Tumletid

Dagen var spækket med gode tiltag

Dagen var spækket med gode tiltag, og vi startede ud med Tumletid sammen med bObles. Ludwig og Dagmar fik til jul et par gaver med bObles i, og især Ludwig har brugt meget tid på at bygge baner med dem, så da jeg fortalte ham at vi kunne bygge en endnu større bane til Tumletid, så var han totalt klar på at komme afsted.
Marianne fra bObles var med og hun var både rigtig god til at motivere og hjælpe børnene i gang med at lege med alle de seje bObles-dyr, men hun var også rigtig god til at snakke med os mødre og forklare om hvert tumlemøbels anvendelsesmuligheder og hvordan de udfordrer børnenes motorik på forskellige måder.
Ludwig var især glad for donutten og ormen, så det kan være vi skal ønske os dem til børnenes fødselsdage.

Imens der var Tumletid havde Joe & The Juice sponsoreret nogle rigtig lækre milkshakes til os mødre – de så i hvert fald rigtig lækre ud… Lad mig sige det sådan, jeg er klodset og Ludwig har vist arvet min klodsethed! Ludwig nappede en milkshake fra bordet og da han med stor koncentration om milkshaken gik hen mod vores siddepladser så glemmer han at se hvor han går og vælter over noget legetøj fra Tumletid, og vupti så var der kaffe-milkshake udover det hele og udover lille klodsede Ludwig. Iih, hvorfor skal vi altid være så pinlige?
Heldigvis var alle rigtig søde og hurtige til at hjælpe Ludwig, og efter lidt trøst hos mor, var han klar til at lege igen, dog nu med en vedhængt duft at kaffe. Så jeg nåede faktisk aldrig at smage milkshaken, men de fik rosende ord fra de andre mødre.

Efter Tumletid skulle vi have hørt oplæg fra evomove om den hypede nomi-stol og fra en grafisk designer omkring fotografering, men begge disse blev desværre aflyst. Heldigvis kunne Louise fra kommid.dk godt komme og hun holdt et rigtig godt oplæg om, hvordan vi som bloggere kunne optimere vores blog og vores indlæg. Jeg synes det var rigtig spændende, og det var dejligt at blive bekræftet i at jeg gør mange af tingene i forvejen, og at få nye og nyttige tips til hvordan læseren kan få en endnu bedre oplevelse på bloggen.

I løbet af dagen var der mange små og fine konkurrencer sponsoreret af forskellige virksomheder, men derudover fik vi også en virkelig stor goodiebag fyldt med ene lækre sager! Der var virkelig meget og det var faktisk helt overvældende. Hvad der gemte sig i goodiebag’en vil jeg dog først vise senere, da det fortjener et indlæg for sig.
Dog vil jeg lige vise én af sponsorgaverne, nemlig nedenstående motorikringe fra bObles. Selvom Dagmar ikke var med til Tumletid, så kunne hun alligevel nyde godt af #blogeventaalborg, for hun hyggede sig rigtig længe med ringene da Ludwig og jeg kom hjem.

Jeg synes at Kamilla og Trine med deres initiativ og store arbejde bag #blogeventaalborg gjorde det rigtig godt og jeg var meget imponeret over, hvor mange sponsorer og hvor megen støtte de havde fundet til arrangementet.
Det var dog rigtig ærgerligt at to af oplæggene måtte aflyses, og jeg manglede måske lidt mere præsentation af hvem de andre inviterede bloggere var, for jeg kendte ikke så mange af dem i forvejen. Men jeg synes at det var rigtig flot og rigtig fedt at Kamilla og Trine tog det første skridt og arrangerede sådan et godt event, og jeg håber at der i fremtiden vil blive flere lignende events for os bloggere heroppe nordpå.

pædagogen

pædagogen

I sidste uge skulle Ludwig tilbage til vuggestuen efter sin juleferie, og som noget nyt skulle Dagmar også med.
Min barsel slutter i næste måned, så vi ville gerne lade Dagmar starte i god tid, så hun kunne få en så rolig og god opstart som muligt, ligesom vi gjorde med Ludwig.

Ludwig og Dagmar går på samme stue og vi havde snakket herhjemme om, hvordan og hvorledes vi skulle gøre det i forhold til at Dagmar i den første uge skulle have korte dage og om vi så skulle lade Ludwig blive eller tage ham med hjem samtidig med Dagmar.
Efter at have snakket med pædagogen om det, mente hun at det var bedst Ludwig blev, så sådan blev det de første par dage selvom det var rigtig svært.

Ludwig kunne jo ikke rigtig forstå, hvorfor mor først var der og hyggede, og så pludselig bare gik hjem med Dagmar uden ham. Han klamrede sig til mine ben og vrælede, og jeg havde det rigtig dårligt med at efterlade ham sådan, selvom jeg godt vidste at han hurtigt ville tænke på noget andet.

Derfor besluttede jeg mig for, at jeg de sidste par dage i indkøringen bare ville tage ham med hjem når Dagmar var færdig med sin dag, og det fungerede SÅ meget bedre. Ingen skrig og skrål, men to glade børn. Jeg skulle bare fra start have fulgt min mavefornemmelse, men det var for svært for mig at modsige den erfarne pædagogs vejledning.
Det gjaldt jo alligevel blot en enkelt uge, og jeg er faktisk slet ikke i tvivl om at det ville have været den bedste start for dem begge at de havde fulgtes ad, så både Ludwig og Dagmar ikke skulle se hinanden blive SÅ kede af at blive afleveret og hentet hver for sig.

Men trods besværet ved aflevering og afhentning i den første uge, så har de klaret det rigtig godt. Jeg har på fornemmelsen at Ludwig synes det er hyggeligt at Dagmar også er der, og at han stadig leger med de andre uden hele tiden at skulle være storebror. Han er bare rigtig stolt af hende og når de andre børn hilser på hende siger han “Min Dagmar!”.

I dag skulle Dagmar så have sin første hele dag dernede og det gik også super godt, så jeg er en glad mor. En glad mor som tog far med ud på frokost-date i dag, ja det er jo med at udnytte når man pludselig er børnefri sådan en hel dag.

Tiden er bare gået så stærkt, synes først lige Dagmar er kommet og omvendt føles det som om hun altid har været her, men tænk at hun allerede går i vuggestue.
Jeg er rigtig spændt på at se hvordan Dagmar vil udvikle sig, nu hvor hun har fået en ny hverdag sammen med så mange andre børn og også hvordan Ludwig og Dagmars forhold vil blive, når de er sammen uden mor og far. Jeg synes allerede at Dagmar ser meget større og ældre ud, men måske er det bare en moders øjne der er så stolt over at hun har klaret sig så fint med indkøringen.

voksen

Endelig blev vi færdige med videoen over Ludwigs andet år her i verden. Bedre sent end aldrig, right?
Tænk at han om 6 måneder allerede bliver 3 år og vi igen skal have lavet en ny video, og om 2 måneder skal Dagmar have sin første video – hvor bliver tiden dog af? Godt vi dokumenterer den.

Det er bare så skægt at se hvor meget han har udviklet sig på så kort tid, og jeg er sikker på at han kommer til at synes det bliver rigtig sjovt, og måske også lidt pinligt, når han som voksen ser alle de videoer vi får lavet til ham. Og hvad mon vores børnebørn vil sige til dem?

Jeg er i hvert fald rigtig glad for at vi får dem lavet, for jeg bliver så rørt og nostalgisk af at se dem igen og igen, og det er virkelig noget helt specielt i forhold til almindelige billeder.

Nå, men, her er den – god fornøjelse!

Dagmar

Begge vores børn er slanke og lange, så selvom Dagmar fx. er lang nok til at bruge str. 74 i bodyer og trøjer, er hun ikke tyk nok til at bruge str. 74 i bukser. De falder simpelthen af! Så ligesom Ludwig gjorde, så må Dagmar også for en tid gå med stumpede bukser, indtil det en dag udligner sig.
Men sådan kan jeg da ikke sende hende ned i vuggestuen, så i sidste uge gik jeg på jagt efter nye bukser til hende.

Jeg faldt for disse skønheder fra hhv. Tumble n’ Dry og nameit. De er begge fra mærkernes nye 2014 forårskollektion og er nogle skønne tykke leggings. Og så er de endda i str. 74 og passer fint om både mavsen og stumper slet slet ikke.

Det er egentlig utroligt at der skal være så stor forskel på alle mærkerne, men som forældre lærer man jo hurtigt hvilke mærker der passer godt til ens børn.
Herhjemme er vi især glade for H&M og nameit. Jeg har aldrig hørt om mærket Tumble n’ Dry før, men fra udvalget de havde i Salling så synes jeg faktisk at det ser ud til at være et rigtig flot og spændende mærke, som også lader til at passe vores slanke børn.

Ludwig vågner

Ludwig vågner

Om morgenen når Ludwig vågner, kommer han altid ind og putter hos os i 5 minutter inden vi står op. Hvis han hører at Dagmar er ved at vågne på sit værelse, springer han altid op af sengen og råber “Mig henter Dagmar!”.

Så løber han hen til hendes dør, lister den forsigtigt op og stikker hovedet ind for at se om hun er vågen. Så tænder han lyset og siger begejstret “Heeeeeej Daaaaagmaaaar!!”. Så kan vi høre inde fra soveværelset at de begge er meget begejstrede for at se hinanden og Ludwig er straks henne ved tremmesengen for at kramme hende gennem tremmerne og spørger “Sov godt? Sov gooodt?”.

Denne morgen mente Ludwig dog at jeg ikke skulle komme ind og sige godmorgen til lille Dagmar.
Ludwig tramper bestemt ind i vores soveværelse…
– Mor, ikk’ gå ind til Dagmar! Ikk’ gå ind og sige ‘morn!
– Nej, nej, jeg tager bare tøj på først.
– Ja, først om 1 minut!
– Okay, jeg kommer om 1 minut.

Da jeg så er på vej derind, kommer Ludwig trampende igen…
– NEJ Mor, altså!
– Må jeg ikke komme endnu?
– Nej, ikk’ gå ind til Dagmar! Mig henter Dagmar! Mig siger ‘morn!
– Jamen I skal jo gøres klar til vuggestue.
– Ja, men ikk’ nu! Først om 1 minut! Så kommer jeg henter dig!

Ludwig kom ikke efter 1 minut, så jeg gik derind og Ludwig sidder oppe i kufferten med Duplo…
– Altså mor!!
– Jamen vi skal til at igang.
– Okay, så skift Dagmar først, jeg bygger et tårn!

Wallstreet

Tænker lidt over tingene

I de sidste to uger har Frederik og jeg godt nok været meget ude, meget mere end vi normalt kommer – Hej verden! – men der har både været rund fødselsdag i familien, julefrokost med boligforeningens bestyrelse og vi har også været inde i byen til frokost et par gange, nu hvor vi alligevel var derinde i forbindelse med andre gøremål.

Igår var det d. 21 januar, og som vi aftalte i vores nytårsfortsæt så skulle den 21-ende jo være kæreste-dag. Så selvom vi faktisk har været afsted flere gange i denne måned uden børn, så ville vi nu gerne afsted igår også, nu hvor det kun var os og uden andre formål end at hygge os.
Så igår kom Farmor og hyggede om Ludwig og Dagmar, mens Frederik og jeg smuttede i biffen for at se The Wolf of Wallstreet.

Før vi fik børn gik jeg faktisk ret meget i biografen, det har jeg gjort lige siden jeg var teenager, hvor jeg sagtens kunne gå i biografen flere gange på en uge og nogle gange for at se den samme film!
Det vil jeg nu ikke længere, men derfor er jeg alligevel ret glad for at begge børn endelig spiser alm. mad og kan passes uden for meget besvær, så vi engang imellem kan komme afsted i for eksempel biografen, uden at vi skal bekymre os alt for meget om hvordan det går derhjemme.

Det var også rigtig dejligt at være afsted igår, omend vi kom til at sidde lidt uheldigt med et snavende midaldrende par på den ene side og en storgrinende klappende fyr på den anden. Godt nok er jeg stadig ung og forelsket, men jeg synes alligevel jeg er for gammel og for nærig til at betale 200kr for en biograftur og så kun se det kvarte af filmen fordi man har for travlt med at kissemisse! Nej, altså!

Men vi hyggede os og jeg glæder mig til at vi skal afsted igen, omend det ligger på min fødselsdag, men derfor kan vi jo godt tage afsted alligevel.

fødselsdag

Om lidt under en måned, så er det min fødselsdag … 26 år, jep.
Så er jeg tættere på de 30 end på de 20 – puha! Goodbye ungdom!

Det ligger som altid i vinterferien, og jeg har sørget for at børnene holder fri den dag. Om vi andre har fri, det ved jeg faktisk ikke. Min barsel slutter jo her d. 8 februar, og så ved jeg ikke helt hvad der skal ske i forhold til Jobcenteret, så derfor må børnene afsted i vuggestue hele vinterferien undtagen på min fødselsdag – det har jeg altså bestemt.

Men jeg regner med at vi, som altid, inviterer børnenes bedsteforældre på besøg til lidt kaf’ og kag’. Om de har gaver med det må de helt selv om, jeg mangler ikke rigtig andet end et job, men derfor kan jeg jo godt ønske mig lidt alligevel. Så her er en lille collage af ting jeg rigtig godt kunne tænke mig, bar’ fordi…

I dag da jeg hentede børnene fra vuggestue, sov Dagmar udenfor og Ludwig løb mig i møde for at fortælle noget af en historie om det…

– Dagmar sover i barnevognen! Udenfor!
– Nå, så må vi hellere huske hende når vi går hjem.
– Jamen Dagmar er blæst væk! Blæst væk, højt oppe!
– Hvad? Årh nej? Så må vi se om vi kan fange hende og hive hende ned.
– Nej mor, vi henter ikk’ Dagmar vel? Hun er blæst væk.
– Jamen hun skal jo med os hjem.
– Ja, men… okay…

Så trådte den nye kontanthjælpsreform virkelig i kraft!

Så trådte den nye kontanthjælpsreform virkelig i kraft!

Stilen er ligesom lagt ved at der nu mangler 5000 kr i budgettet. Igår sad jeg og lavede et nyt budget, og vi har sparet alle de steder vi kan komme til uden at skulle melde os ud af forsikringer, Falck og andre foreninger, der gør at man helt sikkert kommer til skade så snart man har trykket afmeld.

Jeg må indrømme at de ekstra 5000 kr gjorde at vi kunne leve sparsomt, men jeg er fortrøstningsfuld over at vi nok skal overleve uden at skulle gå fra hus og hjem, og vigtigst af alt, hinanden. Men det kan kun lade sig gøre ved at vi vender hver en øre, og lever efter vores nye bibel – tilbudsavisen!

Igår var jeg ligeledes til samtale på Jobcenteret for at lægge en såkaldt jobplan, nu hvor min barsel slutter her i weekenden. Ved ikke om man ligefrem bør kalde det for en jobplan, når det eneste der står er at jeg gerne vil have et job, hvilket som helst job!

Kommunen tilbyder åbenbart ikke længere at man kan komme i Jobsøgningforløb, du ved, hvor man lærer at skrive en god ansøgning og hvor man bare sidder og søger job dagen lang.
Nu skal jeg istedet spilde min tid på at komme i aktivering i kommunens kantine, for det får jeg helt sikkert et job af! Så kan jeg stå der hele dagen, hente børn, lave mad, putte børn, OG så finde tid til at lave jobansøgninger – sorry baby, der bliver ikke tid til hverken mig-tid eller kæreste-tid! Men sådan er det jo bare, der er ikke så meget at gøre ved det, når først man er blevet slugt at kontanthjælpens store gab, så er det pokkers svært at kradse hårdt nok i mavesækken til at blive kastet op igen.

Men jeg gør alt hvad jeg kan…

Status er altså:
35 ansøgninger sendt
8 afslag
0 boligtilbud
Alle forsikringer sat ned på det laveste niveau, samt de billigste abonnementer på mobilerne.

En ny fin kjole

I sidste uge ringede min mor pludselig og spurgte om jeg ville med ind til byen

I sidste uge ringede min mor pludselig og spurgte om jeg ville med ind til byen

I sidste uge ringede min mor pludselig og spurgte om jeg ville med ind til byen og hjælpe hende med at finde nogle nye sko – så kunne vi have en mor/datter-shoppetur som i de gode gamle dage. Det takkede jeg selvfølgelig ja til!

Jeg havde et fyldt bonuskort ind til Gina Tricot, så det tænkte jeg at jeg ville udnytte nu i udsalgets slutspurt og jeg var så heldig at finde denne fine kjole til kun 99 kr!
Derudover var jeg i dagene op til shoppeturen virkelig gået all in på LCHF og havde trænet 30 minutter hver dag, og det havde betalt sig, for vægten sagde – 1,2 kg på 9 dage og jeg hoppede i en str. 38 i stedet for den vante str. 40, og så sad den endda stadig lidt løs!
Så jeg var naturligvis meget glad for at have fået både en billig og en mindre størrelse kjole med mig hjem den dag.

Måske du på Instagram har set at vi var til gallashowet ‘Aalborgs Bedste’ i lørdags, hvor Frederik modtog en talentpris for sin bog “Livet levet nedenfra”. Sikke et skulderklap at få, og jeg var bare så stolt af ham. Og spændt! Puha, tror næsten jeg var mere spændt end Frederik var, og mit hjerte hamrede afsted da han blev udråbt og trådte op på scenen for at modtage sin hæder. Wauw, en stor oplevelse!

Nå, men til showet havde jeg så min nye kjole på, og jeg synes faktisk selv, at jeg så brandgodt ud! 99 kr ‘s ren glæde, hehe.

fascineret af drømmefangere

Drømmefangere stammer fra den indianske kultur

Jeg har altid været lidt fascineret af drømmefangere, de smukke fjer, det opbundne net og den fine installation i det hele taget.

Drømmefangere stammer fra den indianske kultur og blev ophængt ved børnenes senge for at fange alt det onde der måtte være i luften, ligesom et edderkoppespind der fanger hvad end der kommer i berøring med det.

For noget tid siden så jeg en drømmefanger på Pinterest, hvor én havde lavet fjerene ud af Hama-perler og jeg synes det var så fin en idé. Drømmefangeren bliver på den måde meget “barnlig” – kan man sige det? De passer i hvert fald perfekt ind i det barnlige univers på Ludwig og Dagmars værelser.

Jeg synes selv at de er blevet utroligt vellykkede!
Ja hvis ingen andre roser mig, så må jeg jo selv, hehe.