Er Vi Ved at Miste Evnen til At Kede Os? — Et Moderne Menneskes Refleksion

Hvornår har du sidst rigtig kedet dig? Jeg mener, virkelig kedet dig – stirret ud i luften uden en notifikation, podcast, video, e-mail eller nyhedsopdatering til at aflede dig? For mig var det i en lufthavn for nylig. Jeg havde glemt mine høretelefoner, mobilen var løbet tør for strøm, og min bog lå i kufferten, som allerede var checket ind. Jeg sad bare. Stirrede. Tænkte.

Det slog mig hurtigt, hvor uvant den situation var. Jeg følte mig næsten utilpas. Men da tiden gik, begyndte tankerne at vandre. Jeg nåede frem til et nyt perspektiv på noget, jeg havde tumlet med længe. Og jeg begyndte at undre mig: Er vi ved at miste evnen – og lysten – til at lade opmærksomheden være urettet? Har vi afskaffet kedsomhed og i samme ombæring noget værdifuldt?

Kedsomheden som truet tilstand

Historisk set har kedsomhed været en kreativ drivkraft. Når mennesker kjeder sig, søger de mening, og netop denne søgen har ført til nogle af de mest banebrydende opdagelser, værker og idéer. Filosoffer som Heidegger mente, at eksistentiel kedsomhed er en forudsætning for, at vi overhovedet kan forstå vores egen tilværelse.

I dag ser det dog ud til, at vi gør alt i vores magt for at eliminere kedsomheden. Vi går ikke blot udenom den – vi bekæmper den aktivt. Ét klik giver os hundrede forskellige måder at flygte fra stillestanden på. TikTok, Instagram, YouTube Shorts: fragmenter af virkeligheder designet til at gribe hjernen hvert 7. sekund. Det har sin pris.

Hvad gør konstant digital stimulation ved os?

Undersøgelser viser, at unge danskere i stigende grad føler sig afhængige af deres smartphone. Det er ikke kun teenagere; notifikationernes sug rammer os alle. Ifølge en omfattende amerikansk undersøgelse tjekker den gennemsnitlige bruger sin telefon over 96 gange om dagen. Det er hvert 10. minut, mens vi er vågne.

Problemet er ikke, at vi bruger digital teknologi – det gør langt de fleste moderne mennesker. Problemet er, at vores hjerner ikke længere får lov til at “kede sig”, og dermed heller ikke til at reflektere, drømme frit eller finde på noget nyt. Neurologer peger endda på, at den mentale “downtime” skaber plads til bearbejdelse af information, ideudvikling og selvindsigt. Kedsomhed aktiverer dele af hjernen, der er forbundet med fantasi og fremtidsplanlægning.

Mikro-kedsomhed og meningsflugt

Samtidig er vi blevet bange for det tomme minut: elevatoren, busstoppen, kaffepausen uden selskab. Hver lille pause skal fyldes. Hvor vi før førte en samtale med os selv – nu scroller vi. Risikerer vi ikke at miste de små øjeblikke, hvor vi faktisk mærker efter? Hvorfor føles det tryggere at være travlt beskæftiget end at være alene med vores tanker?

En del af svaret ligger i vores opfattelse af produktivitet og præstation. Nogen må ikke se os i stilstand; vi skal være færdige, effektive, vigtige. Det forlænger sig ind i fritiden, hvor vores underholdningsvalg ofte også bliver en slags social valuta. Vi skal være med – vide, forstå, reagere på hurtigheden. Men det har en bagside: Der bliver mindre plads til at mærke efter og stille de store spørgsmål: Hvad længes jeg efter? Hvad undgår jeg? Hvad overværer jeg egentlig?

Brugbar kedsomhed: En praksis, ikke en fejl

Kedsomhed er ikke en fjende, men en refleksionens døråbner. Faktisk ser flere psykologer det som afgørende for både mental sundhed og kreativ udfoldelse. Hvis vi får ro, kan vi opdage, hvad der egentlig føles meningsfuldt. De største personlige gennembrud kommer sjældent midt i støjen – snarere i mellemrum. I stilhed. I “Kedsomhedens hvil.”

Nogle spørgsmål, vi kan stille os selv, når kedsomheden indtræffer:

• Hvad undrer jeg mig lige nu over?
• Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke skulle præstere noget?
• Hvad drømte jeg om som barn?

Svarene opstår ikke nødvendigvis straks, men de kræver noget værdifuldt for at dukke op: ro.

Vejen tilbage til kedsomhed

Det handler ikke om at afsværge teknologi eller melde sig ud af den moderne verden. Det handler snarere om bevidsthed. Om at tage små pauser i vores dagligdag, hvor vi vælger at lade blikket flyde i stedet for at aktivere endnu en app. Det betyder, at vi skal genlære tålmodighed og acceptere, at vi ikke behøver fylde hvert sekund ud.

Her er tre små metoder, du kan prøve:

1. Sid 5-7 minutter uden formål. Ingen telefon, bog eller musik. Bare observer dine tanker.
2. Lad en bus- eller togtur passere uden skærm. Kig på mennesker. Forestil dig deres liv.
3. Start eller slut dagen med at skrive 3 tanker ned – uden mål, uden filter.

Ved at intentionelt søge kedsomheden giver vi os selv et rum, som vi sjældent besøger – men som ofte indeholder det vigtigste stof i vores udvikling.

Afsluttende refleksion

Måske handler denne refleksion egentlig om noget større end bare kedsomhed. Den handler om kontakt. Med os selv, med kedelige tanker, med meningsløshed og måske med en mere stille form for mening. Jeg ved bare, at i de 45 minutter i lufthavnsstolen følte jeg mig mere til stede – og efterfølgende mere klar. Det ville jeg ikke bytte for endnu et meme. Og jeg håber, at vi som samfund tør gøre plads til det igen.