@G. Kontoret er den administrative del af konceptet og det hele finansieres ved sponsorater og salg af plakater.

Se gallerigadelys.dk

Elbil – social øget rækkevidde

Konceptet øger salget af elbiler

Barrieren for køb af elbiler er i høj grad rækkeviden. En bil er frihed og den ene eller de to gange om måneden hvor elbilens rækkevidde ikke er nok forhindrer et køb af en elbil. Der gives i dag nedsættelse i afgifter og fx fri parkering i byerne for at fremme salget af elbiler hvilket i bund og grund er uhensigtsmæssigt når det nu ikke retter sig mod problemet. Problemet kan måske løses socialt.

Hvad nu hvis man lavede en ”naboaftale” hvor stat eller kommune gik ind og gav det økonomiske tilskud til dem som løste problemet. Elbilskøberen skulle kunne lave en aftale med en fra sit nærområde (deraf naboaftale)og den skulle nogenlunde gå på følgende: At elblikøberen måtte bytte sin elbil med ”naboens” bil mod påfyldning af brændstof og 50 øre pr kilometer. Naboen ville så fx få nedsættelse i vægtafgift eller gratis parkering mod at indgå aftalen.

Konceptet udnytter det tillidsforhold der er mellem mennesker (der er også mange familiemedlemmer der på tæt på hinanden) til samfundets bedste.

(Måske noget for kommuner der ønsker at have en grøn profil?)

Pensionistbolig – til unge

Konceptet giver billig bolig til unge og indtægt til pensionister.

Der er mange og bliver ufattelig mange tomme 1. sale eller ”ender” i villaer i takt med at befolkningen bliver rigere og ældre. Det lader til at de ældre ønsker at blive boende i deres villaer og efterhånden som børn og ægtefælle forsvinder, frigiver det en del plads. Denne plads bliver ikke brugt eller lejet ud fordi det er for socialt besværligt. Mange prøver men må opgive fordi de ikke formår at lave rammer for udlejningen som de i længden er tilfredse med.

Hvad nu hvis man lavede et udlejningsfirma som tog disse udlejeres behov alvorligt. Kunne man lave et koncept som definerede rammerne og som tog sig af betaling og kontrakt osv. Kunne man forestille sig at andre af de ældres behov, havearbejde, indkøb kunne blive en del af en formaliseret aftale? Måske skulle man netop holde sig fra disse andre behov?

(Måske en ide til et privat firma – måske kombineret med tilbud om istandsættelse af udlejningslokalerne, måske en ide til kommunale ungdomsboliger?)

New music klub

Konceptet flytter penge fra travle, trendy, rige folk til unge kunstnere.

Det gøres ved at lave en musikklub hvor forskellig DJ´s indenfor forskellige genrer hver måned laver en pakke med nye, interessante og hippe numre og information om musikken. Hvis du er til tysk elektronika og bare ikke har tid til at følge scenen kan du altså for 140 kr. pr måned få ti numre og information om musikken sendt direkte til din mail.

(sandsynligvis en ide til et privat firma eller måske til et pladeselskab)

Momo rådgivning

Flytter penge til kunstnere fra organisationer og virksomheder og social knowhow fra kunstnere til virksomhedsledere.

Ledere og mellemledere ender mange gange op med sociale problemstillinger som ikke kan siges at ligge under deres kernekompetencer. Hvis man hører Mads&monopolet;, og i øvrigt selv har et liv, ved man at der nogen gange er brug for at vende en problemstilling med en som ikke er indblandet, høre deres mening, for derefter selv at kunne tage en beslutning.

Hvad nu hvis man lavede et netværk af socialt intelligente (kunstnere) som under faste og klart definerede rammer kunne låne et øre til ledere med besværlige beslutninger. Det ville give bedre beslutning til glæde og gavn og ledere som står mindre ensomt med svære beslutninger. Momorådgivning er i øvrigt opkaldt efter den lille pige i Michael Endes bog Momo som ”bare” ved at lytte løser de fleste problemer.

(Måske en ide til et privat firma eller et tilbud i kommunalt regi til de mange ledere i de kommunale institutioner?)