røverhistorie

røverhistorie

Igår da vi kom hjem fra vuggestuen legede Ludwig at han kørte rundt på sin scooter og samlede penge ind, som han så gav til mig for at jeg kunne lægge dem i hans brystlomme. Pludselig begynder han at fortælle mig lidt af en røverhistorie…

– Mor! Lommen tom! … Julemanden tag min peng!
– Tager Julemanden dine penge? Det er da ikke så godt!
– Julemanden tag min peng … og slår mig!
– Slog han dig også? Hvad er det for en væmmelig Julemand?
– STOP Julemand! STOP!
– Siger du det til Julemanden?
– STOP tag min peng Julemand!

Ludwig kaster sig ned på gulvet og gemmer sit ansigt, siger hulkelyde og rejser sig op igen.
– Ked af! Mor, trøst mig..
Jeg aer ham på kinden og han smiler drilagtigt igen.

– Glad igen! Ikk ked af mer!
– Nåe, det var da godt Ludwig. Sikke da en dum Julemand.
– Neeeeeej.. Sød Julemand!
– Er han sød? Men han tog jo dine penge og slog dig?!
– Neeeeej Mor… Han gaver i strømper!

Ludwig har vist noget af en fantasi, og så håber jeg altså at der findes en lidt sødere Julemand end ham Ludwig beskriver.

Gammeltorv

Gammeltorv

Ludwig snakker rigtig meget om busser herhjemme og peger på dem hver gang der kører en forbi når vi er ude.
“Røøød bus, guuul buus”

For et par uger siden havde Frederik fri, så jeg gik selv ned for at hente Ludwig i vuggestuen og overraske ham med at vi så kunne tage bussen hjem derfra. Det var godt nok kun 4 stop, men det betød alverden for lille Ludwig og da vi kom hjem kunne han slet ikke få ordene ud af munden af bare begejstring da han skulle fortælle det til far.

Jeg lovede ham så at vi her i julen kunne tage bussen ind til byen og kigge på julemarkedet inde på Gammeltorv i Aalborg. Og det gjorde vi så i dag.

Byen var ikke åbnet endnu da vi kom derind så vi gik bare og kiggede på vinduer, på den opstillede skøjtebane og på karrusellerne ved julemarkedet.

Da klokken så slog 10 besluttede vi os for at gå ind på Baresso for at se om regnen ikke snart ville holde op igen. Så fik Ludwig sig en æblemost, jeg en karamel latte og så delte vi et par lune klejner. Vi sad ved vinduet, så vi kunne holde øje med busserne der kørte forbi. Ih hvor vi hyggede os, skålte i klejner og snakkede om gårsdagens juletræsfest.

Efter 30 minutter ville Ludwig gerne videre, så vi drak op og gik op mod Gammeltorv.
Her prøvede vi, som de eneste, børnekarrusellen. “Vi drejer rundt!” og Ludwig ville slet ikke af hesten igen! Så jeg måtte lokke ham af med løftet om at vi gik hen og købte brændte mandler, som han selfølgelig måtte bære i sin lomme.

Så kiggede vi efter juletoget, men det var ingen steder at se. Da vi gik ned til Salling og kiggede på deres julevinduer, kørte toget pludselig forbi os. Så vi skyndte os op til torvet igen, så vi kunne komme med på dens første tur.
Jeg tror Ludwig synes det var rigtig sjovt, men det bumlede så meget at han til sidst blev lullet helt i søvn på den kun 15 minutter korte tur. Så da turen var færdig, gik vi hen mod bussen hjem igen.
Og Ludwig vågnede selvfølgelig helt op ved at vi skulle køre i bus igen.

Det har simpelthen været SÅ skøn en dag, bare at være Ludwig og jeg. Ikke tænke på nogle praktiske ting eller at vi skulle nå noget, nej, bare ren hygge og afslapning i hinandens selskab. Det tror jeg vi begge har haft brug for, for vi har faktisk ikke rigtig været alene sammen siden Dagmar blev født.
Ludwig har også været ekstra mor-glad da vi kom hjem, og vi fik os en kort lur sammen i hans seng og efterfølgende sov han halvanden time i mine arme da vi satte os ned i stuen til min mor og Dagmar.
Det er bare noget helt særligt at være sammen med Ludwig nu hvor vi kan føre en reel samtale med ham, så er det altså bare så meget mere fantastisk at være forældre til sådan et lille imponerende individ!

Dagen i dag har virkelig fået øjnene op for mig, hvor meget det betyder for os og vores forhold at være alene nogle gange, så jeg håber vi snart kan finde en dag igen og måske gøre det til en fast mor/søn-ting at lave noget uden far og Dagmar.

Jeg er stadig frustreret og ked af det…

Jeg er stadig frustreret og ked af det…

Nu har jeg den seneste måned siden vi blev informeret af kommunen om reformen, søgt 10 jobs, fået et afslag og de andre ignorerer mig vist bare. Og jeg har ikke været kræsen, for jeg har søgt på alt mellem rengøringsassistent til indretningskonsulent!

“Flyt bare til noget mindre”, “Find et job” – jaja Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, det er bare ikke så let! Vi har da ikke råd til pludselig at skulle flytte til noget mindre og stå med to huslejer, bare fordi regeringen synes det. Og er der overhovedet noget ordentligt at bo i til det beløb I så gavnligt skænker os? Eller er det ikke tilladt for de små i samfundet at kræve bare en smule standard?
Men selvom jeg ikke har lyst til at flytte herfra, så har jeg også her gjort mit forarbejde og skrevet os op til mange og meget mindre boliger og kigger ugentligt efter nye boligopslag – intet nyt på den front heller.

Jeg nyder virkelig min sidste tid på barsel!

Og jeg er hverken doven eller uvillig til at tage arbejde! Og hvis det er et must for at være kontanthjælpsmodtager, så skulle jeg slet ikke have været berettiget i første omgang! NÅ!
Og når medierne gang på gang interviewer mennesker der synes “det er så forfærdeligt at få taget kontanthjælpen, for de har ikke overskud til at få et arbejde” så er det sgu da klart at alle tænker “GODT, der endelig bliver en konsekvens”.
Så find da nogen det virkelig går ud over! Find en kernefamilie, far, mor og børn, der er nødsaget til at flytte fra hinanden for ellers er der hverken tag over hovedet, mad på bordet … hvis overhovedet et bord at stille det på!
Find en der er for syg til at arbejde, men ikke syg nok til at komme på førtidspension, haha, så kan vi lige fjerne lidt af din indkomst så du ikke længere har råd til at betale medicin og behandlinger, så du er endnu længere fra at blive rask.
Find den nybagte mor der føder d. 31 december 2013, som d. 1 januar 2014 ikke længere vil have råd til at holde barsel fordi hun bor sammen med faderen til hendes barn, der tjener lige nøjagtigt mere end kontanthjælpen. Skal hun så bare aflevere sin 1 dage gamle baby i vuggestuen, eller tage babyen med på arbejde … hvis hun da er så heldig at finde sådan et med en nyfødt på armen.

Ja, jeg undrer mig bare…

Ved næste valg stemmer jeg på Robin Hood, han har da hjertet på rette sted – at tage fra de rige og give til de fattige. Hvorfor blive ved med at give de rige flere skattelettelser, så forskellen mellem rig og fattig bliver endnu større? Hvad med at bruge de penge på at skabe flere ressourcer til at få folk på kontanthjælp i arbejde?

Mellem mine barsler var jeg i aktivering, og hvad var det for noget pis? Hvorfor skulle jeg med min universitetsuddannelse sidde blandt unge med flere dropouts end fingre på hænderne? “I dag skal vi snakke om hvordan man søger ind på en uddannelse” – nå?! Hvad med at sætte mig til noget med liiiiiidt mere relevans, bare en anelse, ikk? En dag skulle vi bare sidde og tegne en cykel! Tegne en cykel! Det er for latterligt til overhovedet at kommentere…
Jeg kunne da godt have brugt hjælp til at få udformet et virkelig godt CV og råd til at skrive gode ansøgninger, så jeg er godt rustet til at træde ind i den barske jobsøgningsverden. Nej, du er under 25 år, så har vi kun den her kasse til dig!
Jeg er spændt på, hvordan de tackler aktiveringen nu hvor jeg er over 25 år – håber jeg bliver positivt overrasket, men jeg tvivler!

Jeg ved en lærkerede

Da Ludwig lige var kommet til verden kunne jeg faktisk ikke rigtig huske nogle børnesange, så når der blev sunget godnatsange så var det meget a’la “Jeg ved en lærkerede, hmm hmm hmm, siger ikke spor” og det kan man da ikke byde et barn, vel?

Nu hvor han så går i vuggestue så synger de en masse sange, både sange som kommer frem i min hukommelse igen, men også en masse vers og nye sange jeg aldrig nogensinde har hørt før. Så ser man mig sidde der på køkkengulvet og forsøge at tyde Ludwigs hjemmebragte melodier og de ord han har lært, som slet ikke er i nærheden af de ord som det i virkeligheden burde være.

Derfor synes jeg at Sanglege-app’en er genial!

En dag hvor jeg sad og kiggede efter nye iPad-spil til Ludwig, så fandt jeg app’en “Sanglege”. App’en indeholder en masse sange, som en sød ung kvinde kaldet Nina udfører med fine og sjove fagter. Ludwig lærte hurtigt sangene at kende, og både nynnede med og efterlignede fagterne med det samme – så der er ingen tvivl om at denne app er med til at udvikle børnene både motorisk, musikalsk og også sprogligt.

Til forældrene er der også den feature at man kan sætte undertekster på sangene, og vupti, så er det ikke længere kun et spil for børnene, men noget man kan være sammen om og det er vi rigtig tit herhjemme. Ludwig finder iPad’en frem og så sidder vi på gulvet og synger og udfører fagterne sammen, og så lærer vi dem hurtigt udenad og så kan vi også synge dem på andre tidspunkter, hvor iPad’en ikke er i brug.

App’en koster 13 kr og har 11 sange, men der er netop kommet en ny opdatering, hvor du kan tilkøbe 21 ekstra sange for 25 kr.
Jeg kan kun tale positivt om denne app, og vil gerne opfordre til at man henter den ned til sit barn og sig selv. Du kan se mere på deres hjemmeside sang-lege.dk eller i App-store.

tradition

Vi håber at du har haft en skønherlig juleaften og at juledagene kun vil gøre dig mere godt.

Vi selv havde besøg af både Lola (mormor), Mormor (farmor) og Farfar (den er god nok…), og det var bare rigtig, rigtig hyggeligt.

BB-traditionen tro inviterede vi til frokost med tre slags sild, lun leverpostej, sylte og dertilhørende snaps og juleøl.
Vi er rigtig glade for den tradition, for så har vi hele dagen sammen hvor vi bare går og hygger og slapper af.

I vores hjem spiser vi gås og flæskesteg til julemiddagen, og da det er Frederik og Farmor der står for den del af menuen, så smagte den som sædvanligt himmelsk! Og traditionen tro, spiste jeg så meget at jeg fik helt ondt i mavsen, haha..

Ris a’la manden er mit speciale, og fordi det var så stor en succes sidste år at blande lidt citronskal deri, så gjorde jeg det igen i år. Så er ris a’la manden knap så tung og fed, når man skal spise flere portioner for endelig at nå frem til den eftertragtede mandel.
I år foreslog Frederik dog et nyt mandel-koncept, og vi lagde uden at fortælle det til nogen 10 hele mandler i ris a’la manden! 10! Og der var lettere forvirring over at både Farfar og Farmor havde fundet en mandel.
Men istedet for at én finder mandlen i første mundfuld og først afslører sin fangst når skålen er helt tom, så spiser alle lidt mere retfærdigt når det handler om at være den der finder flest mandler. Det var vældig skægt, så måske det bliver en ny BB-tradition.

Både Ludwig og Dagmar var utroligt gode og tålmodige hele dagen og nød at have alle de voksnes opmærksomhed, dog måtte Dagmar give efter for søvnen da det var tid til at danse om juletræet.
Herhjemme venter vi alle på at manden i huset tænder juletræet og når han endelig kalder, træder vi ind i stuen og udbryder “Neeeei hvor flot!”.
Så vælger vi hver en sang og starter med den yngstes valg, men da Ludwig gerne ville synge Nu’ det jul igen så sluttede vi af med den istedet. Ludwig elskede at løbe rundt om træet og klappede ivrigt efter hver sang! Der kunne vi rigtig mærke at dette i sandhed er Ludwigs første rigtige jul, hvor han virkelig forstår alting.

Så var det gavetid og Ludwig fik lov at åbne både sine egne og Dagmars gaver, indtil Dagmar vågnede igen og kunne være med til resten af aftenen. Og ja, jeg som verdens bedste mor havde selvfølgelig kreeret verdens bedste ønskeliste for børnene, så ALLE gaver var spot on og Ludwigs blik i øjnene har aldrig været mere begejstret!

Det var bare en rigtig skøn aften! Intet mindre! Bum!
Som skrevet, så håber vi at du havde en ligeså skøn aften – glædelig jul herfra os fire.

STORT

Igår havde vi en dag helt uden planer, og vi valgte at bruge den i børnenes tegn og tog derfor et smut i det nye legeland i Aalborg – Leo’s Legeland.

Efter et par dage med tung julemad og begrænset aktivitet udover dansen rundt om juletræet, så trængte især Ludwig til at der skulle ske noget. Så da vi havde spist morgenmad, skiftet bleer og taget behageligt tøj på, drog vi afsted.

Det er gratis for voksne og børn under 1 år at komme ind, så det var kun Ludwig der måtte lægge lidt i indgangen. Heldigvis ville far gerne lægge ud for ham, og 125 kr. er jo lige til at overkomme.

Hold nu op det er stort! STORT! Ludwig var fuldstændig målløs da vi kom derind og han gjorde først store øjne over alle de flotte dyr i jungleudsmykningen og dernæst over alle de udfordrende baner og legesager der var overalt.
Vi gik først ned til området for små børn, så Dagmar også kunne få brændt lidt krudt af inden hendes middagslur. I det ene hjørne af den enorme hal er der indrettet et rigtig fint område kun til babyer og små børn, hvor de bare kan kravle rundt selv uden at de voksne skal være bange for at de kommer noget til. Hold op, hvor både Ludwig og Dagmar nød det. Dagmar var et stort smil!

Efter lidt tid dér, ville Ludwig gerne prøve noget lidt mere udfordrende, så Frederik gik med ham hen til de mange forskellige store rutchebaner og klatrebaner oppe under hallens loft. Det eneste man kunne høre Ludwig sige var “Mer’ Mer’ Mer’!” og det tog vist mere på fars kræfter end det gjorde på Ludwigs energiniveau.

Heldigvis kunne far tage sig en slapper i det legetøj der er sat frem til de voksne – en skøn, skøn massagestol, som virkelig tager fat om hele kroppen og som der virkelig er kamp om blandt alle forældrene. Stolene stod i hvert fald aldrig tomme mens vi var derude.

Vi spiste ikke derude, så maden kan vi ikke kommentere på. Vi syntes dog at de havde et godt stort udvalg og man kunne også købe mad til de helt små børn, hvilket jeg synes ofte nedprioriteres eller slet ikke er muligt at købe når man spiser ude.
Der var mange spisepladser i hver ende af hallen, og jeg synes at spisemiljøerne var rigtig flotte og så rene og indbydende ud.

Efter 2 timers leg kunne Dagmar ikke mere, så mens far og Ludwig rendte rundt, satte vi os i en af de mange opstillede sofagrupper så Dagmar kunne tage en lille morfar.
Det er ret lækkert at der står så mange sofaer rundt omkring, for så er de voksne næsten altid sikret en god siddeplads mens de kan sidde og følge med i børnenes leg og tumlen.

Vi havde en rigtig god oplevelse derude og vi havde slet ingen betænkeligheder ved at lade børnene lege som de havde lyst til, for sikkerheden omkring alle legeattraktionerne var i top. Det er helt sikkert et sted vi vil anbefale andre at tage hen og vi vil klart derind igen, det er perfekt til en rigtig familiedag, hvor man både får grint og udfordret hinanden i sjove lege.

sprog

Så er endnu et år gået og hvilket år!

For os har årets højdepunkt selvfølgelig været da lille Dagmar kom til verden d. 23 marts. Med hendes fødsel skete der mange ting i vores familie. Vi skulle pludselig være fire i hjemmet, vi skulle være forældre til en pige og Ludwig skulle nu være storebror – så mange nye roller på én gang, men hvis jeg selv skal sige det så har vi også klaret det med bravour!
Selvfølgelig har det været knaldhamrende hårdt, og meget hårdere end vi måske lige havde forestillet os. Det er hårdt at være forældre til to krævende blebørn, som skal have hjælp til en masse ting og det er især hårdt at være alenemor når far hele tiden er på arbejde og forsøge at få to grædende børn lagt i seng på hver deres etage. Det hårde slid og de mange tøjvaske glemmes hurtigt, når man kan høre at de griner sammen på Ludwigs værelse og når de kaster sig om halsen på os af ren uspoleret lykke når vi har været adskilt, også selvom vi blot har været i to forskellige rum. Det er det kærlighed handler om, og 2013 har virkelig været året hvor vi har lært hvad kærlighed er, for intet må være større end den ubetingede kærlighed der er mellem forældre og børn, men især mellem søskende!

Ludwig har påtaget sig rollen som storebror med stor ære, og har lige siden han vågnede og opdagede til sin store forbløffelse at lille Dagmar lå i mine arme og ikke længere i min mave, været det kærligste lille menneske jeg nogensinde har mødt. Han har kysset og krammet hende, hentet sutter og tørret gylp væk, og selvom at Dagmar nu er begyndt at være en værre pilfinger og en lille drillepind når Ludwig leger, så behandler han hende altid med stor respekt og som sin ligemand (eller kvinde…). Så kan man ikke andet end være stolt!

2013 var også året hvor Ludwig virkelig begyndte at snakke, ja munden har jo nærmest ikke stået stille på ham siden han opdagede hvor stor en kraft det talte sprog har. For hver dag der går lærer han flere og flere nye ord og bliver bedre og bedre til at sammensætte lange sætninger, og det er bare sindssygt fedt! Intet mindre, hold op hvor åbner der sig bare en helt anden og meget sjovere verden når vi nu kan kommunikere med ham og han fortæller de bedste røverhistorier – såsom at Julemanden har taget alle hans penge. Arhmen, du skulle have været der!

Frederik gør sig jo ikke kun i det talte sprog, men også i det skrevne og i efteråret debuterede han som forfatter og fik udgivet sin første bog “Livet levet nedenfra”. Det har været en rigtig spændende rejse, både at få solgt sit eget værk, at være i medierne og at møde andre forfattere. Jeg er så stolt af ham og hvad han kan, og når jeg har fulgt ham på sidelinjen kan jeg ikke være andet end inspireret til selv at stræbe efter det jeg godt kan li’.

Og hvordan har mit år så været? Da jeg satte mig ned for at skrive stikord til dette indlæg, så kunne jeg faktisk slet ikke komme i tanke om, hvad jeg overhovedet har præsteret i dette år … måske fordi jeg har haft så travlt med at være mor til to.
Jeg har haft rigtig mange kreative idéer i 2013, nogle bedre end andre, og havde da i en kort periode stor succes med at sælge suttesnore, men så fik jeg travlt med mit studie og jeg forsøgte også at huske at nyde min barsel. Jeg har alt i alt bare haft rigtig mange jern i ilden, og måske også flere end jeg kunne jonglere med.

Hvad kan vi så se frem til i 2014?
Først og fremmest bliver vi jo sat lidt på prøve i forhold til kontanthjælpsreformen, men jeg håber inderligt at vi snart kan blive beriget med et job til mig, så vores lille familie overlever uden for mange mén.
Dernæst skal Dagmar jo starte i vuggestuen her til januar og til sommer skal Ludwig begynde i børnehave – wauw, tiden går virkelig stærkt!
Hvis kontanthjælpsreformen ikke tvinger os fra hinanden inden, så kan vi også se frem til den glædelige begivenhed at vi skal giftes til sommer. Jeg glæder mig helt ustyrligt!

Det der med nytårsfortsæt har jeg aldrig rigtig været god til, men næste år vil vi rigtig gerne blive bedre til at være mere nærværende når vi er sammen. Slut med mobiltelefoner når vi spiser og når vi leger med børnene, intet på de sociale medier kan være så vigtigt at det skal frarøve os kvalitetstiden med hinanden.
De sidste par år har handlet meget om at være forældre, men nu hvor Dagmar er blevet så stor at hun ikke ammes mere, vil vi også være bedre til at have kærestetid. Så d. 21 januar, og så vidt muligt d. 21 i årets efterfølgende måneder, vil være helliget Frederik og Nicholaine – ikke far og mor.
Slutteligt vil vi være bedre til kun at spise slik om fredagen til DisneySjov, så vi kan være gode eksempler for vores børn.
Mon ikke tre nytårsfortsæt er nok, især når de er så gode? Så må vi gøre vores bedste for at de bliver overholdt.

fest

Igen i år var vi bare os selv herhjemme, og vi havde det rigtig sjovt og hyggeligt hele dagen og aftenen.

Selvom vi bare var os fire, så skulle vi selvfølgelig alligevel dække op til fest. Ludwig havde valgt lidt nytårsgejl sidst vi var ude at handle, som vi så pyntede op med. Vi havde måske regnet lidt med at Ludwig ville være bange for bordbomberne og diverse knallerter der lå i posen, men det var han slet ikke i år, han var en rigtig dreng der bare ville have at vi prøvede igen og igen, så der blev virkelig spredt konfetti ud over det hele – heldigvis lovede Ludwig at han gerne ville hjælpe mig med at støvsuge det hele op i dag.

Mens far lavede hovedretten så dansede vi andre til høj musik, og når Ludwig ikke gad danse med Dagmar og jeg længere, så stod han på sin skammel ved vinduet og var fascineret af al den fyrværkeri der ikke kunne vente med at springe til midnat. Men så fik børnene da også set lidt af den festklædte himmel, nu når de ikke kunne holde sig vågne helt til kl. 00.

Kl. 19 faldt Dagmar i søvn, kl. 21 faldt Ludwig i søvn, kl. 21.20 vågnede Dagmar igen og kl. 23 faldt hun i søvn igen, så det var ikke meget kærestetid vi havde, men så kunne vi i stedet nyde den smukke fyrværkeriudsigt, champagne og kransekagen alene.
Jeg har ikke fået så mange genstande siden … ja det kan jeg næsten slet ikke huske, så efter både at have delt en flaske hvidvin, rødvin og champagne kunne jeg godt mærke at min krop slet ikke var i træning til den slags pjat, så mit hoved var godt tungt da det ramte hovedpuden … og igen da jeg stod op imorges! Så jeg startede 2014 ud med mine første tømmermænd siden 2010! Hold da op!

Så i dag har vi bare slappet af, set tegnefilm og bygget baner i stuen. Fordi det har været så afslappet en dag, så sprang Ludwig sin normale middagslur over og Dagmar sov kun én lur, så begge børn måtte tidligt i seng i dag.

Ludwig og jeg lavede en børnevenlig forret bestående af pindemadder med leverpostej, ost og pålæg, og rejer. Så brugte vi en af hans udstikkere fra hans legekøkken, hvilket han synes var meget sjovt og så pyntede vi dem med små flag lavet af tape og tandstikkere.

Frederik stod for hovedretten, som bestod af tournedos lavet af krondyrmørbrad  – mmmh det var lækkert! Synes ellers ikke at jeg mindes tidligere at have været særlig begejstret for vildt, men det her smagte simpelthen SÅ godt.

Jeg stod så for desserten, hvor vi fik blødende chokoladefondant og nougat-is med lidt eksotiske frugter.

Og så var der en lille stang kransekage til far og mor, da begge børn allerede sov da nytåret blev ringet ind.

Vi skulle egentlig også have haft en voksendessert bestående af lidt forskellige oste, men vi var så mætte, så dem vil vi nyde nu i stedet …

Knækbrødshapsere

I dag har været en rigtig god dag.
Dagmar er ved at blive kørt ind i vuggestuen, og det har ikke udelukkende været let, men i dag er det bare gået super, så jeg har været totalt overskudsmor.

Jeg plejer ofte at give Ludwig og Dagmar en lille snack når vi kommer hjem fra vuggestuen. Så sidder vi omkring spisebordet og falder til ro ovenpå en lang dag, vi lægger puslespil og hyggesnakker.
Den lille snack hjælper også på at de ikke går hen og bliver alt for sultne inden aftenmaden kommer på bordet, og ulvetimen bliver knap så pylret og stressende når de har fået lidt i maven.

Da Dagmar havde spist frokost besluttede vi os derfor for, at lave nogle knækbrødshapsere til når Ludwig kom hjem fra vuggestuen. Herhjemme laver jeg normalt lchf-knækbrød, men disse er lidt mere børnevenlige med rug- og hvedemel.

Du skal bruge til ca. 30 små hapsere…
100 g. rugmel
50 g. hvedemel
35 g. havregryn
50 g. sesamfrø
50 g. græskarkerner
50 g. hørfrø
50 g. solsikkekerner
1 tsk. bagepulver
2 tsk. salt
2 dl. vand
1 dl. olie

Du skal gøre…
Bland alle de tørre ingredienser.
Tilsæt vand og olie, og ælt det godt sammen med en ske.
Hæld halvdelen af den fugtige dej på et stykke bagepapir og rul det sammen til en pølse.
Gør det samme med den anden halvdel.
Fold bagepapiret om pølserne og læg dejen i køleskabet i en halv time

Skær dejen ud i passende størrelser og læg dem på en bradepande beklædt med bagepapir, tryk dem eventuelt lidt ud med fingrene så de bliver flade.
Bag dem sprøde i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter.

Opbevar knækbrødene i en lufttæt beholder.

De er lækre som de er, men vi herhjemme kan godt lide dem med en god klat smør eller marmelade – mmmh!

Tumletid

Dagen var spækket med gode tiltag

Dagen var spækket med gode tiltag, og vi startede ud med Tumletid sammen med bObles. Ludwig og Dagmar fik til jul et par gaver med bObles i, og især Ludwig har brugt meget tid på at bygge baner med dem, så da jeg fortalte ham at vi kunne bygge en endnu større bane til Tumletid, så var han totalt klar på at komme afsted.
Marianne fra bObles var med og hun var både rigtig god til at motivere og hjælpe børnene i gang med at lege med alle de seje bObles-dyr, men hun var også rigtig god til at snakke med os mødre og forklare om hvert tumlemøbels anvendelsesmuligheder og hvordan de udfordrer børnenes motorik på forskellige måder.
Ludwig var især glad for donutten og ormen, så det kan være vi skal ønske os dem til børnenes fødselsdage.

Imens der var Tumletid havde Joe & The Juice sponsoreret nogle rigtig lækre milkshakes til os mødre – de så i hvert fald rigtig lækre ud… Lad mig sige det sådan, jeg er klodset og Ludwig har vist arvet min klodsethed! Ludwig nappede en milkshake fra bordet og da han med stor koncentration om milkshaken gik hen mod vores siddepladser så glemmer han at se hvor han går og vælter over noget legetøj fra Tumletid, og vupti så var der kaffe-milkshake udover det hele og udover lille klodsede Ludwig. Iih, hvorfor skal vi altid være så pinlige?
Heldigvis var alle rigtig søde og hurtige til at hjælpe Ludwig, og efter lidt trøst hos mor, var han klar til at lege igen, dog nu med en vedhængt duft at kaffe. Så jeg nåede faktisk aldrig at smage milkshaken, men de fik rosende ord fra de andre mødre.

Efter Tumletid skulle vi have hørt oplæg fra evomove om den hypede nomi-stol og fra en grafisk designer omkring fotografering, men begge disse blev desværre aflyst. Heldigvis kunne Louise fra kommid.dk godt komme og hun holdt et rigtig godt oplæg om, hvordan vi som bloggere kunne optimere vores blog og vores indlæg. Jeg synes det var rigtig spændende, og det var dejligt at blive bekræftet i at jeg gør mange af tingene i forvejen, og at få nye og nyttige tips til hvordan læseren kan få en endnu bedre oplevelse på bloggen.

I løbet af dagen var der mange små og fine konkurrencer sponsoreret af forskellige virksomheder, men derudover fik vi også en virkelig stor goodiebag fyldt med ene lækre sager! Der var virkelig meget og det var faktisk helt overvældende. Hvad der gemte sig i goodiebag’en vil jeg dog først vise senere, da det fortjener et indlæg for sig.
Dog vil jeg lige vise én af sponsorgaverne, nemlig nedenstående motorikringe fra bObles. Selvom Dagmar ikke var med til Tumletid, så kunne hun alligevel nyde godt af #blogeventaalborg, for hun hyggede sig rigtig længe med ringene da Ludwig og jeg kom hjem.

Jeg synes at Kamilla og Trine med deres initiativ og store arbejde bag #blogeventaalborg gjorde det rigtig godt og jeg var meget imponeret over, hvor mange sponsorer og hvor megen støtte de havde fundet til arrangementet.
Det var dog rigtig ærgerligt at to af oplæggene måtte aflyses, og jeg manglede måske lidt mere præsentation af hvem de andre inviterede bloggere var, for jeg kendte ikke så mange af dem i forvejen. Men jeg synes at det var rigtig flot og rigtig fedt at Kamilla og Trine tog det første skridt og arrangerede sådan et godt event, og jeg håber at der i fremtiden vil blive flere lignende events for os bloggere heroppe nordpå.