Stress i virksomheden?

Som medarbejder kan du bringe stress med på arbejdspladsen, og det er i sig selv en væsentlig problemstilling. I denne artikel sætter vi dog fokus på den modsatte situation – arbejdspladsen er så stresset, at du ikke kan undgå at blive smittet af stemningen. Du bringer den uhåndgribelige stress med dig hjem, når dagen er slut.

Der er få ting, som spreder sig så hurtigt som en dårlig stemning i en gruppe eller virksomhed. Og kollektiv stress har den helt tydelige effekt, at den efterlader sig en dårlig eller trykket stemning. Stemningen bliver til vrede – døden skal have en årsag, det kan de fleste blive enige om. Hvis ledelsen er for langt væk, kan man hurtigt blive enige om, at der skal  findes en syndebuk.

Et billede på, hvordan kollektiv stress ”ser ud” kender en del af os fra hold sportens verden – når f.eks. håndbold holdet pludseligt går i opløsning for øjnene af os tilskuere. Man fornemmer hvordan hver enkelt spiller bliver frustreret over, at ingen ting tilsyneladende vil virke. Man fornemmer, at enkelte gør en kraftanstrengelse for at redde situationen – men fordi det sker ukoordineret og sporadisk bakker resten af holdet ikke op. Og endnu en spiller føler sig pludseligt gammel, træt og udbrændt. 

Stress er et emne, som har fået stigende aktualitet i den senere tid – og med god ret. Det handler mest om, at vi alle har ret til et harmonisk liv – jobbet skal bidrage aktivt til vores livskvalitet.

Stress i almindelighed

Ordet Stress dækker over en situation i ubalance – virksomhedernes systemer, procedurer og værdier kan være i en sådan ubalance, at det påvirker alle i virksomheden. Der tales om positiv og negativ stress.

Den positive hænger sammen med ”forventningens glæde” – den fælles indsats, som fejres af alle, når ordren er kommet i hus eller når en stor og vanskelig opgave er lykkedes er typiske eksempler. Men positiv stress er nu alligevel et udtryk for en ændring i forhold til den daglige rytme og balance.  Og bliver der trukket for mange veksler på medarbejdernes indsats vil det på eet eller andet tidspunkt give bagslag – alle bliver slidt op. 

Unge og entusiastiske virksomheder kan samle en stab af motiverede medarbejdere, som med glæde overnatter på feltsenge på kontoret for at fællesskabet opnår den næste sejr. Det er en positiv og berigende oplevelse at være med i et sådan fællesskab bare een gang i sit liv. Men det er en situation, som de færreste kan overleve i mange år. Set fra et virksomhedssynspunkt bliver situationen nemt en skrue uden ende – man kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan man skal organisere et fornuftigt brug af de menneskelige ressourcer. Personalepolitikken kan nemt få karakter af ”brug og smid væk” mentaliteten. Dermed er positiv stress i virksomhedssammenhæng en faktor, som ledelsen eller den ansvarlige for personalepolitikken skal være påpasselig med ikke at misbruge.

Den negative stress er den, som belaster organisationen, afdelingen og den enkelte medarbejder på en måde, som er destruktiv og ødelæggende. Hvor den positive stress trods alt giver positive oplevelser og berigende udfordringer vil den negative stress medføre store, uforskyldte og unødvendige menneskelige omkostninger for den enkelte medarbejder.

Den negative stress går naturligvis ikke kun ud over medarbejdernes trivsel – det kan ikke undgås, at virksomheden vil blive påvirket rent forretningsmæssigt og i sidste ende vil situationen kunne ses ”på bundlinien.”

Eksempler fra virkelighedens verden

Stemningen fra håndboldholdet, der går i opløsning, kan genfindes i mange og vidt forskellige  virksomheder. Forskellen til håndboldholdet er måske, at medarbejderne selv vælger at rejse – virksomheden drænes for  viden, erfaring og rutine. Nye medarbejdere bliver rekrutteret og kan give organisationen et nyt, forfriskende og optimistisk pust. ( Men det er ofte kortvarigt fordi de hurtigt vil blive fanget af stemningen.) 

I fem meget forskellige virksomheder har vi oplevet denne stemning – men årsagerne til den kollektive stress var forskellige.

Læs også:

Virksomhed 1 er en mindre, men utrolig succesfuld virksomhed rent forretningsmæssigt. Man var eksperter indenfor elektriske løsninger. Man har fundet en niche som underleverandør, hvor man kan producere et produkt, som alle indenfor en speciel branche har brug for. For ledelse og medarbejdere var den direkte anledning til stressen, at hver dag var fuldt besat med brandslukningsopgaver. Argumentet for, at sådan måtte det jo være, var at det var prisen for den kraftige vækst. Set udefra var det slående, at hverdagens største og mest belastende udfordringer for hovedparten af medarbejdere var at rette fejl! ”Når tingene går hurtigt, må der jo komme fejl…” var ledelsens undskyldning. (Men, når den samme fejl opstår igen og igen burde det få en alarm til at ringe for de fleste!) Med andre ord kan det hævdes, at den reelle årsag til virksomhedens stress var manglende organisering af opgaver og organisationen.

Virksomhed 2 er en gammel og veletableret virksomhed indenfor den finansielle sektor. Økonomien er god og generelt set var der en god stabilitet i medarbejderstaben. Problemet opstod, da den øverste direktør efter mange år valgte at rejse – og en række nøglemedarbejdere brugte anledningen til at søge nye græsgange. Der opstod i medarbejdernes øjne et ledelsesmæssigt vakuum. Hurtigt blev medarbejderne splittet i to grupper: De, som var loyale overfor fortiden ( den gamle direktør, som jo var rejst.) og de, som ønskede at støtte den nye ledelse. Den gamle direktør gik så vidt som til at headhunte en række af sine tidligere medarbejdere. Situationen var borgerkrigsagtig!! – Hver måned bragte nye fratrædelser og man vidste aldrig helt, hvor man havde den kollega, som man havde siddet overfor i mange år. Den stressende faktor for denne virksomhed kunne helt entydigt henføres til ændringer i virksomhedens ledelsesstruktur.

Virksomhed 3 er en tragisk gyser. For få år siden var det en spændende og blomstrende forretning i vækst. Virksomheden havde udviklet, produceret og markedsført en række internationalt kendte mærkevareprodukter  Der var en utrolig korpsånd blandt medarbejderne – man var stolte af at være ansat. I dag er virksomheden en skygge af sig selv. På gangene er der i dag en gravkammeragtig stemning  – mange kontorer er ledige.

Problemet for medarbejderne er, at de gennem de senere år har set, hvordan det er gået nedad med salget. De har set, hvordan der konstant er sket besparelser på de faste omkostninger – herunder nedlæggelse af hele afdelinger i virksomheden – for at sikre positivt et økonomisk resultat på bundlinien. De har samtidigt set, at den øverste ledelse år efter år ikke havde vilje, evner eller handlekraft nok til at gøre noget effektivt for at vende billedet. Situationen her var kendetegnet ved, at medarbejderne blev efterladt i et informations/kommunikationsmæssigt vakuum – man manglede tillid til ledelsen og kunne konstatere, at organisationen gradvist blev reduceret i en grad, så den ikke ved egen kraft kunne skabe de nødvendige resultater.

Virksomhed 4 er en dot.com-virksomhed. Den blev født ud fra en ambition om, at enhver virksomhed, der har et godt softwareprogram kan sælges med stor fortjeneste. Virksomhedens ledelse var så fikseret på at puste virksomheden op, at man kritikløst ansatte en lang række medarbejdere –  evner og kvalifikationer for den enkelte var uinteressante, bare man overfor den mulige køber kunne demonstrere, at man troede så meget på forretnings ideen, at man havde investeret i nyansættelser og vækst i organisationen. 

Problemet i organisationen blev hurtigt, at der den enkelte medarbejder så sig omkring og hurtigt kunne konstatere, at kollegerne ikke var kvalificeret til at bringe virksomheden fremad!!

Virksomhed 5 er en virksomhed, som ikke kan følge med omverdenens krav.: Da muren faldt blev den store udfordring for forsvaret at finde ud af, hvad der nu var eksistensberettigelsen for væbnede styrker. Forsvaret fandt ud af det, men dagligdagen viser, at mange institutioner og myndigheder i dag står i samme identitetskrise. Som bekendt bides hestene, når krybben er tom – derfor er der mange institutioner som bruger megen tid og energi på at opfinde en ny eksistensberettigelse.

Ta et online stress kursus her

One Reply to “Stress i virksomheden?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *