TUREN GÅR TIL KINA

Selvom det kun er lidt over en uge siden, Eskild og jeg flyttede ind i vores nye lejlighed og dermed satte punktum for vores hidtil største oplevelse udfordring sammen, venter der en ny én lige rundt om hjørnet. Eskild, som studerer til ingeniør, skal nemlig til Kina og studere et halvt år til efteråret. Han starter i slutningen af august, og planen er at tage derover sammen og rejse i tre ugers tid, inden han begynder. Tips og tricks til at rejse i Kina modtages derfor med luftkys, kindkys eller tungeslasker alt efter præference. Jeg har hørt, at Kina er stort, skørt og fantastisk men også et ret svært land at rejse i.

Så Eskild når altså sammenlagt at have boet i lejligheden i 2,5 måned, hvilket for nogle kan virke lidt fjollet (og det er det måske også). Men vi har kigget på lejlighed siden august, og da vi endelig blev tilbudt en lejlighed, var tankerne omkring Kina først lige begyndt at blive eksperimenteret med. Dengang i februar, da vi skrev under, besluttede vi os så for at holde de to ting adskilte. Nu står vi så her som nyudklækkede andelsboligejere og med hver sin fremtid foran sig det næste halve år. Der er mange ting i det, som jeg måske vil komme ind på senere, men det er alligevel kun et halvt år, så det skal nok gå. Ja, det bliver da hårdt at undvære hinanden, men jeg under Eskild så meget at komme ud og få en kæmpe oplevelse, som jeg endda kommer til at være en lille del af.

http://bryllupsfotografering.over-blog.com

https://flipboard.com/@ReneAsmussen

https://reneterp.portfoliobox.net

https://youpic.com/photographer/ReneTerp/

https://www.pearltrees.com/reneterp

Man kan vælge at se på det som en uoverskuelig udfordring eller som en kæmpe oplevelse. Jeg vælger det sidste. Og så skal jeg for første gang prøve at bo alene og er allerede begyndt at planlægge, hvordan jeg vil indrette mig med lotusstager i alverdens farver, store drømmefangere og diverse yogasymboler. Det skal nok blive godt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *