Social entreprenør

Social entreprenør

Definitioner

Social iværksætter, social entreprenør, socialøkonomi, sociale opfindelser. Disse ord prøver at dække noget som alle kender men som kan være svært at definere fordi det altid kun eksisterer som en del af den sammenhæng det indgår i. Disse sammenhænge spænder til gengæld fra vores personlige daglige liv og til de valg et samfund kun tager en gang hver hundrede år. Sociale opfindelser som FN og andelsbevægelsen og måske endda begreber som demokrati og penge (hvis man ellers kan sige at det er opfindelser) er jo meget betydningsfulde og virkelige dele af vores liv og fra den anden ende af spektret et eksempel fra Årslev på Fyn.

En træner var blevet rigtig træt af at hente bolden når hans miniputter spillede fodbold. Derfor byggede han med hjælp fra forældrene en bande rundt om banen af vandfast krydsfiner. Pga. banderne ændrede spillet på banen sig. Ungerne var meget mere på og meget mere trætte efter en kamp. Hvorfor? Fordi de plejede at stå stille og kigge efter de voksne der løb efter bolden når den blev skudt ud over sidelinjen. Pludselig havde miniputterne fået et bedre spil og der blev bygget flere bander i Årslev. Resultatet var socialt og måske vil dine børn snart spille mere og bedre miniputfoldbold pga. bander?

Ud over at vise et meget lavpraktisk eksempel på social opfindsomhed så tjener det også til at vise hvad en social iværksætter skal kunne. Nemlig at se bandernes indvirkning på spillet før de bliver bygget. Måske kan man sige at træneren fra Årslev var heldig mens en social entreprenør skal være god.

Virksomhed

Hvis vi vender blikket mod området imellem de store sociale opfindelser og de lokale miniput bander, og tager business-brillerne på, så kunne en almindelig og virkelighedsnær beskrivelse af området se så ledes ud:

En ”almindelig” iværksætter arbejder typisk med et produkt eller en serviceydelse. En ”almindelig” ildsjæl arbejder typisk med mennesker, kultur, kunst, miljø o.lign. i frivilligt eller offentligt regi. En ”almindelig” social iværksætter vil typisk kombinere elementer fra de to verdner og resultatet vil typisk være en god ide for samfundet og en halvdårlig forretningsmodel.

Problemet

Det er et problem at social iværksætteri og entreprenørskab i høj grad er endt som en lidt sjov nichepræget gebet. Vi bliver nød til at tage arbejdshandskerne på og gentænke det sociale begreb ind i midten af vores samfund, institutioner og marked. Et udgangspunkt kunne være en ny og mere åben definition af det socialøkonomiske felt:

Det socialøkonomiske felt

Dette værktøj er relevant fordi det definerer to væsentlige akser og fordi det sætter dem sammen så det socialøkonomiske felt ligesom vokser ud af den (nedre) venstre side hvor det ”normale” virksomhedsparadigme befinder sig. Beskrivelse følger.

Den lodrette akse: Social interaktion eller konkret produkt (ting og serviceydelser)

Der eksisterer en del virksomheder med forretningsmodeller som bygger på vores sociale behov og handlemåder og hvor deres produkter er social interaktion. Nogle af dem har fået så stor succes at vi slet ikke tænker på den som ”sociale konstruktioner”. F.eks.:

  • Den blå avis (Flytter brugte ting derhen hvor der er brug for dem.)
  • Dating bureauer (Principielt et mødested mellem mennesker med behov for selskab)
  • Facebook (Samvær og netværk mellem mennesker.)
  • Forsikring (Et sikkerhedsnet. En god social opfindelse der vel i parentes bemærket har sejret af helvede til?)

Disse virksomhedskoncepter og mange, mange andre består grundlæggende kun er fine tråde af socialt spind men nu hvor de eksisterer, opleves de som meget virkelige og håndgribelige. Mange sociale iværksættere har evnen til at arbejder i dette felt hvor luftsky og vindfrikadeller pludselig smager af fisk. Sandsynligvis fordi det kræver mere kreativitet end kapital og fordi sociale tiltag har større tiltrækning på gruppen end fysiske produkter.

I den anden ende af den lodrette akse finder vi almindelige produkter og serviceydelser og i midten hybrider som:

  • Koncerter (Halvt et produkt og halvt en social begivenhed)
  • Hus forbi (Hjælp til selvhjælp og formfuldendt præsentation/ diskussion af et samfundsproblem i gaderummet.)
  • Efterskoler (Et almindelig undervisningsår i en 9. eller 10. klasse men med sociale rammer som giver en stor del af eleverne en dyb og vedkommende oplevelse for livet.)

Aksen er vigtig fordi den beskriver hvor meget ”social tænkning” der er i virksomhedsideen og samtidig efterlader plads til hybrider.

Den vandrette akse: Økonomistyret eller værdistyret

Vi er underlagt pengenes fri bevægelighed som et grundvilkår. Derfor giver det umiddelbart ikke mening at skelne mellem ”For-profit” og ”Not-for-profit”. Sædvanligvis er profit en meget lille del af et firmas indtjening. Løn, husleje, pr, reklame, investering i nye tiltag osv. lægger beslag på langt den største del, og alle ”rigtige” virksomheder bør derfor være ”for-profit”. Til syvende og sidst eksisterer en virksomhed af logiske årsager kun hvis den skaber overskud.

Der synes til gengæld at være en væsentlig forskel mellem almindelige- og Sociale iværksættere/ entreprenører/ forretningsfolk når forretningsmodellen kommer under pres eller skal udvikles. De ”værdistyrede” deler en vilje til at holde fast i det ideelle og samfundsnyttige produkt og efterfølgende skabe forretningsmodellen rundt om produktet. Det er selvfølgelig den samme insisteren på produktets nytteværdi som giver nogle spændende perspektiver og som kan føre til en håbefuld uprofessionalisme.

I skemaets venstre side ligger altså almindelige økonomistyrede virksomheder og i højre side ildsjæle som hellere vil lukke deres virksomhed end gå på kompromis med deres socialøkonomiske udgangspunkt.

I midten finder vi virksomheder som driver ”almindelige forretning” men også har holdninger til et bedre samfund: Claus Meiers madimperium, Årstiderne, økologiske landmænd (som stereotyp), højskoler m.fl.

Aksen er vigtig fordi den anerkender og rummer at holdninger har betydning. Mængden af samfundssind i virksomhedsledelsen kan påvirke de konkrete handlinger.

Aksernes samspil

Skemaet har som sagt den egenskab at det placerer de traditionelle virksomheder i venstre side og de fleste af dem i nederste venstre hjørne. Vi får dermed et meget præcist fokus og overblik over det område hvor virksomheder og organisationer skal begive sig ind i hvis de ønsker en mere socialøkonomisk profil.

Midten af skemaet og ovalen

Hvad er bedst og mest samfundsnyttigt, Hus forbi eller Vestas? Tordenskrald eller rundetårn? Spørgsmålet er forkert stillet. Man kan efter min mening forestille sig samfundsnyttige virksomhedsideer drevet kun med profit for øje (som fx Den blå Avis) og en helt almindelig bager eller gartner kan danne rammerne om et projekt for utilpassede unge og dermed gøre sig social økonomisk. To virksomheder med samme produkt kan placere sig helt forskellige sted i skemaet. Skemaet kan altså bruges til at implementere socialøkonomiske tiltag i alle organisationer og dermed flytte sig mod højre og/ eller op i det socialøkonomiske felt. – Også selvom virksomheden som udgangspunkt laver hundemad.

Er man social iværksætter og vil starte egen virksomhed vil jeg foreslå at man leder efter virksomheder i den vandrette oval. Dette område er ikke udnyttet og en målrettet og kreativ jagt i dette område ville ganske givet kunne give meget spændende og substantielle virksomhedsideer og forretningskoncepter. Her er plads og muligheder for at komme i gang uden de store investeringer.

Kommentarer og opsummering

Det er ikke så svært. Der findes næppe en virksomhed eller organisation som ikke kan danne grundlag for social iværksætteri. Skab en mere rummelig arbejdsplads , mere genbrug, styrkelse af lokalområdet, mindre giftig produktion og indeklima, klima, miljø osv. Hvilket leder direkte til den store joker ved social iværksætteri: Gevinsterne!

Tiltag med uegennyttigt perspektiv kan give virksomheder meget nemmere markedsføring, god omtale, bedre medarbejdere både på kort og lang sigt, mere trofaste kunder, bedre produkter, energibesparelse, grøn profil og en hel del andre ting der ikke kan købes for penge. Mange, især store, virksomheder arbejder på at komme lidt tættere på midten i det socialøkonomiske skema. Fake it til you make it? Eller måske er forestillingen om mennesket som et socialdarwinistisk Survival-of-the-fittest-væsen langt om længe ved at være på retur?

Social entreprenørskab er ikke bare en sluder for en sladder. Det er en vækstskabende kompetence at kunne arbejde værdidrevet og tænke socialt i virksomhedsmæssig kontekst. Slaget skal vindes i midten af det socialøkonomiske felt og jeg håber min analyse og mine eksempler på koncepter kan give andre blod på den sociale virksomheds tand.

morgenbordet

morgenbordet

I søndags ved morgenbordet snakkede vi om Julemanden og om at han kommer med gaver hvis børnene opfører sig pænt, og Ludwig spørger så om Julemanden kommer med en ny sut, hvis han lægger sin sut ned i julesokken.

Ludwig var 17 dage gammel før han fik sin første sut. Frederik var efter sin barsel igen startet på sine sene arbejdsaftener som tjener og Ludwig ville den aften ikke stoppe med at græde, så jeg sendte Frederik en sms om at NU giver jeg ham altså sutten!

Siden har vi haft den regel at sutten kun bliver brugt hvis man er rigtig ked af det, og da Ludwig blev 1 1/2 år ændrede vi det til at man kun bruger sut når man sover – og Ludwig har aldrig haft noget imod at det har været sådan.

Mange børn i Ludwigs vuggestue har sutten i munden hele tiden og det synes vi er helt, helt forkert. Hvordan skal børnene så kende forskel når sutten både forbindes med at være ked af det, men også at være glad? Og det må jo være 100 gange svære at vænne dem af med den bigen.
Ludwig har et meget afslappet forhold til sutter, og er aldrig blevet tvær når vi har bedt om at få sutten igen når han er færdig med at være ked af det og færdig med at sove, han har blot taget den ud og fortsat med det han nu har gang i.

Da vi lavede sove-reglen, så besluttede vi os også for at vi ikke ville købe flere nye sutter og at efterhånden som sutterne forsvandt, så ville dagen hvor vi sagde farvel til den sidste sut jo på et tidspunkt oprinde.

… og den kom så igår!
Ludwig havde to sutter tilbage, og søndag aften inden han gik i seng sagde han at han ville lægge sin ene sut ned i sokken og så sagde vi at Julemanden forhåbentlig ville bytte den til en gave næste dag.
Og det gjorde Julemanden selvfølgelig, og Ludwig var rigtig begejstret og stolt, så igår aftes sagde han ville lægge sin allersidste sut i sokken. Vi spurgte ham om han var helt sikker, og der var ingen slinger i valsen – han gik bestemt ind på sit værelse, hentede sutten og lagde den ned i sokken.

Der var slet ingen problemer med at lægge ham i seng uden sutten, og han har sovet fint hele natten. Og tror han er fint tilfreds med at have fået to gaver, istedet for to nye sutter af Julemanden.
Tænk at vores lille Ludwig nu er så stor at han træffer sådan en beslutning og træder et skridt tættere på at være en stor dreng.

røverhistorie

røverhistorie

Igår da vi kom hjem fra vuggestuen legede Ludwig at han kørte rundt på sin scooter og samlede penge ind, som han så gav til mig for at jeg kunne lægge dem i hans brystlomme. Pludselig begynder han at fortælle mig lidt af en røverhistorie…

– Mor! Lommen tom! … Julemanden tag min peng!
– Tager Julemanden dine penge? Det er da ikke så godt!
– Julemanden tag min peng … og slår mig!
– Slog han dig også? Hvad er det for en væmmelig Julemand?
– STOP Julemand! STOP!
– Siger du det til Julemanden?
– STOP tag min peng Julemand!

Ludwig kaster sig ned på gulvet og gemmer sit ansigt, siger hulkelyde og rejser sig op igen.
– Ked af! Mor, trøst mig..
Jeg aer ham på kinden og han smiler drilagtigt igen.

– Glad igen! Ikk ked af mer!
– Nåe, det var da godt Ludwig. Sikke da en dum Julemand.
– Neeeeeej.. Sød Julemand!
– Er han sød? Men han tog jo dine penge og slog dig?!
– Neeeeej Mor… Han gaver i strømper!

Ludwig har vist noget af en fantasi, og så håber jeg altså at der findes en lidt sødere Julemand end ham Ludwig beskriver.

Gammeltorv

Gammeltorv

Ludwig snakker rigtig meget om busser herhjemme og peger på dem hver gang der kører en forbi når vi er ude.
“Røøød bus, guuul buus”

For et par uger siden havde Frederik fri, så jeg gik selv ned for at hente Ludwig i vuggestuen og overraske ham med at vi så kunne tage bussen hjem derfra. Det var godt nok kun 4 stop, men det betød alverden for lille Ludwig og da vi kom hjem kunne han slet ikke få ordene ud af munden af bare begejstring da han skulle fortælle det til far.

Jeg lovede ham så at vi her i julen kunne tage bussen ind til byen og kigge på julemarkedet inde på Gammeltorv i Aalborg. Og det gjorde vi så i dag.

Byen var ikke åbnet endnu da vi kom derind så vi gik bare og kiggede på vinduer, på den opstillede skøjtebane og på karrusellerne ved julemarkedet.

Da klokken så slog 10 besluttede vi os for at gå ind på Baresso for at se om regnen ikke snart ville holde op igen. Så fik Ludwig sig en æblemost, jeg en karamel latte og så delte vi et par lune klejner. Vi sad ved vinduet, så vi kunne holde øje med busserne der kørte forbi. Ih hvor vi hyggede os, skålte i klejner og snakkede om gårsdagens juletræsfest.

Efter 30 minutter ville Ludwig gerne videre, så vi drak op og gik op mod Gammeltorv.
Her prøvede vi, som de eneste, børnekarrusellen. “Vi drejer rundt!” og Ludwig ville slet ikke af hesten igen! Så jeg måtte lokke ham af med løftet om at vi gik hen og købte brændte mandler, som han selfølgelig måtte bære i sin lomme.

Så kiggede vi efter juletoget, men det var ingen steder at se. Da vi gik ned til Salling og kiggede på deres julevinduer, kørte toget pludselig forbi os. Så vi skyndte os op til torvet igen, så vi kunne komme med på dens første tur.
Jeg tror Ludwig synes det var rigtig sjovt, men det bumlede så meget at han til sidst blev lullet helt i søvn på den kun 15 minutter korte tur. Så da turen var færdig, gik vi hen mod bussen hjem igen.
Og Ludwig vågnede selvfølgelig helt op ved at vi skulle køre i bus igen.

Det har simpelthen været SÅ skøn en dag, bare at være Ludwig og jeg. Ikke tænke på nogle praktiske ting eller at vi skulle nå noget, nej, bare ren hygge og afslapning i hinandens selskab. Det tror jeg vi begge har haft brug for, for vi har faktisk ikke rigtig været alene sammen siden Dagmar blev født.
Ludwig har også været ekstra mor-glad da vi kom hjem, og vi fik os en kort lur sammen i hans seng og efterfølgende sov han halvanden time i mine arme da vi satte os ned i stuen til min mor og Dagmar.
Det er bare noget helt særligt at være sammen med Ludwig nu hvor vi kan føre en reel samtale med ham, så er det altså bare så meget mere fantastisk at være forældre til sådan et lille imponerende individ!

Dagen i dag har virkelig fået øjnene op for mig, hvor meget det betyder for os og vores forhold at være alene nogle gange, så jeg håber vi snart kan finde en dag igen og måske gøre det til en fast mor/søn-ting at lave noget uden far og Dagmar.

Jeg er stadig frustreret og ked af det…

Jeg er stadig frustreret og ked af det…

Nu har jeg den seneste måned siden vi blev informeret af kommunen om reformen, søgt 10 jobs, fået et afslag og de andre ignorerer mig vist bare. Og jeg har ikke været kræsen, for jeg har søgt på alt mellem rengøringsassistent til indretningskonsulent!

“Flyt bare til noget mindre”, “Find et job” – jaja Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, det er bare ikke så let! Vi har da ikke råd til pludselig at skulle flytte til noget mindre og stå med to huslejer, bare fordi regeringen synes det. Og er der overhovedet noget ordentligt at bo i til det beløb I så gavnligt skænker os? Eller er det ikke tilladt for de små i samfundet at kræve bare en smule standard?
Men selvom jeg ikke har lyst til at flytte herfra, så har jeg også her gjort mit forarbejde og skrevet os op til mange og meget mindre boliger og kigger ugentligt efter nye boligopslag – intet nyt på den front heller.

Jeg nyder virkelig min sidste tid på barsel!

Og jeg er hverken doven eller uvillig til at tage arbejde! Og hvis det er et must for at være kontanthjælpsmodtager, så skulle jeg slet ikke have været berettiget i første omgang! NÅ!
Og når medierne gang på gang interviewer mennesker der synes “det er så forfærdeligt at få taget kontanthjælpen, for de har ikke overskud til at få et arbejde” så er det sgu da klart at alle tænker “GODT, der endelig bliver en konsekvens”.
Så find da nogen det virkelig går ud over! Find en kernefamilie, far, mor og børn, der er nødsaget til at flytte fra hinanden for ellers er der hverken tag over hovedet, mad på bordet … hvis overhovedet et bord at stille det på!
Find en der er for syg til at arbejde, men ikke syg nok til at komme på førtidspension, haha, så kan vi lige fjerne lidt af din indkomst så du ikke længere har råd til at betale medicin og behandlinger, så du er endnu længere fra at blive rask.
Find den nybagte mor der føder d. 31 december 2013, som d. 1 januar 2014 ikke længere vil have råd til at holde barsel fordi hun bor sammen med faderen til hendes barn, der tjener lige nøjagtigt mere end kontanthjælpen. Skal hun så bare aflevere sin 1 dage gamle baby i vuggestuen, eller tage babyen med på arbejde … hvis hun da er så heldig at finde sådan et med en nyfødt på armen.

Ja, jeg undrer mig bare…

Ved næste valg stemmer jeg på Robin Hood, han har da hjertet på rette sted – at tage fra de rige og give til de fattige. Hvorfor blive ved med at give de rige flere skattelettelser, så forskellen mellem rig og fattig bliver endnu større? Hvad med at bruge de penge på at skabe flere ressourcer til at få folk på kontanthjælp i arbejde?

Mellem mine barsler var jeg i aktivering, og hvad var det for noget pis? Hvorfor skulle jeg med min universitetsuddannelse sidde blandt unge med flere dropouts end fingre på hænderne? “I dag skal vi snakke om hvordan man søger ind på en uddannelse” – nå?! Hvad med at sætte mig til noget med liiiiiidt mere relevans, bare en anelse, ikk? En dag skulle vi bare sidde og tegne en cykel! Tegne en cykel! Det er for latterligt til overhovedet at kommentere…
Jeg kunne da godt have brugt hjælp til at få udformet et virkelig godt CV og råd til at skrive gode ansøgninger, så jeg er godt rustet til at træde ind i den barske jobsøgningsverden. Nej, du er under 25 år, så har vi kun den her kasse til dig!
Jeg er spændt på, hvordan de tackler aktiveringen nu hvor jeg er over 25 år – håber jeg bliver positivt overrasket, men jeg tvivler!

Jeg ved en lærkerede

Da Ludwig lige var kommet til verden kunne jeg faktisk ikke rigtig huske nogle børnesange, så når der blev sunget godnatsange så var det meget a’la “Jeg ved en lærkerede, hmm hmm hmm, siger ikke spor” og det kan man da ikke byde et barn, vel?

Nu hvor han så går i vuggestue så synger de en masse sange, både sange som kommer frem i min hukommelse igen, men også en masse vers og nye sange jeg aldrig nogensinde har hørt før. Så ser man mig sidde der på køkkengulvet og forsøge at tyde Ludwigs hjemmebragte melodier og de ord han har lært, som slet ikke er i nærheden af de ord som det i virkeligheden burde være.

Derfor synes jeg at Sanglege-app’en er genial!

En dag hvor jeg sad og kiggede efter nye iPad-spil til Ludwig, så fandt jeg app’en “Sanglege”. App’en indeholder en masse sange, som en sød ung kvinde kaldet Nina udfører med fine og sjove fagter. Ludwig lærte hurtigt sangene at kende, og både nynnede med og efterlignede fagterne med det samme – så der er ingen tvivl om at denne app er med til at udvikle børnene både motorisk, musikalsk og også sprogligt.

Til forældrene er der også den feature at man kan sætte undertekster på sangene, og vupti, så er det ikke længere kun et spil for børnene, men noget man kan være sammen om og det er vi rigtig tit herhjemme. Ludwig finder iPad’en frem og så sidder vi på gulvet og synger og udfører fagterne sammen, og så lærer vi dem hurtigt udenad og så kan vi også synge dem på andre tidspunkter, hvor iPad’en ikke er i brug.

App’en koster 13 kr og har 11 sange, men der er netop kommet en ny opdatering, hvor du kan tilkøbe 21 ekstra sange for 25 kr.
Jeg kan kun tale positivt om denne app, og vil gerne opfordre til at man henter den ned til sit barn og sig selv. Du kan se mere på deres hjemmeside sang-lege.dk eller i App-store.

tradition

Vi håber at du har haft en skønherlig juleaften og at juledagene kun vil gøre dig mere godt.

Vi selv havde besøg af både Lola (mormor), Mormor (farmor) og Farfar (den er god nok…), og det var bare rigtig, rigtig hyggeligt.

BB-traditionen tro inviterede vi til frokost med tre slags sild, lun leverpostej, sylte og dertilhørende snaps og juleøl.
Vi er rigtig glade for den tradition, for så har vi hele dagen sammen hvor vi bare går og hygger og slapper af.

I vores hjem spiser vi gås og flæskesteg til julemiddagen, og da det er Frederik og Farmor der står for den del af menuen, så smagte den som sædvanligt himmelsk! Og traditionen tro, spiste jeg så meget at jeg fik helt ondt i mavsen, haha..

Ris a’la manden er mit speciale, og fordi det var så stor en succes sidste år at blande lidt citronskal deri, så gjorde jeg det igen i år. Så er ris a’la manden knap så tung og fed, når man skal spise flere portioner for endelig at nå frem til den eftertragtede mandel.
I år foreslog Frederik dog et nyt mandel-koncept, og vi lagde uden at fortælle det til nogen 10 hele mandler i ris a’la manden! 10! Og der var lettere forvirring over at både Farfar og Farmor havde fundet en mandel.
Men istedet for at én finder mandlen i første mundfuld og først afslører sin fangst når skålen er helt tom, så spiser alle lidt mere retfærdigt når det handler om at være den der finder flest mandler. Det var vældig skægt, så måske det bliver en ny BB-tradition.

Både Ludwig og Dagmar var utroligt gode og tålmodige hele dagen og nød at have alle de voksnes opmærksomhed, dog måtte Dagmar give efter for søvnen da det var tid til at danse om juletræet.
Herhjemme venter vi alle på at manden i huset tænder juletræet og når han endelig kalder, træder vi ind i stuen og udbryder “Neeeei hvor flot!”.
Så vælger vi hver en sang og starter med den yngstes valg, men da Ludwig gerne ville synge Nu’ det jul igen så sluttede vi af med den istedet. Ludwig elskede at løbe rundt om træet og klappede ivrigt efter hver sang! Der kunne vi rigtig mærke at dette i sandhed er Ludwigs første rigtige jul, hvor han virkelig forstår alting.

Så var det gavetid og Ludwig fik lov at åbne både sine egne og Dagmars gaver, indtil Dagmar vågnede igen og kunne være med til resten af aftenen. Og ja, jeg som verdens bedste mor havde selvfølgelig kreeret verdens bedste ønskeliste for børnene, så ALLE gaver var spot on og Ludwigs blik i øjnene har aldrig været mere begejstret!

Det var bare en rigtig skøn aften! Intet mindre! Bum!
Som skrevet, så håber vi at du havde en ligeså skøn aften – glædelig jul herfra os fire.

STORT

Igår havde vi en dag helt uden planer, og vi valgte at bruge den i børnenes tegn og tog derfor et smut i det nye legeland i Aalborg – Leo’s Legeland.

Efter et par dage med tung julemad og begrænset aktivitet udover dansen rundt om juletræet, så trængte især Ludwig til at der skulle ske noget. Så da vi havde spist morgenmad, skiftet bleer og taget behageligt tøj på, drog vi afsted.

Det er gratis for voksne og børn under 1 år at komme ind, så det var kun Ludwig der måtte lægge lidt i indgangen. Heldigvis ville far gerne lægge ud for ham, og 125 kr. er jo lige til at overkomme.

Hold nu op det er stort! STORT! Ludwig var fuldstændig målløs da vi kom derind og han gjorde først store øjne over alle de flotte dyr i jungleudsmykningen og dernæst over alle de udfordrende baner og legesager der var overalt.
Vi gik først ned til området for små børn, så Dagmar også kunne få brændt lidt krudt af inden hendes middagslur. I det ene hjørne af den enorme hal er der indrettet et rigtig fint område kun til babyer og små børn, hvor de bare kan kravle rundt selv uden at de voksne skal være bange for at de kommer noget til. Hold op, hvor både Ludwig og Dagmar nød det. Dagmar var et stort smil!

Efter lidt tid dér, ville Ludwig gerne prøve noget lidt mere udfordrende, så Frederik gik med ham hen til de mange forskellige store rutchebaner og klatrebaner oppe under hallens loft. Det eneste man kunne høre Ludwig sige var “Mer’ Mer’ Mer’!” og det tog vist mere på fars kræfter end det gjorde på Ludwigs energiniveau.

Heldigvis kunne far tage sig en slapper i det legetøj der er sat frem til de voksne – en skøn, skøn massagestol, som virkelig tager fat om hele kroppen og som der virkelig er kamp om blandt alle forældrene. Stolene stod i hvert fald aldrig tomme mens vi var derude.

Vi spiste ikke derude, så maden kan vi ikke kommentere på. Vi syntes dog at de havde et godt stort udvalg og man kunne også købe mad til de helt små børn, hvilket jeg synes ofte nedprioriteres eller slet ikke er muligt at købe når man spiser ude.
Der var mange spisepladser i hver ende af hallen, og jeg synes at spisemiljøerne var rigtig flotte og så rene og indbydende ud.

Efter 2 timers leg kunne Dagmar ikke mere, så mens far og Ludwig rendte rundt, satte vi os i en af de mange opstillede sofagrupper så Dagmar kunne tage en lille morfar.
Det er ret lækkert at der står så mange sofaer rundt omkring, for så er de voksne næsten altid sikret en god siddeplads mens de kan sidde og følge med i børnenes leg og tumlen.

Vi havde en rigtig god oplevelse derude og vi havde slet ingen betænkeligheder ved at lade børnene lege som de havde lyst til, for sikkerheden omkring alle legeattraktionerne var i top. Det er helt sikkert et sted vi vil anbefale andre at tage hen og vi vil klart derind igen, det er perfekt til en rigtig familiedag, hvor man både får grint og udfordret hinanden i sjove lege.

sprog

Så er endnu et år gået og hvilket år!

For os har årets højdepunkt selvfølgelig været da lille Dagmar kom til verden d. 23 marts. Med hendes fødsel skete der mange ting i vores familie. Vi skulle pludselig være fire i hjemmet, vi skulle være forældre til en pige og Ludwig skulle nu være storebror – så mange nye roller på én gang, men hvis jeg selv skal sige det så har vi også klaret det med bravour!
Selvfølgelig har det været knaldhamrende hårdt, og meget hårdere end vi måske lige havde forestillet os. Det er hårdt at være forældre til to krævende blebørn, som skal have hjælp til en masse ting og det er især hårdt at være alenemor når far hele tiden er på arbejde og forsøge at få to grædende børn lagt i seng på hver deres etage. Det hårde slid og de mange tøjvaske glemmes hurtigt, når man kan høre at de griner sammen på Ludwigs værelse og når de kaster sig om halsen på os af ren uspoleret lykke når vi har været adskilt, også selvom vi blot har været i to forskellige rum. Det er det kærlighed handler om, og 2013 har virkelig været året hvor vi har lært hvad kærlighed er, for intet må være større end den ubetingede kærlighed der er mellem forældre og børn, men især mellem søskende!

Ludwig har påtaget sig rollen som storebror med stor ære, og har lige siden han vågnede og opdagede til sin store forbløffelse at lille Dagmar lå i mine arme og ikke længere i min mave, været det kærligste lille menneske jeg nogensinde har mødt. Han har kysset og krammet hende, hentet sutter og tørret gylp væk, og selvom at Dagmar nu er begyndt at være en værre pilfinger og en lille drillepind når Ludwig leger, så behandler han hende altid med stor respekt og som sin ligemand (eller kvinde…). Så kan man ikke andet end være stolt!

2013 var også året hvor Ludwig virkelig begyndte at snakke, ja munden har jo nærmest ikke stået stille på ham siden han opdagede hvor stor en kraft det talte sprog har. For hver dag der går lærer han flere og flere nye ord og bliver bedre og bedre til at sammensætte lange sætninger, og det er bare sindssygt fedt! Intet mindre, hold op hvor åbner der sig bare en helt anden og meget sjovere verden når vi nu kan kommunikere med ham og han fortæller de bedste røverhistorier – såsom at Julemanden har taget alle hans penge. Arhmen, du skulle have været der!

Frederik gør sig jo ikke kun i det talte sprog, men også i det skrevne og i efteråret debuterede han som forfatter og fik udgivet sin første bog “Livet levet nedenfra”. Det har været en rigtig spændende rejse, både at få solgt sit eget værk, at være i medierne og at møde andre forfattere. Jeg er så stolt af ham og hvad han kan, og når jeg har fulgt ham på sidelinjen kan jeg ikke være andet end inspireret til selv at stræbe efter det jeg godt kan li’.

Og hvordan har mit år så været? Da jeg satte mig ned for at skrive stikord til dette indlæg, så kunne jeg faktisk slet ikke komme i tanke om, hvad jeg overhovedet har præsteret i dette år … måske fordi jeg har haft så travlt med at være mor til to.
Jeg har haft rigtig mange kreative idéer i 2013, nogle bedre end andre, og havde da i en kort periode stor succes med at sælge suttesnore, men så fik jeg travlt med mit studie og jeg forsøgte også at huske at nyde min barsel. Jeg har alt i alt bare haft rigtig mange jern i ilden, og måske også flere end jeg kunne jonglere med.

Hvad kan vi så se frem til i 2014?
Først og fremmest bliver vi jo sat lidt på prøve i forhold til kontanthjælpsreformen, men jeg håber inderligt at vi snart kan blive beriget med et job til mig, så vores lille familie overlever uden for mange mén.
Dernæst skal Dagmar jo starte i vuggestuen her til januar og til sommer skal Ludwig begynde i børnehave – wauw, tiden går virkelig stærkt!
Hvis kontanthjælpsreformen ikke tvinger os fra hinanden inden, så kan vi også se frem til den glædelige begivenhed at vi skal giftes til sommer. Jeg glæder mig helt ustyrligt!

Det der med nytårsfortsæt har jeg aldrig rigtig været god til, men næste år vil vi rigtig gerne blive bedre til at være mere nærværende når vi er sammen. Slut med mobiltelefoner når vi spiser og når vi leger med børnene, intet på de sociale medier kan være så vigtigt at det skal frarøve os kvalitetstiden med hinanden.
De sidste par år har handlet meget om at være forældre, men nu hvor Dagmar er blevet så stor at hun ikke ammes mere, vil vi også være bedre til at have kærestetid. Så d. 21 januar, og så vidt muligt d. 21 i årets efterfølgende måneder, vil være helliget Frederik og Nicholaine – ikke far og mor.
Slutteligt vil vi være bedre til kun at spise slik om fredagen til DisneySjov, så vi kan være gode eksempler for vores børn.
Mon ikke tre nytårsfortsæt er nok, især når de er så gode? Så må vi gøre vores bedste for at de bliver overholdt.

fest

Igen i år var vi bare os selv herhjemme, og vi havde det rigtig sjovt og hyggeligt hele dagen og aftenen.

Selvom vi bare var os fire, så skulle vi selvfølgelig alligevel dække op til fest. Ludwig havde valgt lidt nytårsgejl sidst vi var ude at handle, som vi så pyntede op med. Vi havde måske regnet lidt med at Ludwig ville være bange for bordbomberne og diverse knallerter der lå i posen, men det var han slet ikke i år, han var en rigtig dreng der bare ville have at vi prøvede igen og igen, så der blev virkelig spredt konfetti ud over det hele – heldigvis lovede Ludwig at han gerne ville hjælpe mig med at støvsuge det hele op i dag.

Mens far lavede hovedretten så dansede vi andre til høj musik, og når Ludwig ikke gad danse med Dagmar og jeg længere, så stod han på sin skammel ved vinduet og var fascineret af al den fyrværkeri der ikke kunne vente med at springe til midnat. Men så fik børnene da også set lidt af den festklædte himmel, nu når de ikke kunne holde sig vågne helt til kl. 00.

Kl. 19 faldt Dagmar i søvn, kl. 21 faldt Ludwig i søvn, kl. 21.20 vågnede Dagmar igen og kl. 23 faldt hun i søvn igen, så det var ikke meget kærestetid vi havde, men så kunne vi i stedet nyde den smukke fyrværkeriudsigt, champagne og kransekagen alene.
Jeg har ikke fået så mange genstande siden … ja det kan jeg næsten slet ikke huske, så efter både at have delt en flaske hvidvin, rødvin og champagne kunne jeg godt mærke at min krop slet ikke var i træning til den slags pjat, så mit hoved var godt tungt da det ramte hovedpuden … og igen da jeg stod op imorges! Så jeg startede 2014 ud med mine første tømmermænd siden 2010! Hold da op!

Så i dag har vi bare slappet af, set tegnefilm og bygget baner i stuen. Fordi det har været så afslappet en dag, så sprang Ludwig sin normale middagslur over og Dagmar sov kun én lur, så begge børn måtte tidligt i seng i dag.

Ludwig og jeg lavede en børnevenlig forret bestående af pindemadder med leverpostej, ost og pålæg, og rejer. Så brugte vi en af hans udstikkere fra hans legekøkken, hvilket han synes var meget sjovt og så pyntede vi dem med små flag lavet af tape og tandstikkere.

Frederik stod for hovedretten, som bestod af tournedos lavet af krondyrmørbrad  – mmmh det var lækkert! Synes ellers ikke at jeg mindes tidligere at have været særlig begejstret for vildt, men det her smagte simpelthen SÅ godt.

Jeg stod så for desserten, hvor vi fik blødende chokoladefondant og nougat-is med lidt eksotiske frugter.

Og så var der en lille stang kransekage til far og mor, da begge børn allerede sov da nytåret blev ringet ind.

Vi skulle egentlig også have haft en voksendessert bestående af lidt forskellige oste, men vi var så mætte, så dem vil vi nyde nu i stedet …