fascineret af drømmefangere

Drømmefangere stammer fra den indianske kultur

Jeg har altid været lidt fascineret af drømmefangere, de smukke fjer, det opbundne net og den fine installation i det hele taget.

Drømmefangere stammer fra den indianske kultur og blev ophængt ved børnenes senge for at fange alt det onde der måtte være i luften, ligesom et edderkoppespind der fanger hvad end der kommer i berøring med det.

For noget tid siden så jeg en drømmefanger på Pinterest, hvor én havde lavet fjerene ud af Hama-perler og jeg synes det var så fin en idé. Drømmefangeren bliver på den måde meget “barnlig” – kan man sige det? De passer i hvert fald perfekt ind i det barnlige univers på Ludwig og Dagmars værelser.

Jeg synes selv at de er blevet utroligt vellykkede!
Ja hvis ingen andre roser mig, så må jeg jo selv, hehe.

Datenight

I denne måned rykkede vi datenight frem til igår, både fordi Frederik skal arbejde d. 21, men også fordi det er på min fødselsdag og jeg gerne vil være hygge sammen med familien den aften.

klassisk musik med Aalborg Symfoniorkester

Igår var vi inde og høre lidt klassisk musik med Aalborg Symfoniorkester, som denne aften havde fornøjelsen af at spille sammen med Andreas Brantelid. Andreas Brantelid spillede smuk musik af Edward Elgar og efterfølgende spillede orkesteret et stykke af Felix Medelssohn-Bartholdy. Koncertens tema var skotske melodier, og det var simpelthen SÅ godt! Jeg blev hurtigt forelsket i de både lystige og livlige toner, men også de mere sørgmodige og magtfulde.
Desuden var det også sidste gang at dirigenten Rumon Gamba og Aalborg Symfoniorkester holdt koncert i Aalborg Kongres & Kulturcenter, da de nu flytter ned i det nye Musikkens Hus ved havnefronten, så det var en ganske særlig aften.

Da jeg gik i gymnasiet tog vores musiklærer os med ind i Aalborg Kongres & Kulturcenter for at lytte til klassisk musik, og allerede fra første taktslag var jeg betaget. Det er en helt særlig oplevelse at sidde tæt på og se musikken blive udført. Musikken fylder hele ens krop og tanker på en helt anden måde end når man blot lytter til musikken derhjemme – det er som om musikken tynger én ned i sædet, man trækker vejret roligere og dybere, man flyder bare med og tænker både på alt og intet. Det er virkelig afslappende og derfor havde jeg længe ønsket at komme ind og opleve det igen.

Jeg tænkte over hvor glæden for det klassiske egentlig stammer fra, og jeg tror helt sikkert at det kommer fra da jeg som barn stod i Rigssalen og sang om Guds ord. Musikken dér var også komponeret klassisk og jeg mindes at det føltes storslået at synge med den slags musik i ryggen. Frederik til gengæld, tænkte på de gamle Disney Klassikere hvor al underlægningsmusik og lydeffekter også blev lavet af store symfoniorkestre. Klassisk musik kan noget intet andet musik kan, det behøver ingen sang eller andre effekter, det ér bare og så er det op til lytteren af fortolke, føle og være.

Vi snakkede om, om klassisk musik vil blive ved med at bestå, nu hvor tiden tilbyder så mange moderne alternativer. I går aftes var vi stort set de eneste unge mennesker tilstede i salen, og på et tidspunkt vil generationen af dem der elsker klassisk musik jo dø – og hvad sker der så?
Jeg vil i hvert fald gøre mit til at videreføre glæden for det klassiske til vores børn og jeg håber virkelig at de vil tage det til sig.

Hvis du endnu ikke har oplevet klassisk musik, så skylder du virkelig dig selv at prøve det også selvom du måske ikke lytter til klassisk musik derhjemme. Gør det! Og bliv betaget!

Vores søde børn

Jeg tog det igår på vej hjem fra vuggestue – de er simpelthen så søde!

De nyder virkelig hinanden, og endnu mere nu hvor Dagmar kan komme omkring.
Nogle gange synes Ludwig dog også at Dagmar er skide irriterende når hun absolut skal lege med det samme som ham, men Dagmar synes jo bare at storebror er den bedste i verden og alt hvad han gør, må være sjovt!

I forgårs kastede Dagmar pludselig op midt i aftensmaden, og da jeg var alene måtte jeg efterlade Ludwig ved spisebordet mens jeg rendte ovenpå for at få vasket Dagmar og fundet nyt tøj til hende. Da vi kom ned igen sad Ludwig stadig pænt ved bordet og havde spist det sidste af sin mad. Jeg spurgte ham om han ikke ville lege lidt med Dagmar, så jeg kunne få tørret al opkast væk og ryddet op efter aftensmaden. “Ja, mor” og så kravlede han ned fra stolen og gik mod sit værelse, “Kom Dagmar, vi leger sammen!”.

Så fik jeg ordnet alt det praktiske, alt imens jeg kunne høre hvordan han legede med hende og spurgte til om hun var okay. Dagmar er altid glad og smiler hele tiden, men når hun er syg og mut, så er der ingen der kan få hende til at smile og grine så let som Ludwig. Og hun grinte og grinte inde på værelset, og glemte vist alt om at hun lige havde haft det dårligt.

Da Dagmar var blevet puttet, satte jeg mig ned til Ludwig i stuen og fortalte ham at jeg var rigtig glad for at han havde hjulpet mig og at jeg var så stolt af at han var så god en storebror, hvortil han bare svarer “‘Følglig! Jeg elsker dig højt, meget højt!”

Læs mere om fotograf til børn

Puha, så banker ens moderhjerte altså ekstra hårdt, tænk at være så heldig!

I kombineret Valentines- og fødselsdagsgave….

I kombineret Valentines- og fødselsdagsgave fik jeg disse rullende skønheder fra Frederik (og fra svigermor også). De er købt hos Surf&Ski og er fra mærket K2.
Jeg er simpelthen SÅ glad for dem. Jeg er selvfølgelig altid glad når jeg får gaver, hallo hvem er ikke det?!, men denne gang blev jeg simpelthen så glad at jeg begyndte at græde! Det kan jeg ikke huske hvornår nogensinde er sket? Jeg blev bare så overvældet og helt oprigtig lykkelig, for jeg havde slet ikke forventet det.

For lang, lang tid siden snakkede jeg om at jeg vildt godt kunne tænke mig nogle rulleskøjter – men det blev bare aldrig til noget fordi de er ret dyre, hvis man ikke blot skal have nogle fra Fætter BR. Så jeg blev meget overrasket over at Frederik havde husket det! Han kan ikke huske hvornår han skal arbejde i morgen, men den her slags kan han åbenbart godt huske…

Da jeg var barn og teenager levede jeg nærmest i mine rulleskøjter og selvom der ikke var mange ordentlige veje i Løgstør jeg kunne rulle på, så blev de der duede godt nok også rullet tyndslidte af mine venner og jeg. Sikke en tid! Tiden med forstuvede håndled og hudafskrabninger over alt, baaare fordiii man liiige skulle prøve det der seje trick.

Men jeg kan godt mærke at jeg er blevet lidt mere skrøbelig og knap så frygtløs her på mine gamle dage, så derfor har jeg altså købt både hjelm og beskyttelse fra SkatePro. Jeg skal jo også være et godt eksempel overfor Ludwig og Dagmar, og helst se nogenlunde ordentlig ud hvis jeg pludselig bliver kaldt til jobsamtale, og så duer det altså ikke med sådan en omgang asfalteksem.

I dag var jeg så ude på min første tur – og hold nu op hvor var det fedt! Det er vidst lidt som det med at cykle, man glemmer det aldrig. Jeg skulle godt nok lige finde balancen på vej ned af trappen, men ellers gik det bare rigtig fint.
Vi bor i et område hvor der faktisk er rulleskøjtestier, men de er desværre ret medtagede og asfalten er hullet flere steder og i dag lå der mange grene og våde blade på stien, men jeg håber at det bliver bedre når foråret rammer os.

Jeg løb 7 km i dag, så jeg er godt tilfreds og glæder mig allerede til at komme ud på min næste tur.
Når jeg er kommet ind i en god rytme igen, så håber jeg at jeg kan købe et par traditionelle side by side-rulleskøjter og så starte til den alt for fede sport Roller Derby. Så bliver jeg en rigtig skater-girl!