Digital stress i Danmark: Når grænserne mellem arbejde og fritid forsvinder

I det digitale samfunds accelererende tempo bliver grænserne mellem arbejdsliv og privatliv stadig mere porøse. Med smartphones, e-mails og Zoom-møder når jobbet os overalt – ofte langt uden for normal arbejdstid. Dette har ført til en stigende opmærksomhed på fænomenet digital stress, som nu anerkendes som en reel trussel mod danskernes mentale sundhed og arbejdsglæde.

I denne artikel kigger vi nærmere på den digitale belastning, som mange danskere oplever – hvad årsagerne er, hvem det rammer, og hvordan virksomheder, fagforbund og politikere forsøger at tackle udfordringen. For selvom hjemmearbejde og fleksibilitet har mange fordele, er konsekvenserne ved permanent opkobling alvorlige og kræver løsninger nu.

Hvad er digital stress?

Digital stress er en samlet betegnelse for de psykiske belastninger, som opstår som følge af et konstant digitalt pres og krav om tilgængelighed. Det kan handle om at føle sig overvåget via digitale systemer, at få afbrudt sin koncentration af notifikationer, eller at befinde sig i en ”altid-online”-tilstand, hvor restitution bliver umuligt.

Ifølge en undersøgelse fra DJØF oplevede hele 45 % af deres medlemmer i 2023 en form for digital stress i forbindelse med deres arbejde. Mange beskrev blandt andet følelsen af aldrig at kunne ”lukke computeren ned” – hverken mentalt eller fysisk. Blandt medlemmer i alderen 30-50 år var tallet endnu højere.

Det er ikke kun et dansk fænomen. I World Economic Forums seneste arbejdsrapport peges netop digital overbelastning som en af de største mentale sundhedsudfordringer globalt i det moderne, hybride arbejdsliv.

Forskellen på fleksibilitet og grænseløshed

Hjemmearbejde og digitale arbejdsformer er ikke i sig selv problemet. Mange danske medarbejdere sætter pris på fleksibiliteten og muligheden for at indrette hverdagen mere frit. Problemet opstår, når fleksibiliteten bliver til grænseløshed – uden regler, rammer eller respekt for pauser.

En rapport fra Arbejdsmiljøweb beskriver netop denne udvikling i detaljer og advarer imod permanente mødekæder, mails klokken 22 og fravær af restitutionstid, som nedbryder kroppens naturlige stressbalance.

”Når digitaliseringen styres klogt, giver det frihed. Når den styrer os, koster det på helbredet,” siger psykolog og arbejdsmiljøekspert Mette Weis i samme artikel.

Hvem er mest udsat?

Digital stress rammer ikke ens. Undersøgelser viser, at akademikere, kontoransatte, ledere og freelancere er overrepræsenterede blandt stressramte grupper, da deres arbejde oftest er dybt forbundet med teknologi, e-mails og opkobling.

Særligt yngre medarbejdere mellem 25-40 år oplever pres for at være online – ikke blot af arbejdsgivere, men også på grund af egne præstationer og sociale forventninger. Samtidig viser en ny undersøgelse fra Videnscenter for Sundhed (2024), at 1 ud af 4 danskere sover dårligt på grund af notifikationer og tankemylder om arbejdsmails.

Djævlen ligger ofte i detaljen: Arbejdsgivere behøver ikke direkte anmode medarbejdere om at svare sent – men kulturen og signalerne kan være nok til at skabe stresstilstande, hvis ingen siger fra.

Når arbejdsloven halter efter teknologien

Et centralt problem er, at dansk lovgivning og mange overenskomster stadig hviler på analog tankegang. 37 timers arbejdsuge beskytter ikke nogen, hvis medarbejderen kontinuerligt arbejder 45 timer i praksis – blot fordelt hen over døgnets 24 timer og via digitale værktøjer.

Flere danske fagforeninger, bl.a. Fagbevægelsens Hovedorganisation, kæmper nu for at indføre det, man kalder ”retten til at være offline” – inspireret af Frankrig, Spanien og Belgien, hvor lovgivningen allerede har indført beskyttelse mod arbejdsmæssig kontakt uden for arbejdstiden.

“Vi skal sikre, at folk har ro til at slappe af og være sammen med familien uden at blive kontaktet af arbejdet,” udtalte FHO-formand Lizette Risgaard i en kronik i Altinget. Hun ser digitaliseringens udvikling som en test af fremtidens arbejdsliv – hvor velstand og mental trivsel skal kunne gå hånd i hånd.

Løsninger: Hvordan kommer vi digital stress til livs?

Der findes ingen nemme løsninger, men erfaring og forskning peger på flere virksomme tilgange. Blandt dem er:

• Digitale retningslinjer: Virksomheder bør implementere klare retningslinjer for mails, møder og kontakt uden for arbejdstid. Fx: ingen mails efter kl. 18, færre møder i tidszoner med stor forskel, og fokus på resultater frem for tilgængelighed.
• Ledelse med tillid: Den mentale belastning reduceres markant, hvis medarbejdere føler sig støttet – ikke målt – digitalt.
• Kulturændringer: Kollegaer bør gå forrest og stå ved egne pauser – ikke besvare mails i weekenden ”for at være en god medarbejder”.
• Digital detox og pauser: Indfør telefonfrie zoner og tidspunkter i både livet og arbejdsmiljøet.

Det handler ikke om digital afkobling – men intelligent og menneskevenlig tilkobling.

En kollektiv ansvarlighed for det mentale arbejdsmiljø

Digital stress er ikke den enkeltes skyld – men et kollektivt problem i en tid, hvor arbejdsliv og teknologi er fusioneret. Både lovgivere, arbejdsgivere og medarbejdere har en rolle at spille, hvis fremtidens arbejdsliv skal være bæredygtigt – ikke bare økonomisk, men menneskeligt.

Tid til refleksion, pauser og gensidigt ansvar skal prioriteres i et samfund, hvor vi måske er mere tilgængelige end nogensinde – men ikke nødvendigvis mere til stede.