Social entreprenør

Definitioner

Social iværksætter, social entreprenør, socialøkonomi, sociale opfindelser. Disse ord prøver at dække noget som alle kender men som kan være svært at definere fordi det altid kun eksisterer som en del af den sammenhæng det indgår i. Disse sammenhænge spænder til gengæld fra vores personlige daglige liv og til de valg et samfund kun tager en gang hver hundrede år. Sociale opfindelser som FN og andelsbevægelsen og måske endda begreber som demokrati og penge (hvis man ellers kan sige at det er opfindelser) er jo meget betydningsfulde og virkelige dele af vores liv og fra den anden ende af spektret et eksempel fra Årslev på Fyn.

En træner var blevet rigtig træt af at hente bolden når hans miniputter spillede fodbold. Derfor byggede han med hjælp fra forældrene en bande rundt om banen af vandfast krydsfiner. Pga. banderne ændrede spillet på banen sig. Ungerne var meget mere på og meget mere trætte efter en kamp. Hvorfor? Fordi de plejede at stå stille og kigge efter de voksne der løb efter bolden når den blev skudt ud over sidelinjen. Pludselig havde miniputterne fået et bedre spil og der blev bygget flere bander i Årslev. Resultatet var socialt og måske vil dine børn snart spille mere og bedre miniputfoldbold pga. bander?

Ud over at vise et meget lavpraktisk eksempel på social opfindsomhed så tjener det også til at vise hvad en social iværksætter skal kunne. Nemlig at se bandernes indvirkning på spillet før de bliver bygget. Måske kan man sige at træneren fra Årslev var heldig mens en social entreprenør skal være god.

Virksomhed

Hvis vi vender blikket mod området imellem de store sociale opfindelser og de lokale miniput bander, og tager business-brillerne på, så kunne en almindelig og virkelighedsnær beskrivelse af området se så ledes ud:

En ”almindelig” iværksætter arbejder typisk med et produkt eller en serviceydelse. En ”almindelig” ildsjæl arbejder typisk med mennesker, kultur, kunst, miljø o.lign. i frivilligt eller offentligt regi. En ”almindelig” social iværksætter vil typisk kombinere elementer fra de to verdner og resultatet vil typisk være en god ide for samfundet og en halvdårlig forretningsmodel.

Problemet

Det er et problem at social iværksætteri og entreprenørskab i høj grad er endt som en lidt sjov nichepræget gebet. Vi bliver nød til at tage arbejdshandskerne på og gentænke det sociale begreb ind i midten af vores samfund, institutioner og marked. Et udgangspunkt kunne være en ny og mere åben definition af det socialøkonomiske felt:

Det socialøkonomiske felt

Dette værktøj er relevant fordi det definerer to væsentlige akser og fordi det sætter dem sammen så det socialøkonomiske felt ligesom vokser ud af den (nedre) venstre side hvor det ”normale” virksomhedsparadigme befinder sig. Beskrivelse følger.

Den lodrette akse: Social interaktion eller konkret produkt (ting og serviceydelser)

Der eksisterer en del virksomheder med forretningsmodeller som bygger på vores sociale behov og handlemåder og hvor deres produkter er social interaktion. Nogle af dem har fået så stor succes at vi slet ikke tænker på den som ”sociale konstruktioner”. F.eks.:

  • Den blå avis (Flytter brugte ting derhen hvor der er brug for dem.)
  • Dating bureauer (Principielt et mødested mellem mennesker med behov for selskab)
  • Facebook (Samvær og netværk mellem mennesker.)
  • Forsikring (Et sikkerhedsnet. En god social opfindelse der vel i parentes bemærket har sejret af helvede til?)

Disse virksomhedskoncepter og mange, mange andre består grundlæggende kun er fine tråde af socialt spind men nu hvor de eksisterer, opleves de som meget virkelige og håndgribelige. Mange sociale iværksættere har evnen til at arbejder i dette felt hvor luftsky og vindfrikadeller pludselig smager af fisk. Sandsynligvis fordi det kræver mere kreativitet end kapital og fordi sociale tiltag har større tiltrækning på gruppen end fysiske produkter.

I den anden ende af den lodrette akse finder vi almindelige produkter og serviceydelser og i midten hybrider som:

  • Koncerter (Halvt et produkt og halvt en social begivenhed)
  • Hus forbi (Hjælp til selvhjælp og formfuldendt præsentation/ diskussion af et samfundsproblem i gaderummet.)
  • Efterskoler (Et almindelig undervisningsår i en 9. eller 10. klasse men med sociale rammer som giver en stor del af eleverne en dyb og vedkommende oplevelse for livet.)

Aksen er vigtig fordi den beskriver hvor meget ”social tænkning” der er i virksomhedsideen og samtidig efterlader plads til hybrider.

Den vandrette akse: Økonomistyret eller værdistyret

Vi er underlagt pengenes fri bevægelighed som et grundvilkår. Derfor giver det umiddelbart ikke mening at skelne mellem ”For-profit” og ”Not-for-profit”. Sædvanligvis er profit en meget lille del af et firmas indtjening. Løn, husleje, pr, reklame, investering i nye tiltag osv. lægger beslag på langt den største del, og alle ”rigtige” virksomheder bør derfor være ”for-profit”. Til syvende og sidst eksisterer en virksomhed af logiske årsager kun hvis den skaber overskud.

Der synes til gengæld at være en væsentlig forskel mellem almindelige- og Sociale iværksættere/ entreprenører/ forretningsfolk når forretningsmodellen kommer under pres eller skal udvikles. De ”værdistyrede” deler en vilje til at holde fast i det ideelle og samfundsnyttige produkt og efterfølgende skabe forretningsmodellen rundt om produktet. Det er selvfølgelig den samme insisteren på produktets nytteværdi som giver nogle spændende perspektiver og som kan føre til en håbefuld uprofessionalisme.

I skemaets venstre side ligger altså almindelige økonomistyrede virksomheder og i højre side ildsjæle som hellere vil lukke deres virksomhed end gå på kompromis med deres socialøkonomiske udgangspunkt.

I midten finder vi virksomheder som driver ”almindelige forretning” men også har holdninger til et bedre samfund: Claus Meiers madimperium, Årstiderne, økologiske landmænd (som stereotyp), højskoler m.fl.

Aksen er vigtig fordi den anerkender og rummer at holdninger har betydning. Mængden af samfundssind i virksomhedsledelsen kan påvirke de konkrete handlinger.

Aksernes samspil

Skemaet har som sagt den egenskab at det placerer de traditionelle virksomheder i venstre side og de fleste af dem i nederste venstre hjørne. Vi får dermed et meget præcist fokus og overblik over det område hvor virksomheder og organisationer skal begive sig ind i hvis de ønsker en mere socialøkonomisk profil.

Midten af skemaet og ovalen

Hvad er bedst og mest samfundsnyttigt, Hus forbi eller Vestas? Tordenskrald eller rundetårn? Spørgsmålet er forkert stillet. Man kan efter min mening forestille sig samfundsnyttige virksomhedsideer drevet kun med profit for øje (som fx Den blå Avis) og en helt almindelig bager eller gartner kan danne rammerne om et projekt for utilpassede unge og dermed gøre sig social økonomisk. To virksomheder med samme produkt kan placere sig helt forskellige sted i skemaet. Skemaet kan altså bruges til at implementere socialøkonomiske tiltag i alle organisationer og dermed flytte sig mod højre og/ eller op i det socialøkonomiske felt. – Også selvom virksomheden som udgangspunkt laver hundemad.

Er man social iværksætter og vil starte egen virksomhed vil jeg foreslå at man leder efter virksomheder i den vandrette oval. Dette område er ikke udnyttet og en målrettet og kreativ jagt i dette område ville ganske givet kunne give meget spændende og substantielle virksomhedsideer og forretningskoncepter. Her er plads og muligheder for at komme i gang uden de store investeringer.

Kommentarer og opsummering

Det er ikke så svært. Der findes næppe en virksomhed eller organisation som ikke kan danne grundlag for social iværksætteri. Skab en mere rummelig arbejdsplads , mere genbrug, styrkelse af lokalområdet, mindre giftig produktion og indeklima, klima, miljø osv. Hvilket leder direkte til den store joker ved social iværksætteri: Gevinsterne!

Tiltag med uegennyttigt perspektiv kan give virksomheder meget nemmere markedsføring, god omtale, bedre medarbejdere både på kort og lang sigt, mere trofaste kunder, bedre produkter, energibesparelse, grøn profil og en hel del andre ting der ikke kan købes for penge. Mange, især store, virksomheder arbejder på at komme lidt tættere på midten i det socialøkonomiske skema. Fake it til you make it? Eller måske er forestillingen om mennesket som et socialdarwinistisk Survival-of-the-fittest-væsen langt om længe ved at være på retur?

Social entreprenørskab er ikke bare en sluder for en sladder. Det er en vækstskabende kompetence at kunne arbejde værdidrevet og tænke socialt i virksomhedsmæssig kontekst. Slaget skal vindes i midten af det socialøkonomiske felt og jeg håber min analyse og mine eksempler på koncepter kan give andre blod på den sociale virksomheds tand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *