Annonce – sponsoreret indhold.

Hvorfor er huset koldt om vinteren, selvom radiatorerne kører? Som regel fordi varmen forsvinder lige så hurtigt, som den bliver produceret. Radiatorerne opvarmer luften, men ydervæggene, loftet, vinduerne og små sprækker lader varmen slippe ud igen. Samtidig føles kolde overflader ubehagelige, så du fryser, selvom termostaten viser en fornuftig temperatur. Når du sidder hjemme ved skrivebordet det meste af dagen, er det en forskel, du mærker. Den mest oversete synder er ofte den, du ikke kan se: en tom eller dårligt isoleret hulmur.

Hvorfor huset er koldt om vinteren: varmen slipper ud gennem klimaskærmen

Komfort handler ikke kun om lufttemperaturen. Kroppen reagerer lige så meget på overfladernes temperatur. Står du ved en kold ydervæg eller et gammelt vindue, afgiver kroppen varme til fladen, og du oplever det som kulde eller træk. Det kan ske, selvom termometeret på stuevæggen viser 21 grader.

Boligens klimaskærm er vægge, tag, gulv og vinduer. Er den utæt eller dårligt isoleret, må varmesystemet arbejde hårdere uden at give samme komfort. De typiske årsager er:

• Utætte vinduer og døre: Slidte lister, sætninger i karme og enkeltlagsglas eller ældre termoruder giver både træk og varmetab.
• Utilstrækkelig loftisolering: Varm luft stiger opad, så et tyndt eller sammenpresset isoleringslag på loftet koster mange kalorier.
• Kolde gulve: Over krybekælder eller uopvarmet kælder kan gulvet føles klamt, især hvis undergulvet ikke er isoleret.
• Tom hulmur: I mange ældre huse sidder der et luftfyldt hulrum mellem for- og bagmur. Det bremser varmen en smule, men ikke tilstrækkeligt. Her er hulmursisolering en af de mest almindelige, men usynlige løsninger, fordi problemet sidder skjult inde i væggen, og man derfor sjældent mistænker det.
• Utætheder i samlinger: Rør- og kabelgennemføringer, skabe langs ydervægge og overgange mellem væg og tag kan lade kold luft sive ind.

En hulmur uden isolering rummer mest luft. Hvis den store ydervægsflade ikke holder på varmen, kan et hus føles koldt, uanset hvor meget du skruer op.

Er det huset, eller er det varmesystemet?

Før du peger på væggene, er det værd at udelukke de simple forklaringer. Radiatorer kan køre uden at levere den varme, de burde. Typiske fejl er:

• Luft i systemet: Er radiatoren kold øverst og varm nederst, skal den udluftes.
• Dårlig indregulering: Hvis nogle rum får al varmen, og andre for lidt, skal anlægget indreguleres af en VVS-installatør.
• Blokeret varmeafgivelse: Sofaer, tykke gardiner og møbler foran radiatoren holder varmen tilbage.
• Forkert indstillede termostater: Står termostaten et uhensigtsmæssigt sted, for eksempel i direkte sol eller tæt ved en kold dør, kan den regulere forkert.

Er systemet i orden, og huset stadig er koldt, ligger forklaringen næsten altid i bygningen. Et tegn er, at rummet hurtigt køler af, når varmen slukkes, eller at der er stor forskel på temperaturen i forskellige rum. Her er det klimaskærmen, der ikke holder på varmen.

Hvilke tegn afslører dårlig isolering i væggene?

Der er flere signaler, du selv kan holde øje med, uden at skulle åbne noget:

1. Kolde ydervægge: Læg håndfladen på en ydervæg og derefter på en indervæg i samme rum. Er ydervæggen mærkbart koldere, slipper der varme igennem den.
2. Høj varmeregning uden komfort: Betaler du meget for varme, men stadig fryser, forsvinder energien et sted undervejs.
3. Kondens og fugtpletter: Kolde overflader får fugt til at kondensere. Det ses ofte i hjørner, bag skabe og omkring vinduer. Skimmel kan også skyldes ventilation og fugtgener, så få det vurderet, hvis det bliver ved.
4. Ujævn temperatur: Stuen mod gaden er kold, mens soveværelset mod haven er tåleligt, eller omvendt.
5. Træk uden synlig kilde: Kuldenedfald fra kolde vægge og vinduer føles som træk, selv hvis ingen luft egentlig bevæger sig.

Har du en energimærkningsrapport for huset, kan du tjekke, hvilke forslag til energibesparelser energikonsulenten har noteret. Rapporten kan give et fingerpeg om, hvor varmetabet formentlig er størst. Et varmekamera, som nogle rådgivere bruger, kan også vise kolde zoner, men en fagperson skal fortolke billederne.

Hvordan fungerer hulmursisolering?

En hulmur består af to murlag, en ydre forsatsmur og en indre bagmur, med et hulrum imellem. Ved efterisolering fyldes hulrummet med isoleringsmateriale. Det foregår ifølge Eriksen Hus og Have ved, at man tager et par mursten ud, blæser materialet ind i hulrummet, sætter stenene tilbage og rydder op. Indgrebet er minimalt, og facaden ser bagefter ud som før.

Princippet er enkelt: stillestående luft isolerer bedre end bevægelig luft, og et fast isoleringsmateriale holder luften på plads og forhindrer kolde luftstrømme i hulrummet. Resultatet er varmere ydervægge, mindre kuldenedfald og en jævnere temperatur i rummene.

Hvor meget det kan spare, afhænger af husets størrelse, den eksisterende isolering og varmekilden. To eksempler fra Bolius, som Eriksen Hus og Have også henviser til, giver en idé om størrelsen:

• Et 85 m² teglhus med uisoleret hulmur og 80 mm isolering blæst ind kan spare omkring 5.000-6.250 kr. om året, afhængigt af om huset opvarmes med fjernvarme eller gas.
• En murermestervilla fra 1922 på 110 m² med dobbeltmurede ydervægge kan spare omkring 6.000 kr. om året, og investeringen er tjent hjem efter cirka seks år.

Det er eksempler, ikke løfter. Dit eget hus kan give et andet resultat. Som pejlemærke ligger prisen hos Eriksen Hus og Have fra 145 kr. pr. m² inklusive moms, men den endelige pris afhænger af boligens størrelse, adgangsforhold og hulrummets beskaffenhed.

Hvordan ved du, om dit hus overhovedet har en hulmur?

Ikke alle murede huse har hulmur, og nogle af dem er allerede isoleret. Der er et par ting, du kan undersøge:

• Murværkets mønster: Ser du kun sten, der ligger på langs, er det ofte et tegn på forsatsmur med hulrum bagved. Sten, der også vender enden ud, tyder snarere på massiv mur.
• Vægtykkelsen: Mål tykkelsen ved et vindue eller en døråbning. En meget tyk ydervæg kan skjule et hulrum.
• Byggeår og tegninger: Dokumenter fra købet, bygningstegninger eller energimærkningen kan oplyse, hvordan væggene er opbygget.
• Tidligere arbejder: Spørg tidligere ejere, om hulmuren er efterisoleret. Ellers risikerer du at betale for noget, der allerede er gjort.

Selv hvis du har en hulmur, er den ikke automatisk egnet. Hulrummet skal være tilgængeligt og i rimelig stand, og facaden må ikke have fugtproblemer, der først skal løses. Derfor bør en fagperson vurdere væggen, før man beslutter noget. Eriksen Hus og Have tilbyder en gratis og uforpligtende besigtigelse på Fyn, men tilsvarende vurderinger tilbyder også andre firmaer i resten af landet.

Hvornår er det værd at undersøge sagen nærmere?

Det er værd at kigge på væggene, hvis flere af disse forhold passer på dit hjem:

• Huset er ældre og murstensbygget, og du ved ikke, om hulmuren er isoleret.
• Ydervæggene føles kolde, selvom radiatorerne er varme.
• Varmeregningen virker høj i forhold til husets størrelse og din adfærd.
• Du har allerede tætnet vinduer og efterisoleret loftet, men komforten er stadig ikke god.
• Du overvejer andre energiforbedringer og vil prioritere dem rigtigt.

Før du beslutter noget, så bed om en skriftlig vurdering af, om huset egner sig, hvilket materiale der bruges, og hvad prisen dækker. Få gerne mere end ét tilbud. Til uvildige råd om energirenovering kan du bruge Bolius og Energistyrelsens SparEnergi, og en energikonsulent kan hjælpe med at prioritere. Størst effekt får du ved at tage de største varmetab først, og for mange ældre huse er hulmuren blandt dem.

Mange husejere er i dag mere opmærksomme på både energiforbrug og boligkomfort, ikke mindst fordi flere arbejder hjemmefra. Et koldt hus er ikke noget, du bare skal acceptere om vinteren. Ofte kan du finde årsagen med et par enkle tjek og et realistisk billede af, hvor varmen forsvinder hen.