sprog

Så er endnu et år gået og hvilket år!

For os har årets højdepunkt selvfølgelig været da lille Dagmar kom til verden d. 23 marts. Med hendes fødsel skete der mange ting i vores familie. Vi skulle pludselig være fire i hjemmet, vi skulle være forældre til en pige og Ludwig skulle nu være storebror – så mange nye roller på én gang, men hvis jeg selv skal sige det så har vi også klaret det med bravour!
Selvfølgelig har det været knaldhamrende hårdt, og meget hårdere end vi måske lige havde forestillet os. Det er hårdt at være forældre til to krævende blebørn, som skal have hjælp til en masse ting og det er især hårdt at være alenemor når far hele tiden er på arbejde og forsøge at få to grædende børn lagt i seng på hver deres etage. Det hårde slid og de mange tøjvaske glemmes hurtigt, når man kan høre at de griner sammen på Ludwigs værelse og når de kaster sig om halsen på os af ren uspoleret lykke når vi har været adskilt, også selvom vi blot har været i to forskellige rum. Det er det kærlighed handler om, og 2013 har virkelig været året hvor vi har lært hvad kærlighed er, for intet må være større end den ubetingede kærlighed der er mellem forældre og børn, men især mellem søskende!

Ludwig har påtaget sig rollen som storebror med stor ære, og har lige siden han vågnede og opdagede til sin store forbløffelse at lille Dagmar lå i mine arme og ikke længere i min mave, været det kærligste lille menneske jeg nogensinde har mødt. Han har kysset og krammet hende, hentet sutter og tørret gylp væk, og selvom at Dagmar nu er begyndt at være en værre pilfinger og en lille drillepind når Ludwig leger, så behandler han hende altid med stor respekt og som sin ligemand (eller kvinde…). Så kan man ikke andet end være stolt!

2013 var også året hvor Ludwig virkelig begyndte at snakke, ja munden har jo nærmest ikke stået stille på ham siden han opdagede hvor stor en kraft det talte sprog har. For hver dag der går lærer han flere og flere nye ord og bliver bedre og bedre til at sammensætte lange sætninger, og det er bare sindssygt fedt! Intet mindre, hold op hvor åbner der sig bare en helt anden og meget sjovere verden når vi nu kan kommunikere med ham og han fortæller de bedste røverhistorier – såsom at Julemanden har taget alle hans penge. Arhmen, du skulle have været der!

Frederik gør sig jo ikke kun i det talte sprog, men også i det skrevne og i efteråret debuterede han som forfatter og fik udgivet sin første bog “Livet levet nedenfra”. Det har været en rigtig spændende rejse, både at få solgt sit eget værk, at være i medierne og at møde andre forfattere. Jeg er så stolt af ham og hvad han kan, og når jeg har fulgt ham på sidelinjen kan jeg ikke være andet end inspireret til selv at stræbe efter det jeg godt kan li’.

Og hvordan har mit år så været? Da jeg satte mig ned for at skrive stikord til dette indlæg, så kunne jeg faktisk slet ikke komme i tanke om, hvad jeg overhovedet har præsteret i dette år … måske fordi jeg har haft så travlt med at være mor til to.
Jeg har haft rigtig mange kreative idéer i 2013, nogle bedre end andre, og havde da i en kort periode stor succes med at sælge suttesnore, men så fik jeg travlt med mit studie og jeg forsøgte også at huske at nyde min barsel. Jeg har alt i alt bare haft rigtig mange jern i ilden, og måske også flere end jeg kunne jonglere med.

Hvad kan vi så se frem til i 2014?
Først og fremmest bliver vi jo sat lidt på prøve i forhold til kontanthjælpsreformen, men jeg håber inderligt at vi snart kan blive beriget med et job til mig, så vores lille familie overlever uden for mange mén.
Dernæst skal Dagmar jo starte i vuggestuen her til januar og til sommer skal Ludwig begynde i børnehave – wauw, tiden går virkelig stærkt!
Hvis kontanthjælpsreformen ikke tvinger os fra hinanden inden, så kan vi også se frem til den glædelige begivenhed at vi skal giftes til sommer. Jeg glæder mig helt ustyrligt!

Det der med nytårsfortsæt har jeg aldrig rigtig været god til, men næste år vil vi rigtig gerne blive bedre til at være mere nærværende når vi er sammen. Slut med mobiltelefoner når vi spiser og når vi leger med børnene, intet på de sociale medier kan være så vigtigt at det skal frarøve os kvalitetstiden med hinanden.
De sidste par år har handlet meget om at være forældre, men nu hvor Dagmar er blevet så stor at hun ikke ammes mere, vil vi også være bedre til at have kærestetid. Så d. 21 januar, og så vidt muligt d. 21 i årets efterfølgende måneder, vil være helliget Frederik og Nicholaine – ikke far og mor.
Slutteligt vil vi være bedre til kun at spise slik om fredagen til DisneySjov, så vi kan være gode eksempler for vores børn.
Mon ikke tre nytårsfortsæt er nok, især når de er så gode? Så må vi gøre vores bedste for at de bliver overholdt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *