voksen

Endelig blev vi færdige med videoen over Ludwigs andet år her i verden. Bedre sent end aldrig, right?
Tænk at han om 6 måneder allerede bliver 3 år og vi igen skal have lavet en ny video, og om 2 måneder skal Dagmar have sin første video – hvor bliver tiden dog af? Godt vi dokumenterer den.

Det er bare så skægt at se hvor meget han har udviklet sig på så kort tid, og jeg er sikker på at han kommer til at synes det bliver rigtig sjovt, og måske også lidt pinligt, når han som voksen ser alle de videoer vi får lavet til ham. Og hvad mon vores børnebørn vil sige til dem?

Jeg er i hvert fald rigtig glad for at vi får dem lavet, for jeg bliver så rørt og nostalgisk af at se dem igen og igen, og det er virkelig noget helt specielt i forhold til almindelige billeder.

Nå, men, her er den – god fornøjelse!

Dagmar

Begge vores børn er slanke og lange, så selvom Dagmar fx. er lang nok til at bruge str. 74 i bodyer og trøjer, er hun ikke tyk nok til at bruge str. 74 i bukser. De falder simpelthen af! Så ligesom Ludwig gjorde, så må Dagmar også for en tid gå med stumpede bukser, indtil det en dag udligner sig.
Men sådan kan jeg da ikke sende hende ned i vuggestuen, så i sidste uge gik jeg på jagt efter nye bukser til hende.

Jeg faldt for disse skønheder fra hhv. Tumble n’ Dry og nameit. De er begge fra mærkernes nye 2014 forårskollektion og er nogle skønne tykke leggings. Og så er de endda i str. 74 og passer fint om både mavsen og stumper slet slet ikke.

Det er egentlig utroligt at der skal være så stor forskel på alle mærkerne, men som forældre lærer man jo hurtigt hvilke mærker der passer godt til ens børn.
Herhjemme er vi især glade for H&M og nameit. Jeg har aldrig hørt om mærket Tumble n’ Dry før, men fra udvalget de havde i Salling så synes jeg faktisk at det ser ud til at være et rigtig flot og spændende mærke, som også lader til at passe vores slanke børn.

Ludwig vågner

Ludwig vågner

Om morgenen når Ludwig vågner, kommer han altid ind og putter hos os i 5 minutter inden vi står op. Hvis han hører at Dagmar er ved at vågne på sit værelse, springer han altid op af sengen og råber “Mig henter Dagmar!”.

Så løber han hen til hendes dør, lister den forsigtigt op og stikker hovedet ind for at se om hun er vågen. Så tænder han lyset og siger begejstret “Heeeeeej Daaaaagmaaaar!!”. Så kan vi høre inde fra soveværelset at de begge er meget begejstrede for at se hinanden og Ludwig er straks henne ved tremmesengen for at kramme hende gennem tremmerne og spørger “Sov godt? Sov gooodt?”.

Denne morgen mente Ludwig dog at jeg ikke skulle komme ind og sige godmorgen til lille Dagmar.
Ludwig tramper bestemt ind i vores soveværelse…
– Mor, ikk’ gå ind til Dagmar! Ikk’ gå ind og sige ‘morn!
– Nej, nej, jeg tager bare tøj på først.
– Ja, først om 1 minut!
– Okay, jeg kommer om 1 minut.

Da jeg så er på vej derind, kommer Ludwig trampende igen…
– NEJ Mor, altså!
– Må jeg ikke komme endnu?
– Nej, ikk’ gå ind til Dagmar! Mig henter Dagmar! Mig siger ‘morn!
– Jamen I skal jo gøres klar til vuggestue.
– Ja, men ikk’ nu! Først om 1 minut! Så kommer jeg henter dig!

Ludwig kom ikke efter 1 minut, så jeg gik derind og Ludwig sidder oppe i kufferten med Duplo…
– Altså mor!!
– Jamen vi skal til at igang.
– Okay, så skift Dagmar først, jeg bygger et tårn!

Wallstreet

Tænker lidt over tingene

I de sidste to uger har Frederik og jeg godt nok været meget ude, meget mere end vi normalt kommer – Hej verden! – men der har både været rund fødselsdag i familien, julefrokost med boligforeningens bestyrelse og vi har også været inde i byen til frokost et par gange, nu hvor vi alligevel var derinde i forbindelse med andre gøremål.

Igår var det d. 21 januar, og som vi aftalte i vores nytårsfortsæt så skulle den 21-ende jo være kæreste-dag. Så selvom vi faktisk har været afsted flere gange i denne måned uden børn, så ville vi nu gerne afsted igår også, nu hvor det kun var os og uden andre formål end at hygge os.
Så igår kom Farmor og hyggede om Ludwig og Dagmar, mens Frederik og jeg smuttede i biffen for at se The Wolf of Wallstreet.

Før vi fik børn gik jeg faktisk ret meget i biografen, det har jeg gjort lige siden jeg var teenager, hvor jeg sagtens kunne gå i biografen flere gange på en uge og nogle gange for at se den samme film!
Det vil jeg nu ikke længere, men derfor er jeg alligevel ret glad for at begge børn endelig spiser alm. mad og kan passes uden for meget besvær, så vi engang imellem kan komme afsted i for eksempel biografen, uden at vi skal bekymre os alt for meget om hvordan det går derhjemme.

Det var også rigtig dejligt at være afsted igår, omend vi kom til at sidde lidt uheldigt med et snavende midaldrende par på den ene side og en storgrinende klappende fyr på den anden. Godt nok er jeg stadig ung og forelsket, men jeg synes alligevel jeg er for gammel og for nærig til at betale 200kr for en biograftur og så kun se det kvarte af filmen fordi man har for travlt med at kissemisse! Nej, altså!

Men vi hyggede os og jeg glæder mig til at vi skal afsted igen, omend det ligger på min fødselsdag, men derfor kan vi jo godt tage afsted alligevel.

fødselsdag

Om lidt under en måned, så er det min fødselsdag … 26 år, jep.
Så er jeg tættere på de 30 end på de 20 – puha! Goodbye ungdom!

Det ligger som altid i vinterferien, og jeg har sørget for at børnene holder fri den dag. Om vi andre har fri, det ved jeg faktisk ikke. Min barsel slutter jo her d. 8 februar, og så ved jeg ikke helt hvad der skal ske i forhold til Jobcenteret, så derfor må børnene afsted i vuggestue hele vinterferien undtagen på min fødselsdag – det har jeg altså bestemt.

Men jeg regner med at vi, som altid, inviterer børnenes bedsteforældre på besøg til lidt kaf’ og kag’. Om de har gaver med det må de helt selv om, jeg mangler ikke rigtig andet end et job, men derfor kan jeg jo godt ønske mig lidt alligevel. Så her er en lille collage af ting jeg rigtig godt kunne tænke mig, bar’ fordi…

I dag da jeg hentede børnene fra vuggestue, sov Dagmar udenfor og Ludwig løb mig i møde for at fortælle noget af en historie om det…

– Dagmar sover i barnevognen! Udenfor!
– Nå, så må vi hellere huske hende når vi går hjem.
– Jamen Dagmar er blæst væk! Blæst væk, højt oppe!
– Hvad? Årh nej? Så må vi se om vi kan fange hende og hive hende ned.
– Nej mor, vi henter ikk’ Dagmar vel? Hun er blæst væk.
– Jamen hun skal jo med os hjem.
– Ja, men… okay…

Så trådte den nye kontanthjælpsreform virkelig i kraft!

Så trådte den nye kontanthjælpsreform virkelig i kraft!

Stilen er ligesom lagt ved at der nu mangler 5000 kr i budgettet. Igår sad jeg og lavede et nyt budget, og vi har sparet alle de steder vi kan komme til uden at skulle melde os ud af forsikringer, Falck og andre foreninger, der gør at man helt sikkert kommer til skade så snart man har trykket afmeld.

Jeg må indrømme at de ekstra 5000 kr gjorde at vi kunne leve sparsomt, men jeg er fortrøstningsfuld over at vi nok skal overleve uden at skulle gå fra hus og hjem, og vigtigst af alt, hinanden. Men det kan kun lade sig gøre ved at vi vender hver en øre, og lever efter vores nye bibel – tilbudsavisen!

Igår var jeg ligeledes til samtale på Jobcenteret for at lægge en såkaldt jobplan, nu hvor min barsel slutter her i weekenden. Ved ikke om man ligefrem bør kalde det for en jobplan, når det eneste der står er at jeg gerne vil have et job, hvilket som helst job!

Kommunen tilbyder åbenbart ikke længere at man kan komme i Jobsøgningforløb, du ved, hvor man lærer at skrive en god ansøgning og hvor man bare sidder og søger job dagen lang.
Nu skal jeg istedet spilde min tid på at komme i aktivering i kommunens kantine, for det får jeg helt sikkert et job af! Så kan jeg stå der hele dagen, hente børn, lave mad, putte børn, OG så finde tid til at lave jobansøgninger – sorry baby, der bliver ikke tid til hverken mig-tid eller kæreste-tid! Men sådan er det jo bare, der er ikke så meget at gøre ved det, når først man er blevet slugt at kontanthjælpens store gab, så er det pokkers svært at kradse hårdt nok i mavesækken til at blive kastet op igen.

Men jeg gør alt hvad jeg kan…

Status er altså:
35 ansøgninger sendt
8 afslag
0 boligtilbud
Alle forsikringer sat ned på det laveste niveau, samt de billigste abonnementer på mobilerne.

En ny fin kjole

I sidste uge ringede min mor pludselig og spurgte om jeg ville med ind til byen

I sidste uge ringede min mor pludselig og spurgte om jeg ville med ind til byen

I sidste uge ringede min mor pludselig og spurgte om jeg ville med ind til byen og hjælpe hende med at finde nogle nye sko – så kunne vi have en mor/datter-shoppetur som i de gode gamle dage. Det takkede jeg selvfølgelig ja til!

Jeg havde et fyldt bonuskort ind til Gina Tricot, så det tænkte jeg at jeg ville udnytte nu i udsalgets slutspurt og jeg var så heldig at finde denne fine kjole til kun 99 kr!
Derudover var jeg i dagene op til shoppeturen virkelig gået all in på LCHF og havde trænet 30 minutter hver dag, og det havde betalt sig, for vægten sagde – 1,2 kg på 9 dage og jeg hoppede i en str. 38 i stedet for den vante str. 40, og så sad den endda stadig lidt løs!
Så jeg var naturligvis meget glad for at have fået både en billig og en mindre størrelse kjole med mig hjem den dag.

Måske du på Instagram har set at vi var til gallashowet ‘Aalborgs Bedste’ i lørdags, hvor Frederik modtog en talentpris for sin bog “Livet levet nedenfra”. Sikke et skulderklap at få, og jeg var bare så stolt af ham. Og spændt! Puha, tror næsten jeg var mere spændt end Frederik var, og mit hjerte hamrede afsted da han blev udråbt og trådte op på scenen for at modtage sin hæder. Wauw, en stor oplevelse!

Nå, men til showet havde jeg så min nye kjole på, og jeg synes faktisk selv, at jeg så brandgodt ud! 99 kr ‘s ren glæde, hehe.

fascineret af drømmefangere

Drømmefangere stammer fra den indianske kultur

Jeg har altid været lidt fascineret af drømmefangere, de smukke fjer, det opbundne net og den fine installation i det hele taget.

Drømmefangere stammer fra den indianske kultur og blev ophængt ved børnenes senge for at fange alt det onde der måtte være i luften, ligesom et edderkoppespind der fanger hvad end der kommer i berøring med det.

For noget tid siden så jeg en drømmefanger på Pinterest, hvor én havde lavet fjerene ud af Hama-perler og jeg synes det var så fin en idé. Drømmefangeren bliver på den måde meget “barnlig” – kan man sige det? De passer i hvert fald perfekt ind i det barnlige univers på Ludwig og Dagmars værelser.

Jeg synes selv at de er blevet utroligt vellykkede!
Ja hvis ingen andre roser mig, så må jeg jo selv, hehe.

Datenight

I denne måned rykkede vi datenight frem til igår, både fordi Frederik skal arbejde d. 21, men også fordi det er på min fødselsdag og jeg gerne vil være hygge sammen med familien den aften.

klassisk musik med Aalborg Symfoniorkester

Igår var vi inde og høre lidt klassisk musik med Aalborg Symfoniorkester, som denne aften havde fornøjelsen af at spille sammen med Andreas Brantelid. Andreas Brantelid spillede smuk musik af Edward Elgar og efterfølgende spillede orkesteret et stykke af Felix Medelssohn-Bartholdy. Koncertens tema var skotske melodier, og det var simpelthen SÅ godt! Jeg blev hurtigt forelsket i de både lystige og livlige toner, men også de mere sørgmodige og magtfulde.
Desuden var det også sidste gang at dirigenten Rumon Gamba og Aalborg Symfoniorkester holdt koncert i Aalborg Kongres & Kulturcenter, da de nu flytter ned i det nye Musikkens Hus ved havnefronten, så det var en ganske særlig aften.

Da jeg gik i gymnasiet tog vores musiklærer os med ind i Aalborg Kongres & Kulturcenter for at lytte til klassisk musik, og allerede fra første taktslag var jeg betaget. Det er en helt særlig oplevelse at sidde tæt på og se musikken blive udført. Musikken fylder hele ens krop og tanker på en helt anden måde end når man blot lytter til musikken derhjemme – det er som om musikken tynger én ned i sædet, man trækker vejret roligere og dybere, man flyder bare med og tænker både på alt og intet. Det er virkelig afslappende og derfor havde jeg længe ønsket at komme ind og opleve det igen.

Jeg tænkte over hvor glæden for det klassiske egentlig stammer fra, og jeg tror helt sikkert at det kommer fra da jeg som barn stod i Rigssalen og sang om Guds ord. Musikken dér var også komponeret klassisk og jeg mindes at det føltes storslået at synge med den slags musik i ryggen. Frederik til gengæld, tænkte på de gamle Disney Klassikere hvor al underlægningsmusik og lydeffekter også blev lavet af store symfoniorkestre. Klassisk musik kan noget intet andet musik kan, det behøver ingen sang eller andre effekter, det ér bare og så er det op til lytteren af fortolke, føle og være.

Vi snakkede om, om klassisk musik vil blive ved med at bestå, nu hvor tiden tilbyder så mange moderne alternativer. I går aftes var vi stort set de eneste unge mennesker tilstede i salen, og på et tidspunkt vil generationen af dem der elsker klassisk musik jo dø – og hvad sker der så?
Jeg vil i hvert fald gøre mit til at videreføre glæden for det klassiske til vores børn og jeg håber virkelig at de vil tage det til sig.

Hvis du endnu ikke har oplevet klassisk musik, så skylder du virkelig dig selv at prøve det også selvom du måske ikke lytter til klassisk musik derhjemme. Gør det! Og bliv betaget!

Vores søde børn

Jeg tog det igår på vej hjem fra vuggestue – de er simpelthen så søde!

De nyder virkelig hinanden, og endnu mere nu hvor Dagmar kan komme omkring.
Nogle gange synes Ludwig dog også at Dagmar er skide irriterende når hun absolut skal lege med det samme som ham, men Dagmar synes jo bare at storebror er den bedste i verden og alt hvad han gør, må være sjovt!

I forgårs kastede Dagmar pludselig op midt i aftensmaden, og da jeg var alene måtte jeg efterlade Ludwig ved spisebordet mens jeg rendte ovenpå for at få vasket Dagmar og fundet nyt tøj til hende. Da vi kom ned igen sad Ludwig stadig pænt ved bordet og havde spist det sidste af sin mad. Jeg spurgte ham om han ikke ville lege lidt med Dagmar, så jeg kunne få tørret al opkast væk og ryddet op efter aftensmaden. “Ja, mor” og så kravlede han ned fra stolen og gik mod sit værelse, “Kom Dagmar, vi leger sammen!”.

Så fik jeg ordnet alt det praktiske, alt imens jeg kunne høre hvordan han legede med hende og spurgte til om hun var okay. Dagmar er altid glad og smiler hele tiden, men når hun er syg og mut, så er der ingen der kan få hende til at smile og grine så let som Ludwig. Og hun grinte og grinte inde på værelset, og glemte vist alt om at hun lige havde haft det dårligt.

Da Dagmar var blevet puttet, satte jeg mig ned til Ludwig i stuen og fortalte ham at jeg var rigtig glad for at han havde hjulpet mig og at jeg var så stolt af at han var så god en storebror, hvortil han bare svarer “‘Følglig! Jeg elsker dig højt, meget højt!”

Læs mere om fotograf til børn

Puha, så banker ens moderhjerte altså ekstra hårdt, tænk at være så heldig!