Man ved, hvad man har

”Man ved, hvad man har” er nok den holdning, som afholder mange af os fra at springe ud på det dybe vand. Den faste løn hver måned er en nødvendighed for de fleste af os. Men prisen kan nemt være, at vi vælger vores ”jobliv” ud fra logik og ikke med hjertet. Og resultatet kan blive en ond cirkel, hvor vi ikke engagerer os i det job, vi har, og andre betragter os som fast inventar.

Den nagende fornemmelse af at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og med de forkerte opgaver er bestemt ikke behageligt, og at dømme efter de mange mails, vi får fra Jobm@gasinets læsere, er der rigtig mange, som kender den. 

Der er to væsentligt forskellige baggrunde for, at følelsen dukker op – og eet gennemgående problem, som er svært at tackle. De tre emner behandles nedenfor:

Uddannelsestyranniet

Har man gennemført en uddannelse inden for et bestemt område er der en (naturlig) tendens til, at man vælger jobs, hvor man kan bruge den uddannelse. Et eksempel er den, som har afsluttet sine studier med et flot diplom som ingeniør. Her vil alle forvente, at den nyuddannede naturligvis søger en stilling der passer til uddannelsen.

Men hvad nu, hvis ingeniøren efter kort tid på arbejdsmarkedet finder ud af, at ingeniørjobs bestemt ikke svarer til drømmene? Eller hvis motivet for overhovedet at blive ingeniør i virkeligheden var, at det blev forventet af familien, som gennem flere generationer har været ingeniører? ( Nogle vil hævde, at ingeniører er så bredt uddannede, at de sagtens kan anvendes indenfor alverdens discipliner. Så erstat eksemplet med skolelærere, sygeplejersker, korrespondenter eller andre grupper J).

Sandheden er også, at erhvervslivet ikke er specielt fleksibelt, når man som ansøger har en anden uddannelsesmæssig baggrund end den, der er beskrevet i jobannoncen. 

Nogle eksempler fra læserne giver nogle tankevækkende eksempler på misforholdet mellem uddannelse/job og der, hvor hjertet reelt ligger:

  • Uddannet cand.merc. i revision – og ville meget hellere have en butik med modetøj
  • Uddannet ingeniør med fysik som speciale – men vil meget hellere arbejde med mennesker og sprog

Hvis du genkender denne situation, foreslår vi, at du gør følgende: 

  • besvarer spørgsmålene i ”Motivationsfaktorer”*) og undersøger, hvor dit reelle potentiale bedst kan anvendes
  • vurderer, om du har modet – og mulighederne – for at udskifte trygheden med udfordringerne
  • Hvis du bliver i jobbet, så find fritidsinteresser, hvor du frit kan afprøve dit potentiale (fx Junior Chamber)

Det grønne græs

Det danske sprog er fuldt af gode ordsprog, som meget præcist kan beskrive en situation eller en stemning. Tænk fx på ” Græsset er altid grønnere på naboens mark”.

Virksomhederne bliver mere og mere bevidste om, at de skal sælge selv overfor mulige ansøgere. Stillingsannoncerne bliver større og større, og tilbudene om personlig udvikling og trivsel bliver bestemt ikke mindre. Har du set Post Danmarks kampagne med temaet: ”Hvem vil have en chef på nakken?” Mon ikke mange, som har en chef på nakken altid, vil begynde at overveje, om de er kommet på den forkerte hylde? 

Vi bliver naturligvis påvirket af de spændende stillingsannoncer og ikke mindst af, at medierne konstant fortæller om mangel på kvalificeret arbejdskraft. (Og du er jo kvalificeret – med potentiale til meget mere, end de udfordringer, som tilbydes i dagligdagen J).

Det er interessant, når man hører om, hvad andre oplever i deres virksomheder: Spændende personalearrangementer (”…..Hele afdelingen blev sendt til konference i Miami hvor de i en uge boede på luksushotel”), succes og positivt omdømme ( ”…Man kan ikke undgå at være lidt stolt af at være med i den succes”), og ikke mindst spændende og udviklende opgaver. 

Man vil nødigt lyde misundelig og slet ikke forbindes med ordsproget: ”De er sure, sagde ræven om de rønnebær, den ikke kunne nå.” Men man kan vel ikke helt undgå at reflektere over sin jobglæde, når man bagefter sidder i den lille frokoststue i den kendte hørm af madpakker og skal sætte en streg på køleskabet, når man tager en sodavand.

Men inden du går for langt i dine overvejelser, vil det være klogt at vurdere, om det, du hører om andre firmaer, nu også er sandt. Der er jo altid en slange i paradiset. Læs artiklen ”Lugten i bageriet” *).

Hvis du genkender denne situation, foreslår vi, at du gør følgende:

  • Undersøger mulighederne for at få ændret på din stillingsbeskrivelse i dit nuværende job. Sommetider rejser en kollega – så er det om at melde sig hos chefen og bede om de af vedkommendes opgaver, som du gerne vil have. Ofte bliver chefen glad for denne hjælp til at få et puslespil til at gå op. 
  • Alternativt kan du – især i større firmaer – bede om jobrotation. 
  • Den tredie og sidste mulighed er at tage konsekvensen af de manglende udsigter til en bedre situation, og søge helt væk.

Den svære beslutning

Et gennemgående træk for alle de mails vi har fået – og alle de karrieresamtaler, vi har gennemført – har vist, at der er en afgørende grund til, at man bliver hængende ”på den forkerte hylde.” Det er den præcise formulering af, hvad man vil, der mangler! 

Fordi det er svært at sætte ord på, hvordan man gerne vil leve sit liv på jobbet, er det svært at finde det optimale job. Eller for den sags skyld at kunne sætte ord på, hvad man er utilfreds med i sit nuværende job. Hvis det er dit problem, kan vi foreslå kurset ”Karriererådgivning for voksne” *).

I et par tidligere artikler i Jobm@gasinet har vi beskæftiget os med præcist det problem. Prøv at læse kapitlet om nytårsforsætter fra “Frihed til at vælge” *) eller artiklen ”Er det nu, jeg skal skifte?” *)

Der er naturligvis lige det praktiske problem for mange, at de ikke helt ved, hvad de kan tillade sig at forvente af et godt job. Det kan du få et konkret bud på ved at læse Jobm@gasinet idegrundlag *). Her er et kort uddrag:  

  • Alle mennesker har enestående og værdifulde kvaliteter, som andre har brug for 
  • Sammenfaldet mellem jobindhold og personlige kvaliteter er forudsætningen for jobglæde 
  • Et positivt og optimistisk livssyn er afgørende for personligt velbefindende 
  • Ethvert menneske har behov for at føle sig værdsat og anerkendt – også på jobbet 

På redaktionen ønsker vi dig held og lykke med din søgen efter den rette hylde. Har du selv erfaringer  både positive eller det modsatte, som du vil dele med andre, hører vi meget gerne fra dig. Vi vil så bringe dine synspunkter i bunden af denne artikel (Anonymt, hvis du ønsker det – bare vi kender din identitet.)  

Læs også:

STRESS – GØR NOGET VED DET!

STRESS

Stress er en af de hyppigste årsager til sygdom, nedsat arbejdsevne og i værste fald årsag til at mennesker dør. Med andre ord forringet livskvalitet.

I mit arbejde som konsulent ude på de danske arbejdspladser og i mit arbejde som terapeut oplever jeg mange former for stress blandt de mennesker jeg møder. På alle niveauer i virksomhederne, både private, offentlige og kommunale, giver medarbejderne udtryk for ”at der er tryk på” – ”vi stresser rundt og når ikke noget” – ”vores sygefravær er højt” – ”hvis det her bliver ved – så finder jeg et andet job” osv. Alle udsagn vi kender til og har hørt – Men det der virkelig fik mig til tasterne var dette – sagt af en ledende medarbejder (i frustration over ikke at kunne dæmme op for en løbsk situation) ”ja – sådan er det altså at være ansat her, det følger med jobbet” – ”dem der ikke kan klare det, må finde noget andet”.

Når vi nu taler så meget om Det Rummelige Arbejdsmarked og om at forebygge og fastholde medarbejderne på arbejdspladserne så skurrer sådan en udtalelse i ørerne. Det hænger altså ikke sammen!

På en anden arbejdsplads er det blevet legalt at medarbejderne melder sig syge på grund af stress. Resultatet er at der er opbygget en kultur, hvor negativ stress er en del af arbejdslivet.  Det er en tikkende bombe!

Nogle arbejdspladser giver medarbejderne professionel hjælp eller sender dem på udmærkede kurser, så medarbejderen kan blive rettet op. Men det hjælper ikke, når medarbejderen kommer tilbage til de samme psykiske eller fysiske forhold på arbejdspladsen. 

Den usynlige grænse

Stress har mange ansigter – nogle er positive og nogle er negative – hvor går grænsen og hvem sætter den ?

Positiv stress oplever vi når vi i travlheden bliver hørt, har indflydelse, er med i fællesskabet, får arbejdet gjort og ikke mindst når vi trives i travlheden og har det sjovt eller godt. Så får vi energi, lyst og inspiration til at klare de gøremål der er i vores hverdag – både privat og på arbejdspladsen.

Negativ stress oplever vi, når vi i travlheden møder modstand, ikke bliver hørt, er uden indflydelse på tingene, når arbejdet hober sig op og vi ikke når noget, når der er tomgang. Så mister vi lysten og energien, motivationen til at klare opgaverne forsvinder, humøret daler og vi bliver triste i humøret. De ganske almindelige gøremål bliver store som bjerge og ikke til at klare. Udbrændtheden lurer lige om hjørnet!

Som terapeut har jeg assisteret ganske unge mennesker på mellem 23 og 25 med et så stresset liv, at de ikke kunne fungere og få tingene til at hænge sammen. De led af angst, søvnproblemer og diverse fysiske belastninger.

I aviserne kan vi læse at helt unge mennesker går på førtidspension på grund af stress. Jamen er det rimeligt?  – Ikke at de får pension, men at de har fået ødelagt deres helbred af en stresset arbejdssituation.

Selv børn i alle aldre fra vuggestuen til skolen har tegn på stress og udkørthed – det er da for galt!

Gør noget! 

Stress, udbrændthed og depression – tre tilstande der går hånd i hånd og som bliver mere og mere udtalt i det danske samfund og på arbejdspladserne. Det rammer alle uanset alder. Hvis vi vil have et godt liv, privat og på jobbet, så må vi tage fat i stressen – før det er for sent!

Heldigvis sker der noget, nogle få steder –  et firma har ansat en ombudskonsulent der har til opgave at gribe ind over for medarbejderne før stressen sætter ind, et andet sted har man en kærlighedskonsulent hvis formål er det samme – kært barn får sikkert mange navne i fremtiden – og det synes jeg er rigtig godt. Der kan ikke komme fokus nok på emnet. Mit bud er en trivselskonsulent der ikke blot ser på den enkelte medarbejder men også har et helhedssyn på virksomheden.

Men indtil vi alle har en ombuds-, trivsels- eller kærlighedskonsulent på arbejdspladsen til at passe på at vi ikke får stress – må vi selv gøre noget ved det.

Det kan du bla. gøre ved at deltage i et stress-seminar hvor du vil få indblik i hvad du kan gøre for dig selv, hvor du ofte møder både læger og terapeuter i såvel krop som psyke og konsulenter med hver deres bud på hvordan du kan forebygge stress.

Stående Ud I Bloggen Crowd: Ekspertrådgivning

Et afgørende område for at hjælpe med at opbygge din online tilstedeværelse er gennem kunsten at blog posting. Mange muligheder kan følge fra at skabe en vellykket blog. Hvis du har en lille virksomhed, kan blog posting hjælpe dig med at dyrke det. Hvis du bare ønsker at stemme din mening om et emne, som du har ekspertise, kan du blive betalt for at dele dine tanker via din blog. Hold læsning for flere ideer om at skrive en blog.

For din blog til at blive en succes, sikre, at søgemaskine optimering er udnyttet i indholdet. Hvis du vil tiltrække din målgruppe, skal din blog vises i søgeresultaterne for de emner, du fokuserer på. Vælg specifikke, populære søgeord til brug i både din blog titel og i hele posten selv, så du vil tiltrække flere læsere.

Gør det nemt for læserne at dele dine blogindlæg ved hjælp af deres foretrukne sociale mediekanaler. Disse dage, kan dette gøres gennem standardiserede knapper, der lader læserne automatisk syndikere hele eller en del af dit indlæg indhold til deres foretrukne sociale medier tjenester og kommentere dem i realtid.

Skriv blogindlæg, der er interessante for dine læsere. Almindelige gøremål som at vaske og rengøre køkkenet er velkendte for alle. De fleste læsere vil ikke være interesseret i at læse om disse gøremål. Selvfølgelig, hvis du kan præsentere et unikt spin på at gøre gøremål, gå efter det. Vælg emner, som du ved, folk bekymrer sig om. Hovedformålet med blog posting er at få læserne til dit websted.

Din Blog

Bliv ikke fanget med “lige nu”. Hot topic skrivning kan kun vare så længe de varme emner gør. Mange gange, det er en meget kort tidsperiode. Prøv at skrive indhold, der let kan læses måneder og år ned ad vejen. Selv hvis indholdet handler om et varmt emne, så prøv at inkludere noget tidløst i det.

Vær sikker på din blog tilbyder noget, der er forskellig fra alle andre. At være unik og tilbyde en usædvanlig smag til dit indhold vil lokke læsere. Svært at finde oplysninger vil gøre det samme. Prøv at skrive om usædvanlige tidsfordriv eller viden. Giv specifikke oplysninger om, hvordan du konstruerer widgets. Giv læserne en god grund til at besøge din blog for at finde de oplysninger, de ønsker.

Det bedste materiale er materiale, der har en luft af ægthed til det. Få det til at se ud som om, du er en “Kend-det-alle”. Prøv at være åben, ærlig og gennemsigtig. Gør dette til en prioritet. At have en blog viser en persons individualitet. Må ikke stræbe efter perfektion; Det er spild af tid. Bare stræbe efter at forbedre dig selv gennem dine Blogs. Der vil være tidspunkter, hvor du er forkert. Din blog handler om at udtrykke dig selv, og du er en unik, værdifuld person.

Din blog skal tilbyde overbevisende og unikt indhold, for at det kan blive en succes. For eksempel bør du ikke blot give nyheder opdateringer, der kan findes andetsteds. Der er mange Blogs, der allerede gør dette, og mange af dem er ikke vellykket. Gør din blog skiller sig ud ved at tilbyde dine egne unikke meninger, eller ved at skabe indhold, der ikke kan findes andetsteds.

Må ikke være lang omstændelig i din blogindlæg. Selv om du bør give læserne de oplysninger, de er på udkig efter, kan for meget information kede dem. Læsere, der søger oplysninger gennem Blogs sandsynligvis ikke forventer shakespearian behandling af relativt verdslige detaljer eller emner. De er interesseret i funktion, ikke form.

Tillad andre at bogføre gæsteindlæg på din blog. Dette er et godt netværk flytte, fordi det hjælper dig med at udvikle relationer med andre bloggere. Du ved aldrig, hvordan disse typer af relationer vil hjælpe din succes. Disse relationer kan vise sig at være til stor nytte ned ad vejen. Gæst Blog Posting vil give et løft til begge dine websteder. Der er også den ekstra fordel ved at have nogen, som du kan bede om favoriserer i fremtiden.

Kommentere på andre Blogs er en af de bedste måder at generere trafik til din blog. Hvis du læser en interessant artikel, skrive en overbevisende kommentar, der tilbyder et unikt perspektiv. Medtag et link til din blog. De mennesker, der læser din kommentar vil sandsynligvis ønsker at læse mere af, hvad du har at sige, og vil besøge din blog.

Din Blog

Hold din blog i godt helbred. Det betyder, at du sørger for at udføre alle de vedligeholdelse, der skal gøres, og også ændre små ting hver gang i et stykke tid. Dette vil hjælpe læserne fra at få keder sig, og vil også sikre, at ingen har et problem at besøge din blog.

Vær ikke bange for at indarbejde lister i din blog. Lister bliver meget nyttige, når du sender specifikke krav, såsom ingredienser til at indsamle eller værktøjer, der er nødvendige for et job. Brug lister sætter oplysningerne i en kortfattet form, ud foran og centreret, hvor det er let ses af din læser.

Giv læserne mulighed for at skrive kommentarer og svare på dem. Dette gør det muligt for læseren at blive en aktiv del af dit websted og giver dig mulighed for at udvikle et forhold til dine læsere. Hvis læserne ser dig svare på seerens kommentarer, vil de komme tilbage til dit websted i håb om at læse et svar.

Start en mailingliste for bloggen så hurtigt som muligt. Hvis du opretter listen tidligt nok, vil det have rigelig tid til at vokse. Du kan bruge denne liste til at tjene flere penge senere. Ikke begynder en postliste tidligt kan være en stor fejltagelse.

Bryd din blog op i passende overskrifter og under overskrifter. Dette tjener til at gøre materialet mere spiselig. Læsere ‘ har en tendens til at scanne siden for nøglebegreber, før de begynder at læse hele bloggen. Overskrifter og under overskrifter vil hjælpe dem med at få, hvad de leder efter, og sikre, at de bliver på din side længe nok til at læse hele bloggen.

Vellykket blog posting starter med passion for dit tema. Du vil lyde bedre og mere naturligt, når du skriver om emner, der interesserer dig. Dette vil give dig en stærkere forbindelse til din læser base, der vil tillade din running a blog til at trives!

Du Har

Gæst udstationering er en fantastisk måde at få målrettet trafik til din blog. Gæst udstationering er, når du skriver en artikel om en andens blog, som igen vil drive målrettet og relevant trafik til din egen blog. Bare sørg for at vælge en blog, der vil sende kvalitet trafik til din blog. Du kan gøre dette ved at vælge en blog, der har et godt omdømme og allerede har masser af trafik på vej til deres hjemmeside.

Nu, hvor du har læst denne artikel, du ved, hvordan running a blog kan hjælpe dig, og hvordan du kan gøre din blog stor. Sørg for, at du har internaliseret disse oplysninger, og Læs det mere end én gang.

Mere fra bloggen her

DEN KULTURBETINGEDE DEPRESSION

DEN KULTURBETINGEDE DEPRESSION

Vi taler helst ikke om den mest udbredte folkesygdom – depressionen – uanset at 500.000 danskere oplever den på egen krop. Ingen taler åbent om det, og ingen gør for alvor noget ved det, uanset at vi alle udsættes for pres hele tiden. 

Vi lever trods alt i et samfund, hvor den enkelte hele tiden skal forholde sig til store forandringer i både arbejdslivet, familiemønsteret og i den økonomiske struktur. Det betyder, at mange føler sig presset, stresset og oplever, at der er for meget, som er for ustabilt, for uoverskueligt. Konsekvensen af den lukkede holdning til det, som presset gør ved os, bliver uvægerligt stress, som kan ende med det, jeg kalder en “kultur-betinget depression”.

Efter min mening burde vi for lang tid siden være nået til en almindelig accepteret holdning, hvor det er legitimt, at betragte forløbet i en “kultur-betinget depression” på samme naturlige måde som vi betragter en influenza. Begge dele opstår på basis af ikke særligt håndfaste og synlige årsager. Kun den enkelte kan føle på egen krop, om der er noget der begynder at gå i u-du, hvor alvorligt det er, og om det er nok med egen pleje eller om der er brug for professionel hjælp. Problemet med den “kultur-betingede depression”, er at den er omgærdet med en gammeldags “myte-holdning”, fra den gang, hvor en depression var lig med den “blå vogn”.

Som jeg ser det er der brug for en flerstrenget indsats m.h.t. holdningsbearbejdning og m.h.t. indsats. Den enkelte bør blive mere bevidst om  hvor “almindeligt og udbredt” det er at havne i en “kultur-betinget depression”, hvad årsagerne kan være, og hvad der kan gøres for at forebygge alternativt helbrede. Alene bevidstheden om, hvor “normal egen situation” rent faktisk er, fjerner en stor del af presset. Arbejdsgiverne (private eller offentlige) bør fokusere på deres største aktiv, nemlig medarbejderkapitalen, og sørge for at den trives bedst muligt og at der på arbejdspladsen indføres “trivsels-rutiner” som forebygger stress. Politikerne burde gå foran alle andre ved åbent at erkende, at vi i samfundet har en ny type “folke-sygdom”.  Det kræver åben oplysning og bevidst politisk og økonomisk støtte til diverse forebyggende sundhedstilbud. Bl.a. burde det anerkendte behandlersystem, som er uddannede til at helbrede, få mulighed for at samarbejde med en lang række af de alternative behandlingssystemer, som er uddannede i at forebygge. Dermed ville den enkelte frit kunne vælge, en flerstrenget, forebyggende og holistisk indsats for egen sundhed.

Efter min mening ville alle vinde på lidt længere sigt. Den enkelte kan lære noget om, hvad man selv kan gøre når presset vokser og bliver til stress. Arbejdsgivernes gevinst ville blive mere energifyldte og aktive medarbejdere, som ikke belaster i fraværsstatistikken. Og det offentlige ville uden tvivl tjene mere ind på karrusellerne end de sætter til på gyngerne.

Hvad er en “kultur-betinget depression”?

En “kultur-betinget depression” er et forløb, der starten med et oplevet pres. Det kan være et pres gennem et enkeltstående chok eller en lang serie af mindre pressede situationer over en lang periode. Når presset bliver stort nok opstår det vi kalder en stress-tilstand. Hvis der ikke gøres noget effektivt for at aflaste årsagerne til den stress man har, kan det resultere i en depression.

De fleste tror at en depression ikke rammer dem selv. Det er første fejltagelse, alene af den grund, at fænomenet depression er opstået, når du sammenhængende i 2-3 uger har følt dig nedtrykt, mangler glæde, lyst eller interesse samt oplever træthed og mangel på energi… og hvor mange af os har ikke jævnligt oplevet at føle os “grå og triste”?  

Det der forårsager dit pres, kan være en eller flere enkeltstående faktorer, hvoraf flere skaber en ændring, der kolliderer med ens egen overbevisning om status eller identitet, samtidig med at der ofte sker en lang række af andre – ofte uforudsete – følgevirkninger. Der kan være tale om skilsmisse, en afskedigelse, større jobforandringer, større økonomiske forandringer, større ændringer i boligforhold, ny skole. Det kan være ændringer i sove- eller spisevaner, dårligt ægteskab, seksuelle problemer, graviditet, problemer med fx. chef, familie og venner. Der kan også være tale om opvækstbetingelser, tilskadekomst eller at en nærtstående dør….Effekten af disse og sikkert mange flere årsager, berører vores grundliggende livsholdninger, vores overbevisninger og værdier. Dermed påvirkes vores selvværd og selvtillid. Vi føler at “det vokser os over hovedet”….

Som foredragsholder og terapeut har jeg mødt en del overraskelse over, både årsagerne og selve definitionen af en depression. Som mange impulsivt udbryder “så har jeg ski tit været i en depression”.  Problemet er ikke nødvendigvis at være langt nede, problemet er at rigtig mange ikke erkender, hvor alvorlig deres situation rent faktisk er, førend de lige pludselig “går i sort”. En depression har det nemlig med at snige sig langsom ind bag huden, indtil den pludselig opleves som noget uhåndterligt. Som en af mine klienter udtalte det “som virksomhedsleder, har jeg været vant til at planlægge og at klare lidt af hvert. Bl.a. plejer jeg altid at ordne min bil hver weekend. Denne lørdag stod jeg igen -udstyret med spand, klude og støvsuger- og vidste lige pludselig ikke, hvordan jeg i bogstaveligste forstand skulle gribe opgaven an. Først da blev jeg klar over, at der var noget helt galt!”….Denne beskrivelse af hvor svært det er at erkende egen depression, er bestemt ikke usædvanlig.

Kan stress og depression føre til fysisk sygdom?

Årsagen til en depression handler først og fremmest om, hvordan du takler de pressede eller stressende situationer du havner i. Hvor meget du ignorerer dine følelser. Det er nemlig sådan, at der ikke eksisterer en tanke i os, uden at der opstår en følelse. Og alle følelser påvirker vores krop. Samtidig kan du stresse din krop gennem mangel på søvn, dårlig vejrtrækning, mangel på daglige faste spisevaner, mangel på bevægelse, mangel på hvile og stille stunder og ikke mindst gennem dine medfødte evner til at forestille dig noget. Vi kender alle til udsagn, som  “tænk positivt”, “spis sundt”, “dyrk motion” osv. Grunden til at vi ikke efterlever det, er at vi efterhånden tror, at vi skal “overdyrke” hvert enkelt område, i stedet for stille og roligt, at bibeholde almindelige sunde leveregler.

Psyken – dette underlige usynlige fænomen – gøres samtidig til genstand for noget “mærkeligt”, fordi vi ikke kan “se” hvad der foregår. Vi underkender, at 80% af samtlige diagnosticerede sygdomme er af psykosomatisk art. Det vil sige, at sygdommen eksisterer af psykiske årsager. Det er sådan, at både noget psykisk og noget fysisk udløser et pres, som udløser spændinger, som forårsager de fleste sygdomme. Med andre ord, kan siges, at psyken stort set altid har en afgørende finger med i langt de fleste sygdomme. Derfor burde det være indlysende, at både forebyggelse og behandling kræver en flerstrenget indsats. En såkaldt holistisk indstilling, som bl.a. inkluderer viden om både de kognitive (psykosociale) menneskelige vilkår, samt viden om kropslig sundhed i bred forstand. Vi består trods alt af både krop, psyke og energier.

Gør noget ved din stress

Hvordan opleves en depression – og hvorfor tager den overhånd?

Den sværeste erkendelse er som nævnt, at erkende egen tilstand. Jeg skal forsøge, at beskrive egen oplevelse fordi den, glimrende falder sammen med, hvad jeg siden har erfaret, at andre oplever:

Selv om du føler dig meget presset, fungerer du nogen lunde som du plejer, på de fleste områder. Hver gang du registrerer “dit sorte humør”, bider du tænderne sammen og kæmper dig videre i dagligdagens forskellige pligter og gøremål. Som regel kan du sagtens forstå, hvorfor du af og til er i dit sorte humør. Der er jo sket den eller den forandring, eller du har knoglet meget længe, der er ikke noget at sige til at du føler dig træt og grå….. Efter et stykke tid på denne vis, hvor du forsøger at genoprette dit liv, kan det være, at du registrerer, at “det, du sætter i gang, ikke rigtig lykkes”. Muligvis registrerer du, at du udover bekymring, begynder at sove dårligt.

Du føler dig stresset og tror stadig på, at du blot skal bide tænderne sammen og kæmpe dig frem imod dine løsninger….. Efterhånden oplever du, at tanker og følelser kværner rundt uden mål og med, Du føler angst fordi overblikket kun kommer i glimt. Hvis du taler med familie og venner om din situation, kan du ofte opleve, at deres “gode råd” føles som et yderligere pres, dels fordi du er flov over det du byder dem og dels fordi du er flov over at du er så forvirret. Oftest skjuler du, hvor dårligt du rent faktisk har det. Du mister gnisten, lysten, glæden og interessen. Føler dig træt og uden energi… Du er nu i en depressiv tilstand….

Du begynder at tage dig selv i koncentrationsbesvær og hukommelsessvigt. Du har svært ved at udtrykke din egen forvirrethed. Du trækker dig ind i dig selv, isolerer dig fra omgivelserne. Du kan ikke rigtig udtrykke, hvad du egentlig oplever. Ofte har du forskellige ideer om, hvad du eventuelt
bør gøre, men du kan af ukendte grunde, ikke finde ud af at handle det ud. Du oplever nu en forvirret vekslen mellem uro, sløvhed, søvnproblemer, appetitmangel, sultfornemmelse, skyldfølelse, selvbebrejdelse. Din angst og utryghed vokser yderligere. Du foretrækker sofaen eller at blive under dynen, du får dødstanker….Du er nu det der kaldes udbrændt!

Fornemmelsen er som at være i et akvarium, hvorfra du observerer, at det meste af dette passerer, uden at du evner, at gøre noget ved det.

Går det rigtig slemt ryger jobbet. Økonomien bliver smal. Partner, børn og andre er bekymrede, forstår ikke hvad der sker, eller hvad de kan gøre. Måske ryger ægteskabet, huset osv. Samtidig får kroppen ikke nok næring, musklerne ikke nok bevægelse, søvnen udebliver og alle lyde bliver overdimensionerede. Det gør bogstaveligt ondt i både krop og sjæl. I yderste konsekvens opleves det som om, at kun vejrtrækningen fungerer… Livet bliver bogstaveligt uden håb!

Vær selv aktiv – forebyg gennem synlighed!

Både som terapeut, foredragsholder og en der selv har prøvet hele turen, har jeg stiftet bekendtskab med systemets og omgivelsernes måde at håndtere den “usynlige” tilstand, som stress og depression er. Også fra mine foredrag ved jeg, at stort set alle, som har en “usynlig sygdom” oplever at, det sværeste ikke altid er selve sygdommen, men derimod manglende forståelse, imødekommenhed og brugbare tilbud fra omgivelserne. Selv om der langsomt er ved at ske en holdningsændring, oplever jeg, at der stadig mangler et offentligt, flerstrenget forebyggende og behandlingsmæssigt sundhedstilbud. Hvis den enkelte ønsker forebyggelse i stedet for behandling, er det desværre stadig op til egen viden om, hvilke gode muligheder, der eksisterer.

Det må være på tide, at samfundet erkender behovet for en helhedsorienteret løsning. At vi accepterer at vi alle er i risikozonen for at erhverve en “kultur-betinget depression”. En usynlig sygdom, der som en influenza kan plejes og gå i sig selv, eller udvikle sig og få endog store konsekvenser. 

Samtaleterapi er vejen ud af stress og depression

STRESSET OG UDBRÆNDT

STRESSET OG UDBRÆNDT

Her er historien om, hvor galt det kan gå, hvis man har lidt ambitioner, gerne vil prøve noget nyt, og gerne vil hjælpe sit firma ud af en knibe. Prisen kan være høj – vores læser ser nu, hvordan hun langsomt og umærkeligt er gledet ind i udbrændtheden. Vi bringer hendes historie til skræk og advarsel, mens vi krydser fingre for, at hun snart finder sig et andet job, hvor man har lidt mere respekt for medarbejdernes trivsel.

Dette er en rædselshistorie, og jeg ved at de fleste vil ryste på hovedet og sige, at jeg ikke er rigtig klog. Men det var tillokkende at lave noget spændende “i en fjorten dages tid, til vi har fået en ny ansat.” 

Det skal lige siges at min umiddelbare chef ikke bad mig om at vikariere.
Han vil gerne selv have den omtalte stilling. Men ledelsen kan ikke undvære ham i hans nuværende position.

Jeg sidder i et relativt nyt job. Jeg har været ansat i firmaet i tre måneder.
De sidste 2½ måned har jeg udfyldt en anden jobprofil end den jeg blev ansat
til at udfylde.

Og det går jo godt. Så godt at firmaet gang på gang har udsat at ansætte en i det job jeg vikarierer i. 

Problemet er bare, at jeg ikke har fået støtte til at udøve den nødvendige autoritet der burde følge med udfyldelsen af positionen. Også selvom det er midlertidigt. 

Det er forventet at jeg tager ansvaret for hele området i virksomheden.

Det er ret svært uden den fornødne autoritet og støtte fra min foresatte.

Når et projekt bliver startet op, går der sjældent mere end en uge, sommetider kun et par timer, før jeg får at vide, at der nu er taget en ny beslutning, og at det jeg har arbejdet på enten ikke kan bruges, eller har fået en lavere prioritet.

Det forventes at jeg arbejder 40-45 timer om ugen. (jeg er ansat til 37) og til den løn jeg oprindeligt blev ansat til. Til trods for at stillingen jeg “midlertidigt” udfylder burde give godt 6-7000 kr. mere om måneden. Dette ville ikke være så slemt i en periode, hvis jeg kunne få lov til at tage nogen beslutninger selv. Men jeg får hele tiden at vide at det har jeg ikke kompetencen til. ( Men jeg har kompetencen til at udfylde stillingen )

Jeg har søgt stillingen da det er et område jeg interesserer mig meget for. Men har fået at vide at det er jeg skam ikke dygtig nok til. ( Men jeg har stadig kompetencen til at udfylde stillingen )  Så derfor vil de “om nogle måneder” lave et jobopslag.

Det sidste nye er at jeg skal have en 6 dages arbejdsuge, med en 24 timers tilkaldevagt hjemmefra. Vel og mærke uden nogen form for kompensation. Hverken lønmæssigt eller med en fridag en anden dag.

Min situation er nu blevet så uholdbar at jeg er begyndt at lede efter et andet job. Jeg lider af alle de klassiske stress-symptomer. Det tager mig efterhånden 2 timer at falde i søvn, og jeg skal hive mig selv ud af døren ved næsen hver morgen. 

Samtaler kan afhjælpe stress

Det går efterhånden også hårdt ud over min familie, der enten ikke ser mig, eller kun ser min ryg foran PC´en derhjemme, fordi “det skal du lige lave til i morgen, det skal bruges kl. 9.00.” 

Heldigvis støtter de mig i alle henseender, men kan ikke vente til situationen er blevet løst.

Jeg føler ikke længere at jeg kan arbejde et sted hvor der i den grad finder udnyttelse af medarbejderne sted. Og når jeg ser mig omkring i den afdeling hvor jeg oprindeligt blev ansat, og stadig fysisk sidder, kan jeg se at jeg ikke er den eneste. En del af problemet er at chefen for afdelingen er meget ambitiøs, og at det generelt er meget unge mennesker uden erfaring på arbejdsmarkedet der er ansat. Jeg er en “gammel” medarbejder, først i 30´ne, eneste kvinde i afdelingen, er meget selvstændigt tænkende, og er ikke vant til at blive kostet rundt med. 

Jeg kunne banke i bordet og sige min oprigtige mening, og vil også gøre det. Dog først den dag jeg har et andet job på hånden og sammen med en opsigelse, da det vil betyde omgående fyring, med samarbejdsvanskeligheder til grund. Det kender jeg firmaet godt nok til at vide nu, og har set det ske et par gange allerede.

Jeg vidste af erfaring, at IT-branchen var et arbejdsmæssigt hårdt område. Nu har jeg fundet ud af at den også kan være skamløs. 

Moralen må være: Jeg skulle have sagt fra efter fjorten dage, men gjorde det ikke. Det blev til en ond cirkel, hvor forholdet mellem min chef og jeg er blevet hurtigt forværret. Derfor skal man se sig for, inden man siger ja til at udfylde et job langt højere i hierarkiet,  gøre det rimeligt godt, komme lige ind fra gaden og være kvinde uden diplomer og medaljer.

Online stress kursus

NÅR ALDEREN TRYKKER – HOS DIG SOM JOBSØGENDE

NÅR ALDEREN TRYKKER

Som tidligere “headhunter” ved jeg, at mange går i panik, når de nærmer sig 40 år……….. ”det er karrierens sidste job, jeg nu skal søge”. Problemet er dobbelt: Virksomhedernes holdninger til alder – og ansøgernes.

Vi vil meget gerne have synspunkter fra dig, fra personalechefer, fra AF og fra andre offentlige myndigheder. Faktisk ville vi med denne debat gerne yde vores beskedne bidrag til at vende udviklingen.

Virksomhederne udelukker de ældre fra de gode jobs! De tror, at man er tæt på at være hjernedød, når man nærmer sig de 50, og at man er hinsides al terapeutisk rækkevidde. Skulle man komme til samtale, bliver man nemt stemplet som overkvalificeret – og virksomheden kan sikkert ikke honorere lønkravet. Det er det gennemgående træk efter Jobm@gasinets mange læserreaktioner at dømme.

Af de mange tusinde ansøgninger, jeg har gennemgået og vurderet i løbet af min karriere, er der eet markant fællestræk: Ældre ansøgere bruger megen plads på at forsvare deres alder! ”Jeg nærmer mig de 50 men er rask og rørig” osv. Det er egentligt forfærdeligt, at man nu skal til at undskylde sin alder.

Det grå guld

Ordene god og gammel optræder tit sammen. Undtagen ét sted: I avisernes jobannoncer. Her hænger god og gammel absolut ikke sammen.

Hvad vil virksomhederne da have? Gerne en ung medarbejder med masser af erfaring. På baggrund af det paradoks er det ikke så underligt, at mange IT-stillinger i dag er ubesatte. Men samtidig går der ubeskæftigede folk med en IT-uddannelse rundt i Danmark.

Hvorfor får de så ikke et job? I nogle tilfælde er deres uddannelse forældet. Men her var det værd at tænke lidt utraditionelt: Måske er programmørens viden om PL/1-programmering ikke umiddelbart anvendelig i dagens Internetvirksomheder. Men hans/hendes viden om systemadministration eller god programmeringsskik har ikke nogen “sidste salgsdag”.

Efteruddannelse af de modne medarbejdere
Så i stedet for at vente i flere år på, at de unge, nyuddannede IT-folk kommer ud fra skolerne, kunne virksomhederne lige så godt ansætte en erfaren, ældre medarbejder og sende vedkommende på efteruddannelse.

Der er masser af kurser at vælge imellem. Og mon ikke en erfaren programmør hurtigere lærer at programmere i Visual Basic end en, der først skal have at vide, hvad en løkkestruktur er for en størrelse?

Desuden har de ældre medarbejdere andre fordele i forhold til de unge. Ganske vist kan de helt unge lægge en masse energi i jobbet. Men efter nogle år får de gerne andre interesser: Så skal der stiftes familie. Og nattegråd, bleskift og kolikanfald fylder pludselig meget mere end virksomhedens ve og vel i
medarbejderens bevidsthed.

Det problem har de modne medarbejdere ikke. Her er ungerne allerede fløjet fra reden.

Dermed er det ikke sagt, at virksomhederne ikke skal gå efter at få unge medarbejdere. Naturligvis skal de det. Men det er en dårlig vane at kigge på fødselsåret som det første, når bunken af ansøgninger til det nye job ligger på personalechefens bord.

JOBTRÆNING – EN FED FORRETNING

JOBTRÆNING - EN FED FORRETNING

Jobtræning er jo i al almindelighed noget, man ser ned på, og måske endda betegner som spild af tid eller det, der er værre… For mit eget vedkommende har jeg nu haft nogle rigtigt gode erfaringer i de to omgange, jeg har været i jobtræning.

Da jeg var blevet afskediget fra det job, jeg havde haft i 19 år, henvendte jeg mig på AF for at få et 10-ugers kursus i at bruge programmerne i Microsofts Office-pakke, som jeg på daværende tidspunkt ikke havde noget kendskab til. Men det fik jeg at vide, at det kunne slet ikke lade sig gøre. Det var jeg slet ikke arbejdsløs nok til! Til gengæld kunne jeg komme i jobtræning, og AF havde en tyk mappe med steder, hvor man kunne komme i jobtræning. I denne mappe valgte jeg et undervisningssted for voksne ledige, som jeg kendte lidt til i forvejen.

Det var da også et rigtigt dejligt sted at være i jobtræning. Jeg skulle udarbejde og korrigere undervisningsmidler samt også undervise i EDB, som er min store interesse. Alt i alt havde jeg en dejlig tid som edb-underviser. Når man ser bort fra lønnen, som var temmelig beskeden (ca. 66 % af den løn, jeg havde fået i det almindelige arbejde som lærer i folkeskolen).- Jeg var rigtigt glad for at være der og lærte selv mange af de ting, som jeg ikke kunne få bevilget kursus i. 

Normalt er man i jobtræning i 6 måneder ad gangen, men det lykkedes mig at få det forlænget til et år. Så var det imidlertid også slut. Selv om jeg havde fungeret udmærket og fik en god udtalelse af projektlederen, var der ikke noget at gøre: Jeg måtte holde op, så en anden kunne komme i jobtræning i den samme stilling. – Det undrede mig imidlertid, at det amt, der havde ansat mig i jobtræningen, ikke kunne finde et tilsvarende job et andet sted. Fra amtets side (og enhver anden arbejdsgivers side) er det jo en rigtigt god forretning: At man kan få en person til at udføre et ganske almindeligt job, men kun betale 2/3-dele af lønnen! Hvorfor skulle man så ansætte nogen på almindelige vilkår?

Jeg kom et år senere i jobtræning i en privat nystartet firma som edb-konsulent. Igen det samme billede: Et godt job, som jeg var glad for. – Efter tre måneder, hvor virksomheden fik 40 kr. i tilskud pr. time, ville virksomheden afskedige mig. Ikke fordi de var utilfredse, men fordi de ikke havde råd til mig. Denne jobtræning blev forlænget med en måned, så jeg i alt var i jobtræning i 4 måneder. Derefter var det slut.

Jeg har spekuleret en del over, hvorfor det er sådan. 

  • Hvordan kan det være, at jobtræning er så ringeagtet? 
  • Hvorfor fører jobtræning ikke til en almindelig ansættelse? 
  • Er det sådan, at virksomhederne er blevet vænnet til, at de kun skal ansætte folk, hvis der følger en pose penge med personen?

Der vil jo som regel være en indkøringsperiode, hvor den nyansatte person ikke yder en fuld arbejdsindsats. Men derefter er det jo et helt almindeligt stykke arbejde, som personen yder, bare til en væsentlig lavere løn. – Det er jo ikke bare mig, der har det sådan. Det er en historie, jeg har hørt mange gange: Jobtræningen fører ikke til en varig ansættelse. Ja, selv om det går godt, bringes jobtræningen til ophør uden videre. 

Med statsministerens ord: “Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” Kan det ikke lade sig gøre, at ansætte en person i jobtræning med en efterfølgende regulær ansættelse? Eller i det mindste med en forpligtelse til at ansætte vedkommende x antal måneder/år efter jobtræningen?

Læs også:

Med alderen…….

Med alderen.......

Man kan jo også inddele menneskene ud fra andre kriterier end alderen. Især fordi man efterhånden må erkende, at alderen ikke altid giver det korrekte billede af en person. Man kan derfor også tale om sunde og raske, syge og svagelige osv. Denne inddeling har ikke noget med alder at gøre, den er fælles for alle alderstrin om end den procentvise fordeling ændres med alderen.

Livet er som en elevator.

Livet er som en elevator. Man begynder i stueetagen ved år 0, og efterhånden som man bliver ældre, får en uddannelse og bliver mere erfaren, køres man op gennem etagerne, til man når slutetagen, der er forskellig for hver enkelt.

Når man undervejs ser ud til siderne, opdager man, at man er sammen med andre på ens egen alder, måske med samme uddannelse og erfaring. Alle har tidsperioder tilfælles f.eks. Besættelsestiden, Ungdomsoprøret, Den kolde Krig m.m.

Selvfølgelig har man undervejs oplevelser sammen med andre på et andet elevatorniveau f.eks. forældre, børn, elever m.fl. Med dem kan man mindes perioder i livet, man er fælles om. Sin egen tid kan man imidlertid ikke løbe fra.

Man kan forestille sig, at elevatoren og elevatorskakten er forsynet med gennemsigtige sider, loft og bund. Alle ser det samme, men opfatter det forskelligt, alt efter hvor højt elevatoren er kommet op. Udsynet præges af erfaring, livsindstilling m.v. og er forskelligt fra etage til etage.

Man er derfor præget af sin alder. Før i tiden var det let. Man var enten barn, ung, voksen eller gammel. Betegnelsen gammel er senere i korrekt sprogbrug skiftet ud eller suppleret med ældre, senior, det grå guld m.m.

Man kan jo også inddele menneskene ud fra andre kriterier end alderen. Især fordi man efterhånden må erkende, at alderen ikke altid giver det korrekte billede af en person. Man kan derfor også tale om sunde og raske, syge og svagelige osv. Denne inddeling har ikke noget med alder at gøre, den er fælles for alle alderstrin om end den procentvise fordeling ændres med alderen.

Hvem tegner billedet af de mere modne og erfarne?

Det gør vi alle. Tænk blot på, hvorledes man som barn opfattede sine bedsteforældre. Den opfattelse kan præge ens syn på ældre generationer livet igennem, indtil man selv nærmer sig det pågældende alderstrin. 
I offentligheden tegnes billedet fortrinsvis af den del af befolkningen, der sidder på de centrale funktioner i medierne, i erhvervslivet eller i den offentlige sektor. Kort sagt, kvinder og mænd i karrieren, hver set fra deres plads i elevatoren.

Ældre Sagen medvirker også hertil. Alene navnet Ældre Sagen!!! Hvad signalerer dette? Sammenhold det med de sager, som Ældre Sagen i øvrigt rejser over for politikere, offentligheden og i pressen.

Men ret beset, billedet er forkert. De mere modne og erfarne er lige så forskellige som resten af befolkningen. Uanset hvor meget man gør opmærksom på, at alder, erfaring og kompetence er tæt forbundne, er det reelt kun rejsebranchen og skatteministeren, der har fundet ud af, at det grå guld er værd at satse på. 

Hverken medier, erhvervsliv eller den offentlige sektor har som helhed erkendt, at i dag er de ældre generationer anderledes kompetente end for blot få årtier siden.

Derfor et stort HURRA for Ikast kommune. Her har man besluttet helt at droppe begrebet ældre, og den afdeling, der hidtil har heddet “Ældre – og Sundhedsafdelingen” er kommet til at hedde “Sundhedsafdelingen”.

Læs også:

Vis respekt for en ansøgerens tid

Vis respekt for en ansøgerens tid

Efter en række jobsamtaler, hvoraf det tydeligt fremgår, at virksomhederne ikke har gjort deres hjemmearbejde. Dermed spilder de både deres egen og ansøgerens tid. De gør også sig selv en bjørnetjeneste på længere sigt, hvor vi oplever mangel på arbejdskraft i flere og flere områder af dansk erhvervsliv, skal de være på mærkerne for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. 

Under artiklen giver vi nogle bud på, hvordan man kan tackle sådanne samtaler og måske endda få noget positivt ud af dem.

Det manglende opslag

Jeg har sendt en del uopfordrede ansøgninger ud og blev indkaldt til første samtale angående et job i receptionen. Vi havde en god snak, men han ville godt lige snakke med andre også hvilket jo er fair nok, men han skulle lige ud at rejse i ugen efter, men så ville de slå jobbet op på AF’s hjemmeside og på deres egen hjemmeside. Jeg holdt øje med både AF’s side og deres egen, men stillingen blev aldrig slået op, men i slutningen af uge 2 fik jeg den besked, at stillingen var besat til anden side. Jeg har heller ikke siden set noget så de må jo have haft andre, som har søgt uopfordret. Men hvorfor så sige, at de vil slå den op?

Blæksprutte = hushjælp?

Dernæst var jeg til samtale hos 2 forskellige arkitekter som lige ville se giraffen, men egentlig ikke havde en decideret stilling, men kunne måske skabe en. Den ene mente i fuld alvor at hun – udover at være blæksprutte – kunne sætte mig til at skrælle kartofler og gulerødder og vaske op, hvilket jeg ikke lige mente, så det var en hurtig jobsamtale.

Bestyrelsens godkendelse manglede

Så kom den næste som var et lille familiefirma som godt kunne tænke sig at have en blæksprutte, hvilket de ikke havde i forvejen, men der var meget travlt. Vi fik en lang snak og de have udformet en masse spørgsmål og de sagde at de var vældig interesseret, men nu skulle bestyrelsen jo lige spørges og så viste det sig (efter 2 uger), at der ikke var penge til det og heller ikke plads. Jeg syntes jo, at man burde have gjort det i den modsatte rækkefølge og forhørt sig først om det kunne lade sig gøre inden de indkalder mig. Det tager jo både deres egen og min tid samt at det giver jo håb hver gang man bliver indkaldt.

Krav om ledererfaring ikke omtalt

Så blev jeg indkaldt til et advokatfirma, hvor det også var et job i receptionen. Her var det så positivt at man fik besked samme dag, men jeg fik det ikke fordi der var en anden som var mere kvalificeret fordi hun havde ledelseserfaring så de mente at hun var bedre til at styre piccolinerne end jeg og det kan jeg jo ikke stille noget op overfor, men hvorfor så de ikke det i min ansøgning og undlod at indkalde mig hvis det var kriteriet.

Software-kendskab ikke nødvendigt, eller?

Det næste firma kunne også give besked samme dag og jeg kom til samtale og det gik også fint og det betød ikke noget at jeg ikke kunne Navision for det kunne jeg lære, men det endte alligevel med at de ansatte en som kendte Navision. Hvis det var vigtigt, hvorfor så overhovedet indkalde mig når han godt ved at jeg ikke havde kendskab til det program.

Manglende forberedelse og langsommelighed

Nu følger så et firma – som fra jeg hørte fra dem første gang – og indtil jeg kom til samtale var der gået 1 måned og alligevel var han ikke særlig godt forberedt og var ikke særlig god til at føre en jobsamtale. Resultatet var, at han ville give besked sidst i denne måned og jeg har på nuværende tidspunkt ikke hørt noget endnu og det er 3 uger siden så man kan jo selv regne ud hvordan det er gået.

“Vi sender kontrakten i dag”

Det der slog hovedet på sømmet var, at jeg i går var til samtale og havde på forhånd udfyldt en personlighedstest, som skulle gennemgås, men vedkommende som skulle gøre det var blevet forhindret, men ham jeg talte med havde læst resultatet og der var ikke noget som forskrækkede ham og vi havde en god snak og han var meget interesseret og endte med at sige at jeg kunne gå hjem og sove på det men det syntes jeg ikke var nødvendig og det syntes han åbenbart heller ikke for han ville lige tage en snak med hende, som skulle have været med og så ville han sende ansættelseskontrakten den næste dag. Han ville så ringe til mig senere på dagen og det gjorde han også – blot for at fortælle at det ikke var mig som fik jobbet, men kunne tilbyde et barselsvikariat, som jeg selvfølgelig tog imod for trods alt at have noget og hvem ved hvad det kan føre til, men det var uden glæde fordi jeg blev så grusomt skuffet da jeg var overbevist om at jeg havde fået jobbet.

Software-kendskab, endnu en gang

Jeg får lyst til at fortælle om en anden jobsamtale jeg var til. Jeg havde faktisk snakket med vedkommende for 5 år siden da jeg også sendte uopfordrede ansøgninger ud og nu havde jeg så sat en annonce i avisen som han reflekterede på og vi fik en lang snak og han kunne godt huske mig og jeg sagde, at sidste gang strandede det på at jeg ikke kunne Navision men det betød ikke noget sagde han. Så jeg kom til samtale og han skulle selvfølgelig tale med andre og selvfølgelig var der en anden som fik det, som kunne Navision. Men hvorfor så indkalde mig?

Så tag jer dog sammen!

Jeg synes at de mennesker som indkalder til samtaler skal tænke på at det tit er mennesker som har oplevet mange skuffelser og som ikke nødvendigvis samler på dem og derfor skulle de tænke sig lidt om og kun indkalde dem som de ved har de kvalifikationer som de søger. Det er ikke så slemt at få et afslag om ikke at komme til samtale som det er at have været til samtale og så få et afslag. I det mindste skal de lade være med at sige noget som kan fortolkes derhen, at man får jobbet og frem for alt skal de lade være med lyve for en men hellere sige sandheden.