Hvem bestemmer, hvad der er “god smag” i Danmark?

Hvad vil det egentlig sige at have “god smag”? Og hvem er det, der reelt sætter standarderne for, hvad der anses som smagfuldt i Danmark? Spørgsmålet virker måske abstrakt, men det har stor betydning for, hvordan vi opfatter os selv – og hinanden.

Smag er mere end personlig præference

Det er fristende at tro, at smag udelukkende er et individuelt valg. Men i virkeligheden er vores forestillinger om god smag formet af sociale normer, medier og kulturelle fællesskaber. Vi lærer tidligt, hvad der er “pænt tøj”, “rigtig musik” eller “god mad” – ikke nødvendigvis fordi vi har reflekteret over det, men fordi vi er blevet opdraget til det gennem vores omgivelser.

Elitens smagsdomme

Historisk har det ofte været eliten – kulturelt, økonomisk eller akademisk – der har defineret, hvad der er god smag. Det gælder både inden for arkitektur, kunst, madkultur og underholdning. Når bestemte institutioner, medier eller personer bliver betragtet som “smagsdommere”, får de magt til at påvirke bredere samfundsopfattelser.

Et eksempel kunne være, hvordan en designklassiker som Arne Jacobsens Ægget-stol i dag forbindes med sofistikeret og god smag – men det er næppe en konklusion, flertallet selvstændigt var nået frem til uden kulturel påvirkning.

Læs mere om dette perspektiv på ytringen.dk.

Sociale medier og den nye smagsarena

I dag er der dog opstået nye magtcentre. Sociale medier har givet almindelige mennesker mulighed for at sætte standarder og udfordre det etablerede. Når tusindvis af brugere hylder en ny streetwear-stil, kan den få samme status som haute couture. Influencere er blevet moderne smagsdommere – men de er stadig afhængige af fællesskabets validering.

Hvorfor smag betyder noget

At tale om smag er ikke overfladisk. Det handler om identitet, tilhørsforhold og adgang til fællesskaber. Når visse stilarter, sprogbrug eller adfærd opfattes som mere “rigtige” end andre, skaber det automatisk et hierarki. Det er derfor vigtigt at stille spørgsmål ved, hvem der bestemmer, og om vi egentlig har lyst til at være enige med dem.

ytringen.dk tages netop denne slags samfundskritiske og kulturelle spørgsmål op – med nuancer, perspektiv og en åben dialog.

  • Related Posts

    Offline er det nye overskud: Et personligt blik på digital detox i en hyperforbundet tid

    Bloggen “Offline er det nye overskud” beskriver forfatterens personlige eksperiment med at lægge sin telefon væk i 48 timer for at opleve en digital detox. I en tid, hvor konstant tilgængelighed er normen, reflekterer bloggen over, hvordan digital afhængighed kan påvirke vores mentale velbefindende, herunder søvnproblemer, angst og koncentrationsbesvær.

    Forfatteren bemærker, at ventetid ofte fyldes med digitale stimuli, hvilket forhindrer os i at finde ro eller være alene med vores tanker. I takt med at eksperimentet skrider frem, begynder forfatteren at genopdage nuet ved at cykle, lave mad og gå ture uden digitale forstyrrelser.

    Bloggen stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at logge ud i en så digitaliseret verden, men konkluderer, at det handler om at finde en balance og sætte grænser for digitalt forbrug. Forfatteren introducerer en række enkle regler for at fremme nærvær og mental sundhed i hverdagen.

    Afslutningsvis opfordrer bloggen læserne til at tage tid til at være alene med sig selv uden distraktioner fra skærme, da det kan føre til større ro og tilstedeværelse, både personligt og i relationer.

    Er Vi Ved at Miste Evnen til At Kede Os? — Et Moderne Menneskes Refleksion

    Bloggen “Er Vi Ved at Miste Evnen til At Kede Os?” reflekterer over, hvordan moderne teknologi og konstant digital stimulation har ændret vores forhold til kedsomhed. Forfatteren beskriver en oplevelse i en lufthavn, hvor han blev tvunget til at kede sig, hvilket førte til nye indsigter. Historisk set har kedsomhed været en kilde til kreativitet og selvrefleksion, men i dag forsøger mange at undgå den gennem sociale medier og smartphones. Dette skaber en kultur, hvor vi konstant søger distraktion og overser vigtigheden af mental ro og refleksion. Kedsomhed betragtes som en værdifuld tilstand, der kan åbne op for dybere tanker og kreativitet. For at genopdage kedsomheden opfordres læserne til at tage små pauser i hverdagen uden teknologi, hvilket kan føre til større selvindsigt og meningsfulde tanker. I sidste ende handler refleksionen om at genoprette kontakten til os selv og acceptere stilheden som en del af livet.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *