OpenLogo

OpenLogo

Der er faktisk mulighed for meget billig overnatning i telt rundt om i det ganske land. Hvis jeg husker rigtigt var det i starten Dansk cyklist forbund som fik deres medlemmer til at åbne deres græsplæner for andre cyklister på tur. Der skulle være adgang til vand og toilet og prisen var en flad 10ér pr person. Hvis jeg har forstået det rigtigt var og er der en del landmænd o. lign som holder dyr og som derfor ikke har så let ved at tage på ferie som tilsluttede sig ordningen. På den måde kunne de gøre en god gerning og få lidt sjov med de skøre turister. Ideen er vel tænkt lidt som en national friluftsudgave af Servas. I dag koster det i øvrigt max 20 kr. og er et samarbejde mellem mange organisationer og det offentlige. Der er venlige mennesker overalt – se hvor her. Her kan du også se hvordan du selv opretter en teltplads.

OpenLogo

Hvad er OpenLogo?

OpenLogo er en måde hvorpå man kan styrke små samfundsnyttige virksomheder (typisk enkeltmandsvirksomheder). Det gøres ved at skabe en produktstandard og et brand som leverandører der opfylder standarten frit kan tilslutte sig. Det har to fordele. For det første øger det salget af den pågældende vare eller serviceydelse og for det andet øger det overlevelsesgraden af de små virksomheder. Man kan måske kalde det en slags ”social ansvarlig franchising” eller en ”nænsomt topstyret andelsbevægelse”.

Det er vigtigt at notere sig at et OpenLogo IKKE køber og sælger varer men udelukkende laver rammerne for samfundsnyttige leverandører. På punktform kunne følgende være målsætningen for et Openlogo.

  • – At definere en standard for et samfundsnyttigt produkt eller serviceydelse.
  • – At skabe en visuel og skriftlig profil for standarden.
  • – (så vidt muligt) – At være åben for leverandører der lever op til standarden.
  • – At være ansvarlig for god og billig markedsføring af standarten. Her under PR og udvikling af praktiske værktøjer som de tilknyttede leverandører selv kan bruge til afsætning og salg af deres produkt.
  • – At knytte strategiske partnerskaber. Herunder at opnå de rigtige prise på produkter som leverandørerne typisk har brug for.
  • – At være ansvarlig for udveksling af information og erfaring i mellem de tilknyttede leverandører.

Standard og brand

Vi er meget fortrolige med den tanke at brandet (IKEA osv.) er den store og deres underleverandører er de små. Men den tanke kan vendes på hovedet. Brandet er utroligt vigtigt for kundernes kendskab, tillid og følgende køb af et produkt men det forhindre ikke at brandet kan spille en anden rolle. Brandet kan godt være den store udadtil men den lille indadtil.

Vores ide om produkter og brands er ikke en fast størrelse. To eksempler. Først shawarma. I dag er shawarma en standart som alle ved hvad er. Hvis man tager til Berlin er den godt nok anderledes og i Ankara er det igen noget helt andet men vi danskere mener at vide hvad en shawarma er. Derfor køber vi, uden at tænke yderligere over det, mange shawarmaer. Shawarma er så at sige blevet en åben standart hvor alle med en grill kan koble sig på ”brandet og standarden” shawarma.

Et, af utallige andre eksempler hvor denne proces er udnyttet mere bevist er Lurpak smør. Her gik mange små leverandører sammen om at definere en standard og lave et brand som gav øget afsætning og højere pris. Men det er også et eksempel på hvordan ”Brandet” vokser over hovedet på underleverandørerne og til sidst dominere dem. (Lurpak er ejet af Arla) Det er sikkert i mange sammenhænge fornuftigt (især) set ud fra et snævert økonomisk perspektiv men nogle gange, – nogle gange giver det mening og nye muligheder at skabe og beholde en åben standart.

Ved ikke kun at vælge hvilke varer eller ydelser man ønsker at promovere ud fra almindelige økonomiske kalkyler men også deres samfundsnytte kan man (op)finde levedygtige ”standarter og brands” som samfundet med fordel kunne have. Man får simpelthen nye og bedre ideer når man kikker på markedet fra en anden vinkel.

Enkeltmandsvirksomheder og deres problem

En ting er produktet men den anden del af OpenLogo er at sikre overlevelse af enkeltmandsvirksomheder. De små virksomheder har en stor andel i et fleksibelt og mangfoldigt samfund men især de ”videnslette” eller helt ufaglærte enkeltmandsvirksomheder lever statistisk set et meget farligt liv. Det er en meget svær opgave at holde styr på alle de meget forskellige opgaver man har som enkeltmandsfirma og har man ikke et produkt som giver mulighed for en høj indtjening har man ikke resurser til at købe sig hjælp. Derfor er der mange især nye iværksættere der får sig en dårlig oplevelse og et gevaldigt økonomisk rap over fingrene. Det skyldes i mange tilfælde altså ikke at de ikke er gode nok eller at der ikke er kunder til deres produkt men at selve processen med opstart af virksomhed kan være meget kompleks. Det betragtes almindeligvis som den enkeltes eget problem – egen virksomhed – egen risiko men man kan med fordel undgå det store forbrug af menneskelige og økonomiske resurser som denne holdning utilsigtet skaber.

I øvrigt er det væsentligt at bemærke at Openlogo ikke ændrer ved det grundlæggende drive der er i markedskræfterne. Den enkelte leverandør og bruger af et OpenLogo er helt og holdet selvstændig og selv ydelsen er ikke subsidieret på nogen måde. Der er bare skabt en ramme som er svær at lave for små leverandører fordi det kræver et overblik og overskud som de har svært ved at opnå.

3 eksempler

Mand&bil;

Mand&bil; er en virksomhed som i dag bliver drevet som et ”OpenLogo”. Vi er pt 12 enkeltmandsvirksomheder og Mand&bil; har følgende målsætning:

  • – At tilbyde lokal, erfaren, fleksibel, tilgængelig og pålidelig arbejdskraft til glæde og gavn.
  • – At danne rammerne for et afvekslende, indholdsrigt og velbetalt arbejdsliv for Mand&bil-m;ænd.
  • – At skabe en åben standard, netværk, koncept og logo som gør det nemmere at starte og/ eller drive et enkeltmandsfirma der har arbejdskraft som kerneydelse.

I tilfældet Mand&bil; er problemstillingen at der hvert år åbner og lukker rigtig mange (sandsynligvis op imod 2500) enkeltmandsvirksomheder hvis kerne på den en eller anden måde er praktisk arbejdskraft (arme og ben) og måske en bil. Rigtig mange af disse virksomheder lukker igen fordi de ikke formår at skaffe nye kunder. De mangler viden om og resurser til markedsføring. Resultatet er at mange får en dårlig oplevelse og en dårlig økonomi ud af at starte egen virksomhed.

Disse enkeltmandsvirksomheder og deres fleksible arbejdskraft forsvinder ikke fordi der ikke er brug for den, men fordi de ikke kan gøre sig tilgængelige. Mand&bil; kan med sin standard og brand – pt i det små og på sigt måske i større omfang gøre noget ved problemet.

Forretningsmodel
I eksemplet med Mand&bil; kommer indtægten fra et netværksbidrag som de enkelte Mand&bil-m;ænd betaler for at være med. Pt 700 kr. pr måned. Man kunne i andre sammenhænge måske forestille sig en forretningsmodel hvor det offentlige, interesseorganisationer eller fonde havde interesse i udvikling i et stærkt ”Brand” og derfor også ville bidrage.

Just-eat

Just-eat er et koncept som på mange måder bruger nogle af de samme tanker som OpenLogo bare ikke de socialøkonomisk. Det går ud på at samle små leverandører af fast food (læs pizza) og gøre dem tilgængelige og attraktive for kunderne. Hvad nu hvis man lavede Just-eat konceptet som OpenLogo for økologisk hverdagsmad. Et netværk, logo, hjemmeside, standard osv. for små økologiske køkkener som sammen kunne løse problemer som fx udbringning. Med fri adgang til et sådan netværk kunne man hurtigt starte et lille køkken, lukke det igen når man tog ud at rejse og åbne det igen når man kom hjem. Forbrugeren ville få adgang til prisbevist økologisk hverdagsmad – et tiltrængt alternativ til pizza?

Ø-mærket

Det røde Ø – økologimærket er selvfølgeligt ikke oprette som et OpenLogo men utilsigtet tjener det lidt samme formål. Staten ønsker at give forbrugeren en garanti men samtidigt skaber den jo et brand som leverandører kan tilknytte sig. Ø-mærket viser meget tydeligt det enorme samfundsnyttige perspektiv der er i åbne standarder og brands.

Nødder

Med det kæmpe forbehold at jeg ikke ved noget som helst om udvikling af 3. verdenslande så forekommer det mig alligevel at Openlogo giver muligheder i dette arbejde. Jeg tænker følgende: I et område er det muligt at indsamle en bestemt type nødder. Disse nødder bliver nemmere at sælge og indbringer en højere pris hvis de bliver tilført et brand. Det fælles brand vurderer kvaliteten af nødderne og hvis den er i orden kan indsamleren herefter få paket sine nødder i poser med etiket på. En pakning som leverandøren selv betaler men hvor aftalen med pakkeriet er lavet af ”Brandet” – så man får den rigtige pris. Herefter får leverandøren sine poser med nødder som hun kan sælge lokalt, regionalt eller måske ud af landet. Der vil naturligt opstå afsætningskanaler når man har en standard og brand og et netværk i ryggen.

De sociale forretningsprincipper

De sociale forretningsprincipper

Jeg har gennemgået en lang række virksomheder som på den ene eller anden måde tilbyder kunden en uhåndgribelig social værdi. Målet har været at finde de forretningsprincipper som virksomhederne bruger når de skal konverterer sociale værdier til omsætning. Der er tale om en bred og uensartet og sikkert ufuldstændig oversigt over måder at gøre det på. Mange af principperne overlapper, og et gennemgående træk ved mange af virksomhedernes forretningsmodeller er at de bruger flere af principperne samtidigt.

Arbejdskraft med særlige behov

Der er mange sociale virksomhedsideer som bygger på integration og aktivering af arbejdskraft med særlige behov. Så som: blinde klaverstemmere og kur-vemagere, Hi-end catering som ramme for døve (Allehånde), IT som ramme for autister (Specialisterne), is lavet af socialt udsatte og / eller tidligere straffede (Ben&Jerry;´s) m.fl. Princippet er altså at man med udgangspunkt i mennesker med særlige behov kan opnå en arbejdskraft som har andre fordele end almindelig arbejdskraft, og at man på den måde kan skabe rum for social ansvarlighed og et salgbart produkt. To fluer med et smæk.

Gratis resurser

Hvis man tager udgangspunkt i en gratis eller næsten gratis resurse, er der meget stor sandsynlighed for at man kan lave et social-entreprenant set-up omkring det. Så som: Fødevarebanken (overskudsfødevarer fra supermarkeder), besøgsven (tid), pendlernet.dk (kør-sel), genbrugsbutikkerne (tøj og ting) osv.

Organisering af information

Rigtig mange koncepter inddrager udveksling og sortering af information. Det sker selvfølgelig hovedsageligt på internettet, der med sin udbredelse og billighed åbner mange muligheder. Face book, De Gule Sider, datingsider og mange mange andre har vist at der på mange måder kan laves forretningsmodeller rundt om udveksling af information.

Godgørenhed

Personer og virksomheder giver hvert år rigtig mange penge til gode formål: Derfor har mange firmaer da også knyttet nogle af deres produkter sammen med velgørenhed. (OK-benzin, Rynkeby, Ecco m.fl.) Fairtrade-mærket Max Havelaar er et eksempel på hvordan dette princip ikke bare er tilknyttet produktet, men er blevet selve produktet.

Reklamefinansieret

Erhvervslivet har ofte lyst til at få deres navn koblet til socialt ansvarlige virksomheder og deres koncepter. Nogle gange kan dette være en stor del af forretningsmodellen. Fx bycykler, gratis legepladser (Indu), DBU´s fodboldskole osv. Det er helt oplagt også relevant for hjemmesider med mange besøgende.

OpenLogo

Nogle gange kan små (samfundsnyttige) leverandører med fordel knyttes sammen i en fælles standard og brand. Jeg har kaldt det et OpenLogo. Man kan fornemme princippet brugt i det røde Ø-mærke, hos Just-eat, Hus Forbi og i en mere ren form hos Mand&bil; (se egne koncepter). OpenLogo er i sig selv en blanding af andre principper, og pga. af kompleksiteten er en mere detaljeret beskrivelse tilføjet under menuen Openlogo.

Værdimarkedsføring

Stærke værdier kan give en effektiv markedsføring og dermed kunder. Dette ser man i meget rene former hos fx Merkurbank og plejehjemmet Lotte.

Tag problemerne på dig

For at fremme salget af sit produkt kan man påtage sig tilstødende opgaver der ikke som sådan har noget med produktet at gøre, men som gør livet nemmere for kunden. Årstiderne sælger fx økologisk frugt og grønt, men har gjort leveringen til kundens dør (og opskrifter der passer til indholdet i deres grøntsagskasser) til en fremtrædende del af deres produkt. Et andet effektivt eksempel er L´easy som låner elektronik ud til (åger)renter mod at påtage sig problemerne.

Almindelig adfærd sat i system

Den blå avis og konceptet ”besøgsven” er begge ek-sempler på hvordan almindelig samfundsnyttig adfærd kan sættes i system og dermed danne udgangspunkt for et socialt produkt.

PR-potentiale

Nogle social-entreprenante koncepter er fascinerende, sjove, underfundige eller smarte fordi de leger med den måde vi normalt tænker vores samvær og kulturelle normer på. Det kan indeholde så meget PR-potentiale i sig at det giver mening at tænke det som en del af det grundlæggende forretningskoncept. Tommelfingerreglen er at kan man få sit koncept i Aftenshowet eller Go’ aften Danmark, så har konceptet et stort og umiddelbart PR-potentiale.

Kreativ involvering

Sociale værdier kan tilføres et produkt ved at give kunden mulighed for kreativ involvering. Kunden får altså lov til at påvirke produktet i forbindelse med et køb. Princippet optræder i rigtig mange udgaver. Fx når man ”graver guld” i Legoland og få en medalje eller når man hjælper med drueplukning i Frankrig og ”laver” sin egen vin. Indenfor butikskoncepter er Build A Bear måske det bedste eksempel, men også smykkefirmaet Pandora bruger dette princip, når kunder får mulighed for at skabe deres eget ”unikke” smykkedesign. I en lidt mere uren form kan måske nævnes ejendomsmæglerkonceptet hvor man selv fremviser sin bolig – fx Robinhus og Boligtilbolig.

At tænke socialt

At tænke socialt

Som nævnt under ”social entreprenør” arbejder den sociale entreprenør i et felt som kun eksisterer som ”tilbehør”. Men selvom ”sovsen” ikke kan stå alene så kan den dog være en meget vigtig del af et måltid. Uanset om man arbejder med mennesker med specielle behov eller med mere ligefrem forretning er det en social entreprenørs opgave at forstå, udnytte og ændre sociale spilleregler/ normer og kulturer. Derfor er det vigtigt at forstå følgende:

Kulturelle og sociale normer er virkelighed og foranderlige

Der ligger en sofistikeret erkendelse i at normer på en gang er meget virkelige og på samme tid også meget foranderlige.

Normer er virkelige på den måde at brygmesteren sætter tempoet op pga. de unges alkoholkultur, de erhvervsdrivende går til politiet når de bliver ”tilbudt” at betale beskyttelsespenge og hospitalet skal have flere læger fordi de fødende oftere vælger kejsersnit. Kulturelle og sociale normer er helt indiskutabelt retningsgivende for en enorm strøm af penge, tid, tanker, fysiske ting, mad – kort sagt et væld af resurser. Men normer kan ændres og det er i dette felt hvor de sociale spilleregler møder virkelige resurser at den sociale entreprenør har sin berettigelse. – Fra udvikling af selvstændige sociale virksomhedsideer til udvikling og implementering af praktiske løsninger på sociale problemer i allerede eksisterende organisationer.

Teknik og bureaukrati som løsning

Man kan undre sig over hvorfor, men tekniske og bureaukratiske løsninger er ofte de første løsninger man tænker på når man møder et problem. Flere stregkoder, sensorer, skærme, programmer, tællere, kontrol, konsulenter osv. Jeg er selvklart ikke imod hæve/ sænkebordet og en vis orden i sagerne men løsninger på sociale problemer kan tit med fordel være sociale. Det ligger ligefor at få den tanke at teknik og bureaukrati gør det muligt ikke at forholde os til hinanden og skubbe ansvaret fra os. Teknik og kontrol er herligt ensartet og forståeligt mens mennesker er besværlige og påståelige. Under alle omstændigheder er det vigtigt at forstå problemets natur og kerne før man vælger hvordan man vil gribe en løsning an. – Og med fordel lede efter en social løsning når man har socialt problem. Vores mand I Bogotá kan tjene som et eksempel.

Løsninger i Bogotá

Selvom vi har andelsbevægelsen og velfærdsstaten som væsentlige eksempler på hvad gode sociale spilleregler kan medføre så kan man få kæbetabende inspiration fra den Colombianske by Bogotá.

Bogotá er en by på 6,5 millioner indbyggere og er plaget af fattigdom og kriminalitet. I 1993 valgte indbyggerne en tidligere matematikprofessor – Antanas Mockus som borgmester. Han har mange gode og ikke mindst effektive eksempler på hvordan man arbejder med sociale normer og kultur. Man kan læse mere her men lad mig kort give et par smagsprøver.

Trafikken i Bogotá var elendig og farlig. Der var et meget stort og gennem korrupt korps af trafikbetjente som på må og få tog imod bestikkelse for at se igennem finger med trafikforseelser. Antanas Mockus fik fyret trafikbetjentene og ansat 400 mimere. Mimernes opgave var at udstille (eftermime)de trafikanter som ikke opførte sig ordentligt. Resultat: enormt fokus på opførsel i trafikken, mindre korruption og bedre trafik.

Kvinder følte sig generelt usikre om natten i Bogotá. Antanas Mockus afholdt tre kvindenætter hvor alle politibetjente var kvinder og hvor mænd blev opfordret til at blive hjemme og passe børnene. 700.000 kvinder menes at have deltaget i den første af de tre kvindenætter. Resultat: enormt fokus på kvindes situation om natten (og om dagen) og mindre vold mod kvinder. Plus selvfølgelig en del meget sure mænd der mente at det var for galt og nogle formodentligt sjove nætter i Bogotá for kvinderne.

Antanas Mockus stillede i 2010 op til det Colombianske præsidentvalget og kom videre til anden valgrunde hvor han fik ca. 26% af stemmerne. Ikke tæt på de 50 % men hvor mange stemmer ville en dansk politiker der foreslog social-intelligente løsningsforslag få……? – sikkert ikke så mange.

Jeg tænker nogle gange på det gamle Dalgas ordsprog fra dengang man opdyrkede heden: ”Hvad udaf tabes skal indad vindes.” Kunne det tab af identitet som globaliseringen medfører genskabes af en langt mere aktiv og kreativ brug af social interaktion? Under alle omstændigheder er sociale normer som sagt virkelighed og foranderlige og i det skisma er der muligheder.

Social entreprenør

Social entreprenør

Definitioner

Social iværksætter, social entreprenør, socialøkonomi, sociale opfindelser. Disse ord prøver at dække noget som alle kender men som kan være svært at definere fordi det altid kun eksisterer som en del af den sammenhæng det indgår i. Disse sammenhænge spænder til gengæld fra vores personlige daglige liv og til de valg et samfund kun tager en gang hver hundrede år. Sociale opfindelser som FN og andelsbevægelsen og måske endda begreber som demokrati og penge (hvis man ellers kan sige at det er opfindelser) er jo meget betydningsfulde og virkelige dele af vores liv og fra den anden ende af spektret et eksempel fra Årslev på Fyn.

En træner var blevet rigtig træt af at hente bolden når hans miniputter spillede fodbold. Derfor byggede han med hjælp fra forældrene en bande rundt om banen af vandfast krydsfiner. Pga. banderne ændrede spillet på banen sig. Ungerne var meget mere på og meget mere trætte efter en kamp. Hvorfor? Fordi de plejede at stå stille og kigge efter de voksne der løb efter bolden når den blev skudt ud over sidelinjen. Pludselig havde miniputterne fået et bedre spil og der blev bygget flere bander i Årslev. Resultatet var socialt og måske vil dine børn snart spille mere og bedre miniputfoldbold pga. bander?

Ud over at vise et meget lavpraktisk eksempel på social opfindsomhed så tjener det også til at vise hvad en social iværksætter skal kunne. Nemlig at se bandernes indvirkning på spillet før de bliver bygget. Måske kan man sige at træneren fra Årslev var heldig mens en social entreprenør skal være god.

Virksomhed

Hvis vi vender blikket mod området imellem de store sociale opfindelser og de lokale miniput bander, og tager business-brillerne på, så kunne en almindelig og virkelighedsnær beskrivelse af området se så ledes ud:

En ”almindelig” iværksætter arbejder typisk med et produkt eller en serviceydelse. En ”almindelig” ildsjæl arbejder typisk med mennesker, kultur, kunst, miljø o.lign. i frivilligt eller offentligt regi. En ”almindelig” social iværksætter vil typisk kombinere elementer fra de to verdner og resultatet vil typisk være en god ide for samfundet og en halvdårlig forretningsmodel.

Problemet

Det er et problem at social iværksætteri og entreprenørskab i høj grad er endt som en lidt sjov nichepræget gebet. Vi bliver nød til at tage arbejdshandskerne på og gentænke det sociale begreb ind i midten af vores samfund, institutioner og marked. Et udgangspunkt kunne være en ny og mere åben definition af det socialøkonomiske felt:

Det socialøkonomiske felt

Dette værktøj er relevant fordi det definerer to væsentlige akser og fordi det sætter dem sammen så det socialøkonomiske felt ligesom vokser ud af den (nedre) venstre side hvor det ”normale” virksomhedsparadigme befinder sig. Beskrivelse følger.

Den lodrette akse: Social interaktion eller konkret produkt (ting og serviceydelser)

Der eksisterer en del virksomheder med forretningsmodeller som bygger på vores sociale behov og handlemåder og hvor deres produkter er social interaktion. Nogle af dem har fået så stor succes at vi slet ikke tænker på den som ”sociale konstruktioner”. F.eks.:

  • Den blå avis (Flytter brugte ting derhen hvor der er brug for dem.)
  • Dating bureauer (Principielt et mødested mellem mennesker med behov for selskab)
  • Facebook (Samvær og netværk mellem mennesker.)
  • Forsikring (Et sikkerhedsnet. En god social opfindelse der vel i parentes bemærket har sejret af helvede til?)

Disse virksomhedskoncepter og mange, mange andre består grundlæggende kun er fine tråde af socialt spind men nu hvor de eksisterer, opleves de som meget virkelige og håndgribelige. Mange sociale iværksættere har evnen til at arbejder i dette felt hvor luftsky og vindfrikadeller pludselig smager af fisk. Sandsynligvis fordi det kræver mere kreativitet end kapital og fordi sociale tiltag har større tiltrækning på gruppen end fysiske produkter.

I den anden ende af den lodrette akse finder vi almindelige produkter og serviceydelser og i midten hybrider som:

  • Koncerter (Halvt et produkt og halvt en social begivenhed)
  • Hus forbi (Hjælp til selvhjælp og formfuldendt præsentation/ diskussion af et samfundsproblem i gaderummet.)
  • Efterskoler (Et almindelig undervisningsår i en 9. eller 10. klasse men med sociale rammer som giver en stor del af eleverne en dyb og vedkommende oplevelse for livet.)

Aksen er vigtig fordi den beskriver hvor meget ”social tænkning” der er i virksomhedsideen og samtidig efterlader plads til hybrider.

Den vandrette akse: Økonomistyret eller værdistyret

Vi er underlagt pengenes fri bevægelighed som et grundvilkår. Derfor giver det umiddelbart ikke mening at skelne mellem ”For-profit” og ”Not-for-profit”. Sædvanligvis er profit en meget lille del af et firmas indtjening. Løn, husleje, pr, reklame, investering i nye tiltag osv. lægger beslag på langt den største del, og alle ”rigtige” virksomheder bør derfor være ”for-profit”. Til syvende og sidst eksisterer en virksomhed af logiske årsager kun hvis den skaber overskud.

Der synes til gengæld at være en væsentlig forskel mellem almindelige- og Sociale iværksættere/ entreprenører/ forretningsfolk når forretningsmodellen kommer under pres eller skal udvikles. De ”værdistyrede” deler en vilje til at holde fast i det ideelle og samfundsnyttige produkt og efterfølgende skabe forretningsmodellen rundt om produktet. Det er selvfølgelig den samme insisteren på produktets nytteværdi som giver nogle spændende perspektiver og som kan føre til en håbefuld uprofessionalisme.

I skemaets venstre side ligger altså almindelige økonomistyrede virksomheder og i højre side ildsjæle som hellere vil lukke deres virksomhed end gå på kompromis med deres socialøkonomiske udgangspunkt.

I midten finder vi virksomheder som driver ”almindelige forretning” men også har holdninger til et bedre samfund: Claus Meiers madimperium, Årstiderne, økologiske landmænd (som stereotyp), højskoler m.fl.

Aksen er vigtig fordi den anerkender og rummer at holdninger har betydning. Mængden af samfundssind i virksomhedsledelsen kan påvirke de konkrete handlinger.

Aksernes samspil

Skemaet har som sagt den egenskab at det placerer de traditionelle virksomheder i venstre side og de fleste af dem i nederste venstre hjørne. Vi får dermed et meget præcist fokus og overblik over det område hvor virksomheder og organisationer skal begive sig ind i hvis de ønsker en mere socialøkonomisk profil.

Midten af skemaet og ovalen

Hvad er bedst og mest samfundsnyttigt, Hus forbi eller Vestas? Tordenskrald eller rundetårn? Spørgsmålet er forkert stillet. Man kan efter min mening forestille sig samfundsnyttige virksomhedsideer drevet kun med profit for øje (som fx Den blå Avis) og en helt almindelig bager eller gartner kan danne rammerne om et projekt for utilpassede unge og dermed gøre sig social økonomisk. To virksomheder med samme produkt kan placere sig helt forskellige sted i skemaet. Skemaet kan altså bruges til at implementere socialøkonomiske tiltag i alle organisationer og dermed flytte sig mod højre og/ eller op i det socialøkonomiske felt. – Også selvom virksomheden som udgangspunkt laver hundemad.

Er man social iværksætter og vil starte egen virksomhed vil jeg foreslå at man leder efter virksomheder i den vandrette oval. Dette område er ikke udnyttet og en målrettet og kreativ jagt i dette område ville ganske givet kunne give meget spændende og substantielle virksomhedsideer og forretningskoncepter. Her er plads og muligheder for at komme i gang uden de store investeringer.

Kommentarer og opsummering

Det er ikke så svært. Der findes næppe en virksomhed eller organisation som ikke kan danne grundlag for social iværksætteri. Skab en mere rummelig arbejdsplads , mere genbrug, styrkelse af lokalområdet, mindre giftig produktion og indeklima, klima, miljø osv. Hvilket leder direkte til den store joker ved social iværksætteri: Gevinsterne!

Tiltag med uegennyttigt perspektiv kan give virksomheder meget nemmere markedsføring, god omtale, bedre medarbejdere både på kort og lang sigt, mere trofaste kunder, bedre produkter, energibesparelse, grøn profil og en hel del andre ting der ikke kan købes for penge. Mange, især store, virksomheder arbejder på at komme lidt tættere på midten i det socialøkonomiske skema. Fake it til you make it? Eller måske er forestillingen om mennesket som et socialdarwinistisk Survival-of-the-fittest-væsen langt om længe ved at være på retur?

Social entreprenørskab er ikke bare en sluder for en sladder. Det er en vækstskabende kompetence at kunne arbejde værdidrevet og tænke socialt i virksomhedsmæssig kontekst. Slaget skal vindes i midten af det socialøkonomiske felt og jeg håber min analyse og mine eksempler på koncepter kan give andre blod på den sociale virksomheds tand.

morgenbordet

morgenbordet

I søndags ved morgenbordet snakkede vi om Julemanden og om at han kommer med gaver hvis børnene opfører sig pænt, og Ludwig spørger så om Julemanden kommer med en ny sut, hvis han lægger sin sut ned i julesokken.

Ludwig var 17 dage gammel før han fik sin første sut. Frederik var efter sin barsel igen startet på sine sene arbejdsaftener som tjener og Ludwig ville den aften ikke stoppe med at græde, så jeg sendte Frederik en sms om at NU giver jeg ham altså sutten!

Siden har vi haft den regel at sutten kun bliver brugt hvis man er rigtig ked af det, og da Ludwig blev 1 1/2 år ændrede vi det til at man kun bruger sut når man sover – og Ludwig har aldrig haft noget imod at det har været sådan.

Mange børn i Ludwigs vuggestue har sutten i munden hele tiden og det synes vi er helt, helt forkert. Hvordan skal børnene så kende forskel når sutten både forbindes med at være ked af det, men også at være glad? Og det må jo være 100 gange svære at vænne dem af med den bigen.
Ludwig har et meget afslappet forhold til sutter, og er aldrig blevet tvær når vi har bedt om at få sutten igen når han er færdig med at være ked af det og færdig med at sove, han har blot taget den ud og fortsat med det han nu har gang i.

Da vi lavede sove-reglen, så besluttede vi os også for at vi ikke ville købe flere nye sutter og at efterhånden som sutterne forsvandt, så ville dagen hvor vi sagde farvel til den sidste sut jo på et tidspunkt oprinde.

… og den kom så igår!
Ludwig havde to sutter tilbage, og søndag aften inden han gik i seng sagde han at han ville lægge sin ene sut ned i sokken og så sagde vi at Julemanden forhåbentlig ville bytte den til en gave næste dag.
Og det gjorde Julemanden selvfølgelig, og Ludwig var rigtig begejstret og stolt, så igår aftes sagde han ville lægge sin allersidste sut i sokken. Vi spurgte ham om han var helt sikker, og der var ingen slinger i valsen – han gik bestemt ind på sit værelse, hentede sutten og lagde den ned i sokken.

Der var slet ingen problemer med at lægge ham i seng uden sutten, og han har sovet fint hele natten. Og tror han er fint tilfreds med at have fået to gaver, istedet for to nye sutter af Julemanden.
Tænk at vores lille Ludwig nu er så stor at han træffer sådan en beslutning og træder et skridt tættere på at være en stor dreng.

røverhistorie

røverhistorie

Igår da vi kom hjem fra vuggestuen legede Ludwig at han kørte rundt på sin scooter og samlede penge ind, som han så gav til mig for at jeg kunne lægge dem i hans brystlomme. Pludselig begynder han at fortælle mig lidt af en røverhistorie…

– Mor! Lommen tom! … Julemanden tag min peng!
– Tager Julemanden dine penge? Det er da ikke så godt!
– Julemanden tag min peng … og slår mig!
– Slog han dig også? Hvad er det for en væmmelig Julemand?
– STOP Julemand! STOP!
– Siger du det til Julemanden?
– STOP tag min peng Julemand!

Ludwig kaster sig ned på gulvet og gemmer sit ansigt, siger hulkelyde og rejser sig op igen.
– Ked af! Mor, trøst mig..
Jeg aer ham på kinden og han smiler drilagtigt igen.

– Glad igen! Ikk ked af mer!
– Nåe, det var da godt Ludwig. Sikke da en dum Julemand.
– Neeeeeej.. Sød Julemand!
– Er han sød? Men han tog jo dine penge og slog dig?!
– Neeeeej Mor… Han gaver i strømper!

Ludwig har vist noget af en fantasi, og så håber jeg altså at der findes en lidt sødere Julemand end ham Ludwig beskriver.

Gammeltorv

Gammeltorv

Ludwig snakker rigtig meget om busser herhjemme og peger på dem hver gang der kører en forbi når vi er ude.
“Røøød bus, guuul buus”

For et par uger siden havde Frederik fri, så jeg gik selv ned for at hente Ludwig i vuggestuen og overraske ham med at vi så kunne tage bussen hjem derfra. Det var godt nok kun 4 stop, men det betød alverden for lille Ludwig og da vi kom hjem kunne han slet ikke få ordene ud af munden af bare begejstring da han skulle fortælle det til far.

Jeg lovede ham så at vi her i julen kunne tage bussen ind til byen og kigge på julemarkedet inde på Gammeltorv i Aalborg. Og det gjorde vi så i dag.

Byen var ikke åbnet endnu da vi kom derind så vi gik bare og kiggede på vinduer, på den opstillede skøjtebane og på karrusellerne ved julemarkedet.

Da klokken så slog 10 besluttede vi os for at gå ind på Baresso for at se om regnen ikke snart ville holde op igen. Så fik Ludwig sig en æblemost, jeg en karamel latte og så delte vi et par lune klejner. Vi sad ved vinduet, så vi kunne holde øje med busserne der kørte forbi. Ih hvor vi hyggede os, skålte i klejner og snakkede om gårsdagens juletræsfest.

Efter 30 minutter ville Ludwig gerne videre, så vi drak op og gik op mod Gammeltorv.
Her prøvede vi, som de eneste, børnekarrusellen. “Vi drejer rundt!” og Ludwig ville slet ikke af hesten igen! Så jeg måtte lokke ham af med løftet om at vi gik hen og købte brændte mandler, som han selfølgelig måtte bære i sin lomme.

Så kiggede vi efter juletoget, men det var ingen steder at se. Da vi gik ned til Salling og kiggede på deres julevinduer, kørte toget pludselig forbi os. Så vi skyndte os op til torvet igen, så vi kunne komme med på dens første tur.
Jeg tror Ludwig synes det var rigtig sjovt, men det bumlede så meget at han til sidst blev lullet helt i søvn på den kun 15 minutter korte tur. Så da turen var færdig, gik vi hen mod bussen hjem igen.
Og Ludwig vågnede selvfølgelig helt op ved at vi skulle køre i bus igen.

Det har simpelthen været SÅ skøn en dag, bare at være Ludwig og jeg. Ikke tænke på nogle praktiske ting eller at vi skulle nå noget, nej, bare ren hygge og afslapning i hinandens selskab. Det tror jeg vi begge har haft brug for, for vi har faktisk ikke rigtig været alene sammen siden Dagmar blev født.
Ludwig har også været ekstra mor-glad da vi kom hjem, og vi fik os en kort lur sammen i hans seng og efterfølgende sov han halvanden time i mine arme da vi satte os ned i stuen til min mor og Dagmar.
Det er bare noget helt særligt at være sammen med Ludwig nu hvor vi kan føre en reel samtale med ham, så er det altså bare så meget mere fantastisk at være forældre til sådan et lille imponerende individ!

Dagen i dag har virkelig fået øjnene op for mig, hvor meget det betyder for os og vores forhold at være alene nogle gange, så jeg håber vi snart kan finde en dag igen og måske gøre det til en fast mor/søn-ting at lave noget uden far og Dagmar.

Jeg er stadig frustreret og ked af det…

Jeg er stadig frustreret og ked af det…

Nu har jeg den seneste måned siden vi blev informeret af kommunen om reformen, søgt 10 jobs, fået et afslag og de andre ignorerer mig vist bare. Og jeg har ikke været kræsen, for jeg har søgt på alt mellem rengøringsassistent til indretningskonsulent!

“Flyt bare til noget mindre”, “Find et job” – jaja Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, det er bare ikke så let! Vi har da ikke råd til pludselig at skulle flytte til noget mindre og stå med to huslejer, bare fordi regeringen synes det. Og er der overhovedet noget ordentligt at bo i til det beløb I så gavnligt skænker os? Eller er det ikke tilladt for de små i samfundet at kræve bare en smule standard?
Men selvom jeg ikke har lyst til at flytte herfra, så har jeg også her gjort mit forarbejde og skrevet os op til mange og meget mindre boliger og kigger ugentligt efter nye boligopslag – intet nyt på den front heller.

Jeg nyder virkelig min sidste tid på barsel!

Og jeg er hverken doven eller uvillig til at tage arbejde! Og hvis det er et must for at være kontanthjælpsmodtager, så skulle jeg slet ikke have været berettiget i første omgang! NÅ!
Og når medierne gang på gang interviewer mennesker der synes “det er så forfærdeligt at få taget kontanthjælpen, for de har ikke overskud til at få et arbejde” så er det sgu da klart at alle tænker “GODT, der endelig bliver en konsekvens”.
Så find da nogen det virkelig går ud over! Find en kernefamilie, far, mor og børn, der er nødsaget til at flytte fra hinanden for ellers er der hverken tag over hovedet, mad på bordet … hvis overhovedet et bord at stille det på!
Find en der er for syg til at arbejde, men ikke syg nok til at komme på førtidspension, haha, så kan vi lige fjerne lidt af din indkomst så du ikke længere har råd til at betale medicin og behandlinger, så du er endnu længere fra at blive rask.
Find den nybagte mor der føder d. 31 december 2013, som d. 1 januar 2014 ikke længere vil have råd til at holde barsel fordi hun bor sammen med faderen til hendes barn, der tjener lige nøjagtigt mere end kontanthjælpen. Skal hun så bare aflevere sin 1 dage gamle baby i vuggestuen, eller tage babyen med på arbejde … hvis hun da er så heldig at finde sådan et med en nyfødt på armen.

Ja, jeg undrer mig bare…

Ved næste valg stemmer jeg på Robin Hood, han har da hjertet på rette sted – at tage fra de rige og give til de fattige. Hvorfor blive ved med at give de rige flere skattelettelser, så forskellen mellem rig og fattig bliver endnu større? Hvad med at bruge de penge på at skabe flere ressourcer til at få folk på kontanthjælp i arbejde?

Mellem mine barsler var jeg i aktivering, og hvad var det for noget pis? Hvorfor skulle jeg med min universitetsuddannelse sidde blandt unge med flere dropouts end fingre på hænderne? “I dag skal vi snakke om hvordan man søger ind på en uddannelse” – nå?! Hvad med at sætte mig til noget med liiiiiidt mere relevans, bare en anelse, ikk? En dag skulle vi bare sidde og tegne en cykel! Tegne en cykel! Det er for latterligt til overhovedet at kommentere…
Jeg kunne da godt have brugt hjælp til at få udformet et virkelig godt CV og råd til at skrive gode ansøgninger, så jeg er godt rustet til at træde ind i den barske jobsøgningsverden. Nej, du er under 25 år, så har vi kun den her kasse til dig!
Jeg er spændt på, hvordan de tackler aktiveringen nu hvor jeg er over 25 år – håber jeg bliver positivt overrasket, men jeg tvivler!

Jeg ved en lærkerede

Da Ludwig lige var kommet til verden kunne jeg faktisk ikke rigtig huske nogle børnesange, så når der blev sunget godnatsange så var det meget a’la “Jeg ved en lærkerede, hmm hmm hmm, siger ikke spor” og det kan man da ikke byde et barn, vel?

Nu hvor han så går i vuggestue så synger de en masse sange, både sange som kommer frem i min hukommelse igen, men også en masse vers og nye sange jeg aldrig nogensinde har hørt før. Så ser man mig sidde der på køkkengulvet og forsøge at tyde Ludwigs hjemmebragte melodier og de ord han har lært, som slet ikke er i nærheden af de ord som det i virkeligheden burde være.

Derfor synes jeg at Sanglege-app’en er genial!

En dag hvor jeg sad og kiggede efter nye iPad-spil til Ludwig, så fandt jeg app’en “Sanglege”. App’en indeholder en masse sange, som en sød ung kvinde kaldet Nina udfører med fine og sjove fagter. Ludwig lærte hurtigt sangene at kende, og både nynnede med og efterlignede fagterne med det samme – så der er ingen tvivl om at denne app er med til at udvikle børnene både motorisk, musikalsk og også sprogligt.

Til forældrene er der også den feature at man kan sætte undertekster på sangene, og vupti, så er det ikke længere kun et spil for børnene, men noget man kan være sammen om og det er vi rigtig tit herhjemme. Ludwig finder iPad’en frem og så sidder vi på gulvet og synger og udfører fagterne sammen, og så lærer vi dem hurtigt udenad og så kan vi også synge dem på andre tidspunkter, hvor iPad’en ikke er i brug.

App’en koster 13 kr og har 11 sange, men der er netop kommet en ny opdatering, hvor du kan tilkøbe 21 ekstra sange for 25 kr.
Jeg kan kun tale positivt om denne app, og vil gerne opfordre til at man henter den ned til sit barn og sig selv. Du kan se mere på deres hjemmeside sang-lege.dk eller i App-store.

tradition

Vi håber at du har haft en skønherlig juleaften og at juledagene kun vil gøre dig mere godt.

Vi selv havde besøg af både Lola (mormor), Mormor (farmor) og Farfar (den er god nok…), og det var bare rigtig, rigtig hyggeligt.

BB-traditionen tro inviterede vi til frokost med tre slags sild, lun leverpostej, sylte og dertilhørende snaps og juleøl.
Vi er rigtig glade for den tradition, for så har vi hele dagen sammen hvor vi bare går og hygger og slapper af.

I vores hjem spiser vi gås og flæskesteg til julemiddagen, og da det er Frederik og Farmor der står for den del af menuen, så smagte den som sædvanligt himmelsk! Og traditionen tro, spiste jeg så meget at jeg fik helt ondt i mavsen, haha..

Ris a’la manden er mit speciale, og fordi det var så stor en succes sidste år at blande lidt citronskal deri, så gjorde jeg det igen i år. Så er ris a’la manden knap så tung og fed, når man skal spise flere portioner for endelig at nå frem til den eftertragtede mandel.
I år foreslog Frederik dog et nyt mandel-koncept, og vi lagde uden at fortælle det til nogen 10 hele mandler i ris a’la manden! 10! Og der var lettere forvirring over at både Farfar og Farmor havde fundet en mandel.
Men istedet for at én finder mandlen i første mundfuld og først afslører sin fangst når skålen er helt tom, så spiser alle lidt mere retfærdigt når det handler om at være den der finder flest mandler. Det var vældig skægt, så måske det bliver en ny BB-tradition.

Både Ludwig og Dagmar var utroligt gode og tålmodige hele dagen og nød at have alle de voksnes opmærksomhed, dog måtte Dagmar give efter for søvnen da det var tid til at danse om juletræet.
Herhjemme venter vi alle på at manden i huset tænder juletræet og når han endelig kalder, træder vi ind i stuen og udbryder “Neeeei hvor flot!”.
Så vælger vi hver en sang og starter med den yngstes valg, men da Ludwig gerne ville synge Nu’ det jul igen så sluttede vi af med den istedet. Ludwig elskede at løbe rundt om træet og klappede ivrigt efter hver sang! Der kunne vi rigtig mærke at dette i sandhed er Ludwigs første rigtige jul, hvor han virkelig forstår alting.

Så var det gavetid og Ludwig fik lov at åbne både sine egne og Dagmars gaver, indtil Dagmar vågnede igen og kunne være med til resten af aftenen. Og ja, jeg som verdens bedste mor havde selvfølgelig kreeret verdens bedste ønskeliste for børnene, så ALLE gaver var spot on og Ludwigs blik i øjnene har aldrig været mere begejstret!

Det var bare en rigtig skøn aften! Intet mindre! Bum!
Som skrevet, så håber vi at du havde en ligeså skøn aften – glædelig jul herfra os fire.