STRESSET OG UDBRÆNDT

Her er historien om, hvor galt det kan gå, hvis man har lidt ambitioner, gerne vil prøve noget nyt, og gerne vil hjælpe sit firma ud af en knibe. Prisen kan være høj – vores læser ser nu, hvordan hun langsomt og umærkeligt er gledet ind i udbrændtheden. Vi bringer hendes historie til skræk og advarsel, mens vi krydser fingre for, at hun snart finder sig et andet job, hvor man har lidt mere respekt for medarbejdernes trivsel.

Dette er en rædselshistorie, og jeg ved at de fleste vil ryste på hovedet og sige, at jeg ikke er rigtig klog. Men det var tillokkende at lave noget spændende “i en fjorten dages tid, til vi har fået en ny ansat.” 

Det skal lige siges at min umiddelbare chef ikke bad mig om at vikariere.
Han vil gerne selv have den omtalte stilling. Men ledelsen kan ikke undvære ham i hans nuværende position.

Jeg sidder i et relativt nyt job. Jeg har været ansat i firmaet i tre måneder.
De sidste 2½ måned har jeg udfyldt en anden jobprofil end den jeg blev ansat
til at udfylde.

Og det går jo godt. Så godt at firmaet gang på gang har udsat at ansætte en i det job jeg vikarierer i. 

Problemet er bare, at jeg ikke har fået støtte til at udøve den nødvendige autoritet der burde følge med udfyldelsen af positionen. Også selvom det er midlertidigt. 

Det er forventet at jeg tager ansvaret for hele området i virksomheden.

Det er ret svært uden den fornødne autoritet og støtte fra min foresatte.

Når et projekt bliver startet op, går der sjældent mere end en uge, sommetider kun et par timer, før jeg får at vide, at der nu er taget en ny beslutning, og at det jeg har arbejdet på enten ikke kan bruges, eller har fået en lavere prioritet.

Det forventes at jeg arbejder 40-45 timer om ugen. (jeg er ansat til 37) og til den løn jeg oprindeligt blev ansat til. Til trods for at stillingen jeg “midlertidigt” udfylder burde give godt 6-7000 kr. mere om måneden. Dette ville ikke være så slemt i en periode, hvis jeg kunne få lov til at tage nogen beslutninger selv. Men jeg får hele tiden at vide at det har jeg ikke kompetencen til. ( Men jeg har kompetencen til at udfylde stillingen )

Jeg har søgt stillingen da det er et område jeg interesserer mig meget for. Men har fået at vide at det er jeg skam ikke dygtig nok til. ( Men jeg har stadig kompetencen til at udfylde stillingen )  Så derfor vil de “om nogle måneder” lave et jobopslag.

Det sidste nye er at jeg skal have en 6 dages arbejdsuge, med en 24 timers tilkaldevagt hjemmefra. Vel og mærke uden nogen form for kompensation. Hverken lønmæssigt eller med en fridag en anden dag.

Min situation er nu blevet så uholdbar at jeg er begyndt at lede efter et andet job. Jeg lider af alle de klassiske stress-symptomer. Det tager mig efterhånden 2 timer at falde i søvn, og jeg skal hive mig selv ud af døren ved næsen hver morgen. 

Samtaler kan afhjælpe stress

Det går efterhånden også hårdt ud over min familie, der enten ikke ser mig, eller kun ser min ryg foran PC´en derhjemme, fordi “det skal du lige lave til i morgen, det skal bruges kl. 9.00.” 

Heldigvis støtter de mig i alle henseender, men kan ikke vente til situationen er blevet løst.

Jeg føler ikke længere at jeg kan arbejde et sted hvor der i den grad finder udnyttelse af medarbejderne sted. Og når jeg ser mig omkring i den afdeling hvor jeg oprindeligt blev ansat, og stadig fysisk sidder, kan jeg se at jeg ikke er den eneste. En del af problemet er at chefen for afdelingen er meget ambitiøs, og at det generelt er meget unge mennesker uden erfaring på arbejdsmarkedet der er ansat. Jeg er en “gammel” medarbejder, først i 30´ne, eneste kvinde i afdelingen, er meget selvstændigt tænkende, og er ikke vant til at blive kostet rundt med. 

Jeg kunne banke i bordet og sige min oprigtige mening, og vil også gøre det. Dog først den dag jeg har et andet job på hånden og sammen med en opsigelse, da det vil betyde omgående fyring, med samarbejdsvanskeligheder til grund. Det kender jeg firmaet godt nok til at vide nu, og har set det ske et par gange allerede.

Jeg vidste af erfaring, at IT-branchen var et arbejdsmæssigt hårdt område. Nu har jeg fundet ud af at den også kan være skamløs. 

Moralen må være: Jeg skulle have sagt fra efter fjorten dage, men gjorde det ikke. Det blev til en ond cirkel, hvor forholdet mellem min chef og jeg er blevet hurtigt forværret. Derfor skal man se sig for, inden man siger ja til at udfylde et job langt højere i hierarkiet,  gøre det rimeligt godt, komme lige ind fra gaden og være kvinde uden diplomer og medaljer.

Online stress kursus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *