Hvad er en mentor?

Hvad er en mentor?

En mentor er en person, som på baggrund af sit erfaringsgrundlag og sine kompetencer yder dig sparring, rådgivning, coaching og feedback

En mentor er en person, som på baggrund af sit erfaringsgrundlag og sine kompetencer yder dig sparring, rådgivning, coaching og feedback, som hjælper dig videre til det sted og det niveau, som du længes efter.

En mentor er en person, der selv har gået vejen – den vej, som du også selv går på nu.
For eksempel som mor (eller far), som den ene del af et parforhold, som datter (eller søn), som medarbejder, chef eller selvstændig.

I det antikke Grækenland, hvor ordet stammer fra, var en mentor kort og godt en ældre person, der lærte en yngre op.

Udover mange personlige erfaringer, har en mentor også dygtiggjort sig og studeret grundigt og passioneret indenfor det område, hvor personen arbejder som mentor.

En mentor har altså en troværdig, værdifuld og afprøvet viden og vil gerne dele af sin indsigt og erfaring, så andre også får glæde af den. En mentor har også den gennemslagskraft og troværdighed, der gengiver dig troen på dig selv, dine muligheder og din styrke.

Det er ikke nødvendigvis en forudsætning at have en universitetsuddannelse for at tilbyde mentoring, men det er selvfølgelig ingen hindring heller.

Mentor begrebet bruges i mange forskellige sammenhænge, for eksempel indenfor ledelse i virksomheder og organisationer, i foreninger eller i forbindelse med uddannelse eller i samfundsmæssige sammenhænge som støtte til unge, iværksættere osv.

Hvad kan jeg som mentor hjælpe dig med?

Som din mentor kan jeg ved hjælp af afprøvede metoder for eksempel hjælpe dig med at:

  • nå et bestemt mål
  • få bedre selvværd og selvtillid
  • få indsigt i, hvilke ubevidste mekanismer, der styrer dit liv
  • få bedre fokus
  • lære at lukke det ind i dit liv, som du længes efter
  • gøre dig bevidst om, hvor og hvordan du forhindrer dig selv i at leve det liv, du ønsker
  • skabe mere ro og tid til dig selv
  • slippe dine bekymringer
  • gøre dit liv mere meningsfuldt
  • lære at sige fra
  • respektere dig selv og dine behov
  • lære at holde mere af dig selv og passe godt på dig selv
  • lære dig at nære dig selv
  • skabe et bedre forhold til din partner, børn, andre familiemedlemmer, venner, chef, kollger etc.
  • skabe passion i dit liv
  • overvinde alle de dårlige undskyldninger, du bruger for at holde sig selv nede
  • skabe det liv, du ønsker dig allermest

Du bliver overrasket over, hvor meget, en mentor kan gøre for dig

Nogle udfordringer stikker ikke så dybt og kan hurtigt justeres. Andre skal der arbejdes lidt mere i dybden med.

Under alle omstændigheder vil en mentor kunne gøre en afgørende forskel for dig.
Måske er det den vigtigste investering, du gør i dit liv?

Skal du have en konkret problemstilling for at få udbytte?

Du får med garanti et stort udbytte uanset om du går med store eller små problemer eller om du ‘bare’ går med en stille drøm om at gøre noget andet end det, du gør nu.

Mange kontakter først en coach, psykolog eller mentor, når det gør rigtigt slemt ondt i livet.
Men hvorfor vente? Jo før du tager fat, jo hurtigere og lettere kommer du videre.

Læs mere:

Teenager i huset?

Teenager i huset?

Teenager i huset?

Teenager – støj eller harmoni i familien?

Uanset om du er mor, far, bonusforælder, fraskilt eller eneforsørger har du sikkert oplevet, at det kan være udfordrende at have en teenager i huset.
Livet med en teenager er helt anderledes end livet med et mindre barn.

Måske genkender du bekymringer som:

  • Hvor meget og hvordan skal jeg følge op på min teenagers skolegang?
  • Klarer mit barn sig godt nok socialt?
  • Har min teenager gode, nære venner, er han i yderkanten af en gruppe eller måske ligefrem ensom?
  • Hvorfor har min teenager udviklet sig til en hustyran? Hvad kan jeg gøre?
  • Hvorfor er min teenager blevet så indelukket?
  • Hvor bekymret skal jeg egentlig være for min teenager?
  • Hvor og hvor mange grænser skal jeg sætte for min teenager?
  • Hvordan kan jeg bevare min teenagers tillid?
  • Er jeg en god nok forælder?
  • Hvordan kan jeg undgå at blive fyret som forælder?
  • Hvordan støtter jeg bedst min teenager, så der kommer et selvstændigt, ansvarligt og lykkeligt menneske ud af det?
  • Hvordan skaber/bevarer/udvikler jeg et kærligt og nærende forhold til min teenager?

…ja, hvor meget har du egentlig lyst til at eksperimentere, når du bare ønsker det bedste for din teenager, men samtidig er i tvivl om, hvad det bedste er?

Og hvordan har du det selv?

  • Hvordan er din teenager prioriteret i forhold til dine egne personlige behov?
  • Hvor meget fylder din teenager i dit liv lige nu?
  • Hvilke konsekvenser har det for din hverdag, at din teenager er ved at få sit eget liv?
  • Hvordan har du det med, at du (snart) ikke længere spiller hovedrollen i din teenagers liv?
  • Hvordan håndterer du den overrumplende udvikling, din teenager gennemgår?
  • Føler du dig alene med dine tanker, bekymringer og følelser eller har du en partner at dele med?

Få dig en personlig mentor

Hvis du (og din partner) trænger til at få værdifuld og personlig sparring, så er en erfaren, professionel mentor måske noget for dig.
Ganske få justeringer kan ændre bemærkelsesværdigt meget og måske skal du bare bekræftes i, at du ER en god nok forælder.

Giv dig selv lov til at prøve, hvor meget du kan ændre din livskvalitet med en personlig mentor.

Læs mere :

forskningsprojekt

forskningsprojekt

De forskningsansvarlige vil tage først skriftelig og herefter telefonisk kontakt til kvindelige patienter som har gennemgået en koronararteriografi, hvor der ikke er fundet nogle forsnævringer på kranspulsåren. Her informeres mundtligt om forsøgets formål, metode, fordele og ulemper samt anonymisering af data. Hvis patienten indvilliger i at deltage sendes skriftligt materiale om projektet samt information om ”Forsøgspersonens rettigheder i et biomedicinsk forskningsprojekt” senest dagen for inden undersøgelsesdagen.

Forsøgsdeltageren evt med pårørende vil blive inviteret til en undersøgelsesdag hvor den pågældende dag indledes med en informationssamtale. Under samtalen informeres om forsøgets formål, metode, fordele og ulemper samt anonymisering af data. Såfremt forsøgspersonen indvilger i at deltage, indhentes skriftligt samtykke før inklusion i forsøget.

Den primære undersøgelse i dette forskningsprojekt er en vurdering af de små kars funktion i hjertet. Dette foretages ved en ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi). Derudover vil der være en samtale om dine symptomer, supplering af blodprøver, urinprøve, samt et spørgeskema som besvares forinden undersøgelsesdagen.
Et fåtal af patienterne vil blive spurgt om de ønsker at gennemgå yderligere funktions- og billeddiagnostiske undersøgelser, herunder Hjerte-CT (Computed Tomography) og konditionstest med bestemmelse af maksimal iltoptagelse.

Nogle af patienterne vil også blive spurgt om de ønsker at deltage i interventionsstudier, hvor vi undersøger om forskellige typer af medicinske behandlinger har en effekt på små kars funktion.

På undersøgelsesdagen

Undersøgelsen foregår på Bispebjerg Hospital og består af interview, blodprøve tagning, aflæggelse af en urinprøve og ultralydsskanning af hjertet. Nogle af forsøgspersoner vil på denne dag også få foretaget kar funktionsundersøgelse i armen.

De møder fastende og vil få morgenmad eller frokost på hospitalet ca. halvejs igennem undersøgelserne. Undersøgelserne varer ca. 3 timer i alt.

Ekkokardiografi er en ultralydsskanning af hjertet som viser hjertes pumpefunktion og funktion af hjerteklapperne. Udover den normale skanning undersøges blodstrømninghastigheden i hjertets små blodkar (koronar flow reserve) og deres evne til at udvide sig. I den forbindelse gives der  medicin (Dipyridamol) i et drop i en blodåre i armen som udvider de små kar i hjertet. Medicinen gives i  6 minutter i alt. I løbet af de 6 minutter kan der der forekomme ubehag i form af hovedpine, trykken i kroppen, åndenød og hjertebanken.  Symptomerne er milde af karakter og forsvinder igen så snart man stopper med at give medicinen. Vi giver også medicin (Teophyllamin) som modvirker effekten af Dypiridamol. Ultralydsundersøgelsen tager ca. 45 min. Forsøgspersoner må ikke drikke kaffe /the / Cola eller spise bananer/chokolade 24 timer forinden undersøgelsen, da det kan påvirke kar funktionen og resultaterne.

Interview

Der vil blive foretaget kortfattet interview vedrørende patientens symptomer, risikofaktorer, tidligere gennemførte undersøgelser. Vi sikrer os at patienterne opfylder inklusion og eksklusions kriterier for deltagelse i projektet.

Endotelfunktion / karfunktion i armen

Denne undersøgelse tager ca. 30 minutter. Karfunktionen undersøges i din ene arm med et ultralydsapparat. Der måles først 5 minutter i hvile, hvorefter en blodtryksmanchet, placeret omkring den ene arm, vil blive pustet op i 5 minutter for at stoppe blodtilførslen til armen. Når blodtryksmanchetten løsnes og blodet igen kan løbe ud i armen, måles der i 3 minutter, hvor vi undersøger blodkarrets evne til at reetablere blodforsyningen. Efter en hvileperiode på 10 minutter får du et pust nitroglycerin under tungen. Nitroglycerin udvider blodkarret og der måles igen i 4 minutter.

Supplerende undersøgelser

Nogle af forsøgspersonerne vil blive inviteret til at deltage i supplerende undersøgelser. Det drejer sig om en billeddiagnostiske undersøgelse af hjerte (Hjerte-CT) og funktionsundersøgelse af hjertet og lunger (konditionstest). Begge undersøgelser er veletableret metoder og foregår på Hvidovre Hospital over 2 separate dage.

Nogle af forsøgspersoner vil også blive inviteret til at deltage i en af våres interventionsstudier, hvor vi undersøger om forskellige medicinske behandlinger har en effekt på små kars funktion.

Forsøgspersoner kan altid sige fra hvis de ikke længere ønsker at deltage.

iPowers spørgeskemaundersøgelse

Vi er aktuelt i gang med en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi undersøger alle tidligere iPower-deltageres kostvaner og spørger ind til bestemte sygdomme såsom migræne og gynækologiske problemer. Det undersøges om der er en sammenhæng mellem disse og kvindernes småkarsfunktion, som blev målt ved det indledende besøg.

Allerede nu har 300 besvaret spørgeskemaet, og vi så gerne at endnu flere deltager, for at kunne opnå det bedste resultat. Er du iPower deltager, og har ikke modtaget en mail med et link til spørgeskemaet, må du meget gerne henvende dig med en mailadresse, så vi kan sende dig et link til undersøgelsen.

Resultatet af undersøgelsen vil blive offentliggjort her på hjemmesiden.

Blodprøver

Ved forsøget tages blodprøver (i alt ca. 30 ml). Nogle af prøverne nedfryses og analyseres senere i forsøget. Blodet analyseres for markører, som kan relateres til tilstedeværelse af småkarssygdom. Der vil blive oprettet en forskningbiobank hvor blodproduktet vil blive opbevaret til evt. anvendelse i nye forskningsprojekter efter tilladelse fra Videnskabsetisk Komité. Forsøgspersoner kan til enhver tid få sit materiale destrueret.

Urinprøve

Der skal afleveres en urinprøve. Prøven bruges til at måle nyrernes udskillelse af protein i urinen. Prøver tages når du kommer på hospitalet.

Hjerte- CT

CT står for Computed Tomography, som er en veletableret røntgen- undersøgelse av hjertet med kontrast. Med denne undersøgelsen ønsker vi at udvikle en ikke- invasiv metode til at påvise sygdom i hjertets små blodkar. Skanningen varer ca. 35 min. hvor forsøgspersonen ligger stille på ryggen i en CT skanner. Kontrasten benyttes til at se forsnævringer i de store hjertekar (kranspulsårene) og til at måle blodgennemstrømningen af hjertemuskulaturen.

Der vil ved undersøgelsen blive givet medicin, Adenosin®, der virker ved at udvide de små kar i hjertet. Undersøgelsen kan bagefter bruges til at sammenligne blodgennemstrømningen af hjertemuskulaturen før og efter medicinen. Inden undersøgelsen vil du få anlagt en plastikkanyle i begge dine arme. Disse skal bruges til at give kontrastvæsken og medicinen. Hvis din hvilepuls overstiger 60 slag per minut, vil du inden undersøgelsen få en medicin, Selo-Zok®, der benyttes til at sænke pulsen, og på den måde sikre en optimal billedkvalitet.

Hjerte- CT er en veletableret undersøgelsesmetode og betragtes som ufarlig. Indgift af kontrastmidlet kan være forbundet med let varmefornemmelse i kroppen. En allergisk reaktion over for kontraststoffet kan ses i meget sjældne tilfælde. De hyppigste bivirkninger associeret med Adenosin® indgiften er varmefornemmelse, hovedpine, trykken i brystkassen eller åndenød. Medicinen gives direkte i blodet over 6 min og er meget hurtigt ude af kroppen. Det vil altid være en læge tilstedet under hele undersøgelsen.

Du vil som forsøgsperson ved en CT- skanning blive udsat for en effektiv stråledosis på ca 12 mSv. Generelt har alle en livstidsrisiko for at dø af kræft på 25%. Ved denne undersøgelsen øges risikoen til 25,06%. 

Samlet undersøgelsestid ca. 2,5 timer. Undersøgelsessted er Hvidovre Hospital. Kontakt læge: Daria Frestad

Konditionstest

En konditionstest er en metode til at evaluere en persons hjerte- og kredsløbskapacitet. Testen udføres på en  ergometercykel, hvor man gradvis øger belastningen. Målet er at opnå en maksimal fysisk udmattelse. Under cykeltesten vil der blive registreret flere faktorer – maksimal iltoptagelse (VO2max / kondital), udholdenhed, ændring af puls og blodtryk, ændring i hjertekardiogram og tilstedeværelse af brystsmerter eller andre subjektive klager.

Undersøgelsesresultaterne vil blive brugt til at se på sammenhængen mellem brystsmerter/åndenød, ændringer på hjertekardiogrammet og arbejdskapacitet (kondital).

Konditionstest er en veletableret undersøgelsesmetode og betragtes som ufarlig for dem uden forsnævringer i hjertets kranspulsårer, hjerterytmeforstyrrelser eller betydende lungelidelse. Det vil altid være en læge tilstede under hele undersøgelsen.

Samlet undersøgelsestid ca. 1 time. Undersøgelsessted er Hvidovre Hospital. Kontakt læge: Daria Frestad

Interventionsstudie “ACIM – forskning i behandling af kvinder med angina pectoris og småkarssygdom”

Baggrunden for forsøget er, at mange kvinder har brystsmerter uden at have forsnævringer af kranspulsårerne. Vi ved forholdsvis lidt om, hvorfor smerterne opstår, og hvordan de bedst behandles, og der findes endnu ikke nogen anerkendt behandling. Hos mange kvinder skyldes symptomerne sygdom i de små kar, også kaldet småkarssygdom. I projektet indgår 72 kvinder, hvis småkarsfunktion blev fundet nedsat ved undersøgelsen i iPower.

ACIM-projektet, som er et delprojekt til iPower, har til formål, at undersøge om der er en gavnlig effekt af ca. 6 måneders ACE-hæmmer behandling på de små kars funktion i hjertet undersøgt ved ekkokardiografi. Derudover undersøges det også om behandlingen har en effekt på generel karfunktion. Projektmedicinen er ACE-hæmmeren Ramipril, som allerede er kendt og bruges til at forebygge hjertesygdom.

Projektet er et såkaldt klinisk randomiseret placebo kontrolleret studie, og deltagerne vil tilfældigt blive tildelt enten Ramipril eller en placebo-pille, som er en snyde-pille uden indhold af aktivt stof. Hverken deltagere eller de projektansvarlige vil vide hvem der tildeles hvad.

I hovedtræk vil deltagelse i projektet indebære ca. 6 måneders behandling med ACE-hæmmeren Ramipril, eller placebo. Behandling med Ramipril tåles som regel godt, og giver få bivirkninger. Hyppigste bivirkninger er blodtryksfald samt vedvarende tør irritativ hoste, som ses hos omkring 10%.

Der vil være 3 til 4 Besøg på Bispebjerg Hospital (første og sidste tager ca. 3 timer, mens de andre tager ca. 20 min pr gang). Ved første og sidste besøg foretages en skanning med ultralyd af hjertet, hvor vi vil måle småkarsfunktionen. Det er samme slags skanning som ved første besøg i iPower, og her bruges medicinen Adenosin. Desuden måles karfunktion i armen med ultralyd. Her gives også et pust med Nitroglycerin under tungen (se mere om undersøgelserne under de særskilte punkter). De andre besøg vil indebære kontrol af blodtryk og nyrefunktion.

Undersøgelsessted er Bispebjerg Hospital. Projektansvarlige: Læge Marie Michelsen og forskningsårsstuderende Anna Rask.

Interventionsstudie “Effekt af Glucagon-like pepide-1 på småkarsygdom hos kvinder med brystsmerter uden betydelig forsnævring af hjertets kranspulsårer” – GAP

Vi har begrænset viden om mulige behandlingsmetoder til kvinder med småkarssygdom. Gængse midler mod hjertesmerter har vist sig ikke at være effektive i mange tilfælde. Derfor undersøger vi nye behandlingsmetoder, og der er studier der tyder på, at Liraglutid (Victoza®) kan have en gavnlig effekt på funktionen af de små kar i hjertet.

I dette studie, som vi kalder ”GAP”, inviterer vi kvinder til at deltage, som i forbindelse med undersøgelse i Ipower studiet har fået konstateret let nedsat funktion af de små kar i hjertet.

Formålet med studiet er, at undersøge den gavnlige effekt af 12 ugers behandling med liraglutid på de små kars funktion i hjertet samt den generelle karfunktion, begge dele undersøgt ved ultralyd af hhv. hjertet og armen. Liraglutid er en velkendt medicinsk behandling af type 2 sukkersyge med den unikke egenskab, at det normaliserer blodsukkeret udelukkende hvis det er for højt. Derudover virker medicinen vægtreducerende og er godkendt til dette formål i både USA og Europa. Medicinen gives ved daglige indsprøjtninger i underhuden på samme måde som insulin og i en dosis der gradvist øges op til 3 mg om dagen. Medicinen tåles som regel godt, den hyppigst rapporterede bivirkning er kvalme. Studiet kræver tæt samarbejde mellem studiedeltagere og de studieansvarlige. Derfor er en række besøg på Bispebjerg Hospital nødvendige, blandt andet i forbindelse med optrapning i medicindosis. Der indgår 33 kvinder i studiet med let nedsat funktion af de små kar samt overvægt (BMI≥25). Kvinderne undersøges både før og efter behandling, hvor der vil indgå måling af hjertets småkarsfunktion og generel karfunktion, blodprøvetagning, helkrops DEXA skanning (for at måle kropssammensætningen) og klinisk undersøgelse samt udfyldelse af spørgeskemaer.

Projektet varer i alt 18 uger inklusive fire ugers kontrolperiode hvor der ikke gives behandling inden opstart af Liraglutid, samt to ugers diætbehandling i slutningen af studiet, hvor kropsvægten vedligeholdes og der opnås en steady-state tilstand inden den sidste måling af småkarsfunktionen.

Koncepter

Koncepter

Disse koncepter er eksempler på sociale ideer som på den ene eller anden måde er eller kunne blive til virksomheder med helt eller delvis socialøkonomisk rygrad. De er mere eller mindre gennemarbejdede og nogle af dem på kanten af det gennemførlige men forhåbentlig kan de tjene som sjove og illustrative eksempler.

Mand&bil;

Fælles koncept, logo og netværk for arbejdsmænd. Vi er d. 3/9 2010 tolv Mand&bil-m;ænd som laver vores løn på denne måde.

Mand&bil; er fleksibel og selvkørende arbejdskraft som alle kan bruge. Vi er de moderne daglejere om man vil. Fru Mortensen bruger os når hun skal have samlet møbler eller ordnet have og den lille håndværksmester når han en dag eller to har brug for en ekstra mand. Mand&bils; målsætning er følgende:

– At tilbyde lokal, erfaren, fleksibel, tilgængelig og pålidelig arbejdskraft til glæde og gavn.
– At danne rammerne for et afvekslende, indholdsrigt og velbetalt arbejdsliv for Mand&bil-m;ænd.
– At skabe en åben standart, netværk, koncept og logo som gør det nemmere at starte og/ eller drive et enkeltmandsfirma der har arbejdskraft som kerneydelse.

Som social entreprenør er mit mål at skabe virksomheder som udover at tjene penge også gør individer og samfund mere socialt bæredygtige. I tilfældet Mand&bil; er problemstillingen at der hvert år åbner og lukker rigtig mange (sandsynligvis op imod 2500) enkeltmandsvirksomheder hvis kerne på den en eller anden måde er praktisk arbejdskraft (arme og ben) og måske en bil. Rigtig mange af disse virksomheder lukker igen fordi de ikke formår at skaffe nye kunder. De mangler selvklart viden om og resurser til markedsføring. Resultatet er at mange får en dårlig oplevelse og en dårlig økonomi ud af at starte egen virksomhed. Dette betragtes traditionelt set som et individuelt problem for den enkelte iværksætter men denne (lidt naive) liberale opfattelse fører til et unødig stort forbrug af resurser, – menneskeligt og økonomisk.

Disse enkeltmandsvirksomheder og deres fleksible arbejdskraft forsvinder ikke fordi der ikke er brug for den, men fordi de ikke kan gøre sig tilgængelige. Med Mand&bil; kan jeg pt i det små og på sigt måske i større omfang gøre noget ved problemet.

Se mere på mandogbil.dk eller læs denne artikel fra Fyns Stiftstidende – business

A human diamond

Du skal vælge mellem to diamanter. De adskiller sig ikke visuelt og har samme pris. Men den ene har afstedkommet et stort hul i jorden og den anden har finansieret taget på en sundhedsklinik. Hvilke en vælger du? ”A human diamond” (AHD) sælger en socialt ansvarlig menneskeskabt diamant. For at man skal føle sig eksklusiv og veltilpas når man har den på, er diamanten tilført en humanitær dimension. Læs mere om hvordan det dog hænger sammen på hjemmesiden: ahumandiamond.org

Danmarks haver

Konceptet flytter frugt til en ubrugt frugtplukker.

Hvert år går der store mængder af frugt til spilde i de danske haver fordi det bare ikke bliver plukket. Danmarks have er et koncept hvor indehavere af for meget frugt kan tilbyde at andre kan komme og plukke frugten mod at tilbagegive en mindre mængde tillavet frugt. Du tilbyder æbler og får æblegrød, (lige til at komme i fryserne og bruge til æblekage senere) du har jordbær og får syltetøj eller saft osv.

(Måske en ide for en kommune der mangler et grønt projekt eller for en økologisk fond. Måske kunne Årstiderne eller Claus Meier bruge ideen som folkelig markedsføring?)

Galleri@Gadelys

G@G handler om at få vedkommende folkeligt grafisk kunst og fotografi ud i det offentlige rum som modvægt til reklame og beton. Måske som en slags lovlig graffiti. Private får udstillingskasser som de har hængende på deres plankeværk o. lign. og hvor de udstiller plakater som er udvalgt af G@G. Kontoret er den administrative del af konceptet og det hele finansieres ved sponsorater og salg af plakater.

Se gallerigadelys.dk

Elbil – social øget rækkevidde

Konceptet øger salget af elbiler

Barrieren for køb af elbiler er i høj grad rækkeviden. En bil er frihed og den ene eller de to gange om måneden hvor elbilens rækkevidde ikke er nok forhindrer et køb af en elbil. Der gives i dag nedsættelse i afgifter og fx fri parkering i byerne for at fremme salget af elbiler hvilket i bund og grund er uhensigtsmæssigt når det nu ikke retter sig mod problemet. Problemet kan måske løses socialt.

Hvad nu hvis man lavede en ”naboaftale” hvor stat eller kommune gik ind og gav det økonomiske tilskud til dem som løste problemet. Elbilskøberen skulle kunne lave en aftale med en fra sit nærområde (deraf naboaftale)og den skulle nogenlunde gå på følgende: At elblikøberen måtte bytte sin elbil med ”naboens” bil mod påfyldning af brændstof og 50 øre pr kilometer. Naboen ville så fx få nedsættelse i vægtafgift eller gratis parkering mod at indgå aftalen.

Konceptet udnytter det tillidsforhold der er mellem mennesker (der er også mange familiemedlemmer der på tæt på hinanden) til samfundets bedste.

(Måske noget for kommuner der ønsker at have en grøn profil?)

Pensionistbolig – til unge

Konceptet giver billig bolig til unge og indtægt til pensionister.

Der er mange og bliver ufattelig mange tomme 1. sale eller ”ender” i villaer i takt med at befolkningen bliver rigere og ældre. Det lader til at de ældre ønsker at blive boende i deres villaer og efterhånden som børn og ægtefælle forsvinder, frigiver det en del plads. Denne plads bliver ikke brugt eller lejet ud fordi det er for socialt besværligt. Mange prøver men må opgive fordi de ikke formår at lave rammer for udlejningen som de i længden er tilfredse med.

Hvad nu hvis man lavede et udlejningsfirma som tog disse udlejeres behov alvorligt. Kunne man lave et koncept som definerede rammerne og som tog sig af betaling og kontrakt osv. Kunne man forestille sig at andre af de ældres behov, havearbejde, indkøb kunne blive en del af en formaliseret aftale? Måske skulle man netop holde sig fra disse andre behov?

(Måske en ide til et privat firma – måske kombineret med tilbud om istandsættelse af udlejningslokalerne, måske en ide til kommunale ungdomsboliger?)

New music klub

Konceptet flytter penge fra travle, trendy, rige folk til unge kunstnere.

Det gøres ved at lave en musikklub hvor forskellig DJ´s indenfor forskellige genrer hver måned laver en pakke med nye, interessante og hippe numre og information om musikken. Hvis du er til tysk elektronika og bare ikke har tid til at følge scenen kan du altså for 140 kr. pr måned få ti numre og information om musikken sendt direkte til din mail.

(sandsynligvis en ide til et privat firma eller måske til et pladeselskab)

Momo rådgivning

Flytter penge til kunstnere fra organisationer og virksomheder og social knowhow fra kunstnere til virksomhedsledere.

Ledere og mellemledere ender mange gange op med sociale problemstillinger som ikke kan siges at ligge under deres kernekompetencer. Hvis man hører Mads&monopolet;, og i øvrigt selv har et liv, ved man at der nogen gange er brug for at vende en problemstilling med en som ikke er indblandet, høre deres mening, for derefter selv at kunne tage en beslutning.

Hvad nu hvis man lavede et netværk af socialt intelligente (kunstnere) som under faste og klart definerede rammer kunne låne et øre til ledere med besværlige beslutninger. Det ville give bedre beslutning til glæde og gavn og ledere som står mindre ensomt med svære beslutninger. Momorådgivning er i øvrigt opkaldt efter den lille pige i Michael Endes bog Momo som ”bare” ved at lytte løser de fleste problemer.

(Måske en ide til et privat firma eller et tilbud i kommunalt regi til de mange ledere i de kommunale institutioner?)

Det gode?

Det gode?

Et helt centralt punkt i en social entreprenørs virke er overvejelser om det gode, godt nok og det bedste. Det er som nævnt under ”social tænkning” ikke så nemt at sige hvad der er godt. Det afhænger i høj grad af holdninger, kultur, moral, normer, udgangspunktet osv., og det bedste er, som Søren Pind siger, det godes værstes fjende. Men når det er sagt så er der alligevel mange værdier og handlinger som næsten alle er enige om er bedre end ingenting eller deres modsætning. Man kan diskutere og problematisere mange ting i lang tid men grundlæggende ligger diskussionen om det gode i denne sammenhæng et andet sted.

Det godes problem

Man skal som social entreprenør først og fremmest gøre op med en meget stærk kulturel norm så lyder således: Hvis en handling skal betragtes som ægte god må den handlende ikke selv kunne drage fordel af den.

Vi er (sikkert) efter varierende religiøse opfattelser vænnet til at ægte godhed er usynlig og selvopofrende. – Og vi er med god grund og ved reklamens massive misbrug af vores drømme og værdier vænnet til en instinktiv mistro mod personer og firmaer som påstår de er gode, bedre, bedst. Hvorfor? Fordi det er almindeligt og accepteret at adskille markedsføring fra produkt. Dårlige usunde produkter bliver markedsført som gode og sunde og forbrugeren eller borgeren efterladt desillusioneret.

Problemet er selvfølgeligt at gode og samfundsnyttige produkter, service ydelser og andre aktiviteter bliver meget svære at markedsføre uden at man fremstår som ”selvfed” eller at forbrugeren tror man lyver.

Det godes muligheder

Ikke desto mindre eller måske netop i kraft af dette opleves det som om der hos visse toneangivende forbrugere og borger er en stigende opmærksomhed overfor substantielt gode tiltag. Med streg under substantielle. Så i modsæt til ”ægte” usynlig godhed kan man med fordel gøre en dyd ud af at fortælle om og dele det ”gode” man faktisk gør. – Og i modsætning til den kaloriefattige reklame skal der være et substantielt godt indhold i den historie man fortæller om sin organisation eller produkt.

Tanken er at den opmærksomhed og goodwill man opnår, tilfører resurser og med de resurser kan man betale for det gode tiltag eller/ og måske udvide de aktiviteter som gør det hele lidt mere vedkommende.

Pointen

Man skal selvfølgelig være god for godhedens skyld – men man kan udrette meget mere godt hvis man bruger sin sunde fornuft og tager markedsføringsafdelingen med på råd.

Der er ingen der med sikkerhed ved hvad der drev Mother Teresa men hun fik helt uomtvisteligt forbedret situationen for mange børn i Calcutta. For min skyld kunne profit godt være drivkraften bag gode handlinger men helt ærligt så forekommer det vanskeligt at være en ubetænksom profitmager mens man arbejder med positive sociale, kulturelle, bæredygtige etc. tiltag.

Se hvordan man konkret kan arbejder med ”gode” sociale tiltag under ”Egne koncepter” og ”Principperne”

OpenLogo

OpenLogo

Der er faktisk mulighed for meget billig overnatning i telt rundt om i det ganske land. Hvis jeg husker rigtigt var det i starten Dansk cyklist forbund som fik deres medlemmer til at åbne deres græsplæner for andre cyklister på tur. Der skulle være adgang til vand og toilet og prisen var en flad 10ér pr person. Hvis jeg har forstået det rigtigt var og er der en del landmænd o. lign som holder dyr og som derfor ikke har så let ved at tage på ferie som tilsluttede sig ordningen. På den måde kunne de gøre en god gerning og få lidt sjov med de skøre turister. Ideen er vel tænkt lidt som en national friluftsudgave af Servas. I dag koster det i øvrigt max 20 kr. og er et samarbejde mellem mange organisationer og det offentlige. Der er venlige mennesker overalt – se hvor her. Her kan du også se hvordan du selv opretter en teltplads.

OpenLogo er en måde hvorpå man kan styrke små samfundsnyttige virksomheder (typisk enkeltmandsvirksomheder). Det gøres ved at skabe en produktstandard og et brand som leverandører der opfylder standarten frit kan tilslutte sig. Det har to fordele. For det første øger det salget af den pågældende vare eller serviceydelse og for det andet øger det overlevelsesgraden af de små virksomheder. Man kan måske kalde det en slags ”social ansvarlig franchising” eller en ”nænsomt topstyret andelsbevægelse”.

Det er vigtigt at notere sig at et OpenLogo IKKE køber og sælger varer men udelukkende laver rammerne for samfundsnyttige leverandører. På punktform kunne følgende være målsætningen for et Openlogo.

  • – At definere en standard for et samfundsnyttigt produkt eller serviceydelse.
  • – At skabe en visuel og skriftlig profil for standarden.
  • – (så vidt muligt) – At være åben for leverandører der lever op til standarden.
  • – At være ansvarlig for god og billig markedsføring af standarten. Her under PR og udvikling af praktiske værktøjer som de tilknyttede leverandører selv kan bruge til afsætning og salg af deres produkt.
  • – At knytte strategiske partnerskaber. Herunder at opnå de rigtige prise på produkter som leverandørerne typisk har brug for.
  • – At være ansvarlig for udveksling af information og erfaring i mellem de tilknyttede leverandører.

Standard og brand

Vi er meget fortrolige med den tanke at brandet (IKEA osv.) er den store og deres underleverandører er de små. Men den tanke kan vendes på hovedet. Brandet er utroligt vigtigt for kundernes kendskab, tillid og følgende køb af et produkt men det forhindre ikke at brandet kan spille en anden rolle. Brandet kan godt være den store udadtil men den lille indadtil.

Vores ide om produkter og brands er ikke en fast størrelse. To eksempler. Først shawarma. I dag er shawarma en standart som alle ved hvad er. Hvis man tager til Berlin er den godt nok anderledes og i Ankara er det igen noget helt andet men vi danskere mener at vide hvad en shawarma er. Derfor køber vi, uden at tænke yderligere over det, mange shawarmaer. Shawarma er så at sige blevet en åben standart hvor alle med en grill kan koble sig på ”brandet og standarden” shawarma.

Et, af utallige andre eksempler hvor denne proces er udnyttet mere bevist er Lurpak smør. Her gik mange små leverandører sammen om at definere en standard og lave et brand som gav øget afsætning og højere pris. Men det er også et eksempel på hvordan ”Brandet” vokser over hovedet på underleverandørerne og til sidst dominere dem. (Lurpak er ejet af Arla) Det er sikkert i mange sammenhænge fornuftigt (især) set ud fra et snævert økonomisk perspektiv men nogle gange, – nogle gange giver det mening og nye muligheder at skabe og beholde en åben standart.

Ved ikke kun at vælge hvilke varer eller ydelser man ønsker at promovere ud fra almindelige økonomiske kalkyler men også deres samfundsnytte kan man (op)finde levedygtige ”standarter og brands” som samfundet med fordel kunne have. Man får simpelthen nye og bedre ideer når man kikker på markedet fra en anden vinkel.

Enkeltmandsvirksomheder og deres problem

En ting er produktet men den anden del af OpenLogo er at sikre overlevelse af enkeltmandsvirksomheder. De små virksomheder har en stor andel i et fleksibelt og mangfoldigt samfund men især de ”videnslette” eller helt ufaglærte enkeltmandsvirksomheder lever statistisk set et meget farligt liv. Det er en meget svær opgave at holde styr på alle de meget forskellige opgaver man har som enkeltmandsfirma og har man ikke et produkt som giver mulighed for en høj indtjening har man ikke resurser til at købe sig hjælp. Derfor er der mange især nye iværksættere der får sig en dårlig oplevelse og et gevaldigt økonomisk rap over fingrene. Det skyldes i mange tilfælde altså ikke at de ikke er gode nok eller at der ikke er kunder til deres produkt men at selve processen med opstart af virksomhed kan være meget kompleks. Det betragtes almindeligvis som den enkeltes eget problem – egen virksomhed – egen risiko men man kan med fordel undgå det store forbrug af menneskelige og økonomiske resurser som denne holdning utilsigtet skaber.

I øvrigt er det væsentligt at bemærke at Openlogo ikke ændrer ved det grundlæggende drive der er i markedskræfterne. Den enkelte leverandør og bruger af et OpenLogo er helt og holdet selvstændig og selv ydelsen er ikke subsidieret på nogen måde. Der er bare skabt en ramme som er svær at lave for små leverandører fordi det kræver et overblik og overskud som de har svært ved at opnå.

3 eksempler

Mand&bil;

Mand&bil; er en virksomhed som i dag bliver drevet som et ”OpenLogo”. Vi er pt 12 enkeltmandsvirksomheder og Mand&bil; har følgende målsætning:

  • – At tilbyde lokal, erfaren, fleksibel, tilgængelig og pålidelig arbejdskraft til glæde og gavn.
  • – At danne rammerne for et afvekslende, indholdsrigt og velbetalt arbejdsliv for Mand&bil-m;ænd.
  • – At skabe en åben standard, netværk, koncept og logo som gør det nemmere at starte og/ eller drive et enkeltmandsfirma der har arbejdskraft som kerneydelse.

I tilfældet Mand&bil; er problemstillingen at der hvert år åbner og lukker rigtig mange (sandsynligvis op imod 2500) enkeltmandsvirksomheder hvis kerne på den en eller anden måde er praktisk arbejdskraft (arme og ben) og måske en bil. Rigtig mange af disse virksomheder lukker igen fordi de ikke formår at skaffe nye kunder. De mangler viden om og resurser til markedsføring. Resultatet er at mange får en dårlig oplevelse og en dårlig økonomi ud af at starte egen virksomhed.

Disse enkeltmandsvirksomheder og deres fleksible arbejdskraft forsvinder ikke fordi der ikke er brug for den, men fordi de ikke kan gøre sig tilgængelige. Mand&bil; kan med sin standard og brand – pt i det små og på sigt måske i større omfang gøre noget ved problemet.

Forretningsmodel
I eksemplet med Mand&bil; kommer indtægten fra et netværksbidrag som de enkelte Mand&bil-m;ænd betaler for at være med. Pt 700 kr. pr måned. Man kunne i andre sammenhænge måske forestille sig en forretningsmodel hvor det offentlige, interesseorganisationer eller fonde havde interesse i udvikling i et stærkt ”Brand” og derfor også ville bidrage.

Just-eat

Just-eat er et koncept som på mange måder bruger nogle af de samme tanker som OpenLogo bare ikke de socialøkonomisk. Det går ud på at samle små leverandører af fast food (læs pizza) og gøre dem tilgængelige og attraktive for kunderne. Hvad nu hvis man lavede Just-eat konceptet som OpenLogo for økologisk hverdagsmad. Et netværk, logo, hjemmeside, standard osv. for små økologiske køkkener som sammen kunne løse problemer som fx udbringning. Med fri adgang til et sådan netværk kunne man hurtigt starte et lille køkken, lukke det igen når man tog ud at rejse og åbne det igen når man kom hjem. Forbrugeren ville få adgang til prisbevist økologisk hverdagsmad – et tiltrængt alternativ til pizza?

Ø-mærket

Det røde Ø – økologimærket er selvfølgeligt ikke oprette som et OpenLogo men utilsigtet tjener det lidt samme formål. Staten ønsker at give forbrugeren en garanti men samtidigt skaber den jo et brand som leverandører kan tilknytte sig. Ø-mærket viser meget tydeligt det enorme samfundsnyttige perspektiv der er i åbne standarder og brands.

Nødder

Med det kæmpe forbehold at jeg ikke ved noget som helst om udvikling af 3. verdenslande så forekommer det mig alligevel at Openlogo giver muligheder i dette arbejde. Jeg tænker følgende: I et område er det muligt at indsamle en bestemt type nødder. Disse nødder bliver nemmere at sælge og indbringer en højere pris hvis de bliver tilført et brand. Det fælles brand vurderer kvaliteten af nødderne og hvis den er i orden kan indsamleren herefter få paket sine nødder i poser med etiket på. En pakning som leverandøren selv betaler men hvor aftalen med pakkeriet er lavet af ”Brandet” – så man får den rigtige pris. Herefter får leverandøren sine poser med nødder som hun kan sælge lokalt, regionalt eller måske ud af landet. Der vil naturligt opstå afsætningskanaler når man har en standard og brand og et netværk i ryggen.

De sociale forretningsprincipper

De sociale forretningsprincipper

Jeg har gennemgået en lang række virksomheder som på den ene eller anden måde tilbyder kunden en uhåndgribelig social værdi. Målet har været at finde de forretningsprincipper som virksomhederne bruger når de skal konverterer sociale værdier til omsætning. Der er tale om en bred og uensartet og sikkert ufuldstændig oversigt over måder at gøre det på. Mange af principperne overlapper, og et gennemgående træk ved mange af virksomhedernes forretningsmodeller er at de bruger flere af principperne samtidigt.

Arbejdskraft med særlige behov

Der er mange sociale virksomhedsideer som bygger på integration og aktivering af arbejdskraft med særlige behov. Så som: blinde klaverstemmere og kur-vemagere, Hi-end catering som ramme for døve (Allehånde), IT som ramme for autister (Specialisterne), is lavet af socialt udsatte og / eller tidligere straffede (Ben&Jerry;´s) m.fl. Princippet er altså at man med udgangspunkt i mennesker med særlige behov kan opnå en arbejdskraft som har andre fordele end almindelig arbejdskraft, og at man på den måde kan skabe rum for social ansvarlighed og et salgbart produkt. To fluer med et smæk.

Gratis resurser

Hvis man tager udgangspunkt i en gratis eller næsten gratis resurse, er der meget stor sandsynlighed for at man kan lave et social-entreprenant set-up omkring det. Så som: Fødevarebanken (overskudsfødevarer fra supermarkeder), besøgsven (tid), pendlernet.dk (kør-sel), genbrugsbutikkerne (tøj og ting) osv.

Organisering af information

Rigtig mange koncepter inddrager udveksling og sortering af information. Det sker selvfølgelig hovedsageligt på internettet, der med sin udbredelse og billighed åbner mange muligheder. Face book, De Gule Sider, datingsider og mange mange andre har vist at der på mange måder kan laves forretningsmodeller rundt om udveksling af information.

Godgørenhed

Personer og virksomheder giver hvert år rigtig mange penge til gode formål: Derfor har mange firmaer da også knyttet nogle af deres produkter sammen med velgørenhed. (OK-benzin, Rynkeby, Ecco m.fl.) Fairtrade-mærket Max Havelaar er et eksempel på hvordan dette princip ikke bare er tilknyttet produktet, men er blevet selve produktet.

Reklamefinansieret

Erhvervslivet har ofte lyst til at få deres navn koblet til socialt ansvarlige virksomheder og deres koncepter. Nogle gange kan dette være en stor del af forretningsmodellen. Fx bycykler, gratis legepladser (Indu), DBU´s fodboldskole osv. Det er helt oplagt også relevant for hjemmesider med mange besøgende.

Nogle gange kan små (samfundsnyttige) leverandører med fordel knyttes sammen i en fælles standard og brand. Jeg har kaldt det et OpenLogo. Man kan fornemme princippet brugt i det røde Ø-mærke, hos Just-eat, Hus Forbi og i en mere ren form hos Mand&bil; (se egne koncepter). OpenLogo er i sig selv en blanding af andre principper, og pga. af kompleksiteten er en mere detaljeret beskrivelse tilføjet under menuen Openlogo.

Værdimarkedsføring

Stærke værdier kan give en effektiv markedsføring og dermed kunder. Dette ser man i meget rene former hos fx Merkurbank og plejehjemmet Lotte.

Tag problemerne på dig

For at fremme salget af sit produkt kan man påtage sig tilstødende opgaver der ikke som sådan har noget med produktet at gøre, men som gør livet nemmere for kunden. Årstiderne sælger fx økologisk frugt og grønt, men har gjort leveringen til kundens dør (og opskrifter der passer til indholdet i deres grøntsagskasser) til en fremtrædende del af deres produkt. Et andet effektivt eksempel er L´easy som låner elektronik ud til (åger)renter mod at påtage sig problemerne.

Almindelig adfærd sat i system

Den blå avis og konceptet ”besøgsven” er begge ek-sempler på hvordan almindelig samfundsnyttig adfærd kan sættes i system og dermed danne udgangspunkt for et socialt produkt.

PR-potentiale

Nogle social-entreprenante koncepter er fascinerende, sjove, underfundige eller smarte fordi de leger med den måde vi normalt tænker vores samvær og kulturelle normer på. Det kan indeholde så meget PR-potentiale i sig at det giver mening at tænke det som en del af det grundlæggende forretningskoncept. Tommelfingerreglen er at kan man få sit koncept i Aftenshowet eller Go’ aften Danmark, så har konceptet et stort og umiddelbart PR-potentiale.

Kreativ involvering

Sociale værdier kan tilføres et produkt ved at give kunden mulighed for kreativ involvering. Kunden får altså lov til at påvirke produktet i forbindelse med et køb. Princippet optræder i rigtig mange udgaver. Fx når man ”graver guld” i Legoland og få en medalje eller når man hjælper med drueplukning i Frankrig og ”laver” sin egen vin. Indenfor butikskoncepter er Build A Bear måske det bedste eksempel, men også smykkefirmaet Pandora bruger dette princip, når kunder får mulighed for at skabe deres eget ”unikke” smykkedesign. I en lidt mere uren form kan måske nævnes ejendomsmæglerkonceptet hvor man selv fremviser sin bolig – fx Robinhus og Boligtilbolig.

At tænke socialt

At tænke socialt

Som nævnt under ”social entreprenør” arbejder den sociale entreprenør i et felt som kun eksisterer som ”tilbehør”. Men selvom ”sovsen” ikke kan stå alene så kan den dog være en meget vigtig del af et måltid. Uanset om man arbejder med mennesker med specielle behov eller med mere ligefrem forretning er det en social entreprenørs opgave at forstå, udnytte og ændre sociale spilleregler/ normer og kulturer. Derfor er det vigtigt at forstå følgende:

Kulturelle og sociale normer er virkelighed og foranderlige

Der ligger en sofistikeret erkendelse i at normer på en gang er meget virkelige og på samme tid også meget foranderlige.

Normer er virkelige på den måde at brygmesteren sætter tempoet op pga. de unges alkoholkultur, de erhvervsdrivende går til politiet når de bliver ”tilbudt” at betale beskyttelsespenge og hospitalet skal have flere læger fordi de fødende oftere vælger kejsersnit. Kulturelle og sociale normer er helt indiskutabelt retningsgivende for en enorm strøm af penge, tid, tanker, fysiske ting, mad – kort sagt et væld af resurser. Men normer kan ændres og det er i dette felt hvor de sociale spilleregler møder virkelige resurser at den sociale entreprenør har sin berettigelse. – Fra udvikling af selvstændige sociale virksomhedsideer til udvikling og implementering af praktiske løsninger på sociale problemer i allerede eksisterende organisationer.

Teknik og bureaukrati som løsning

Man kan undre sig over hvorfor, men tekniske og bureaukratiske løsninger er ofte de første løsninger man tænker på når man møder et problem. Flere stregkoder, sensorer, skærme, programmer, tællere, kontrol, konsulenter osv. Jeg er selvklart ikke imod hæve/ sænkebordet og en vis orden i sagerne men løsninger på sociale problemer kan tit med fordel være sociale. Det ligger ligefor at få den tanke at teknik og bureaukrati gør det muligt ikke at forholde os til hinanden og skubbe ansvaret fra os. Teknik og kontrol er herligt ensartet og forståeligt mens mennesker er besværlige og påståelige. Under alle omstændigheder er det vigtigt at forstå problemets natur og kerne før man vælger hvordan man vil gribe en løsning an. – Og med fordel lede efter en social løsning når man har socialt problem. Vores mand I Bogotá kan tjene som et eksempel.

Løsninger i Bogotá

Selvom vi har andelsbevægelsen og velfærdsstaten som væsentlige eksempler på hvad gode sociale spilleregler kan medføre så kan man få kæbetabende inspiration fra den Colombianske by Bogotá.

Bogotá er en by på 6,5 millioner indbyggere og er plaget af fattigdom og kriminalitet. I 1993 valgte indbyggerne en tidligere matematikprofessor – Antanas Mockus som borgmester. Han har mange gode og ikke mindst effektive eksempler på hvordan man arbejder med sociale normer og kultur. Man kan læse mere her men lad mig kort give et par smagsprøver.

Trafikken i Bogotá var elendig og farlig. Der var et meget stort og gennem korrupt korps af trafikbetjente som på må og få tog imod bestikkelse for at se igennem finger med trafikforseelser. Antanas Mockus fik fyret trafikbetjentene og ansat 400 mimere. Mimernes opgave var at udstille (eftermime)de trafikanter som ikke opførte sig ordentligt. Resultat: enormt fokus på opførsel i trafikken, mindre korruption og bedre trafik.

Kvinder følte sig generelt usikre om natten i Bogotá. Antanas Mockus afholdt tre kvindenætter hvor alle politibetjente var kvinder og hvor mænd blev opfordret til at blive hjemme og passe børnene. 700.000 kvinder menes at have deltaget i den første af de tre kvindenætter. Resultat: enormt fokus på kvindes situation om natten (og om dagen) og mindre vold mod kvinder. Plus selvfølgelig en del meget sure mænd der mente at det var for galt og nogle formodentligt sjove nætter i Bogotá for kvinderne.

Antanas Mockus stillede i 2010 op til det Colombianske præsidentvalget og kom videre til anden valgrunde hvor han fik ca. 26% af stemmerne. Ikke tæt på de 50 % men hvor mange stemmer ville en dansk politiker der foreslog social-intelligente løsningsforslag få……? – sikkert ikke så mange.

Jeg tænker nogle gange på det gamle Dalgas ordsprog fra dengang man opdyrkede heden: ”Hvad udaf tabes skal indad vindes.” Kunne det tab af identitet som globaliseringen medfører genskabes af en langt mere aktiv og kreativ brug af social interaktion? Under alle omstændigheder er sociale normer som sagt virkelighed og foranderlige og i det skisma er der muligheder.

Social entreprenør

Social entreprenør

Definitioner

Social iværksætter, social entreprenør, socialøkonomi, sociale opfindelser. Disse ord prøver at dække noget som alle kender men som kan være svært at definere fordi det altid kun eksisterer som en del af den sammenhæng det indgår i. Disse sammenhænge spænder til gengæld fra vores personlige daglige liv og til de valg et samfund kun tager en gang hver hundrede år. Sociale opfindelser som FN og andelsbevægelsen og måske endda begreber som demokrati og penge (hvis man ellers kan sige at det er opfindelser) er jo meget betydningsfulde og virkelige dele af vores liv og fra den anden ende af spektret et eksempel fra Årslev på Fyn.

En træner var blevet rigtig træt af at hente bolden når hans miniputter spillede fodbold. Derfor byggede han med hjælp fra forældrene en bande rundt om banen af vandfast krydsfiner. Pga. banderne ændrede spillet på banen sig. Ungerne var meget mere på og meget mere trætte efter en kamp. Hvorfor? Fordi de plejede at stå stille og kigge efter de voksne der løb efter bolden når den blev skudt ud over sidelinjen. Pludselig havde miniputterne fået et bedre spil og der blev bygget flere bander i Årslev. Resultatet var socialt og måske vil dine børn snart spille mere og bedre miniputfoldbold pga. bander?

Ud over at vise et meget lavpraktisk eksempel på social opfindsomhed så tjener det også til at vise hvad en social iværksætter skal kunne. Nemlig at se bandernes indvirkning på spillet før de bliver bygget. Måske kan man sige at træneren fra Årslev var heldig mens en social entreprenør skal være god.

Virksomhed

Hvis vi vender blikket mod området imellem de store sociale opfindelser og de lokale miniput bander, og tager business-brillerne på, så kunne en almindelig og virkelighedsnær beskrivelse af området se så ledes ud:

En ”almindelig” iværksætter arbejder typisk med et produkt eller en serviceydelse. En ”almindelig” ildsjæl arbejder typisk med mennesker, kultur, kunst, miljø o.lign. i frivilligt eller offentligt regi. En ”almindelig” social iværksætter vil typisk kombinere elementer fra de to verdner og resultatet vil typisk være en god ide for samfundet og en halvdårlig forretningsmodel.

Problemet

Det er et problem at social iværksætteri og entreprenørskab i høj grad er endt som en lidt sjov nichepræget gebet. Vi bliver nød til at tage arbejdshandskerne på og gentænke det sociale begreb ind i midten af vores samfund, institutioner og marked. Et udgangspunkt kunne være en ny og mere åben definition af det socialøkonomiske felt:

Det socialøkonomiske felt

Dette værktøj er relevant fordi det definerer to væsentlige akser og fordi det sætter dem sammen så det socialøkonomiske felt ligesom vokser ud af den (nedre) venstre side hvor det ”normale” virksomhedsparadigme befinder sig. Beskrivelse følger.

Den lodrette akse: Social interaktion eller konkret produkt (ting og serviceydelser)

Der eksisterer en del virksomheder med forretningsmodeller som bygger på vores sociale behov og handlemåder og hvor deres produkter er social interaktion. Nogle af dem har fået så stor succes at vi slet ikke tænker på den som ”sociale konstruktioner”. F.eks.:

  • Den blå avis (Flytter brugte ting derhen hvor der er brug for dem.)
  • Dating bureauer (Principielt et mødested mellem mennesker med behov for selskab)
  • Facebook (Samvær og netværk mellem mennesker.)
  • Forsikring (Et sikkerhedsnet. En god social opfindelse der vel i parentes bemærket har sejret af helvede til?)

Disse virksomhedskoncepter og mange, mange andre består grundlæggende kun er fine tråde af socialt spind men nu hvor de eksisterer, opleves de som meget virkelige og håndgribelige. Mange sociale iværksættere har evnen til at arbejder i dette felt hvor luftsky og vindfrikadeller pludselig smager af fisk. Sandsynligvis fordi det kræver mere kreativitet end kapital og fordi sociale tiltag har større tiltrækning på gruppen end fysiske produkter.

I den anden ende af den lodrette akse finder vi almindelige produkter og serviceydelser og i midten hybrider som:

  • Koncerter (Halvt et produkt og halvt en social begivenhed)
  • Hus forbi (Hjælp til selvhjælp og formfuldendt præsentation/ diskussion af et samfundsproblem i gaderummet.)
  • Efterskoler (Et almindelig undervisningsår i en 9. eller 10. klasse men med sociale rammer som giver en stor del af eleverne en dyb og vedkommende oplevelse for livet.)

Aksen er vigtig fordi den beskriver hvor meget ”social tænkning” der er i virksomhedsideen og samtidig efterlader plads til hybrider.

Den vandrette akse: Økonomistyret eller værdistyret

Vi er underlagt pengenes fri bevægelighed som et grundvilkår. Derfor giver det umiddelbart ikke mening at skelne mellem ”For-profit” og ”Not-for-profit”. Sædvanligvis er profit en meget lille del af et firmas indtjening. Løn, husleje, pr, reklame, investering i nye tiltag osv. lægger beslag på langt den største del, og alle ”rigtige” virksomheder bør derfor være ”for-profit”. Til syvende og sidst eksisterer en virksomhed af logiske årsager kun hvis den skaber overskud.

Der synes til gengæld at være en væsentlig forskel mellem almindelige- og Sociale iværksættere/ entreprenører/ forretningsfolk når forretningsmodellen kommer under pres eller skal udvikles. De ”værdistyrede” deler en vilje til at holde fast i det ideelle og samfundsnyttige produkt og efterfølgende skabe forretningsmodellen rundt om produktet. Det er selvfølgelig den samme insisteren på produktets nytteværdi som giver nogle spændende perspektiver og som kan føre til en håbefuld uprofessionalisme.

I skemaets venstre side ligger altså almindelige økonomistyrede virksomheder og i højre side ildsjæle som hellere vil lukke deres virksomhed end gå på kompromis med deres socialøkonomiske udgangspunkt.

I midten finder vi virksomheder som driver ”almindelige forretning” men også har holdninger til et bedre samfund: Claus Meiers madimperium, Årstiderne, økologiske landmænd (som stereotyp), højskoler m.fl.

Aksen er vigtig fordi den anerkender og rummer at holdninger har betydning. Mængden af samfundssind i virksomhedsledelsen kan påvirke de konkrete handlinger.

Aksernes samspil

Skemaet har som sagt den egenskab at det placerer de traditionelle virksomheder i venstre side og de fleste af dem i nederste venstre hjørne. Vi får dermed et meget præcist fokus og overblik over det område hvor virksomheder og organisationer skal begive sig ind i hvis de ønsker en mere socialøkonomisk profil.

Midten af skemaet og ovalen

Hvad er bedst og mest samfundsnyttigt, Hus forbi eller Vestas? Tordenskrald eller rundetårn? Spørgsmålet er forkert stillet. Man kan efter min mening forestille sig samfundsnyttige virksomhedsideer drevet kun med profit for øje (som fx Den blå Avis) og en helt almindelig bager eller gartner kan danne rammerne om et projekt for utilpassede unge og dermed gøre sig social økonomisk. To virksomheder med samme produkt kan placere sig helt forskellige sted i skemaet. Skemaet kan altså bruges til at implementere socialøkonomiske tiltag i alle organisationer og dermed flytte sig mod højre og/ eller op i det socialøkonomiske felt. – Også selvom virksomheden som udgangspunkt laver hundemad.

Er man social iværksætter og vil starte egen virksomhed vil jeg foreslå at man leder efter virksomheder i den vandrette oval. Dette område er ikke udnyttet og en målrettet og kreativ jagt i dette område ville ganske givet kunne give meget spændende og substantielle virksomhedsideer og forretningskoncepter. Her er plads og muligheder for at komme i gang uden de store investeringer.

Kommentarer og opsummering

Det er ikke så svært. Der findes næppe en virksomhed eller organisation som ikke kan danne grundlag for social iværksætteri. Skab en mere rummelig arbejdsplads , mere genbrug, styrkelse af lokalområdet, mindre giftig produktion og indeklima, klima, miljø osv. Hvilket leder direkte til den store joker ved social iværksætteri: Gevinsterne!

Tiltag med uegennyttigt perspektiv kan give virksomheder meget nemmere markedsføring, god omtale, bedre medarbejdere både på kort og lang sigt, mere trofaste kunder, bedre produkter, energibesparelse, grøn profil og en hel del andre ting der ikke kan købes for penge. Mange, især store, virksomheder arbejder på at komme lidt tættere på midten i det socialøkonomiske skema. Fake it til you make it? Eller måske er forestillingen om mennesket som et socialdarwinistisk Survival-of-the-fittest-væsen langt om længe ved at være på retur?

Social entreprenørskab er ikke bare en sluder for en sladder. Det er en vækstskabende kompetence at kunne arbejde værdidrevet og tænke socialt i virksomhedsmæssig kontekst. Slaget skal vindes i midten af det socialøkonomiske felt og jeg håber min analyse og mine eksempler på koncepter kan give andre blod på den sociale virksomheds tand.

morgenbordet

morgenbordet

I søndags ved morgenbordet snakkede vi om Julemanden og om at han kommer med gaver hvis børnene opfører sig pænt, og Ludwig spørger så om Julemanden kommer med en ny sut, hvis han lægger sin sut ned i julesokken.

Ludwig var 17 dage gammel før han fik sin første sut. Frederik var efter sin barsel igen startet på sine sene arbejdsaftener som tjener og Ludwig ville den aften ikke stoppe med at græde, så jeg sendte Frederik en sms om at NU giver jeg ham altså sutten!

Siden har vi haft den regel at sutten kun bliver brugt hvis man er rigtig ked af det, og da Ludwig blev 1 1/2 år ændrede vi det til at man kun bruger sut når man sover – og Ludwig har aldrig haft noget imod at det har været sådan.

Mange børn i Ludwigs vuggestue har sutten i munden hele tiden og det synes vi er helt, helt forkert. Hvordan skal børnene så kende forskel når sutten både forbindes med at være ked af det, men også at være glad? Og det må jo være 100 gange svære at vænne dem af med den bigen.
Ludwig har et meget afslappet forhold til sutter, og er aldrig blevet tvær når vi har bedt om at få sutten igen når han er færdig med at være ked af det og færdig med at sove, han har blot taget den ud og fortsat med det han nu har gang i.

Da vi lavede sove-reglen, så besluttede vi os også for at vi ikke ville købe flere nye sutter og at efterhånden som sutterne forsvandt, så ville dagen hvor vi sagde farvel til den sidste sut jo på et tidspunkt oprinde.

… og den kom så igår!
Ludwig havde to sutter tilbage, og søndag aften inden han gik i seng sagde han at han ville lægge sin ene sut ned i sokken og så sagde vi at Julemanden forhåbentlig ville bytte den til en gave næste dag.
Og det gjorde Julemanden selvfølgelig, og Ludwig var rigtig begejstret og stolt, så igår aftes sagde han ville lægge sin allersidste sut i sokken. Vi spurgte ham om han var helt sikker, og der var ingen slinger i valsen – han gik bestemt ind på sit værelse, hentede sutten og lagde den ned i sokken.

Der var slet ingen problemer med at lægge ham i seng uden sutten, og han har sovet fint hele natten. Og tror han er fint tilfreds med at have fået to gaver, istedet for to nye sutter af Julemanden.
Tænk at vores lille Ludwig nu er så stor at han træffer sådan en beslutning og træder et skridt tættere på at være en stor dreng.