FJERDEDAGS HVIDLØGSÅNDE

I søndags tog E(skild) og jeg ud i lejligheden med kælderrummet som mere præcis destination. Målet var at rive de indbyggede skabe og reoler ned (læs: smadre), så Eskild kunne få plads til at have værksted dernede. Jeg tror, det er lidt en mandedrøm det der med at have et helle, hvor der hverken befinder sig nips, billeder eller generelt de ting, som sindssyge kvindemennesker finder på at placere i deres hjem (jeg har f.eks. for nyligt erhvervet mig en gammel slidt kikkert, som jeg tænker vil være rigtig rustik at se på (nu mangler jeg bare en glasklokke til at indhylle den)).

Hvorom alting er, brugte vi i hvert fald dagen på det, og både urmand- og kvinde kom frem i os, da vi havde gang i økser og koben og med brutal vilje hev flere hundrede søm ud af pilråddent træ. At hive sådan et langt rustent søm ud af væggen giver altså lidt samme følelse som at presse en rigtig stor gul bums.. Så I kan jo regne ud, at det var en rigtig god dag!

Derudover havde vi ikke sådan rigtig fået fejret, at vi nu har overtaget lejligheden, så vi tog på Tapashuset og bestilte alt, hvad de havde med hvidløg i. Utrolig lækker mad men betjeningen var virkelig dårlig, og så skulle man absolut betale for vand (39 kr.), selvom vi havde købt vin, og det var ikke engang Pellegrino eller noget, men kom blot fra deres vandhane… Sådan noget kan virkelig ødelægge ens humør, men vi var dygtige til at abstrahere fra det og nyde maden og hinandens selskab. Så hvis I har tip til god tapas i København, må I råbe højt i kommentarfeltet!

https://www.heise.de/foto/galerie/benutzer/reneasmussen-884534/

https://www.scoop.it/t/photography-by-rene-asmussen

https://bryllupsfotograf.cgsociety.org/profile

https://ello.co/reneterp

https://www.sortfolio.com/listings/18553-bryllupsfotograf

Lige nu spiser jeg mit tyggegummi nummer ethundrede på fire dage, eftersom min hvidløgsånde fra i søndags bare ikke vil forsvinde – prøv også lige at tjekke det lag af aioli, der er på de brød! På den ene side er det jo ret lækkert for mig, at tapasoplevelsen sådan varer ved, men jeg kan til gengæld ikke forestille mig, at folk omkring mig formår at sætte pris på det. Nå, men hvidløgsduftende luftkys fra mig til jer!

NIPS

Jeg har en helt ustyrlig købetrang for tiden. Det hænger klart sammen med, at jeg nu har mulighed for at indrette en lejlighed helt på ny. Desværre har det haft den konsekvens, at jeg nu har erhvervet mig en helt masse mærkeligt nips, som slet ikke passer sammen.

Man (mig?) har jo den der forestilling om, at det er fedt med helt vildt unikke køb, som ingen andre har, men som alligevel er moderne. Alle (eller kun mig?) har en drøm om, at folk træder ind i ens hjem og ih’er og åh’er over alle ens fine ting, og når spørgsmålet om oprindelse falder prompte, svarer man selvfølgelig, at det er et kup, man har gjort sig i det romantiske Paris: “Og helt tilfældigt snublede jeg over sådan en fin lille butik i en skjult sidegade med en ældre kvindelig pariserinde som bestyrer. Hun var så sød og ivrig, og faktisk endte hun med at sælge mig de her mega antikke lysestager for en slik!”. Nej vel?

https://www.behance.net/bryllupsfotograf

http://www.folkd.com/user/Fedthovedet

https://en.gravatar.com/bryllupsloggen

https://creativemarket.com/bryllupsfoto

http://sundheds-portalen.dk

https://bryllupsfotograf.newgrounds.com

https://www.krop.com/bryllupsfotografer/

Jeg prøver dog at imødekomme fantasien ved jævnligt at lægge vej forbi de københavnske genbrugsforretninger med tom pengepung til følge. For når jeg står der og ser på en slidt rustik kikkert, tænker jeg, at det her kunne være et af de der køb, som andre folk misunder. Høj på kommende ih’er og åh’er fra venner og familie, køber jeg kikkerten! Først da jeg kommer hjem og viser den til Eskild, går det op for mig, at det i virkeligheden bare er noget gammelt ragelse, som en snu pensionist har sat frem i vinduet for at tiltrække indretningsidioter som mig selv.

BLOT ENDNU EN BLOGGERHYBEL

Det stereotype klassiske tæppe fra Ellos bor nu også hos mig, men bemærk lige den iøjnefaldende mangel på Kubus stager, Kähler vaser og kaktusser. Men hey, det kan nås endnu! Bordet er fra Ilva, og jeg er unægteligt glad for det fake mangotræslook. Puderne er diverse fra genbrugsbutikker og H&M, og lampen er fra min mormors kælder, som faktisk ser ret moderne ud. Den tomme whiskeyflaske er ikke et forsøg på rustik landlig stemning, men snarere udtryk for en festlig fejring af vores vellykkede indflytning 😉

Det er dejligt at være flyttet ind, men endnu dejligere bliver det, når den gamle lejlighed er gjort rent og ryddet 100 %, så flyttesynet kan overstås, og vi dermed kun besidder én residens. Den seneste måned har vi jo brystet os af både at eje københavnerbolig og samtidig have mulighed for frisk luft og idyl i det nordsjællandske. Spøg til side, vi er pisseglade for at slippe af med, hvad der faktisk var lidt af en skod lejelejlighed i Lyngby.

http://www.pearltrees.com/bryllupsfotograf

http://uid.me/hans_muggesen1

https://myanimelist.net/profile/Familiefotodk

https://steepster.com/rene-asmussen

https://fotografen_sjlland.snipli.com

https://www.thinglink.com/user/1082707766172188675

http://reneterp.doodlekit.com

https://reneasmussen.artstation.com

Med højt humør og så højt til loftet, at min hamren på tastaturet runger, ønsker jeg jer en formidabel søndag aften. Jeg skal forhåbentligt ud og købe nogle hylder, hvis altså sælgeren fra DBA vil som jeg vil. Wish me luck!

TUREN GÅR TIL KINA

Selvom det kun er lidt over en uge siden, Eskild og jeg flyttede ind i vores nye lejlighed og dermed satte punktum for vores hidtil største oplevelse udfordring sammen, venter der en ny én lige rundt om hjørnet. Eskild, som studerer til ingeniør, skal nemlig til Kina og studere et halvt år til efteråret. Han starter i slutningen af august, og planen er at tage derover sammen og rejse i tre ugers tid, inden han begynder. Tips og tricks til at rejse i Kina modtages derfor med luftkys, kindkys eller tungeslasker alt efter præference. Jeg har hørt, at Kina er stort, skørt og fantastisk men også et ret svært land at rejse i.

Så Eskild når altså sammenlagt at have boet i lejligheden i 2,5 måned, hvilket for nogle kan virke lidt fjollet (og det er det måske også). Men vi har kigget på lejlighed siden august, og da vi endelig blev tilbudt en lejlighed, var tankerne omkring Kina først lige begyndt at blive eksperimenteret med. Dengang i februar, da vi skrev under, besluttede vi os så for at holde de to ting adskilte. Nu står vi så her som nyudklækkede andelsboligejere og med hver sin fremtid foran sig det næste halve år. Der er mange ting i det, som jeg måske vil komme ind på senere, men det er alligevel kun et halvt år, så det skal nok gå. Ja, det bliver da hårdt at undvære hinanden, men jeg under Eskild så meget at komme ud og få en kæmpe oplevelse, som jeg endda kommer til at være en lille del af.

http://bryllupsfotografering.over-blog.com

https://flipboard.com/@ReneAsmussen

https://reneterp.portfoliobox.net

https://youpic.com/photographer/ReneTerp/

https://www.pearltrees.com/reneterp

Man kan vælge at se på det som en uoverskuelig udfordring eller som en kæmpe oplevelse. Jeg vælger det sidste. Og så skal jeg for første gang prøve at bo alene og er allerede begyndt at planlægge, hvordan jeg vil indrette mig med lotusstager i alverdens farver, store drømmefangere og diverse yogasymboler. Det skal nok blive godt!

ROADTRIP I USA

Selvom jeg havde lovet mig selv ikke at shoppe mere her i 2014, har jeg købt ovenstående skjorte, og mit mål kommer især ikke til at holde stik, fordi der FORHÅBENTLIGT er Stine Goya lagersalg om små to ugers tid – giv lige lyd, hvis I ser eller hører noget om det, ikke? Sidste gang gik det nemlig forbi mig, og jeg var slet ikke forberedt på hverken kampteknikker, prioriteter eller noget. Måske det i virkeligheden var derfor, at jeg endte med slet ikke at købe noget. Sagen er yderligere den, at jeg ikke længere er besiddelse af min iphone, da jeg blot havde lånt den for nogle måneder, så jeg bliver ikke konstant opdateret hvert sekund mere. Suk hjerte, brist ikke, men for fanden altså, Danmark er jo ikke lavet til folk uden smartphones! Jeg bærer derfor rundt på en smuk lyserød Nokia i 100 % ægte plastik, og det ligner sgu lidt noget, som Magnus på fem har fået lov at købe med hjem fra BR. Når økonomien er til det, så skal jeg have mig en iphone igen, men lige nu prioriterer jeg tydeligvis skjorter fra H&M og kommende Stine Goya lagersalg, ahem…

Skjorten koster kun 179 kr. lige HER, og jeg har den i en str. 34, for den er ret oversize i det, det skulle jo være så moderne. Pæn med pæn på, siger jeg bare. Mens jeg ævler løs på skrift her, sidder jeg på læsesal og udøver det forsømte forår i praksis med et lækkert kompendium fra Academic Books ved min side og en umådelig trang til at overspringshandle. Som sagt så gjort, tilbage til læsningen, jeg er jo nødt til at blive klog og alt det der.

HVERDAGSTANKER

HVERDAGSTANKER

I går tog jeg mig selv i at være dødhamrende misundelig på tre øjensynligt 14-årige piger i toget. Den ene var i slidte jeans, hvide sneakers og sort rullekrave, mens hun havde en Stella McCartney taske dovent hængende over skulderen. Den anden havde en grå kjole med nittebælte på, bare ben og sorte støvler, mens den tredje var iført en drøm af en blåblomstret kjole med en Balenciaga taske i hånden. Det burde altså være forbudt at være så stilet som teenager, men det skyldes højst sandsynligt nok, at de alle tre skulle af på Holte Station…

https://www.asmussenmedia.dk/fotografering/

https://www.bloglovin.com/@reneasmussen

http://fotografbryllup.dropmark.com

https://www.reneasmussen.dk/fotokunst

https://www.instapaper.com/p/reneterp

http://fotograftilbryllup.strikingly.com

Da jeg var 14 år, var mit højeste ønske at få en navlepiercing, eje alle D&G bluser der eksisterede og have råd til en Louis Vuitton Key chain. Næsten alle ønsker blev i løbet af de efterfølgende år opfyldt, og jeg brugte stort set alle mine hårdtoptjente penge fra mit job hos McD på undertrøjer i poppet print. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg på min første åbnevagt blev sat til at gøre toiletterne rene, og kummerne var fyldt med menstruation, lort og bræk. Så stod jeg dér, 14 år og med drømmen om en Gucci taske, og så mig nødsaget til at gå i gang og dét hurtigst muligt. Jeg arbejdede på Maccen ved Rådhuspladsen, så det var ikke mærkeligt, at der så ud, som der gjorde.

Jeg får helt kuldegysninger på Walking Dead måden, når jeg tænker på, hvor mange penge jeg har smidt efter bras og ligegyldige trends gennem tiden uden egentligt at blive mere lykkelig eller mere selvsikker. Som teenager følte jeg virkelig, at materielle ting var livsnødvendigt for at opnå popularitet og overhovedet blive anerkendt. Men hey, det var jo også før Ganni og Stine Goya kom til verden, de mærker kan sgu få ens selvtillidsbarometer til at ryge i vejret, så på mange måder har teenagerne det vel nemmere nu, ha.

Det eneste jeg ikke misundte de dersens snotforkælede teenagere var den enes moder, som stolt proklamerede over for pigerne, at der ventede hjemmelavet æblemos med ingefær derhjemme, som de jo rigtig kunne hygge sig om at spise sammen. Da mine tanker strejfede moren fra Mean Girls, hostede jeg et grin op nede fra den sydende misundelse i maven, og jeg fik et mildest talt ligegyldigt blik til gengæld. Nok havde jeg det rimelig hårdt som 14-årig, men i det mindste var jeg ikke afhængig af at have min mor med for at kunne shoppe mine latterligt dyre designerdrømme. Hurra for at kunne klare sig selv!

HER GÅR DET GODT

HER GÅR DET GODT

Jamen, det går rigtig godt her på den anden side af skærmen. Travlt, men godt. Selvom jeg arbejder i gennemsnit 30 timer om ugen, går til undervisning 10 timer og læser i yderligere 10 timer om ugen, så er der også tid til fest, studieveninder og kæresteri og heldigvis for det, ellers ville jeg da blive skør. Og så har E og jeg netop bestilt tur til Berlin den første weekend i efterårsferien, og det bliver så dejligt at komme ned til kebab og caféhygge i massevis, bare i et par dage. Vi tager forresten bussen derned med Eurolines, og det er faktisk helt udholdeligt og ganske billigt.

Har I nogle tip til Berlin? Jeg har været der to gange før, men kan af uransagelige årsager ikke helt huske, hvad vi gav os til, men vi var en del i Kreuzberg, og det synes jeg var meget fedt. Specielt vil vi gerne på nogle kunstmuseer, helst nogle moderne nogle slagsen og helst ikke noget, der har med jøder at gøre, det har vi set og hørt rigeligt til (selvom det jo virkelig er vigtig og spændende verdenshistorie). Og så skal vi bo i Prenzlauer Berg, så tip til det område modtages også med kyshånd og kyssesmiley. Værsgo’ :-*

https://brand-design.dk

https://brand-design.dk/seo

https://asmussenmedia.dk

https://asmussenmedia.dk/seo

https://myth.dk

https://myth.dk/seo

God mandag og god uge, jeg har mistet min øjensbrynspensel og føler mig så nøgen uden farve på mine øjenbryn, ha. Til gengæld er jeg iført 2 x Stine Goya i dag, og det må være beredskab nok mod mulige mandagsblues. 

BLOGGERVERDENEN SET FRA SIDELINJEN

For tre uger siden var jeg inviteret til et event, der handlede om økologi. Det var mit første (og faktisk eneste, ha) rigtige blogevent, så selvfølgelig skulle jeg da med, for invitationen lovede både smagsprøver og en goodiebag fyldt med alt, der behøvedes til enurban picnic. Billederne fra eventet er så fine, og jeg har tænkt og tænkt på, hvordan jeg skulle bruge dem, for jeg hader selv indlæg, der handler om events. Så nu laver jeg sgu et kritisk indlæg, ikke om selve eventet, men om de gæster, der var inviteret. Den korte version er, at jeg kom, jeg så, og så fik jeg ellers lov at tage derfra med en kæmpe køletaske fyldt med alle mulige produkter, jeg normalt aldrig har råd til købe.

Den lange version er, at bloggere ligesom stort set resten af den danske befolkning er nogle røvhuller. På det tidspunkt havde jeg lige skrevet indlægget om ensomhed, og det var egentligt utrolig passende, for gennem det to timer lange event, var det kun arrangørerne og en lidt underlig oplægsholder, som ænsede min tilstedeværelse. Folk sad i grupper og snakkede, og jeg sad helt alene. Som i en sækkestol helt alene og uden iphone til at få mig til at se vigtig ud. Den eneste anden deltager jeg snakkede en lille smule med i begyndelsen, var grundlæggeren af VisseVasse, som var så sød, men som jeg nu selvfølgelig ikke kan huske, hvad hedder. Al kærlighed til hende seriøst.

http://weddingsdenmark.yooco.org/

https://weddingsdenmark.webnode.dk

http://weddingsdenmark.ampedpages.com

https://danish-weddings.blogspot.com

https://weddings-copenhagen.blogspot.com

https://marketing-i-denmark.blogspot.com

Og de der bloggere, sjældent har jeg oplevet mere umodne kvinder. Der var én, som konstant snakkede om en bog, hun skulle udgive. Og om én hun allerede havde udgivet, og jeg kunne ikke lade være med tænke, at hun da var det mest uinspirerende menneske, jeg længe havde stødt på, når hun sådan blev ved med at snakke om sig selv og den skide bog og et eller andet event, der knyttede sig til det. Og events blev diskuteret i lange baner: Hvem der havde været inviteret til hvad, hvor godt det var, hvor mange gratis ting man fik, og hvordan man kunne komme til flere events i fremtiden ved selv at skrive til pr-bureauerne. Og da maden blev serveret, og jeg i køen kom med den joke, at det da ville være helt forfærdeligt, hvis man tog et billede fra siden og ikke fra oven, så var der ingen, der grinede…

Og I må tænke på, at mange af de kvinder, hvoraf de fleste var madbloggere, havde fået manden derhjemme til at tage sig af ungen, så de kunne diskutere events og likes på instagram og komme med kommentarer til hinanden såsom: “Oh my god, jeg er dit first like!” og “se hvor flotte de her dehydrerede gulerødder ser ud på IG!”. Som psykologistuderende med fødderne solidt plantet i jorden blev det altså for meget for mig, og så var det alligevel okay, at ingen ænsede mig, og jeg sad for mig selv.

Eventet i sig selv var rigtig fint, slet ikke noget der, og vi diskuterede økologi vs. økonomi, og jeg blev da klogere, selvom jeg ikke er begyndt at købe økologisk. Det må altså vente til, jeg får fuldtidsjob. Og mit køleskab blev fyldt med yoghurt, ost og skyr, og selvom det var en ret så dårlig timeløn, så er gratis altså godt, selvom der står gorgonzola på, og den stadig ligger i køleren. Men de bloggere dér, måske har jeg været uheldig, men for mig at se, gør blogging i hvert fald ikke folk mere venlige og mindre arrogante i sociale sammenhænge. I virkeligheden gør det nok bare folk mere usikre, så de føler, at de i højere grad skal leve op til uskrevne normer, men det er en helt anden historie.

Jeg var altså en kende skuffet over min debut som blogger, der går til events, men hey, billederne blev pæne, og vi ved jo alle, at det er det, der tæller, ik’?

ENSOMHED VED STUDIESTART

ENSOMHED VED STUDIESTART

Der er sikkert mange, som lige nu sidder med gigantiske tømmermænd efter en rusuge med mange nye mennesker og obligatorisk ølbowling på tid. Så sidder der måske nogle, som slet ikke har mødt deres nye studiekammerater endnu, og så er der dem, der bare begynder i vante omgivelser igen. Uanset hvem man er, så bliver det nok ikke lutter glade dage, men særligt hårdt bliver det for dem, som begynder helt på ny.

Da jeg startede på psykologi for to år siden, synes jeg ikke, at rusturen var det fedeste, jeg fik ikke nye venner på et splitsekund, og jeg var ret ensom. Og når man er ensom, så føles det lidt som en ond cirkel, hvor jo mere ensom man føler sig, jo sværere har man ved at få venner. Ensomhed kan føles som sådan en slags sygdom, der er synlig for alle, og som man for alt i verden gerne vil undgå at blive smittet med. Som virussen i zombieapokalypse hvor en gruppe holder sammen mod alle de andre, der helst skal udryddes, eller i hvert fald holdes på så lang afstand som muligt. Ensomhed tærer indefra og kan æde én op, og følelsen, som nærmere er en tilstand, er uendeligt svær at slippe af med igen.

Nogle mennesker får venner hurtigt og naturligt ved nye begyndelser, og for disse er studiestart selv sagt en eventyrlig rejse. Jeg har aldrig haft decideret svært ved at få venner, og derfor var det også overraskende for mig, at jeg ikke kunne finde nogle på mit studie. Det tog mig ca. et halvt år at få en rigtig god ven, og det tog et år at få en lille gruppe piger, som jeg ses med i en madklub en gang om måneden, og som jeg følges med til forelæsninger osv. Og jeg er glad nu, for jeg har accepteret, at jeg ikke er den type, som alle vil dø for at hænge ud sammen med, og at det faktum faktisk er helt okay, når man har mange andre glæder i sit liv. Selvom jeg kan tælle mine veninder på én hånd, og jeg ofte tager mig selv i at være misundelig på mine gamle gymnasieveninders store nye vennekredse, så er jeg godt tilfreds med mit liv. Jeg føler mig taknemmelig over at læse et latterligt spændende fag, jeg har nogle gode jobs, jeg har en kæreste, og jeg har lige været på en mega fed ferie.

http://bryllupsfotograf.tumblr.com

https://voresstoredag.blogspot.com/

http://bryllupsfotografer.zohosites.com

http://bryllupsphoto.mono.net

Det er ikke engang, fordi jeg så kan blære mig med, at jeg hellere vil have få, men rigtig gode veninder, for de fleste veninder jeg har, ser jeg ikke særlig ofte. Men det gør det jo ikke til dårlige venskaber, det gør bare, at man har mere at snakke om, når man så ses, og at man ikke bliver trætte af hinanden. Jeg synes virkelig, at det meste af vores samfund er åndssvagt, for man bliver hele tiden slået i hovedet med uopnåelige idealer, og et af disse er, at man helst skal være så populær som muligt, og at venner er det bedste, der kan ske for én. Det gør mig så sur, når reklamer iscenesætter, hvordan ideelle venskaber skal se ud, for det er utopi for rigtig mange mennesker, unge som gamle. Der skal ikke meget til for, at ensomheden langsomt kryber ind på én, og helt ærligt er jeg ikke bleg for at indrømme, at jeg på trods af fast kæreste har følt mig ensom stort set hele det første år af mit studie. Og jeg føler mig ovenikøbet heldig, at det kun varede et år og var betinget af studiestart, for mange er ensomme gennem hele livet.

Men som med alt andet, så bliver det meste bedre over tid, så hvis man i morgen ikke med det samme har kemi med hele sin nye klasse, så skal det nok gå, og du er helt sikkert ikke ene om at føle dig alene. Og hvis du på ingen måde kan nikke genkendende til noget af ovenstående, så skal det helt sikkert nok gå, for så er du én af dem, der bare kommer nemt til tingene. 

Jagten på nettet

Jagten på nettet

Her bør du gå på jagt efter kjoler

Har du besøgt den ene butik efter den anden uden held? Så kan du med sikkerhed få held i sprøjten på internettet, hvor udvalget er langt større end det, som du finder hos de lokale butikker. Internettet bugner således med webshops, der tilbyder dig et enormt udvalg af kjoler til både hverdag og fest. Derfor bør du være fortrøstningsfuld, selvom du har jagtet kjoler i butik efter butik.

De fysiske butikker har som regel begrænset med plads, ganske logisk, hvilket selvsagt betyder, at du kun finder de allermest populære kjole modeller lige nu. Det forholder sig anderledes på internettet, hvor der på ingen måde er pladsmangel – derfor får du altså hele udvalget, i stedet for blot en lille brøkdel.

Der findes også mange danske webshops med kjoler fra både danske og internationale designere. Her kan du helt sikkert finde noget, der passer som fod i hose med dine behov, uanset om kjolen skal bruges til hverdagens arbejde eller weekendens fest.

Internettet er et mekka for shopping-hungrende kvinder, der søger alt fra bukser og jeans til kjoler og accessoirers.

Læs også:

Internettet er med andre ord den største markedsplads, da du kan købe fra såvel danske som internationale hjemmesider, ligesom du bliver præsenteret for et udvalg, der inkluderer samtlige mærker fra hele verdenen.

Du kan derfor købe bukser på internettet, eftersom udvalget er markant større end i de fysiske butikker, hvilket giver dig optimale forudsætninger for at finde et par bukser, der kan skille dig ud fra mængden.

Det er topmoderne at være unik, hvorfor det er nødvendigt med et stort udvalg, således du kan investere i et par bukser, som ingen af dine veninder har i deres garderobe.

Det store udvalg gør det dog også lidt besværligt at vælge, netop fordi der er så mange valgmuligheder – overordnet set så er det dog et plus, da du med garanti kan finde noget, der harmonerer med dine behov indenfor design, kvalitet og pris!

Skal du giftes? Har du fundet din brudekjole?